Kystpraksis Strandbeskyttelse Næstved Kommune
Dispensation til genopførelse af bygning
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til efter nedrivning at genopføre en tiloversbleven landbrugsbygning fra 1775 med stråtag på en landbrugsejendom i Næstved Kommune. Bygningen ligger i den udvidede strandbeskyttelseszone ca. 250 m fra kysten og skulle genopføres med samme bebyggede areal på 105 m² til garage og opbevaring, men med lidt højere facade og en forøgelse af kippen på 0,08 m. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelser og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at bygningen opføres efter nutidige standarder med minimal ståhøjde, og at den ligger landværts boligen op mod et skovstykke, så påvirkningen af kystlandskabet bliver ubetydelig.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 250 m
- Bygningen er fra
- 1775
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 105 m² | 105 m² | uændret |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne af ejeren søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre en bygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Næstved Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ovennævnte ejendom er noteret som landbrug. Ejendommen er ca 3,5 ha. På ejendommen er noteret et stuehus med et boligareal på 203 kvm, og en tiloversbleven landbrugsbygning. Der søges om efter nedrivning at genopføre den tiloversblevne landbrugsbygning. Bygningen skal anvendes til garage og opbevaring.
Bygningen er ifølge BBR opført i 1775, og fremstår i dag som bindingsværkbygning med lav facade og stråtag. Bygningen er ifølge BBR 97, men er af ansøger opmålt til et bebygget areal på 105 kvm.
Bygningens har varierende kiphøjde og er det højeste sted i kote 8,37. Ejendommens bygninger ligger i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen, ca. 250 meter fra kysten. Mellem bygningerne og kysten er arealer, der fremstår med græs.
Luftfoto af området. Ejendommen markeret med rød prik. Skovområdet mod vest er pålagt fredskovspligt efter skovloven.
3
Luftfoto af den nordlige del af ejendommen, hvor bygningerne ligger. Den bygning, som ansøgningen angår, er markeret med rød prik.
Foto af den eksisterende bygning.
4
Foto af den eksisterende bygning.
Den nye bygning opføres med et bebygget areal på 105 kvm og med en kiphøjde på 8,45, hvilket indebærer en forøgelse fra den eksisterende maksimale kiphøjde på 0,08 meter. Facadehøjden bliver 2,65, hvilket giver en indvendig ståhøjde på 2,3. Taget udføres som saddeltag, hældning på 40 grader og tagpap med listedækning. Facader beklædes med 20 mm trælameller i lærk.
Snit af ny bygning
5
Facadeudtryk på ny bygning. Eksempelvisning
Facade mod vest af ny bygning
Facade mod øst af ny bygning
Ansøger anfører følgende:
6 ejendommens bebyggelse er omkranset af beplantning, og […] skovbrynet danner en lukket beplantningsrand, som umuliggør indblikket til ejendommen set fra vest, og samtidig fungerer skoven som visuel baggrund for ejendommens bebyggelse set fra kysten. Skoven og den øvrige beplantning begrænser således mere eller mindre bygningens fremtræden i landskabet.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde) ligger ca. 1,7 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om udskiftning af en eksisterende bygning uden for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens §15 om strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre en bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
Bygningen opføres med lidt større facadehøjde end tidligere og med en mindre forøgelse af tagkippen. Begge dele taler imod en dispensation. Der lægges dog vægt
7 på, at bygningen er udført efter nutidige standarder, og med hvad der må betragtes som minimal ståhøjde for nyopført byggeri. Der lægges samtidig vægt på, at bygningen opføres landværts boligen på ejendommen, og op imod et skovstykke, hvorved ændringernes påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet bliver ubetydelig.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Samlet og konkret vurderer Kystdirektoratet, på baggrund af det i sagen oplyste og på baggrund af ovennævnte praksis vedrørende genopførsler, at der er tale om et særligt tilfælde. Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Næstved Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-03998 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 745.