Dispensation til terrænændringer, toiletbygning, fliser, og udebruser

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en handicapvenlig toiletbygning, et fliseareal omkring bygningen, en udebruser, samt dispensation til at foretage terrænændringer, inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Assens Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Assens kommune har ansøgt om dispensation til at etablere en handicapvenlig toiletbygning på [matrikel]. Matriklen ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen.

På og ved matriklen ligger Aborg Strand, der er udpeget som badepunktstrand.

På matriklen findes der i dag et raketlokum, der ønskes udskriftet med en handicapvenlig toiletbygning.

Assens kommune ansøger i forbindelse med etableringen af toiletbygningen om dispensation til at foretage terrænændringer, samt at udlægge fliser og påmontere en udebruser.

Et kort over den ansøgte matrikel og området kan ses på figur 1.

Et kort med den ansøgte placering af toiletbygningen kan ses på figur 2.

Et billede af hvordan toiletbygningen kommer til at se ud kan ses på figur 3.

Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal, mens den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På kortet er den ansøgte placering af toiletbygningen markeret med en rød firkant.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af, hvordan den ansøgte toiletbygning vil komme til at se ud.

Ansøger har oplyst følgende;

”Ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen på [matrikel]– [adresse]

Assens Kommune ansøgte den 18. april 2023 om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af en ny toiletbygning på kommunens [matrikel]– [adresse] (jeres j.nr. 23/03081).

I en mail den 11. december 2023 fremsendte Kystdirektoratet en ’umiddelbar vurdering’ af sandsynligheden for en dispensation. Det var Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at placeringen af den ansøgte toiletbygning ville stå til et afslag. I hvert fald på den ansøgte lokalitet.

Aborg Strand er en af kommunens mest besøgte strande. Stranden er udpeget som en Badepunktstrand, og er særdeles besøgt i badesæsonen - især af kommunens egne borgere, men også af en hel del turister. Det er derfor Assens Kommune meget på sinde, at der tilbydes gæsterne et tidssvarende, velfungerende og hygiejnisk toilet, der samtidigt er anvendeligt for handicappede.

4

Hvis det ikke er realistisk at opnå dispensation til at placere toilettet på den oprindeligt ansøgte lokalitet, ønsker kommunen alternativt toilettet opsat, hvor det nuværende, meget dårlige, toilet står, og beder derfor direktoratet om dispensation til denne alternative placering i henhold til nedenstående.

Nuværende forhold

Der står allerede i dag et ikke-vandskyllende toilet af typen 'raket-lokum' (se billeder), der mildt sagt ikke opfylder, hvad besøgende i vore dage som minimum kan forvente på en badestrand – der til og med er klassificeret som Badepunkt. Toilettet er fra 1974(!). og er på alle måder uhumskt og absolut ikke handicapvenligt (eller venligt overhovedet!).

Toilettet står på kommunens matrikel ca. 85 m fra vandkanten i kote 2,25 moh. Toilettet er fremstillet af plexiglas, og har en diameter på ca. 1½ m. Der er opsamlingstank i jorden ved siden af toilettet.

Adgangen til toilettet sker enten ad en ca. 60 m lang græssti, der med jævne mellemrum oversvømmes delvist op mod toilettet. Alternativt går en ret stejl og smal trappe fra vejen ca. 1 m ned til toilettet (se billede). Det er således meget svært, ja nærmest umuligt, for kørestolsbrugere at kunne komme til det nuværende toilet, der i øvrigt heller ikke på nogen måde kan benyttes af folk i kørestol.

5

Fremtidige forhold – overordnet om toilettet

Assens Kommune anser det for absolut nødvendigt at få udskiftet det nuværende og på alle måder utidssvarende toilet til et moderne, handicapvenligt toilet på en af kommunens mest populære badestrande.

Som erstatning for det nuværende uhumske toilet, ønskes opført en toiletbygning af den standardtype, der er opsat flere steder i Assens Kommune i 2023 (se bilag). Det nye toilet er handicapegnet, og vil blive helårsåbent og med rindende vand samt tilstrækkelig varme, til at holde toilettet frostfrit.

