Dispensation til etablering af terrasse

Ansøgning

Du har den 28. august 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Greve Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen ligger i byzone. Den hidtidige bolig på 223 m2 blev nedrevet i 2022 og der er nu ved at blive opført en ny helårsbolig på 395 m2. Bygningen er placeret uden for strandbeskyttelseslinjen med en omtrentlig afstand til kysten på 63 meter.

Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orangeprikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.

Der er ansøgt om at etablere en terrasse med en størrelse på ca. 33 m2 udført i cumarutræ og i samme terrænniveau som det nuværende areal inden for strandbeskyttelseslinjen. Terrassen placeres med en afstand til boligen på ca. 2 meter og afstanden til kysten er ca. 55 meter. Mellem boligen og den ansøgte træterrasse anlægges en terrasse i natursten uden for strandbeskyttelseslinjen.

Ansøger fjerner i forbindelse med det samlede projekt en eksisterende lovlig stenterrasse, hvoraf ca. 15 m2 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der er i juni 2013 meddelt afslag til en stenterrasse med omtrent samme beliggenhed som den aktuelt ansøgte træterrasse. Afgørelsen blev stadfæstet af klagenævnet i januar 2014.

3

Fig. 2. Situationsplan vedlagt ansøgningen, der viser den ansøgte terrasse i cumarutræ samt højbede, der er undtaget fra kravet om dispensation, jf. § 15a, stk. 3.

Fig. 3. Situationsplan vedlagt ansøgningen. Med rød skråskravering er vist beliggenheden af den tidligere bolig. Den røde linje inden for strandbeskyttelseslinjen viser en kantsten, der fjernes samt en gammel stenterrasse på ca. 15 m2, der ligeledes fjernes.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 147, Ølsemagle Strand og Staunings Ø) ligger ca. 7 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 130. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (nr. 150, Gammel Havdrup Mose) ligger ca. 8,5 km mod vest.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, det ansøgtes begrænsede omfang samt at det placeres inden for et kultiveret haveareal. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Som udgangspunkt kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne om strandbeskyttelse, men inden for lovligt etablerede haver gælder både en række undtagelser for kravet om dispensation samt en mere lempelig dispensationsadgang.

En have forstås i denne sammenhæng som et areal, der ligger i tilknytning til en bolig og som er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 4.

En have inden for strandbeskyttelseslinjen betragtes som lovligt etableret, hvis den er etableret før 1. januar 1968 eller på baggrund af en forudgående dispensation. En have betragtes kun som lovligt etableret, hvis arealet kontinuerligt er opretholdt som have.

5

I den konkrete sag skal det strandbeskyttede areal have været en etableret have før 1968, før arealet kan betragtes som værende en lovligt etableret have. Kystdirektoratet har efter en gennemgang af de tilgængelige luftfotos vurderet, at en del af det strandbeskyttede areal kan betragtes som en lovlig etableret have. Figur 4 viser arealet, som Kystdirektoratet vurderer som værende en lovlig etableret have.

Fig. 4. Ortofoto 2023. Den røde flade markerer den lovligt etablerede have inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15a, stk. 4. Det orangeprikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15b, stk. 3 kan der i lovligt etablerede haver uden dispensation placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 meter fra denne, som en terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen. I den konkrete sag placeres terrassen ikke i direkte sammenhæng med boligen, og der er desuden et større terrasseareal uden for strandbeskyttelseslinjen. Undtagelsen i § 15b, stk. 3 finder således ikke anvendelse.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 1, at der i lovligt etablerede haver kan dispenseres til mindre bygninger, anlæg og installationer, der placeres uden tilknytning til beboelsen (mere end 15 meter fra beboelsen), og andre mindre anlæg og installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m2 og hævede terrasser. Det betyder, at Kystdirektoratet har mulighed for at meddele dispensation til denne type anlæg i lovligt etablerede haver inden for strandbeskyttelseslinjen, uden at der foreligger et særligt tilfælde. Der skal dog fortsat i overensstemmelse

6 med lovens formål varetages hensyn til kystlandskabet og de naturbeskyttelsesmæssige interesser. Hvis det ansøgte vurderes at påvirke kystlandskabet eller naturen væsentligt, kan der derfor ikke gives dispensation.

Der er i Kystdirektoratets samlede vurdering lagt særlig vægt på, at:

• terrassen etableres i nær tilknytning til boligen.
• terrassen placeres tilbagetrukket fra kysten.
• terrassen etableres i niveau med terrænet.
• terrassen fremstår diskret udformet i træ og uden gelænder eller rækværk.
• terrassen med sin placering og udformning har en rimelig størrelse og fremstår underordnet i forhold til boligens størrelse og udtryk.

Det har indgået i Kystdirektoratets vurdering, at der sydvest for den ansøgte placering fjernes en stenterrasse, hvoraf ca. 15 m2 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af den ansøgte træterrasse.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

7

Afgørelsen er også sendt til:

 Greve Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Greve, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Greve, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N147 (habitatområde nr. 130 og fuglebeskyttelsesområde nr. 103)