Afslag til etablering af et minivådområde

Ansøgning

I har den 2. november 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et minivådområde delvist inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Formålet med etablering af minivådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofudledningen og til dels også udledningen af fosfor fra landbrugsarealer.

Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til etablering af konstruerede minivådområder på arealer klassificeret som egnede og potentielt egnede. De egnede arealer fremgår af et minivådområdekort, der gælder for den enkelte ansøgningsperiode. Den 5. marts 2019 har SEGES oplyst til Kystdirektoratet, at de har identificeret ca.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

24.000 potentielle projekter, hvor 685 af placeringerne er beliggende inden for strandbeskyttelses- og klitfredslinjerne (ca. 3 %). Den 24. september 2019 har SEGES endvidere oplyst, at der med det opdaterede potentialekort til ansøgningsrunden i 2020 er øget potentiale både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen. SEGES har desuden oplyst, at den relative effekt af projekter inden for strandbeskyttelseslinjen er større end gennemsnittet pga. den lave kvælstofretention for kystnære arealer.

Det ansøgte projekt

Der er ansøgt om at etablere et minivådområde delvist inden for strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte matrikel (se figur 1-2).

Figur 1. Ortofoto 2021. Den røde prik viser området, hvor minivådområdet ønskes etableret. Den orange prikkede markering viser det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Figur 2. Kort fra ansøgningen. Den turkise markering viser placeringen af minivådområdet. De røde streger viser topografien.

3

Det fremgår af ansøgningen, at minivådområdets vandspejl kommer til at ligge i omkring kote 3,20, mens brinkanlægger vil være beliggende i omkring kote 3,5. Brikerne etableres med en hældning på ca. 30 grader. Terrænet er hævet øst for den ønskede placering af minivådområdet, hvorfor minivådområdet ikke kan ses fra kysten (se figur 2). Ifølge ansøger er der kun en grusvej syd for den påtænkte placering af minivådområdet, hvorfra anlægget vil kunne ses.

Minivådområdets kantede udformning forventes afrundet og sløret af vegetation på bassinernes skråningsanlæg. I forbindelse med etableringen af minivådområdet ønskes en eksisterende betonbrønd erstattet af en ny udløbsbrønd.

Minivådområdets drænopland er på ca. 60 ha, hvorfor minivådområdet som minimum skal have en størrelse på 6000 m2.

Det fremgår yderligere af ansøgningen, at etableringen af minivådområdet vil medføre, at der graves ca. 7-8000 m3 jord af, som ønskes fordelt i et jævnt lag på op til 50 cm i forskellige lavninger. Ifølge ansøger vil en terrænhævning i de pågældende lavninger ikke ændre på landskabets karakter, da området i forvejen er meget kuperet.

Billeder af området, hvor minivådområdet ønskes placeret, samt hvor der ønskes terrænændringer kan ses i bilag 3.

I ansøgningen oplyses det, at arealet er omfattet af Barsmarken-fredningen, og at der i forbindelse med et andet minivådområde i området, beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen, er dispenseret fra fredningen til minivådområdet.

Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen varslet afslag til det ansøgte projekt. Kystdirektoratet modtog på denne baggrund uddybende bemærkninger til ansøgningen. I de uddybende bemærkninger til ansøgningen fremgår bl.a. følgende:

·Formålet med minivådom råder er at rense drænvandet fra markerne for kvælstof, i forsłg på at opfylde EU -s miljłmål om god tilstand i vores kystvande. Udledning af kvælstof til kysten giver algeopblomst ring og iltsvind, hvilket giver dårlig tilstand i bla. Lillebælt, hvorfor det er e t helt centralt miljłmål, at udledningen af kvælstof til kystvandene sk al mindskes. Opfyldelse af EU’s miljłmål, som er omsat til de statslige Vandområ deplaner, er en fælles politisk PnOV WQLQJVRPVHQHVWHUNQ VDWLGHQEUHGHSROLWLVNH·$IWDOHn oms tilling DIGDQVNODQGEUXJ·IUDRNWREHU (også kaldet Landbrugsaftalen). Minivådområder er et helt centralt virkemiddel i denne indsats.

Ifłlge tilskudsreglerne for minivådområder, skal oplandet til et minivådområde være min. 20 ha, og det skal li gge i tilknytning til en drænledning, der leder vand fra oplandet, så man kan lede vandet ind i bassinerne. Ud fra erfaringer fra et antal pilotprojekter er ¯rhus Universitet nået frem til, at den optimale rensning opnås ved, at vandet har en gennemsnitlig opholdstid på ca. 1 dłgn i

4 minivådområdet, hvilket kræver, at minivådområdets vandflade er min. 1% af oplandets stłrrelse.

