Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Ændring af dispensation til opførelse af tilbygning til Vesterled Teglværk, Sønderborg Kommune

Afgjort 19. juni 2021  · Journalnummer 21-12224-2  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et teglværk i Sønderborg Kommune havde i april 2021 fået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en ny produktionshal på ca. 600 m² mellem to eksisterende produktionsbygninger. Virksomheden søgte nu om at ændre tilbygningens tværsnit, så taget føres helt hen til en tilgrænsende bygning for at øge rummeligheden. Det bebyggede areal blev ikke ændret. Kystdirektoratet gav dispensation til ændringen. Direktoratet vurderede, at ændringen af gavlen og udvidelsen af taget er af underordnet betydning for kystlandskabet og ikke ændrer forudsætningerne for den tidligere dispensation, heller ikke i forhold til Natura 2000 og bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Zone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Tilbygning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Kystdirektoratet har den 27. april 2021 meddelt dispensation fra strandbeskyt- telseslinjen til opførelse af tilbygning til Vesterled Teglværk, [matrikel], [adresse]. Sønderborg Kommune.

Der ansøges om ændring af udformningen af tilbygningen, således at taget føres helt ned til en tilgrænsende bygning.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte bygningsændring i forhold til gældende dispensation.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

2

Redegørelse for sagen

Produktionsmetoderne og produktionsmaskinerne på Vesterled Teglværk skal opdateres, bl.a. for at udføre en miljøvenligere produktion.

Der er den 27. april 2021 meddelt dispensation til at opføre en ny hal på ca. 600 m², for at få plads til produktionsmaskinerne. Hallen bygges imellem 2 eksiste- rende produktionsbygninger, som en forlængelse af en eksisterende hal og med samme tværsnit. Facader mod vandet udføres i røde tegl til tag i farve som de tilstødende bygninger. Den ny bebyggelse skal ligge ganske tilbagetrukket i forhold til eksisterende bygninger, herunder en beboelse der ligger mellem den ny hal og vandet.

Der ansøges om at øge bygningens rummelighed ved at andre tværsnittet så taget føres helt hen til en tilgrænsende bygning jf. nedenstående. Tilbygningens bebyg- gede areal ændres ikke.

Ændret og ansøgt udformning- tilbygningen markeret med rød

Gældende dispensation

Tilbygningen placeres ved rød prik

3

Teglværket er omfattet af lokalplan nr. 35 af 2004 ”Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk”.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

I de tidligere meddelte dispensation vurderede Kystdirektoratet, at der efter lovgivning om international naturbeskyttelse ikke var forhold som talte imod en dispensation.

Kystdirektoratet ser ikke, at ændringen af gavlen og bygningen som ansøgt kan føre til anden vurdering.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte ændring af nybygningens gavl og udvidelsen af taget er af underordnet betydning for kystlandskabet. Den ansøgte bygningsændring findes endvidere ikke at ændrer på de forudsætninger, der lå til grund for den tidligere meddelte dispensation, herunder i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse.

Kystdirektoratet meddeler herefter dispensation til at opføre tilbygningen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

4

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-12224-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3240.