Afslag til etablering af redskabshuse

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af redskabshuse ved Slettestrand inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], Jammerbugt Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Foreningen Han Herred Havbåde søger om dispensation fra naturbeskyttelseslovens §8 om klitfredning og fra klitfredningsbekendtgørelsens §1 om gravearbejde i klitfredede arealer til at etablere redskabshuse ved Slettestrand.

Under foreningen er organiseret fire bådlaug. Bådlaugene driver fritidsfiskeri og fisker med garn ud fra kysten. Bådlaugene har hidtil brugt den en tidligere redningsstation til formålet, men på grund af pladsmangel søges nu om at etablere en ny, større bygning.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.

2

Ved Slettestrand findes i dag – udover redningsstationen, der ifølge BBR er 129 kvm - et bådværft på 267 kvm i grundplan, og en bygning på 242 kvm, der betegnes informationshus, og som også indeholder toiletter til offentlig brug.

Miljøcenter Aalborg meddelte i 2009 dispensation fra klitfredningen til opførelse af en 268 m2 stor bygning til bådebyggeri inden for klitfredningslinjen (j.nr AAL- 411-00135). Formålet med bygningen var, at man ved at nybygge/renovere ældre havbåde sideløbende med en lærlingeuddannelse og i et nybygget moderne bådebyggeri, kunne opbygge viden, erfaring og ekspertise til at begynde en udskiftning af flåden af kystbåde.

Miljøcentret vurderede dengang, at genskabelsen af mulighederne for den håndværksmæssige tradition der knytter sig til byggeri af havbåde og kystfiskeri har en sådan kulturhistorisk værdi og betydning for de erhvervsmæssige muligheder og traditioner langs hele vestkysten, at denne kan begrunde en dispensation til opførelsen af bådebyggeriet. Der meddeltes dispensation til bådværftet, der blev opført i 2009-2010.

I samme afgørelse blev der meddelt afslag til opførelse af fire mindre redskabshuse for en kyst- og lystfiskerforening. Disse var søgt placeret umiddelbart syd for det fiskehus, der også dengang fandtes på pladsen, og som i dag betegnes informationshus. Afslaget blev begrundet med at nybyggeri skulle begrænses mest muligt, og at dispensationen bør begrænses til bådebyggeraktiviteten, idet denne knytter sig til de meget kystnære arealer, mens øvrige aktiviteter som redskabshuse for fiskere og forsamlingsfaciliteter ikke i samme grad – efter Miljøcenterets vurdering – ikke fordrer en helt så kystnær placering. Det fremgår af ansøgningsmaterialet fra sagen, at foreningen Han Herred Havbåde på ansøgningstidspunktet (juni 2007) havde op mod 200 medlemmer.

Kystdirektoratet meddelte i 2020 dispensation til udbygning af værftet og anlæg af materialplads ved Slettestrand (j.nr. 20/05347). Tilbygningen havde cirka samme størrelse som værftet og etableringen indebar, at en del af en eksisterende klit skulle bortgraves. Kystdirektoratet begrundede blandt andet dispensationen - ligesom Miljøcenteret i 2009 gjorde det – med at den håndværksmæssige tradition der knytter sig til byggeri af havbåde og kystfiskeri, har en kulturhistorisk værdi og betydning for de erhvervsmæssige muligheder og traditioner langs hele vestkysten. Dispensationen var gældende i tre år, men er ikke blevet udnyttet. Der er 28. februar 2024 søgt om fornyelse af dispensationen.

3

Ortofoto fra 2023 viser området med tre større bygninger og parkeringsareal. Fra venstre ses informationshus, dernæst værftet og længst mod højre ses redningsstationen med rødt tag. Mellem værftet og redningsstationen ligger en klit. Kysten ligger mod nord.

4

Ortofoto 2006 viser området før etablering af værftet.

Skråfoto af området set fra nord. SDFI Skråfoto, 2023.

5

Foto af projektområdet indsendt af ansøger.

Figur fra den dispensation til tilbygning, som Kystdirektoratet gav i 2020. Figuren viser, at en del af klitten skulle bortgraves for at realisere projektet.

Foreningen Han Herred Havbåde skriver om baggrunden for ansøgningen om et nyt redskabshus følgende:

Siden etablering af det nye bådeværft er redningsstationen blevet brugt af bådelagene til deres løbende aktiviteter og opbevaring af grej. Over tid er der kommet flere lagsbåde til efterhånden, som de er blevet renoveret/nybygget samtidig med, at der er en løbende tilgang af medlemmer, i dag ca. 120, som hver især har grej, som de anvender på stranden. Medlemmerne kommer fra et område, der dækker Hvalpsund i syd, Struer i vest og Aalborg i øst. Det har betydet, at i dag er rammerne i redningsstationen blevet særdeles snævre, derfor ønsket om nyt mere tidssvarende redskabshus og faciliteter i umiddelbar nærhed af Han Herred

6

Havbåde’s faciliteter ved stranden. Bådelagene har i samarbejde med værftet to traktorer til brug på stranden som i dag også står i redningshuset.

