Kystpraksis Strandbeskyttelse Odsherred Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til terrænændring og dæksel

Afgjort 29. november 2024  · Journalnummer 23-09632  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af en landbrugsejendom i Odsherred Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til terrænændringer og et dæksel over en samlebrønd i forbindelse med nedgravning af et jordvarmeanlæg mellem huset og kysten. Arealet ligger tæt på kysten, ved beskyttet eng og strandeng, og bliver overskyllet ved højvande. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet anerkendte vedvarende energi som et formål, der så vidt muligt bør imødekommes, og henviste til praksis om dæksler ved jordvarme. Direktoratet vurderede dog, at et synligt dæksel midt på græsplænen så tæt på kysten ville være skæmmende i landskabet, og at gravearbejde tæt på strandeng kan være et så stort indgreb, at terrænet ikke kan retableres. Desuden havde ejeren søgt om en alternativ placering længere fra kysten.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlægTerrænregulering

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 1. december 2023 i forlængelse af telefonisk forespørgsel søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til terrænændringer og dæksel i forbindelse med anlæggelse af jordvarme inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr. nr. [matrikel], [adresse], i Odsherred Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk.1, jf. § 15, til det ansøgte.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Fig.1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Der ansøges om jordvarmeanlæg på ejendommen [matrikel], [adresse], Odsherred Kommune.

Ejendommen er noteret som landbrug.

Fig. 2. Ønsket placering af jordvarmeanlægget. Fra ansøgningsmaterialet.

3

Fig. 3. Oversigt over beskyttede naturtyper og beskyttet vandløb på ejendommen.

På ejendommen er der tæt på den ansøgte placering §3 naturtyper Eng og Strandeng. Endvidere er der et beskyttet vandløb tæt på matrikelskel, og dermed tæt på den ønskede placering.

Hele området er bevaringsværdigt landskab.

Ansøger skriver i mail af 30. november 2024 at:

”ønsker vi at nedgrave et jordvarmeanlæg imellem vores hus og kysten. Der er en græsbeklædt skråning foran huset, der ender i et fladt stykke før en grøft. Det areal vi påtænker at nedgrave jordvarmeslangerne i bliver ved vandstandsstigninger på +1½ m overskyllet. Der har ikke været tegn på erosion på skråningen, da bølger brydes af sivbræmmen.”

På den baggrund skriver Kystdirektoratet tilbage til ansøger at ansøger bør overveje, om anlægget kan placeres et andet sted

Om etableringen skriver ansøger, at:

Der vil blive placeret en samlebrønd i græsplænen foran huset, ca. 7 m. over daglig vandstand. Der vil ikke blive rør samlinger andet end i brønden. Nedgravning vil foregå med gravko i smal rende i ca. 90 cm. Dybde.

Ved gennemgang af sager har Kystdirektoratet fundet, at ansøger den 14. november 2024 har ansøgt om jordvarme med en anden placering end denne på sin ejendom. Kystdirektoratet har derfor den 22. november 2024 forespurgt på hvilken placering ansøger ønsker, og dermed hvilken sag han ønsker behandlet.

Ansøger svarer den 23. november, at begge sager ønskes behandlet, således at såfremt han modtager afslag i den ene sag, kan den anden sag hurtigt afgøres.

Ansøgning fra 14. november 2024 afgøres i sag 24/09193.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr.155) ligger ca. 7 km. mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 136.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet skal bemærke, at selve de nedgravede dele af jordvarmeanlæg ikke er en dispensationskrævende tilstandsændring, forudsat terræn retableres efter etableringen.

Etablering af vedvarende energianlæg er et anerkendelsesværdigt formål, der så vidt muligt bør imødekommes.

Det er endvidere praksis, at der dispenseres til dæksler i forbindelse med jordvarmeanlæg, hvor et sådan er nødvendigt, medmindre væsentlige landskabelige forhold taler imod det.

Der søges om en placering meget tæt på kysten, og med et synligt dæksel midt på græsplænen, ligeledes tæt på kysten.

Kystdirektoratet vurderer, at et dæksel med denne placering over terræn og så tæt på kysten på denne ejendom, vil være skæmmende i landskabet.

Endvidere kan anlæggelse af jordvarmeanlæg tæt på eller på strandenge, overdrev og lignende imidlertid være så store indgreb, at terrænet ikke kan reetableres.

Når der henses til at ejer ligeledes har søgt om dispensation til anden placering væk fra kysten, og ejer dermed har mulighed for alternaiv placering meddeler

5

Kystdirektoratet på denne baggrund afslag til terrænændring og dæksel som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Odsherred Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr.155, Udby Vig.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-09632 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 824.