Afslag til pilerenseanlæg

Ansøgning

[..] v/ [navn] har på vegne af ejerne af [adresse] den 20. december 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af pilerenseanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] - [adresse], i Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

[matrikel] - [adresse], i Sønderborg Kommune er noteret som landbrug. Stedet fungerer dog som campingplads og har gjort det igennem mange år.

Hele matriklen ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der er kun ca. 50 meter fra det ansøgte anlæg til strandbredden.

Matriklen er ikke fredskov, men er omringet af fredskov.

Der er beskyttet vandløb meget tæt på den ansøgte placering for pilerenseanlægget.

Matriklen er nærmest omkranset af beskyttede sten- og jorddiger (det går rundt om denne matrikel og nabomatriklen). Sten- og jorddiger findes ligeså meget tæt på placeringen af anlægget.

Hele matriklen er omfattet af skovbyggelinjen.

Matriklen og hele området omkring er bevaringsværdigt landskab.

3

Endvidere er store dele af matriklen og specielt hvor anlægget ønskes placeret, vedtaget som værende af kulturhistorisk værdi.

Fig. 2. På matriklen findes §3-beskyttede naturtyper – eng og sø

Anlægget ønskes placeret tæt på §3 natur - eng, hvilket illustreres af nedenstående.

Fig. 3. Placering af anlæg markeret med grønt. Fra dimensioneringsrapport i ansøgningsmaterialet.

4

Der ansøges om et pilerenseanlæg på mindst 259 m2.

Dimensioneringsrapport fra ansøgers repræsentant beskriver anlægget således:

”dimensionering af bassinet med en bredde og længde på 50 x 8 m (471 m3) eller 400 m2 overflade ved spildevandsmængden på 250 m3, beregnet med en lodret dybde på 1,5 m og 45 graders hældning på alle sider. Arealkravet til næringsomsætning ligger på mindst 259 m2 og arealkravet til fordampning er mindst 342,5 m2 i andet driftår. Det betyder at anlægget skal være 50 x 8 m. ”

Anlægget etableres med bundfældning og pumpebrønd efter tegninger fra kloakmester.

Bassinet på 50 x 8 m udgraves i 1,5 m dybde med 45o skrå sider og ender. Bunden bliver herved 5,0 m bred vandret målt og siderne 2,08 m henholdsvis 2,12 m idet bunden har fald mod den kant, hvor drænet skal ligge. Bassinet graves ud så det er 1,5 m under det afrettede område i anlægget midte. Bassinet fores med geotekstil, der udlægges membran og geotekstil på bassinkanten. Derefter ilægges et drænsystem, og det dækkes af jord og betonsand. Der ilægges EXPO-Net 80 blokke der stripses sammen, hvorefter der fyldes jord på til færdig overflade. Der etableres kanter på anlægget bestående af muldjord hvori der sås græs.

Fig. 4. Målskitse færdigt bassin (alle mål i m). Fra ansøgningsmaterialet.

De veterinære myndigheder stiller krav om hegn omkring anlægget, hvis der kan komme til at stå spildevand på jorden i anlægget. Men, idet spildevandet ledes ud under jordoverfladen i anlægget, og da regnvandstrykket som gennemsnit er over det dobbelte af spildevandstrykket vil der kun kunne komme til at stå regnvand i anlægget.

Af dimensioneringsrapport fra ansøgningsmaterialet fremgår endvidere følgende:

Der er ikke forud for denne dimensionering og dokumentationsrapport indhentet analyser af jordbundsforhold med henblik på bæreevne for konstruktion af kanter m.v.

5

Fig. 5. Illustration af pilerenseanlægget. Fra ansøgningsmaterialet.

Spildevand på ejendommen håndteres i dag ved mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav.

Ansøgers repræsentant vurderer at: Nedsivning er ikke mulig på grund af, at jorden ikke er nedsivningsegnet.

Kystdirektoratet har i varsel af afslag til dispensation til pilerenseanlæg den 6. marts 2024 bemærket, at man finder anlægget skæmmende i landskabet, og at der findes andre løsninger på spildevand f.eks. nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg, hvilket også er nævnt i mail af 7. november 2023 til ansøger.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger ikke i Natura 2000-område, men er omkranset af Natura 2000- områder, idet der hele vejen rundt om [matrikel] er Natura-2000 områder. På land (nr. 104, Lilleskov og Troldmose) og på vand (nr. 197 – Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als). Natura 2000-områderne omfatter habitatområde nr. 189 Lilleskov og Troldsmose (på land) 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (på vand).

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Der er kortlagt naturtype – Bøg på muld

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

6

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Efter praksis meddeles som udgangspunkt ikke dispensation til at foretage reguleringer af terrænet, som ikke enten er et (nødvendigt) led i byggearbejder eller tjener et naturforbedrende formål som led i en helhedsplan. I denne sag er der tale om et pilerenseanlæg som skal afhjælpe spildevandssituationen på en enkelt ejendom. Et anlæg som indbefatter en omfattende terrænændring.

Naturbeskyttelseslovens § 15 indeholder et konkret forbud mod etablering af beplantning. Beplantning har en betydelig indflydelse på oplevelsen af kystlandskabet, hvorfor den administrative praksis for dispensation til nye beplantninger er restriktiv.

Efter bemærkningerne til kystloven fra 1994, er der dog en lempelig administrationspraksis for etablering af nye læhegn, der har afgørende betydning for landbrugsdriften, og ikke strider i mod landskabelige hensyn. Den ansøgte tilplantning med træer ses ikke at være omfattet af ovenstående lempeligere praksis, hvorfor den skal behandles efter § 65b, stk. 1, hvor der skal være tale om et særligt tilfælde.

7

Kystdirektoratet vurderer, at der findes andre løsninger på spildevand end den ansøgte, som ikke i samme grad vil påvirke kystlandskabet. Ansøgers repræsentant har gjort opmærksom på, at ejendommen efter hans vurdering ikke er egnet til nedsivningsanlæg, men der er ikke fremkommet argument eller bevis for dette.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte vil indebære en væsentlig påvirkning af kystlandskabet, hvilket er i strid med bestemmelsens formål om at sikre kystlandskabet mod indgreb i den eksisterende tilstand og anvendelse.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af pilerenseanlæg på [matrikel], [adresse]. Sønderborg Kommune.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, [email];  Direktør OCFF, [navn] [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 104 –

Lilleskov og Troldmose og nr. 197 – Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)