Dispensation til arrangementet Sensommermagi

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til at afholde arrangementet Sensommermagi ved Rubjerg Knude fyr 6. september 2024 inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Hjørring Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.

2

Redegørelse for sagen

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at Sensommermagi er et to-timers arrangement med musik, kor og projektering af egnsspecifikke billeder på Rubjerg Knude Fyr. Arrangementet beskrives uddybende således:

Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr (herefter sensommermagi) er et arrangement i forbindelse med Visitnordvestkystens kampagne HOOK&COOK der afvikles på tværs af hele vores destinationsområde start september. Kampagnen er et led i arbejdet med at skabe sæsonforlængelse, således vi kan bygge på vores skuldersæsoner og dermed bidrage til lokal udvikling, fastholdelse af medarbejdere og en turisme vi kan leve af. Sensommermagi er Lønstrup Turistforenings lokale bidrag til dette. Det er et arrangement hvor vi bringer kulturen ud i vores unikke natur og skaber en oplevelse ud over det sædvanlige, med udgangspunkt i de unikke ressourcer området har.

Arrangementet afholdes 6. september 2024. Der køres udstyr op til pladsen mellem 12:00 og 16:00. Arrangementet varer fra 20:00 til 22:00, og udstyret køres væk igen samme aften – forventet mellem 22:00 og 23:00.

Der er givet tilladelse til arrangementet af Hjørring Kommune (§3-beskyttelse) og af Naturstyrelsen (lodsejer ejer af fyret og myndighed for sandflugtsbekæmpelse). I kommunens tilladelse står, at der forventes ca. 5000 tilskuere, mens det af korrespondancen med Naturstyrelsen fremgår, at lydanlægget af dimensioneret til 2000 mennesker, og at der forventes ca. 6000-8000 tilskuere.

Der opstilles lys- og lydudstyr, men ikke scene eller siddepladser. Opstillingen er beskrevet i detaljer i godkendelsesskrivelsen fra Naturstyrelsen.

Kort over området. Klitfredning er vist med orange signatur.

Hjørring kommune har meddelt dispensation fra §3-beskyttelsen (beskyttet natur). Af kommunens afgørelse fremgår følgende:

3

Hele området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Arealerne er registreret som beskyttet overdrev. Det vurderes at alle aktiviteterne foregår på p-pladsen, grusvejen til fyret og i klitterne omkring fyret. Sidstnævnte er helt vegetationsløse. Det vurderes derfor at projektet ikke vil give en tilstandsændring af den beskyttede natur, og at det er under bagatelgrænsen for at skulle give en dispensation. Trafikken på grusvejen svarer til trafikken på de mest besøgte dage i sommerferien.

Vurdering ift. fredning

Både p-pladsen, fyret og grusvejen (Fyrvejen) er omfattet af fredningen ”Rubjerg Knude” fra 1948, der er en landskabsfredning, der lægger vægt på det storslåede landskab.

”Tilstanden paa de fredede Arealer maa ikke forandres, men Arealer skal henligge paa samme Maade som hidtil. De maa som Følge heraf ikke yderligere opdyrkes eller beplantes, ligesom de ikke maa bebygges. … Der maa ikke paa Arealerne anbringes Master, Boder, Skure eller andre Indretninger, der kan virke skæmmende.”

Hjørring Kommune vurderer, at arrangementet ikke forandrer tilstanden på de fredede arealer. Der vil være en ganske kort midlertidig skæmmende påvirkning, men det vurderes at alle aktiviteter og udstyr, vil kunne fjernes igen dagen efter uden, at det vil kunne ses på landskabet, og uden at det vil have en påvirkning på vegetation eller dyreliv. Hjørring Kommunen vurderer derfor at projektet enten ikke kræver en dispensation, eller at der kan gives en dispensation til opstilling af udstyr samt mobilpavillon, da den skæmmende påvirkning er meget lille og ganske kortvarig.

Fredningen giver specifikt mulighed for strengt nødvendige bygninger ifm. fyret. Eftersom fyret ikke er aktivt mere, giver dette ikke mening, men kommunen tolker det, som at fredningen giver mulighed for aktiviteter lige omkring fyret.

Natura 2000 – væsentlighedsvurdering

Projektet giver ikke nogen permanente påvirkninger, og det vurderes at de midlertidige påvirkninger potentielt kun kan påvirke Natura 2000 området Rubjerg Knude.

Det marine Natura 2000 område ”Lønstrup Rødgrund” ligger 2,1-14,4 km vest for projektområdet. Det vurderes at hverken arter eller naturtyper på nogen måde kan påvirkes af projektet. Forstyrrelser i form af lys og lyd, vil på denne afstand være minimale. Det vurderes ligeledes at Natura 2000 områder længere væk, ikke på nogen måder vil kunne blive påvirker. Der laves derfor kun en væsentlighedsvurdering ift. Natura 2000 området ”Rubjerg Knude”. Natura 2000-området Rubjerg Knude og Lønstrup Klint har et areal på 305 ha. Området er afgrænset som på kortet. Området er udpeget som habitatområde nr. 7

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint. Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Hovedparten af området er privat ejet, mens resten er statsligt og kommunalt ejet. Dette Natura 2000-område er især udpeget for at beskytte kystklinten og de mosaikagtige forekomster af klitnaturtyper.

