Kystpraksis Strandbeskyttelse Lejre Kommune
Dispensation til renovering af pumpestation
Sagen kort
Et forsyningsselskab søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at renovere en ældre og nedslidt pumpestation for foden af en stejl skrænt på et statsejet, rekreativt areal i Lejre Kommune. Projektet omfattede en 30 m lang trappe ned ad skrænten, en afsats og en platform på ca. 3,6 x 3,6 m omkring brønden, to nye skabe, en ny og ca. 25 cm højere brøndtop, et nyt hejseværk på ca. 3 m samt terrænændringer. Efter dialog med direktoratet blev afsats og platform ændret fra metal til nedgravede plastkassetter dækket af grus, der vil gro til med græs. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis om, at der normalt dispenseres til nødvendige ændringer af tekniske anlæg, når afgørende landskabelige hensyn ikke taler imod, og lagde vægt på, at ændringerne er nødvendige for anlæggets funktion og forbedrer arbejdsmiljøet. Nyt elkabel, nye pumper, beskæring af buskads og transport af materialer over stranden blev vurderet ikke at kræve dispensation.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Ledning eller kabelTeknisk anlægTerrænreguleringTrappe, rampe eller slæbested
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 25. september 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til renovering af en pumpestation, samt forbedring af adgangsvej hertil, inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Lejre Kommune.
Den 22. april 2024 er der, efter dialog med Kystdirektoratet, lavet tilpasninger i ansøgningen. Kystdirektoratet tager i denne afgørelse udgangspunkt i det tilpassede projekt.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til renovering af pumpestation og forbedring af adgangsvejen.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
FORS A/S ønsker at renovere pumpestationen beliggende på [matrikel], da stationen er af ældre dato og nedslidt. Samtidig giver det gamle anlæg dårlige arbejdsmiljøforhold for de medarbejdere, der skal drifte og vedligeholde pumpestationen. En renovering vil ligeledes forbedre disse arbejdsforhold. Matriklen ligger i sin helhed inden for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.
Fig. 1. Kort over området. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer pumpestationens placering.
[matrikel] er underlagt [matrikel] og begge ejes af Naturstyrelsen. Se figur 2. Naturstyrelsen har givet fuldmagt til renoveringsarbejdet, samt kørsel med maskiner på stranden. Området er omfattet af lokalplan 9.06 som rekreativt område.
Fig. 2. Ortofoto 2023. Området med [matrikel]
3
Pumpestationen er beliggende neden for en stejl skrænt (se figur 3 og 4) og adgangsvejen, som er via Christian Hansensvej oven for skrænten, er derfor noget besværlig.
Fig. 3. Kort med 0,5m højdekurver. Den røde prik markerer pumpestationens placering.
Fig. 4. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer pumpestationens placering.
4
I ansøgningen om renovering af pumpestationen og adgangsvej, er der søgt om dispensation til følgende forhold:
Etablering af trappe:
For at forbedre adgangsvejen til pumpestationen ned ad skrænten, vil ansøger gerne etablere en trappe. Trappen forløber fra [adresse] og 30 m ned af skrænten (se figur 5). Trappen anlægges med en bredde på 1 m. Der anvendes skridsikre trin (se figur 6), der males i en mørkegrå farve. Trappen etableres med et gelænder i den ene side, mod syd. Gelænderet opbygges i træ.
Figur 5. Ortofoto 2023. Den røde stiplede linje viser trappens forløb. Den røde prik markerer pumpestationens placering.
Fig. 6. Billede fra ansøgningen. Viser de skridsikre trin, der anvendes til trappen. De bliver malet i en mørkegrå farve.
Etablering af afsats neden for trappen og rundt om pumpestationen: Neden for trappen og hen til pumpebrønden etableres en afsats, for at forbedre adgangsvejen helt hen til pumpebrønden. I forlængelse af trappen anlægges afsatsen i 1 meters bredde og ca. 10 meters længde. Rundt om pumpebrønden etableres en platform på ca. 3,6 x 3,6 meter. Derved bliver der et plant areal på 1 meters bredde hele vejen rundt om pumpebrønden. Se figur 7.
5
Fig. 7. Skitse fra ansøgningen. Viser dimensioner på afsats og platform, samt placeringen af de to nye skabe.
I den oprindelige ansøgning, var afsats og platform anlagt i metal. Kystdirektoratet varslede, at der ikke kunne gives dispensation til denne opbygning og satte samtidig spørgsmålstegn ved platformens størrelse. Ansøgers argumentation for platformens størrelse, med baggrund i nødvendigheden af, at kunne komme til pumpebrønden fra alle sider, da hejseværk, skabe og ventilation er placeret på hver sin side, gav grundlag for at bibeholde den ansøgte størrelse på platformen. For at give afsats og platform et mere naturligt udtryk end metal, opbygges disse i plastkassetter, der graves ned i jorden og dækkes af grus materiale, der med tiden vil gro til med græs.