Ved at placere minivådområdet tæt ved kysten, så opnås den stłrste kvælstofeffekt. Dette illustreres ved nedenstående kortbilleder [se bilag 4, figur 6- 7], fra programmet Scalgo, der viser oplandet til vandets strłmningsveje. Med den ansłgte placering, er der et opland på ca. 60 ha til minivådområdet, og minivådområdet skal derfor være på min. 0,6 ha vandflade. Ifłlge Landbrugsstyrel sens beregninger vil minivådområdets kvælstofeffekt ved kysten være lige godt 500 kg N/år, en reduktion som vil være umulig at opnå på anden vis, hvis der fortsat skal drives landbrug i oplandet.

Hvis minivådområdet placeres hłjere oppe i oplandet, f.eks. som vist på nr. 2 billede [se bilag 4, figur 7 ], vil oplandet kun være ca. 27 ha, eller mindre end halvt så stort, og vil derfor også kun rense mindre end halvt så meget vand og fjerne mindre end halvt så meget kvælstof.

Hvis der fłrst er placeret Øt anlæg i det samme opland, kan der ikke opnås tilskud til et anlæg mere i det samme opland. Så grunden til, at anlægget łnskes placeret tæt ved kysten, er for at opnå den bedst mulige kvælstof -effekt.

Derudover det afgłrende, at netop på den pågældende pla cering ligger drænledningen med tilstrækkeligt fald til at vandet kan omledes ind i minivådområdet, og bassinerne kan etableres med vandspejlet tæt på terræn, så det kommer til at se naturligt ud, og ikke får karakter af et dybt hul i landskabet. Det er af głrende, at drænet kan få frit udlłb, så vandet ikke stuver tilbage i drænet (det er en forudsætning for at kunne få tilskud). Det er også en forudsætning for at kunne etablere et minivådområde, at vandet iltes i en iltningsbrłnd eller iltningstrappe ved u dlłbet – dette kræver ligeledes, at der er noget fald at arbejde med.

Disse helt specielle forhold głr sig ikke gældende på alle dele af vandlłbet

• i det område, der er vist på fig. 2 [se bilag 4, figur 7] ligger vandlłbet med lille fald gennem en flad l avning, så her vil der ikke kunne opnås frit udlłb af drænet og iltning af vandet i kraft af fald ved udlłbet. Men lige akkurat på den ansłgte placering er der et fald på drænledningen, som kan udnyttes til at skabe både frit indlłb og iltning i udlłbet.

Anlægget łnskes etableret med flade brinker og et vandspejl, der står tæt på det omgivende terræn. Dette vil bevirke, at anlægget ikke får karakter af et teknisk anlæg, men vil ligne en naturlig sł. På afstand vil man ikke kunne se, at det ikke er en natur lig sł. Når man ser SnGHJDPOHNRUWIUD¶HUQH har området været et vådområde, hvor der formentlig har stået blankt vand i perioder, typisk om vinteren, og i våde perioder om foråret og efteråret.

Hvis der havde været mulighed for at placere a nlægget, så det lige akkurat lå uden for strandbeskyttelseslinien, og havde nogenlunde lige så stor kvælstof

• effekt, så havde vi słgt om det i stedet for. Men hvis man fłlger drænet baglæns, så ligger det indenfor Strandbeskyttelseslinien hele vejen op til en slug t, hvor der er så stejle sider, at det ikke kan lade sig głr e at etablere et minivådområde.

5

Ovenfor slugten er der et fladt område, hvor der ikke er tilstrækkeligt fald på drænet, og hvor oplandet som ovenfor nævnt kun er ca. 27 ha. Se figur 4, 5 og 6 [se bilag 4, figur 8 -10].

Minivådområder er en del af både Fłdevare

• og Landbrugspakken fra 2015 og Landbrugsaftalen fra 2021, som et kollektivt virkemiddel, der skal medvirke til at opfylde de EU -bestemte mål for reduktion af kvælstofudledning til kysten. De

VNDOIRUWULQVYLVWSODFHUHVSnGH·HJQHGHDUHDOHU ·VRPHUJU¡QQHSnWLOVNXGVNRUWHW som er vist nedenfor [se bilag 4, figur 11]. Med Landbrugsaftalen fra 2021 er der lagt endnu mere pres på, idet der skal hentes yderligere 1500 tons N med kollektive virke midler, herunder minivådområder. Da minivådområderne har stłrst effekt på drænede lerjorde, så er det specielt i de grłnne områder, der skal ligge mange minivådområder.

