Dispensation til etablering af shuntstation

Ansøgning

I har den 04.04.2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere en shuntstation inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

COWI A/S har på vegne af Sønderborg Varme A/S søgt om etableringen af en shuntstation på [matrikel], [adresse]. Den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område kan ses på figur 1.

Det ansøgte er en del af et større fjernvarmeprojekt, og et oversigtskort over dette kan ses på figur 2.

Den ansøgte placering af shuntstationen, og området der graves i, kan ses på figur 3.

En illustration af den ansøgte shuntstation kan ses på figur 4.

Fig. 1. Ortofoto 2022. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Ansøgte matrikel er den røde markerede polygon.

3

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et oversigtskort over hele fjernvarmeprojektet.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren en den ansøgte placering af shuntstationen markeret med en grå firkant. Det område der opgraves er markeret med en sort streg og sorte prikker. Den pink streg markerer transmissionsledningen fra Adsbøl. De lille streger markerer transmissionsledningerne fra Gråsten.

4

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af, hvordan den ansøgte shuntstation vil komme til at se ud.

Ansøger har oplyst følgende;

”1 Ansøgning

I forbindelse med fjernvarmeprojektet, hvor Sønderborg Forsyning skal etablere transmissionsledninger fra Adsbøl til Dybbøl og til Vester Sottrup, samt distributionsledninger i Nybøl og Vester Sottrup ansøger COWI, på vegne af Sønderborg Varme A/S, hermed om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, jf. § 65 b, til:

› etablering af en shuntstation og nedgravning af ca. 100 meter transmissi- onsledninger på [matrikel] inden for strandbeskyt- telseslinjen.

(…)

2 Baggrund og formål

Ifølge Sønderborg Varmes ”Strategi 2025” vil Sønderborg Varme tage et vigtigt skridt i den videre udvikling af selskabet og give et stærk bidrag til den grønne omstilling. I den forbindelse etableres der transmissions- og distributionsledninger til Dybbøl, Nybøl, Vester Sottrup og Adsbøl

(…)

4 Projektbeskrivelse

5

I forbindelse med nedgravning af transmissions- og distributionsledninger til forsyning af Dybbøl, Nybøl, Vester Sottrup og Adsbøl er der behov for at etablere en række shuntstationer. Formålet med shuntstationerne er at sikre et jævnt tryk og temperatur i hele ledningsnettet i de byområder der forsynes med fjernvarme. Shuntstationen der etableres i Adsbøl etableres inden for strandbeskyttelseslinjen.

4.1 Etablering af shuntstation og gravearbejde ved Adsbøl På nedstående Figur 4-2 ses placeringen af shuntstationen ved Adsbøl, indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Shuntstationen er i grundplanen 3 x 4 meter og 3 meter høj.

Shuntstationen bliver leveret som et færdigt anlæg på lokaliteten. På lokaliteten graves der ud til shuntstationen således, at fjernvarmeledningerne kan tilsluttes shuntstationens installationer.

(…)

Da den præcise placering af transmissionsledningerne fra Adsbøl og Gråsten først vil være kendt i forbindelse med nedgravningen af ledningerne, kan den præcise placering af, hvor transmissionsledningerne føres ind i shuntstationen, ikke angives på ansøgningstidspunktet. Derfor ansøges der om dispensation til nedgravning af transmissionsledingen inden for det sortprikkede område (…).

Efter endt anlægsarbejde reetableres terræn, hvor der er nedgravet ledninger.

5 Begrundelse for det ansøgte

I forbindelse med udbygning af fjernvarmenettet i området er der i 2023 etableret transmissionsledninger fra Gråsten (…). Transmissionsledningen gennem Adsbøl er endvidere projekteret til at følge Sønderborg Landevej/Amtsvejen mod Nybøl og Dybbøl. Pga. transmissionsledningernes tracéer er det ikke muligt at placere shuntstation på en anden lokalitet end den ansøgte.

6 Natura 2000 og bilag-IV arter

Nærmeste Natura 2000-område er N197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvan-det omkring Als der består af habitatområde H173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als og fuglebeskyttelsesområde F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor. Natura 2000-området ligger ca. 0,5 km syd for det ansøgte.

På baggrund af afstanden mellem det ansøgte og Natura 2000-området, og da det ansøgte er af meget lokal karakter, vurderes det, at det kan udelukkes at shuntstationen og fjernvarmeledningerne vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets integritet, herunder væsentlige påvirkninger af arter og naturtyper på udpegningsgrundladet.

Bilag IV-arter

6

Der er søgt data om registreringer af bilag IV-arter inden for 3 km af det ansøgte fra de seneste 10 år. Data er søgt på Arter (Arter.dk, 2024) og Naturba- sen (Naturbasen, 2024). Følgende bilag IV-arter er registreret inden for 3 km af det ansøgte de seneste 10 år:

Flagermus:

Brun-, langøret-, myotis sp., Bredøret-, brun-, dam-, dværg-, frynse-, pipistrel-, vand-, syd- og troldflagermus er registeret flere steder inden for 3 km af krydsningerne. Nærmeste registrering er pipistrelflagermus, ca. 500 m vest for shuntstationen. Da der ikke fældes træer eller nedrives bygninger, vurderes det at der ikke vil ske individ drab af flagermus eller beskadigelse af yngle- og rastesteder. Da anlægsarbejdet er af midlertidig karakter og foregår inden for almindelig arbejdstid, hvor flagermus raster da de er nataktive, vil der heller ikke ske en væsentlig forstyrrelse af flagermus nær shuntstation og nedgravning af fjernvarmledningerne. Det vurderes derfor, at områdets økologiske funktionalitet for flagermus ikke vil blive påvirket eller forringet af projektet.