Nyt elkabel og opsætning af nyt el-skab og værktøjsskab:
For at forsyne pumpestationen med den nødvendige strøm til to nye pumper, trækkes et nyt elkabel langs med Christian Hansensvej og trappen, ned til pumpestationen. Ved pumpestationen opsættes to nye skabe, et el-skab og et værktøjsskab. Skabene placeres bag ved brønden, op ad skrænten (Se figur 7). Hvert skab måler B: 150 cm, H: 112 cm og D: 37,6 cm. De males i samme grå farve som trappen. (Se figur 8)
Fig. 8. Billede fra ansøgningen. Viser eksempel på lignende skabe.
6
Opsætning af ny top på brønden:
Den nuværende brøndtop i beton skiftes ud med en ny i metal. Den nye metaltop har samme diameter, som den nuværende, på 160 cm. Højden på den nye brøndtop er dog ca. 25 cm højere og er med til at sikre bedre arbejdsforhold. Brøndtoppen males i samme farve som trappen og skabene. Se figur 9.
Fig. 9. Billede fra ansøgningen. Viser eksempel på lignende brøndtop.
Opsætning af nyt hejseværk ved brønden:
For at forbedre arbejdsmiljøet omkring pumpestationen opsættes et nyt tidsvarende hejseværk ved brønden. Hejseværket er ca. 3 m højt og lavet af rustfrit stål. Det boltres fast på ydersiden af brønden, og hejseværkets arm kan svinges rundt, så f.eks. pumper kan svinges væk fra eller ind over brønden. Se figur 10.
Fig. 10. Skitse fra ansøgningen. Viser en skitse over det nye hejseværk og brøndtoppen.
Terrænændringer ved trappe og platform:
For at etablere trappen, skal der graves huller til de bærende søjler for hver 3. meter. Det vil sige 11 huller på hver side af trappen. Ligeledes skal der graves ved siden af pumpebrønden i forbindelse med opsætning af hejseværket. Ligesom en terrænafretning er nødvendig ved placering af de to nye skabe. Ved de nederste 5 meter af afsatsen, neden for trappen, er jorden meget våd og må derfor graves af og erstattes af nyt grus, inden afsatsen opbygges med
7 plastkassetterne. De brædder, der er lagt ud for at gøre stykket farbart, bliver fjernet. Det jord, der graves af, bruges til at udjævne terrænet omkring platformen ved pumpebrønden, så området fremstår mere naturligt i udtrykket. Se figur 11.
Fig. 11. Skitse fra ansøgning. Viser terrænændringer omkring afsats og platform ved pumpebrønden.
Installation af nye pumper:
To nye pumper installeres nede i brønden.
Beskæring af buskads:
Træet omkring og over pumpestationen fældes, og der ryddes bærkrat rundt om pumpestationen og op ad skrænten i en bredde på 70-100 cm, for at gøre plads til etablering af trappen, elkabel, platform og skabe.
Transport af materialer:
Transport af maskiner og materialer til og fra pumpestationen vil foregå via stranden, da skrænten er for stejl til dette. Se figur 12.
8
Fig. 12. Billede fra ansøgningen. Viser ruten for transport af materialer. Sort streg markerer rute med stort køretøj og materialeplads. Blå streg markerer ruten for lille gravemaskine med larvefødder.
Kystdirektoratet bemærker, at der på strandbredden findes et areal med strandeng, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Se figur 13. Kørsel henover den beskyttede natur, kan være dispensationskrævende. Det er kommunen, der administrerer § 3-beskyttet natur.
Fig. 13. Ortofoto 2023. Det blå skraverede areal, viser den § 3-beskyttede strandeng.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 239 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med holme og Fuglsø) ligger ca. 385 meter mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 246 og 247. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (nr. 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø) ligger ca. 6,2 km mod sydøst.
9
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede omfang og at projektet ligger uden for Natura 2000 området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15, at der ikke må foretages ændring i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen. Dispensation fra bestemmelsen forudsætter, at der foreligger ”særlige tilfælde”, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.
Der meddeles, efter praksis, normalt dispensation til nødvendige ændringer på tekniske anlæg i strandbeskyttelseszonen, som fx renseanlæg, vandværker og lignende, når afgørende landskabelige hensyn ikke taler imod. Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte renovering af pumpestation og adgangsvej, falder ind under denne praksis. Kystdirektoratet lægger vægt på, at de ansøgte ændringer er nødvendige for anlæggets fremtidige funktion og samtidig forbedrer arbejdsmiljøforholdene på stedet.
Efter administrativ praksis er midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke dispensationskrævende, hvis de er en nødvendig del af et anlægsarbejde, såsom nedgravning af rør eller ledninger, såfremt terrænet straks retableres. Kystdirektoratet vurderer således, at anlæggelsen af et nyt elkabel til pumpestationen ikke kræver en dispensation. Ligeledes vurderer Kystdirektoratet, at installation af to nye pumper nede i brønden, beskæring af buskads langs med trappen og rundt om pumpestationen, samt transport af materialer til og fra området, ikke er dispensationskrævende efter Naturbeskyttelseslovens § 15.
10
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til renovering af pumpestation og adgangsvej, som beskrevet ovenfor.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Lejre kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Lejre, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Lejre, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Naturstyrelsen Midtsjælland (Lodsejer), [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
11
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
12
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
13
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-07325 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 790.