Dispensation til fastlæggelse af nye skel på umatrikuleret område ved Flade Sø som led i statslig vådområdeprojekt

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til fastlæggelse af nye skel på umatrikuleret område i forbindelse med statslig vådområde projekt ved Flade Sø, om tilbageførsel af Hvidbjerg Å gennem Flade Sø inden for klitfredningslinjen i Thisted Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Naturstyrelsen igangsatte i perioden 2012-2018 i alt 13 statslige vådområdeprojek- ter, herunder vådområdeprojektet ved Flade Sø med det formål at genskabe de naturlige vandstandsforhold.

Det var en betingelse for daværende NaturErhvervsstyrelsens tilsagn til projektet, at der skulle tinglyses aftaler på alle matrikelnumre/ejendomme inden for projektgrænsen.

Det har imidlertid ikke været muligt, da hele Flade Sø er et umatrikuleret areal i matrikelregistret, dvs. et areal uden matrikelnummer og dermed heller ikke et blad i tingbogen.

På den baggrund har Naturstyrelsen rekvireret Landinspektørfirmaet LE34 A/S til at håndtere anmodning om matrikulering af området, der omfatter søen og rørskovarealer langa bredden. Den vestlige dele ad søen og rørskov er beliggende inden for klitfredet areal, hvor fastlæggelse af nye skel er dispensationskrævende.

Området er omfattet af Overfredningsnævnet kendelse af 26. april 1976 om fredning af hede- og klitarealer mellem Lyngby og Flade S0 i Sydthy Kommune.Fredningsnævnet for Nordjylland har den 21. december 2015 medelt dispensation til de af projektet følgende fysiske forandringer.

Projektet beskrives af Naturstyrelsen:

”Naturstyrelsen Thy har igangsat et større anlægsprojekt ved Flade Sø i Thisted Kommune, som skal genskabe områdets naturlige hydrologi og bidrage til at mindske kvælstofbelastningen i Limfjorden. Projektområdet udgør 640 ha og forventes at reducere kvælstofudledningen til Limfjorden med 78 ton pr. år. Projektet indebærer bl.a. anlæggelse af nye ind- og udløb i det østlige dige til Kastet Å, delvis lukning af Kastet Å samt lukning af det eksisterende rørudløb og dertilhørende tekniske anlæg. Tiltagene vil lede vandet fra Hvidbjerg Å systemet ind i Flade Sø, hvor kvælstofindholdet vil reduceres gennem denitrifikation inden det udløber i Krik Vig og ender i Limfjorden.” (Naturstyrelsens hjemmeside)

Det var en betingelse for daværende NaturErhvervsstyrelsens tilsagn til projektet, at der skulle tinglyses aftaler på alle matrikelnumre/ejendomme inden for projektgrænsen. Det har imidlertid ikke været muligt, da hele Flade Sø er et umatrikuleret areal i matrikelregistret, dvs. et areal uden matrikelnummer og dermed heller ikke et blad i tingbogen. På den baggrund har Naturstyrelsen rekvireret Landinspektørfirmaet LE34 A/S til at håndtere anmodning om ejendomsdom på arealerne.”

Flade sø med nye matrikelgrænser (røde). Klitfredningslinene vist stiplet gul

Nye matrikelgrænser vist med rød. Klitfredning Eksisterende matrikler der vist blå om omfatter også umatrikulerede arealer alle er klitfredede

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Når der henses til det ansøgte ikke medfører fysiske ændringer er det Kystdirekto- ratets vurdering, at det registrering af matriklerne ikke kan påvirke Natura 2000- området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Formålet med bestemmelsens forbud mod udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel, er bl.a. at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Lovens generelle udstykningsforbud omfatter også udstykning af grunde, hvor der allerede er opført beboelseshuse m.v., og i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til nyt byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Begrundelsen er bl.a., at de ændrede ejendomsforhold som følger af udstykningen i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Nårt der henses til det for ansøgningen til grund liggende formål, samt at de fysiske forandringer som projektet indebar er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse fra 1976, finder Kystdirektoratet ikke, at fastlæggelsen af nye skel på de hidtil umatrikulerede arealer vil kunne medføre uønskede tilstandsændringer, som måtte stride mod klitfredningslinjens formål,

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til fastlæggelsen af nye skel som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sende til

 Thisted Kommune, [email] -  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.