Dispensation til beplantet filteranlæg

Ansøgning

Du har vegne af ejeren søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at anlægge et beplantet filteranlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] - [adresse]. Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

[matrikel] - [adresse], i Sønderborg Kommune er noteret som landbrug. Stedet fungerer dog som campingplads og har gjort det igennem mange år.

Hele matriklen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Matriklen er ikke fredskov, men er omringet af fredskov.

Der er beskyttet vandløb meget tæt på den ansøgte placering for pilerenseanlægget.

Matriklen er nærmest omkranset af beskyttede sten- og jorddiger (det går rundt om denne matrikel og nabomatriklen). Sten- og jorddiger findes ligeså meget tæt på placeringen af anlægget.

Hele matriklen er omfattet af skovbyggelinjen.

Matriklen og hele området omkring er bevaringsværdigt landskab.

Foto af området. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Spildevand på ejendommen håndteres i dag ved mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav. Der søges om at anlægge et beplantet filteranlæg.

Ansøger skriver om løsningen:

Beplantede filteranlæg har internationalt set været anvendt med fine resultater gennem mange år. I Danmark har rodzone teknologien inden for de seneste år fået et løft ved indførelsen af rense-principperne fra udlandet i de beplantede filteranlæg bl.a. ved hjælp af principperne fra de vertikale anlæg. Dertil er der udført veldokumenterede forsøg på universiteter overalt i Europa inklusive AU i Danmark (Brix, H. og Arias, C.) af en ny metode med luftassist til anlægget, hvilket har optimeret størrelsen på anlægget. Resultatet er biologisk højaktive anlæg til spildevandsbehandling med ilttilførsel gennem en aktiv beluftning. Anlægstypen består af et nedgravet bassin, hvori spildevand, der er mekanisk renset for partikler, ledes gennem et selekteret filtermateriale, bestående af 8-16 mm sten. Renseproces-sen foregår i et samspil af komplekse fysiske kemiske og biologiske renseprocesser som virker både ved hjælp af filtermaterialets beskaffenhed, planter, mikroorganismer, lufttilgang til porerne i materialet og spildevandet. Aktiv beluftede beplantede filteranlæg kan drives med et relativt lav energi- og arbejdsforbrug og er meget processtabile. Derudover kan anlægget tilpasse sig ved udsving i belastningen.

[…]

Filtermaterialet vil måske med tiden kunne klokke til, og for at forhindre dette beplantes anlægs-arealet med 4 stk. Phragmites Australis pr. m2. De kaldes i daglig tale tagrør og holder filtermate-rialet opløsnet ved roddannelse og henfald af rødder. Der foregår desuden en vis aktiv transport af luft til rodsystemet gennem de hule stængler (aerenchym). Rhitzomer og rødder danner større overflade, hvorpå mikroorganismer kan vokse. Anlægget vil om vinteren beskyttes mod frost af udgået plantemateriale der udgør et isoleringslag. Det vil sammen med det tilførte vand og den biologiske aktivitet forhindre tilfrysning og derved opretholde en temperatur så anlægget fortsat kan fungere.

Anlægget har et aktivt rensearealet på 16 kvm. Hertil kommer brinker i periferien af rensearealet. Der skal installeres en 6.000 l 3-kammertank som bundfældningstank, svarende til 15 pe. Efterføl-gende installeres en seperat pumpebrønd, hvorfra spildevandet pumpes til filteranlægget.

Om opbygningen af anlægget skriver ansøger Anlægsbassinet opbygges i et bassin med bassinmålene 4 x 4 m. Selve anlægget udgraves i en dybde på 0,95 m og den opgravede jord lægges på kanterne og komprimeres op således, at endelig bassindybde opnås. Siderne i anlægget rettes af til 90 grader og bund og sider renses for skarpe sten.

Principskitse af anlægget (snit)

Situationsplan viser placering af filteranlæg, bundfældningstank og pumpebrønd.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger ikke i Natura 2000-område, men er omkranset af Natura 2000- områder, idet der hele vejen rundt om [matrikel] er Natura-2000 områder. På land (nr. 104, Lilleskov og Troldmose) og på vand (nr. 197 – Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als). Natura 2000-områderne omfatter habitatområde nr. 189 Lilleskov og Troldsmose (på land) 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (på vand).

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om et mindre anlæg, uden for Natura 2000-områder. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter praksis meddeles der i visse tilfælde dispensation til at foretage ændringer af tilstanden for bedre håndtering af spildevand, så der opnås tidssvarende løsninger herfor. Det er dog i praksis en forudsætning for at opnå dispensation, at der ikke landskabelige hensyn, der taler konkret imod.

I nærværende sag vurderes det konkret, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan tale for en dispensation. Der lægges i denne henseende vægt på, at anlægget er begrænset i omfang (16 kvm). Der lægges også vægt på, at brønde og filteranlæg med bevoksning etableres landværts bebyggelsen på ejendommen og mellem bygninger og et fredskovspligtigt areal, hvorved påvirkningen på kystlandskabet er meget lille.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet oven for.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Sønderborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, dnsoenderborg- [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Sønderborg, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 104 –

Lilleskov og Troldmose og nr. 197 – Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.