Anlæggelsen af redskabshusene vurderes af ansøger at ville danne en god ramme og forudsætning for at bevare fiskeri fra landingspladsen, og hermed bevare hvad ansøger beskriver som ”en helt unik historisk tradition, ved en af Danmarks sidste kystlandingspladser”.

Projektet er støttet af den stedlige kommune (Jammerbugt Kommune), der skriver følgende om området og projektet:

Jammerbugt Kommune er bekendt med at Han Herred Havbåde vil fremsende en ansøgning til Kystdirektoratet om udbygning af det eksisterende bådebyggeri i Slettestrand, med redskabshuse. Hvert af Bådlaugene ved Slettestrand vil få et redskabshus til deres fiskeredskaber, værktøj og til materialer til vedligeholdelse af deres både. Bådebyggeriet er beliggende inden for klitfredningslinjen, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Bådebyggeriet er for 10 år siden etableret i en tidligere redningsstation, som undergik en renoveringsproces i 2009-2010 i tæt samarbejde med Miljøcenter Aalborg som tidligere klitfredningsmyndighed.

Det nyrenoverede bådebyggeri stod færdigt i 2010. Miljøcenterets j.nr. er: aal-411-00135. Miljøcenterets dispensation, meddelt 8. april 2009, blev bl.a. begrundet med muligheden for at genskabe den håndværksmæssige tradition, der knytter sig til byggeri af havbåde og kystfiskeri. Bådebyggeriet er af stor kulturhistorisk værdi, og har en stor betydning for de erhvervsmæssige muligheder og traditioner langs hele vestkysten. Samtidigt var det en del af begrundelsen, at bådebyggeraktiviteten knytter sig til de meget kystnære arealer, og at aktiviteten derfor ikke kan henvises til arealer uden for klitfredningen.

Kommunen er helt enige i ovenstående begrundelse fra Miljøcenter Aalborg. Siden værftets udbygning har kommunen også oplevet en større interesse for bådebyggeriet på stranden. Der er sket en stigning i antallet af turister, som tager turen til Slettestrand og Thorupstrand for at opleve historien omkring kystfiskeriet. Den øgede interesse for området kommer ikke kun kommunen til gode i form af arbejdspladser og turismeindtægter, men må også karakteriseres som en positiv historie af regional betydning.

Sammen med erhvervsfiskeriet fra Thorupstrand spiller bådebyggeriet og kulturmiljøet i Slettestrand en stor rolle i erhvervsudviklingen i af Thorupstrand/Slettestrand som en af de sidste tilbageværende kystlandingsområder i Danmark. Kystfiskerflå-den i Thorupstrand vil inden for en årrække have behov for en renovering af de ældre både, og her er bådebyggeriet med til at udvikle kompetence og erfaring i renoverings- /nybygningsprocessen.

7

Bådebyggeriet er omfattet af Lokalplan 53 for Slettestrand. Kommunen har været på besigtigelse med ansøger og er blevet forelagt udbygningsplanerne på stedet. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte opføres med respekt for både det eksisterende miljø og det eksisterende byggeri. Ved en evt. kommende sagsbehandling vil kommunen være indstillet på at meddele dispensation fra lokalplanen samt landzonetilladelse til det ansøgte. Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med den gældende lokalplans principper.

I 2020 vedtog kommunalbestyrelsen en fysisk, strategisk udviklingsplan for Slettestrand og Thorupstrand. Planen blev udarbejdet i samarbejde med lokalområderne og Realdania. Formålet med udviklingsplanen er at sikre en strategisk udvikling af de to landingspladser og lokalsamfund i forhold til Vestkystplanen. Det er vores vurdering, at projektet omkring etablering af redskabshusene er i god overensstemmelse med udviklingsplanen idet redskabshuse og de aktiviteter de forventes at skabe på landingspladsen, vil bidrage til at udvikle Slettestrand som attraktion og samtidig bidrage til at styrke videreførelsen af kulturhistorien omkring fiskeriet fra landingspladsen.

Der er indsendt to projektforslag, der begge indebærer, at der skal graves i den klit, der ligger mellem værftet og redningsstationen.

