Kystpraksis Strandbeskyttelse Odsherred Kommune
Dispensation til dæksel ved jordvarmeanlæg
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et jordvarmeanlæg med en samlebrønd og et synligt dæksel i græsplænen nord for bygningerne på en landbrugsejendom i Odsherred Kommune. Kystdirektoratet vurderede, at kun det synlige dæksel kræver dispensation, da nedgravning af jordvarmeslanger i en smal rende ikke er dispensationskrævende, når terrænet retableres. Direktoratet gav dispensation med henvisning til praksis om at dispensere til vedvarende energianlæg og nødvendige dæksler ved jordvarme. Der blev lagt vægt på, at terrænændringerne er midlertidige og ligger uden for §3-beskyttet natur, at dækslet placeres i tilknytning til boligen, og at indgrebet i kystlandskabet er meget begrænset, hvilket udgør et særligt tilfælde.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 14. november 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af jordvarme med synligt dæksel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Odsherred Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Der ansøges om jordvarmeanlæg på ejendommen [matrikel], [adresse], Odsherred Kommune.
Fig.1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.
Ejendommen er noteret som landbrug.
Hele området er bevaringsværdigt landskab.
Ansøger har den 1. december 2023 i forlængelse af telefonisk forespørgsel søgt om dispensation til jordvarme med en anden placering end denne på sin ejendom. Kystdirektoratet har derfor den 22. november 2024 forespurgt på hvilken placering ansøger ønsker, og dermed hvilken sag han ønsker behandlet.
Ansøger svarer den 23. november 2024, at begge sager ønskes behandlet, således at såfremt han modtager afslag i den ene sag, kan den anden sag hurtigt afgøres.
Ansøgning fra 14. november 2024 afgøres i sag 23/09632.
3
Fig. 2. Placering af jordvarmeanlæg. Fra ansøgningsmateriale.
Ansøger skriver om anlæggelse af jordvarmeanlægget:
Nedgravning vil foregå med gravko i smal rende i ca. 90 cm. dybde. Ved etablering af anlægget nord for bygningerne vil der ved anlæggelse af jordvarmeanlægget blive en samlebrønd. Samlebrønden vil komme til at ligge i højde med den nordlige staldbygning, med et dæksel i græsplænen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr.155, Udby Vig), ligger ca. 7 km. mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 136.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter, samt at der er tale om nedgravning på ejendommens græsmark. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
4
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det dispensationskrævende er alene det synlige dæksel, hvorimod nedgravning af jordvarmeanlæg ikke er dispensationskrævende, idet Kystdirektoratet forudsætter, at terrænet retableres efter gravearbejdets afslutning, hvor jordvarmeslangerne graves ned med en smal rende, hvori der kun lægges én slange.
Etablering af vedvarende energianlæg er et anerkendelsesværdigt formål, der efter praksis dispenseres til. Det er endvidere praksis, at der dispenseres til dæksler i forbindelse med jordvarmeanlæg, hvor et sådan er nødvendigt, medmindre væsentlige landskabelige forhold taler imod det.
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af de modtagne oplysninger, at det ansøgte er omfattet af ovenstående praksis. Der lægges vægt på, at der er tale om midlertidige terrænændringer uden for §3 beskyttet natur, og at dækslet placeres i tilknytning til boligen.
Det vurderes samtidig, at der er tale om et meget begrænset indgreb i kystlandskabet.
Kystdirektoratet har i den konkrete sag vurderet, at etablering af et dæksel i forbindelse med etablering af jordvarmeledninger udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til dæksel i forbindelse med etablering jordvarmeanlæg.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
5
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Odsherred Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 155, Udby Vig
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-09193 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1173.