Kystpraksis Strandbeskyttelse Randers Kommune
Dispensation til matrikulering og arealoverførsel
Sagen kort
En landinspektør søgte på vegne af ejerne om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til matrikulering og arealoverførsel ved Randers Fjord i Randers Kommune som led i forberedelsen af en ny havn. Et indvundet, umatrikuleret landareal mellem kysten og havnens ejendom skal overføres til havnen og bruges til vådområde/regnvandsbassin, og der fastlægges et nyt skel i midten af en landkanal, som udgør en naturlig grænse og den faktiske brugsgrænse. Kystdirektoratet gav dispensation, idet arealoverførslen ganske vist skaber en ny ejendom med direkte adgang til kysten, men skellets placering i kanalen efter en samlet vurdering udgør et særligt tilfælde, og dispensationen ikke vurderes at kunne medføre en uønsket udvikling i området. Natura 2000-området ligger ca. 8 km væk, og lokaliteten vurderes ikke at være levested for bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Virksomhed
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne af ejerne den 10. juli 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel inden for strandbeskyttelseslinjen på et umatrikuleret areal og ejendommene [matrikel], [adresse], i Randers Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Sagen vedrører en matrikulering og arealoverførsel, hvorved der etableres skel inden for strandbeskyttelseslinjen.
En del af det umatrikulerede areal beliggende mellem kysten og [matrikel] Romalt By, Kristrup, ønskes berigtiget. Arealet, der søges overført, og matriklerne er i deres helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1. Derudover søges om en arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel, se fig. 2.
Fig.1.Kort over det umatrikulerede areal og ejendommene [matrikel] og Romalt By, Kristrup, [adresse], i Randers Kommune. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
Det er i ansøgningen af 10. juli 2023 anført, at: ”[…] Forud for etableringen af Ny Randers Havn ansøges der hermed om tilladelse til at foretage en ændring af den matrikulære grænse mod søterritoriet for så vidt angår en ca. 1,2 km lang kyststrækning. […]
I perioden fra ca. 1850 til ca. 1950 er der foretaget mange afvandings- og landvindingsprojekter langs Randers Fjord uden, at der er foretaget matrikulær
3 berigtigelse. Det har medført, at den fysiske kystlinje i dag afviger væsentligt fra den matrikulære grænse mod søterritoriet. I forbindelse med et større byomdannelsesprojekt har Randers Kommune besluttet, at Randers Havn skal udvides mod øst, og det er planen, at hele havnen på sigt skal flyttes til en ny lokation på den sydlige bred af Randers Fjord. Som et led i den matrikulære forberedelse af den ejendom, hvorpå den nye havn skal placeres, ønsker Randers Havn at få berigtiget kystlinjen således, at den matrikulære grænse mod søterritoriet bringes i overensstemmelse med den fysiske grænse mellem land og fjord. En sådan matrikulær berigtigelse vil indebære, at der foretages arealoverførsler til og fra søterritoriet som vist på vedhæftede situationsplan.
Den 17. august 2023 har Kystdirektoratet blandt andet udtalt i forbindelse med sagen: ”[…]Til brug for sagens videre forløb kan Kystdirektoratet derfor udtale, at det faktiske fysiske forhold efter vores vurdering er udtryk for det lovlige forhold, og derfor kan skellem mod fjorden berigtiges.
Ved berigtigelsen opstår der et nord/syd gående skel i kanalen og ind i land. Dette ejendomsskel er ikke omfattet af denne udtalelse, da det vurderes at skulle vurderes i henhold til strandbeskyttelseslinjen.[…]”
Den 24. august 2023 fremsendte du en ansøgning om dispensation til fastlæggelse af skel ved arealoverførsel.
Det fremgår af ansøgningen, at: ” […] Skellet ønskes placeret i midten af Kristrup Landkanal i overensstemmelse med sædvanlige principper for ejendomsberigtigelse. Idet kanalen udgør en naturlig grænse, vil en placering af det nye skel i kanalens midte kun medføre et ubetydeligt indgreb i områdets karakter med respekt for naturbeskyttelseslovens formål. Det bemærkes i øvrigt, at skellets placering i midten af kanalen medfører, at der ikke bliver behov for yderligere menneskeskabt afmærkning af skellinjen i form af skelmærker eller hegn.[…].
Det indvundne landareal, som afgrænses af matrikelkortets nuværende kystlinje, den faktiske grænse mellem land og fjord vist med blåt på situationsplanen og det nye skel i midten af Kristrup Landkanal vist med rødt på situationsplanen, vil blive arealoverført til ejendommen [matrikel] m.fl., som ejes af Randers Havn. Det indvundne areal skal anvendes til vådområde/regnvandsbassin til håndtering af overfladevand i henhold til bestemmelserne i lokalplan nr. 706.
Det tilbageværende umatrikulerede areal beliggende øst for Kristrup Landkanal vil fortsat henligge som umatrikuleret, idet der ikke foreligger konkrete planer for arealets udnyttelse. Af samme årsag gør Randers Havn ikke krav på ejerskab over arealet på nuværende tidspunkt.[…].”
4
Fig. 2. udsnit af situationsplan vedhæftet ansøgningen.
Du har til Kystdirektoratet supplerende oplyst, at der er indikationer på, at det umatrikulerede areal øst for Kristup Landkanal anvendes af blandt andet den tilgrænsende ejendoms ejer.
Videre er det oplyst, at […] Som en følge af ovenstående er der behov for at fastlægge et nyt skel, der afgrænser det indvundne landareal på vestsiden af kanalen fra det fortsat umatrikulerede landareal på østsiden. Skellet i midten af kanalen kommer dermed til at udgøre den fremtidige matrikulære grænse mod søterritoriet. I tilfælde af, at de private lodsejere på østsiden af kanalen på et senere tidspunkt ønsker at berigtige deres adkomst til det umatrikulerede areal, vil der opstå et behov for at fastlægge et skel mod havnens arealer, og dette skel vil nødvendigvis skulle ligge i kanalen, idet denne udgør den faktiske brugsgrænse. […]”
Skellet kan, ifølge de supplerende oplysninger ikke placeres i lokalplangrænsen, da der derved opstår en smal jordstrimmel langs et åbent vandløb i strid med udstykningslovens § 19.
En del af det ansøgte areal område er omfattet af Lokalplan 706, Ny Randers Havn vedtaget i 2021.
5
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord) ligger ca. 8 km mod nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 14 og fuglebeskyttelsesområde nr. 15. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 11.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Derudover vurderes det, at de matrikulære ændringer ikke vil have nogle praktiske konsekvenser for arter eller naturtyper. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte arealoverførsel medfører etablering af et nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig
6 selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.
Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i sager om arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet
I denne konkrete sag opstår der en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvis ansøgningen imødekommes, men når dettes henses til skellets placering i kanalen, vurderes det efter en samlet vurdering at udgøre et særligt tilfælde. Kystdirektoratet bemærker, at da det areal, der matrikuleres er beliggende mellem søterritoriet og den modtagende ejendom, kan der ikke ske matrikulering uden, at ejendommen får kystadgang,
Kystdirektoratet har lagt vægt på, at en dispensation ikke vurderes at kunne medføre en uønsket udvikling i området, uanset arealoverførslen medfører en ny ejendom med direkte adgang til vandet.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
7
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Randers Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Randers, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Østjylland v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening Randers, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr.14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
11
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-05599 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 775.