Som det er beskrevet i den indsendte ansłgning, så kommer minivådområdets vandspejl ti l at ligge lige omkring kote 3,20 DVR90. Brinkanlægget vil være i det nuværende terræn omkring kote 3,50. Så der vil ikke være et stort eller stejlt brinkanlæg fra terræn ned til vandspejl, og anlægget vil derfor få karakter af en naturlig sł. Der vil i lł bet af kort tid (1 -2 sæsoner) etablere sig vådbundsvegetation som tagrłr og dunhamre langs anlæggets sider og på de lavvandede områder ude i bassinerne, som vil sammenbinde terræn og vandflade og vil forstærke indtrykket af et naturligt vådområde. Słens ud formning er med afrundede, buede sider, og en facon, der fłlger landskabet, og ikke en geometrisk eller kantet facon.

Anlægget vil være synligt oppe fra den lille grusvej mod syd

• i dag ses en græsmark i lavningen, i fremtiden vil det
• hvis minivådområd et etableres - være et vådområde med lidt åbent vand og noget vådbundsvegetation. Fra grusvejen er der også udsigt ud over vandet, så minivådområdet vil kunne opleves som en del af kystlandskabet set fra grusvejen, men vil ikke fremtræde som et kunstigt element.

I forhold til synlige ændringer fra kysten, har ansłger optaget en lille drone -film som tager udgangspunkt i, hvad man kan se hvis man står på stranden. Filmen vedlægges. Det ses af filmen, at det, der er synligt ude fra stranden, er de hłje træer på vestsiden af lavningen, og en sænkning i terrænet henover den mellemliggende mark, mens at terrænet i selve lavningen ikke er synligt fra kysten. Der vil derfor ikke være nogen ændring af kystlandskabet set ude fra kysten.

Det skal også bemærkes, at an lægget ikke vil rage op i landskabet. Det vil ikke være synligt fra stranden eller ude fra vandet, da der er en forhłjning i landskabet i marken mod łst, der afskærer indsigt til minivådområdet fra kysten. Når man står på den lille markvej mod syd, vil man kunne se et vandspejl nede i bunden af lavningen, hvor der i dag er græsmark, men det vil ikke på nogen måde skæmme eller have karakter af et teknisk anlæg. Der bliver ikke etableret målebrłnde eller andre tekniske foranstaltninger omkring anlægget.

6

Der er słgt landzonetilladelse ved kommunen samt reguleringstilladelse jf. vandlłbsloven. I den forbindelse har vi givet oplysninger til brug for VVM

• screening af projektet, så det kan vurderes, om projektet vil have en væsentlig indvirkning på miljłet. Aabenr aa Kommune vurderer i forbindelse med reguleringstilladelsen, om der er væsentlig indvirkning på miljłet, og om projektet må forventes at have negativ indvirkning på bilag 4 -arter.

I en lignende sag fra 2019 blev Kystdirektoratets afgłrelse hjemvist til f ornyet behandling af Miljł

• og Fłdevareklagenævnet (nævnets journalnr. 20/06121). I den konkrete sag vurderede Nævnet, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet vurderede, at den samfundsmæssige værdi og den miljłfo rbedrende effekt i det konkrete tilfælde ville opveje det ansłgte projekts begrænsede påvirkning af den visuelle oplevelse af kystlandskabet. Nævnet har endvidere lagt vægt på at anlægget med en afstand på 170 m fra kysten lå indenfor den udvidede strandbe skyttelseslinie, og at anlægget ville få en naturlig placering ved en skov, og at det ikke ville virke skæmmende i łvrigt. Nærværende, ansłgte projekt lever op til alle disse punkter, som bliver fremhævet som væsentlige i nævnets behandling af den tidliger e sag: det her ansłgte anlæg ligger ku n delvist indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinie, med en afstand på 250 -300 m fra kysten, det er ikke synligt fra kysten pga. terrænet, det har en naturlig udformning, der fłlger det nuværende terræn, og det forventes at have en stor kvælstofeffekt i kraft af den kystnære placering ·

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov) ligger ca. 6,5 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 85.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV -arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

7

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, gælder forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning. Kystdirektoratet finder ikke, at etablering af et minivådområde falder ind under den ovenstående undtagelsesbestemmelse uanset om minivådområdet etableres på et landbrugsareal.

Ansøgningen skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde. Kystdirektoratet finder efter en samlet og konkret vurdering ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde, at der meddeles dispensation.

