Afslag på genopførelse af nedbrændt overflødiggjort landbrugsbygning

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af nedbrændt lade/maskinhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Vejle Kommune.

Afgørelse

Retlig afgørelse

Kystdirektoratet finder ikke, at det ansøgte er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, hvorfor genopførelsen af bygningen ikke er omfattet af undtagelsen efter § 15 a, stk. 1, nr. 6, men er omfatte af forbuddet i § 15, stk. 1 og kræver dispensation efter § 65b, stk. 1.

Afslag på dispensation

Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgning om genopførelse af overflødiggjort landbrugsbygning efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. § 65b, stk.1.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er registreret som en landbrugsejendom med et areal på 8,1 ha, af hvilke ca. 3,74 ha er fredskov, 1,8 ha er beskyttet natur efter § 3 (mose) og 0,55 ha er udlejet til sommerhuse.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Den resterende del af ejendommen på 2,2 ha er bebygget med et stuehus på 138 m² (B5) samt et anneks på 186 m² (B1),

Herudover er der registreret 4 bebyggelse i BBR som overflødiggjorte landbrugsbygninger – B4 på 32 m² - B5 på 55 m² - B6 på 192 m² - B8 på 296 m².

Bygning B8 er opført i 2003 og er nedbrændt og ansøges genopført lige den nedbrændte.

Placering og grundplan

3

Fundamentresterne af bygningen

Bygningen markeret med blå pil

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1,2 km mod vest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Genopførelse af bygninger kræver dispensation. Er der tale om genopførelse af en tidligere lovlig bygning, meddeles efter praksis dispensation til genopførelse af bygningen forudsat den nye bygning har omtrent samme placering, størrelse og udformning, samt at den anvendes til samme formål som den hidtidige bygning.

Årsagen til genopførelse er af underordnet betydning. Der kan være tale om genopførelse som alternativ til renovering og genopførelse som følge af hændelig undergang ved hærværk, brand, oversvømmelse eller storm og lignende hændelige begivenheder.

Bygningen er opført som en landbrugsbygning og er i dag registeret som en overflødiggjort landbrugsbygning i lighed med de øvrige tidligere landbrugsbyg- ninger på ejendommen.

Der ses ikke at foreligge dispensation til en ændret anvendelse af denne eller de øvrige overflødiggjorte landbrugsbygningen, hvis arealer tilsammen udgør ca. 270 m².

En genopførelse af den nedbrændte bygning som en landbrugsbygning vil forudsætte, at den er driftsmæssig nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom.

Kystdirektoratet finder ikke, at en ny driftsbygning på ca. 300 m² vil være driftsmæssig nødvendig for ejendommen, når der dels henses til størrelsen og karakteren af de af ejendommens arealer, som kan udnyttes jordbrugsmæssigt, og dels at de bygningsmæssige behov ved en jordbrugsmæssige udnyttelse af disse arealer, må antages at kunne dækkes ved atter at ibrugtage de øvrige tilbageblevne overflødiggjorte landbrugsbygninger på ejendommen.

Uanset om den nedbrændte overflødiggjorte driftsbygning måtte have været anvendt til et ikke dispensationskrævende formål, finder Kystdirektoratet ikke, at

5 dette kan lægges til grund for en dispensation til at kunne genopføre bebyggelsen, og der ses endvidere ikke at være særlige forhold, som i øvrigt vil begrunde en dispensation til en genopførelse af bygningen.

Kystdirektoratets afgørelse går herefter ud på at direktoratet finder, at det ansøgte ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, hvorfor genopførelsen af bygningen ikke er omfattet af undtagelsen efter § 15 a, stk. 1, nr. 6, men er omfatte af forbuddet i § 15, stk. 1 og kræver dispensation efter § 65b, stk. 1, at Kystdirektoratet meddeler afslag på ansøgning om genopførelse af overflødiggjort landbrugsbygning efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. § 65b, stk.1.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Kystdirektoratet giver på denne baggrund afslag på Vejle Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Vejle, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email] arkitekt.dk; [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.