Odder:

Arten er registeret ca. 85 m vest for shuntstationen. Etablering af shuntstation og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes at ikke kunne medføre en påvirkning af vandmiljøet eller en ødelæggelse af artens yngle- og rastesteder, da anlægsarbejdet foregår på land ved by, og derfor ikke er i berøring med vandløbet Fiskbæk. Etablering af shuntstation og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes ej heller at give anledning til individdrab af odder. Anlægsarbejdet foregår i dagtimerne, hvor odderen er nataktiv hvilket vil minimere forstyrrelser af oddere, der forekommer nær anlægsarbejdet. Etablering af shuntstation og nedgravning af fjernvarmledningerne påvirker ikke egnede yngle- og rasteområder for odderen. Det vurderes derfor, at områdets økologiske funktionalitet for odder ikke vil blive påvirket eller forringet af projektet.

Spidssnudet frø

Arten er registeret ca. 2,2 km vest for shuntstationen. Etablering af shunt- station og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes at ikke kunne medføre en påvirkning af egnede yngle- og rastesteder, da anlægsarbejdet ikke ligger i nærheden af egnede yngleområder. Den ansøgte etablering af shuntstation og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes ligeledes ikke at give anledning til individdrab, da anlægsarbejdet ikke foretages mellem egnede habitater eller potentielle yngle- og rastesteder for arten, hvorfor vandrende padder vurderes ikke at forekomme ved anlægsarbejdet. Det vurderes således, at det ansøgte projekt kan realiseres uden at skade eller forringe områdets økologiske funktionalitet for spidssnudet frø.

Storvandsalamander

Arten er registeret ca. 1,8 km øst for shuntstationen. Etablering af shunt-station og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes ikke at kunne medføre en påvirkning af egnede yngle- og rastesteder, da anlægsarbejdet ikke udføres i nærheden af egnede yngleområder. Den ansøgte etablering af shuntstation og

7 nedgravning af fjernvarmledningerne, vurderes ligeledes ikke at give anledning til individdrab, da anlægsarbejdet ikke foretages mellem egnede habitater eller potentielle yngle- og rastesteder for arten, hvorfor vandrende padder vurderes ikke at forekomme ved anlægsarbejdet. Det vurderes således, at det ansøgte anlægsarbejde kan realiseres uden at skade eller forringe områdets økologiske funktionalitet for stor vandsalamander.

Grøn mosaikguldsmed

Arten er registeret ca. 2,5 km vest for shuntstationen. Etablering af shunt- station og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes ikke at kunne medføre en påvirkning af vandmiljøet eller en ødelæggelse af artens yngle- og rastesteder, da anlægsarbejdet foregår på land i nærheden af by, og derfor ikke er i berøring med vandmiljøet Etablering af shuntstation og nedgravning af fjernvarmledningerne vurderes ej heller at give anledning til individdrab af Grøn mosaikguldsmed. Det vurderes således, at det ansøgte projekt kan realiseres uden at skade eller forringe områdets økologiske funktionalitet for Grøn mosaikguldsmed.

7 Tidsplan anlægsarbejdet forventes at blive udført inden for perioden medio september 2024 til oktober 2025.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 197, Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als) ligger ca. 280 meter mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 173 og fuglebeskyttelsesområde nr. 64.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om et marint Natura 2000- område. Derudover er der lagt vægt på, at den ansøgte shuntstation ønskes placeret i tilknytning til en større vej, en parkeringsplads, et eksisterende energianlæg, samt at området den opføres i er præget af bebyggelse. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

8

På arter.dk i et 10x10 km kvadrat blev registreret følgende arter; Dværgflagermus, Brunflagermus, Troldflagermus, Sydflagermus, Vandflagermus, Pipistrelflagermus, Brun langøre, Skimmelflagermus, Frynseflagermus, Bredøret flagermus, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Marsvin, Almindelig delfin, Finhval, Hvidnæse, Vådehval, Pukkelhval, Odder, Grøn mosaikguldsmed og Hasselmus.

Kystdirektoratet bemærker, at der hverken fældes gamle træer eller fjernes bygninger i forbindelse med det ansøgte. Kystdirektoratet vurdere på denne baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de flagermusarter der måtte være i området.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke søer, åer, eller havet. Kystdirektoratet vurdere på denne baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de paddearter, vandlevende pattedyr og insekter tilknyttet vand, i et eller flere livsstadier, der måtte være i området.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte projekt er i nærheden af bebyggelse og en større vej på et forholdsvis kultiveret areal. Kystdirektoratet vurdere på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke de gnavere der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis dispenseres der ofte til mindre tilstandsændringer for at opretholde tidssvarende løsninger for spildevand, fjernvarme og andre infrastrukturelle anlæg.

Efter administrativ praksis er midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke dispensationskrævende, hvis de er en nødvendig del af et anlægsarbejde, såsom nedgravning af rør eller ledninger, såfremt terrænet straks retableres.

I den konkrete sag udføres gravearbejdet i forbindelse med etableringen af en shuntstation i forbindelse med et større fjernvarmeprojekt af Sønderborg Varme.

Kystdirektoratet finder samlet, at der er tale om et særligt tilfælde, hvorfor der kan meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til den ansøgte shuntstation. I vurderingen er der lagt vægt på, at shuntstationen etableres i tilknytning til en større vej og et eksisterende energianlæg. Der er yderligere lagt vægt på, at området er præget af bebyggelse.

9

Kystdirektoratet vurderer, at shuntstationen ikke vil have en negativ påvirkning på det kystlandskabelige indtryk. I vurderingen er det indgået at shuntstationen udgør et mindre anlæg, der placeres tilbagetrukket i landskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte projekt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

10

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

11

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

12

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197, Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)