I forslag 1 fjernes størstedelen af klitten, og redskabshusene placeres ved siden af den resterende klit. I forslag 2 bevares en større del af klitten, og redskabshusene bygges ind i klitten, der går over taget på bygningen.

I begge forslag søges om en bygning på 30,8 x 8 meter i grundplan (246 kvm) og ca. 4 meter i facadehøjde. Den fritliggende bygning har i forslaget en kiphøjde på ca. 8 meter, mens der ikke er angivet kiphøjde for den bygning, der bygges ind i klitten. I begge forslag er der fem redskabsrum på hver ca. 40 kvm, og en sektion af tilsvarende størrelse, der skal indeholde, toilet, handicaptoilet, omklædningsrum og plads til at rense fisk.

8

Visualisering af forslag 1 set fra nord.

Skitse af forslag 1 - grundplan

9

Visualisering af forslag 2, hvor redskabshuset bygges ind i klitten.

Skitse af forslag 2 – grundplan.

10

Kystdirektoratet har spurgt ansøger om der kan findes en anden og mindre indgribende placering af redskabshusene, herunder særligt, om redskabshusene kan placeres uden for områder med klitdannelser og længere tilbagetrukket fra kysten. Hertil har ansøger svaret følgende:

Bådlagene har siden 2010 brugt redningshuset til opbevaring af lagsmedlemmernes garn, bøjer og øvrige grej. Samtidig bruges redningshuset også som garage for lagenes to traktorer, ruller med wire og andet materiale, der er nødvendigt for til stadighed at holde spillet i brugbar og køreklar stand. Samlet gør det at det snart bliver nødvendigt at fjerne de 140 lagsmedlemmers grej fra redningshuset. De nuværende 4 lavsbåde skal årligt kølhales. Ved redningshuset, ca. 20m.fra porten, er der placeret en skiveblok der gør det muligt at trække bådene op til redningshuset således at kølhalingen, der tidsmæssigt strækker sig over 8-14 dage pr båd, kan foregå uden at genere arbejdet på bådværftet. […]

Uanset hvilken alternativ placering i redningshusets nærhed vi evt. kunne pege på, kan det ikke undgås, at vi berører områder med klitdannelser. Vi finder den foreslåede placering af redskabshusene som absolut mest fordelagtig ud fra et helhedsindtryk. Vi vil opnå en sammenhængende helhed, idet vi fra vest mod øst vil opnå at have: Informationshus, bådværft og til slut den praktiske anvendelse af det arbejde der er fortalt om og sker på værftet. Det vil visuelt også være mindst generende at placere i tæt kontakt med nuværende redningshus. Kørsel med traktorer og redskaber holdes da hovedsageligt samlet på Nordsiden af alle bygninger.

Det bemærkes at det oplyste medlemstal på 140 adskiller sig fra det oprindeligt oplyste tal på 120. Der er dog forløbet tid imellem de to tilkendegivelser, hvilket kan forklare ændringen i medlemstallet. Det forudsættes i det følgende, at medlemstallet er mellem 120 og 140.

Klitten er ifølge ansøger opstået ”kunstigt”, idet der tidligere ikke har været klitdannelse på dette specifikke område. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af værftet skrev foreningen Han Herred Havbåde følgende:

Klitten er bygget op siden 1960’erne […] hvilket den i høj grad bar præg af, da vi fjernede dele af den i 2009. Det viste sig, at det nærmest var en ”arkæologisk” udgravning, med en rig mængde af efterladenskaber og affald, som sandet efterhånden havde dækket –lige fra flasker, petroleumsdunke og byggeaffald over gummitøj til fiskeri og sågar en 15 meter lang hul lossebom af jern, til wirestumper og de gamle håndspil til bådene.

11

Foto indsendt af ansøger viser redningsstationen set fra nordøst. Fotoet viser også at arealet bagved er forholdsvis fladt. Fotoet er ikke dateret.

Luftfoto fra 1954 viser færre klitdannelser i området.

12

Luftfoto fra 1995 viser at klitterne og kysten er rykket frem.

Området er omfattet af lokalplan 53 for Slettestrand, der blev vedtaget i 2005 af den daværende Fjerritslev Kommune. Planen fastlægger, at området (D1 i planen) må anvendes til offentlige formål, såsom offentlig strand, faciliteter for udøvelse af kystfiskeri, almene fællesfaciliteter såsom udstilling, museum, beboerhus, offentlige toiletter, parkeringsplads, turistinformation, kiosk mv. Der må ikke etableres boliger, sommerhuse eller hoteller i området.

Delområde D1-IV, redningsstation, må kun indrettes til udstillingsformål eller til fælleshus for områdets beboere, foreninger og institutioner mv., idet aktiviteter skal have en almen og offentlig karakter.