4

Området er primært karakteriseret ved den lange kystklint med hvid klit og vandremile ovenpå, samt mosaikken af grønne klitter og havtornklit. Indenfor området udgør følgende naturtyper, kystklint, hvid klit og havtornklit mere end 5% af arealet af forekomsten i den kontinentale biogeografiske region i Danmark. Det er især de geologiske interesser, der har været afgørende for udpegningen af området. Området domineres af én stor vandreklit, Rubjerg Knude, der under sin vandring mod øst har tildækket havtornklitter og bygninger omkring Rubjerg Knude Fyr, så kun fyrtårnet stadig kan ses. Fyrtårnet er fornylig flyttet et stykke ind i landet. Selve Knuden kan ses fra store dele af det vestlige Vendsyssel som et markant landskabselement. Udpegningsgrundlaget er opdelt efter de habitat- og/eller fuglebeskyttelsesområder, som Natura 2000-området består af. Hver habitatnaturtype og -art har en talkode, der er angivet i parentes (jf. habitatdirektivets bilag 1 og 2). Derudover er det angivet med *, om der er tale om en prioriteret naturtype jf. habitatdirektivet.

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. *angiver, at der er tale om en prioriteret naturtype jf. habitatdirektivet. klit (2120)”. Parkeringspladsen og Fyrvejen er ikke en habitatnaturtype, og det vurderes at trafikken under arrangementet ikke vil påvirke de omkringliggende naturtyper anderledes end om sommeren, når fyret besøges af flere tusinde gæster.

Der er ikke nogle arter på udpegningsgrundlaget.

Området med ”Hvid klit” omkring fyret, hvor arrangementet afholdes, er helt vegetationsløst. Alle områder med ”Hvid klit” vurderes at være i god tilstand i Natura 2000 basisanalysen 2022-2027.

5

Den eneste habitatnaturtype der bliver påvirket er Hvid Klit, og at denne påvirkning kun er ganske midlertidigt, da projektet foregår på en måde hvorpå naturtypen vil blive gendannet i løbet af få timer eller dage. Hele området som flytningen vil foregå på, er i dag helt vegetationsløs, og består udelukkende af flyvesand fra klinten. Selve vandreklitten er yderst. Det vil sige at den hvide klit vil blive gendannet meget hurtigt hvor fyret bliver flyttet fra og at arealet med Hvid klit derfor ikke vil blive reduceret eller forringet.

På baggrund af ovenstående vurderes det at kunne afvises, at projektet vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, herunder påvirkningen af naturtyper, arter og fugle. Samlet vurderes det, at projektet ikke vil kunne influere muligheden for opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

Hjørring Kommune vurderer derfor, at der ikke skal laves en konsekvensvurdering.

Der er ingen arter på udpegningsgrundlaget, men ift. habitatbekendtgørelsen må yngle- og rastepladser ikke ødelægges for arter på bilag IV. Natura 2000 området er levested for to arter på bilag IV

• Spidssnudet frø og Markfirben. Førstnævnte findes ikke tæt på fyret og Markfirben er i løbet af de sidste 10 år kun fundet på selve klinten. Det vurderes at selve vandreklitten ikke er egnet levested for Markfirben, da den er afhængig af bevoksning e.l. som skjulested og for at kunne regulere kropstemperaturen. Derfor vurderes det at flytningen ikke er i konflikt med habitatbekendtgørelsen. Det vurderes, at ingen andre arter på bilag IV eller fredede arter, vil blive påvirket af projektet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Kystdirektoratet tilslutter sig Hjørring Kommunes vurdering af disse forhold, gengivet oven for, og vurderer således, at projektet ikke medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper, levesteder og/eller arter, på udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Ligeledes vil projektet efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejr eller afholdelse af koncert eller sportsarrangement er i sagens natur midlertidige, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en dispensation. I vurderingen af sådanne arrangementer skal det anvendte areal, deltagerantallet og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning. Endvidere skal det pågældende

6 areals karakter og anvendelse i øvrigt indgå i vurderingen af, om der må meddeles dispensation.

Kystdirektoratet vurderer, at påvirkningen af kystlandskabet er meget beskeden – trods den relativt store publikumsmængde. Der lægges vægt på, at der er tale om et meget kortvarigt arrangement, at området i sommermånederne i forvejen er velbesøgt, og på, at der kun opstilles en begrænset mængde udstyr.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til arrangementet som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Hjørring Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Naturstyrelsen, Vendsyssel, [email]  Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.