Kystpraksis Strandbeskyttelse Bornholms Regionskommune
Afslag til opførelse af carport
Sagen kort
En tegnestue søgte på vegne af ejerne af en helårsbolig på Bornholm om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en carport på 21 m² ca. 160 m fra kystlinjen i den udvidede strandbeskyttelseszone i Bornholms Kommune. Kystdirektoratet gav afslag. Efter praksis kan der i nogle tilfælde dispenseres til carporte på op til 20 m² ved helårshuse, men direktoratet vurderede, at denne mulighed allerede var udnyttet med et udhus på ca. 20 m², som der i 2010 var givet dispensation til at genopføre. Undtagelsen for mindre bygninger på op til 10 m² i haver kunne ikke anvendes, fordi carporten var større. Direktoratet fandt ikke den fornødne særlige begrundelse og lagde vægt på den uønskede præcedensvirkning.
Afslag, fordi ejendommen allerede har et udhus på ca. 20 m², så muligheden for en carport på op til 20 m² er udnyttet.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 160 m
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 21 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne af ejerne af ejendommen [adresse] ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opførelse af en carport på 21 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], beliggende [adresse] i Bornholms Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet meddeler afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Særbestemmelsen i §65b, stk. 3, nr. 1 om etablering af mindre bygninger i haver finder ikke anvendelse i nærværende sag, fordi carporten er over 10 m2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
En klagevejledning ses i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ansøger oplyser, at den ansøgte carport på 21 m2 ønskes placeret ca. 160 m fra kystlinjen og inden for 300 m strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], der ligger på Bornholms østkyst lidt nord for Hasle. Carporten ønskes opført i det østlige hjørne af grunden på 1.048 m2, tæt på vejen og længst væk fra kysten. Der er ca. 6 meter boligens nordøstlige hjørne og den ansøgte carport.
Ejendommen ligger højt i terrænet, som skråner ned mod kysten, og den er omgivet af marker, skov på stejle kystskrænter og spredt landlig bebyggelse.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Ejendommen har status af et helårshus, og den er beliggende i den udvidede beskyttelseszone.
Ud over selve boligen eksisterer der på ejendommen et udhus på ca. 20 m2, som myndigheden på naturbeskyttelseslovens § 15 i 2010 dispenserede til genopførelse af.
Ansøger har anført i ansøgningen, at ingen naboer vil generes ved opførelsen af carporten. Ligeledes, at det ansøgte ligger langt fra åbne kyster og ikke vil påvirke de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier i væsentlig grad.
Fig. 1. Ortofoto 2022. Den ansøgte placering af carporten ses med en rød prik. De orange streger markerer strandbeskyttede arealer.
Figur 2. Ansøgers skitsering af carportens placering og udstrækning angivet som et hvidt rektangel.
3
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 184, Hammeren og Slotslyngen) ligger ca. 5 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 160 og fuglebeskyttelsesområde nr. 116.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der lagt vægt på projektets begrænsede karakter og afstanden til det nærmeste Natura 2000-område på godt 500 meter. Det er således Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt ikke kan medvirke til forstyrrelser eller andre påvirkninger med en rækkevidde, der kan få betydning for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 15. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne.
Efter praksis dispenseres i nogle tilfælde til opførelse af carporte på op til 20 m2 ved helårshuse efter §65b, stk. 1, når de landskabelige forhold ikke taler imod det. Kystdirektoratet vurderer dog, at denne potentielle mulighed for dispensation i nærværende sag allerede er udnyttet i form at det udhus på 20 m2, der ligger på
4 grunden, og som Miljøcenter Roskilde i 2010 meddelte dispensation til genop- førelse af.
Efter lovens § 15a, stk. 3 kan der uden dispensation placeres mindre bygninger på op til 10 m2 i lovligt etablerede haver, når bygningen højest placeres 15 m fra boli- gen. Carporten ønskes placeret i haven og har kun ca. 6 meters afstand til boligen, men da den ansøgte carport udgør 21 m2, kan bestemmelsen ikke anvendes.
Kystdirektoratet vurderer, at der ikke foreligger den fornødne særlige begrundelse for at meddele dispensation fra forbudsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 15 til opførelse af carporten, ligesom der lægges vægt på den uønskede præcedens- virkning, en dispensation ville kunne få.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opførelse af carporten som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Bornholms Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email] Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
5
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
6
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
7
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 184, Hammeren og Slotslyngen
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-05099 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 763.