I Delområde D1-IV må spilhusene indrettes til udstilling eksempelvis af kystfiskeriets historie, som lægivende opholdsarealer eller lignende.

Fiskehuset (det nuværende informationshus, delområde D1-I) må kun indrettes til oplagring af grej for udøvelse af kystfiskeri fra Slettestrand og til turistinformation med dagligvarebutik (kiosk, is, fisk mv.) og offentlige toiletter. Bygningen kan ifølge lokalplanen ombygges og genopføres med samme dimensioner og til samme

13 formål. I tilknytning til fiskehuset kan etableres et opholds- og legeareal på 200 m² landværts bygningen.

Delområde D1-II kan anvendes til parkering og oplag for kystfiskeri. Området må kun anvendes til parkering eller til oplagring af grej, joller og traktorer til brug for erhvervsmæssigt nødvendigt fiskeri fra Slettestrand og øvrigt kystfiskeri fra Slettestrand.

Delområde D1-III må kun anvendes til offentligt parkeringsplads og vendeplads. Vendepladsen kan nyindrettes og det befæstede areal udvides inden for delområdets afgrænsning.

Kortbilag fra lokalplan 53 viser afgrænsning af planens delområde D1.

Lokalplan 53 er ophævet for det areal, der udgør delområde D1-II og dele af L1 og i juni 2020 erstattet af lokalplan 08-006, Blandet bolig og erhverv, Slettestrandvej, Slettestrand. Lokalplan 08-006 udlægger det areal, der i lokalplan 53 var betegnet D1-II til rekreativt område, parkering og til mindre oplag til brug for erhvervsmæssigt nødvendigt fiskeri fra Slettestrand. Der kan ifølge planen ikke opføres bebyggelse i området, ske terrænændringer eller opføres hegn.

Slettestrand er optaget i Den Danske Havnelods og her angivet som ”en landingsplads, hvor bådene lander direkte på stranden”.

14

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 13 Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand) ligger ca. 50 meter mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 13. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet er opmærksom på den kulturhistorie, der knytter sig til kystfiskeriet ved Slettestrand, og anerkender, at dette bør indgå med en vis vægt i vurderingen af ansøgninger om dispensation til projekter, der understøtter udviklingen og formidlingen af denne kulturhistorie. Selv et projekt som det nærværende, der har en nær tilknytning til denne specifikke kulturhistorie, kan dog ikke fuldstændigt tilsidesætte de hensyn, som klitfredningen har til formål at varetage, og der skal derfor stadig foretages en landskabelig vurdering af projektet. En sådan vurdering bør tage udgangspunkt i de lokale landskabelige forhold sammenholdt med eksisterende byggeri og anlæg i området.

For begge de to forslag til udførelse af redskabshusene vurderer Kystdirektoratet, at der skal ske omfattende bearbejdninger af terrænet, og at der er tale om en stor bygning, der ligger fremskudt og dermed markant i landskabet.

Der lægges i vurderingen vægt på, at klitmyndigheden (Miljøcenter Aalborg) i 2009 meddelte afslag på redskabshuse, der var mindre og placeret mere tilbagetrukket fra kysten. Samtidig lægges der vægt på, at det oplyste medlemstal dengang var højere end medlemstallet i dag. Kystdirektoratet finder det derfor ikke godtgjort, at der er et øget behov for opbevaring siden ansøgningen i 2007 og vurderer ligesom Miljøcenteret, at behovet for opbevaringsplads bør være dækket inden for rammerne af de eksisterende bygninger. Kystdirektoratet vurderer desuden ligesom miljøcenteret, at bygninger til opbevaring af fiskeredskaber ikke fordrer en meget kystnær placering, og yderligere bygninger til dette formål bør

15 derfor placeres mere tilbagetrukket fra kysten og eventuelt uden for de klitfredede arealer.

Kystdirektoratet kan ikke afvise, at den klit, der ligger, hvor redskabshusene er søgt opført, er opstået som følge af at sand er føget op omkring henlagt affald. Dette kan dog ikke tillægges afgørende vægt, idet Kystdirektoratet bemærker, at opførelsen af den ansøgte bygning stadig udgør en markant ændring i området, og at fjernelse af klitten – uanset at denne består delvist af affald - stadig udgør en terrænændring, der specifikt er forbudt efter naturbeskyttelseslovens §8 om klitfredning, ligesom gravearbejde i klitfredede arealer er forbudt i medfør af klitfredningsbekendtgørelsen.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Jammerbugt Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

16

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

17

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

18

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

19

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 13 Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand

(fra Natura 2000-planen 2022-27)