Ifølge den administrative praksis dispenseres der som hovedregel ikke fra strandbeskyttelseslinjen til anlæg af kunstige søer/vandhuller selv om de kan fremme det naturlige dyre- og planteliv, medmindre det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område. Ifølge praksis kan der dog på baggrund af en konkret vurdering meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller/søer på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller, og hvor det vil have en klart naturforbedrende funktion.

Ifølge historisk kortmateriale har der ikke tidligere været vandhuller/søer på lokaliteten, og der er således ikke tale om et projekt, hvor genskabelse af naturlig hydrologi indgår. Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at et konstrueret minivådområde ikke kan sidestilles med etablering af et kunstigt vandhul/sø med henblik på naturforbedring, idet minivådområdet er en renseforanstaltning for drænvand fra landbrugsarealer og derved har karakter af et teknisk anlæg. På denne baggrund finder Kystdirektoratet ikke, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte dispensationspraksis.

I vurderingen har Kystdirektoratet endvidere lagt vægt på, at minivådområdet vil være et fremmedelement i landskabet og vil medføre en væsentlig påvirkning af kystlandskabet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der generelt er tale om et åbent og uberørt kystlandskab uden større tekniske installationer eller naturlige afskærmninger, som vil omkranse det ansøgte minivådområde.

Det anførte i ansøgningen om, at minivådområdet ikke kan ses fra kysten og kun delvist er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, finder Kystdirektoratet ikke, der kan medføre en anden vurdering. Strandbeskyttelseslinjen tager også sigte på at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber. Det forhold, at minvådområdet, ifølge ansøger vil falde i et med naturen pga. vegetation kan ligeledes ikke i sig selv tillægges afgørende vægt.

8

Tillige har Kystdirektoratet i vurderingen lagt vægt på, at langt størstedelen af de udpegede potentielle områder til etablering af minivådområder er beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder på baggrund af ovenstående ikke, at hensynet til reducering af kvælstofudledningen fra landbruget vejer tungere end hensynet til beskyttelsen af det strandbeskyttede areal.

I vurderingen har Kystdirektoratet yderligere lagt vægt på, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende.

I ansøgningen henvises der til en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor klagenævnet hjemviste Kystdirektoratets afslag til fornyet behandling, og hvor direktoratet efterfølgende har meddelte dispensation til etableringen af et minivådområde. Kystdirektoratet bemærker, at direktoratet ikke finder, at de to sager er sammenlignelige på grund af de landskabelige forhold.

Kystdirektoratet meddeler efter en samlet og konkret vurdering afslag til etablering af det ansøgte minivådområde.

Kystdirektoratet har på baggrund af det meddelte afslag ikke forespurgt Aabenraa Kommune, om de har foretaget en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 vedr. det ansøgte projekt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Billeder af minivådområdets udformning og dets placering Bilag 4: Kort fra de uddybende bemærkninger til ansøgningen Bilag 5: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Aabenraa Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] x

9

• Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

10

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

11

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

12

Bilag 3: Billeder af minivådområdets udformning og dets placering

Figur 3: Billede fra ansøgningen. Ifølge ansøgningen ønskes minivådområdet ·SODFHUHW nede i bunden op ad skov -bevoksningen, i det vedvarende græsareal. Det er ikke synligt fra kysten, da terrænet hæver sig mod łst, inden det falder ned mod vandet. Billedet er taget oppe ved grusvejen, fra syd mod nord. ·

Figur 4: Kort fra ansøgningen, der viser arealerne inden for strandbeskyttelseslinjen (orange markering), hvor overskudsjorden ønskes placeret. Den turkise markering viser minivådområdet.

13

Figur 5: Kort fra ansøgningen der viser minivådområdets udformning og placering.

14

Bilag 4: Kort fra de uddybende bemærkninger til ansøgningen

Figur 6: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ·Fig. 1. Oplandet til den DQV¡JWHSODFHULQJFDKD.LOGH6FDOJR·

Figur 7: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er følgende: ·Fig. 2: En placering hłjere oppe i vandlłbssytemet giver et mindre opland, her 27 ha. Kilde: Scalgo ·

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 15

Figur 8: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er fłlgende: ·)LJ 4: Placering af Strandbeskyttelseslinien i området. 300 m linien går ind over den ansłgte placering. I forhold til placeringer udenfor Strandbeskyttelseslinien kan kortet sammenholdes med omtrentlig placering af drænet og terrænforholdene på fig. 5. ·

Figur 9: Kort fra de uddybende bemærkninger, hvor figurteksten er fłlgende: ·)LJ2PWUHQWOLJ placering af drænet samt hłjdemodel, der indikerer faldet på drænet ned mod projektarealet, kilde: 6FDOJR·

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]