I forhold til det nuværende toilet med en diameter på ca. 1½ m, vil den nye bygning blive firkantet med en størrelse på 2,6 x 2,6 m og ca. 3,25 m høj. Denne størrelse er nødvendig for at kunne opfylde kravet om kørestolsanvendelighed.

Der vil blive indlagt rindende vand i den nye toiletbygning. Afløbsvandet vil blive ledt til lukket tank, der tømmes efter behov. Tanken vil blive nedgravet ved siden af toiletbygningen og sikret mod at blive trykket op af jorden af grundvandet. Tanken vil ikke kunne ses ved andet end det tilhørende kloakdæksel.

På bygningens ene side opsættes udebruser med koldt vand til afskylning efter svømning.

Fremtidige forhold – placeringen

Det nuværende toilet ligger i kote ca. 2,25 moh. Adgangen sker ad en græssti, der lejlighedsvist oversvømmes et godt stykke op mod toilettet. Tilgår man i stedet toilettet ad vejen, skal man fra vejen ned til toilettet af en ca. 1 m høj trappe.

Vejens hældning fra stranden til toilettet opfylder kravet til kørestolsanvendelighed. Ved toilettet ligger vejen i kote ca. 3 moh. For at gøre adgangen til det nye toilet mulig for kørestolsbrugere ønsker kommunen, at hæve arealet under og omkring det nye toilet ca. 1 m, så toilettets gulv kommer i niveau med vejen. Fra vejkanten ønskes anlagt en ca. 1½-2 m bred flisebelagt sti ind til toilettet.

En hævning af arealet på ca. 1 m vil desuden sikre nedfældningstanken mod at poppe op under oversvømmelser.

Andre brugere af toilettet end kørestolsbrugere vil kunne gå i vejrabatten, der vil blive ryddet for den nuværende rynket rose i en bredde af ca. 1½ m. Assens Kommunes vejmyndighed har sikkerhedsmæssigt sagt god for at anvende vejen som adgang for såvel gående som kørestolsbrugere.

(…)

6

7

Kystdirektoratet bemærker, at en stor del af den ansøgte matrikel er registreret med den § 3-beskyttede naturtype strandeng. Placeringen af det ansøgte er dog på et areal af matriklen, hvor der ikke er registreret § 3 strandeng.

8

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 750 m mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der ikke er kortlagt habitatnatur på matriklen, samt at det nærmeste kortlagte levested er ca. 2 km mod nord fra den ansøgte placering. Der er yderligere lagt vægt på, at det ansøgte ønskes opført i tilknytning til en vej og et skur, ligesom det ønskes opført i et område der er præget af trafik fra biler og gående. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Der er i et 10x10 km kvadrat på arter.dk registreret følgende arter; dværgflagermus, sydflagermus, brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus, brun langøre, marsvin, odder, vågehval, markfirben, og stor vandsalamander.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken påvirker søer, vandløb eller havet. Kystdirektoratet vurderer derfor ikke, at det ansøgte vil påvirke de padder eller vandlevende pattedyr der måtte være i området.

Kystdirektoratet bemærker, at der hverken fældes træer eller fjernes gamle bygninger i forbindelse med det ansøgte. Kystdirektoratet bemærker, at der fjernes et mindre raketlokum, men vurderer ikke, at dette har været et levested for flagermus. Kystdirektoratet vurderer derfor ikke, at det ansøgte vil påvirke de arter af flagermus der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at den ansøgte matrikel er et potentiel yngle- eller rasteområde for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.

9

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet bemærker, at der er ansøgt om dispensation til at etablere en handicapvenlig toiletbygning, samt at foretage terrænændringer i forbindelse med etablereingen af denne.

Toiletbygning, fliser, og udebruser; Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte, samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til at etablere en handicapvenlig toiletbygning med fliseareal og udebruser, der er frit tilgængelig for områdets besøgende.

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Kystdirektoratet vurderer, at der med den ansøgte placering er taget mest muligt hensyn til kystlandskabet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at toiletbygningen opføres så tilbagetrukket på matriklen som muligt, samt at den etableres i tilknytning til vejen og et skur. Der er yderligere lagt vægt på, at kommunen erstatter et eksisterende raketlokum med det ansøgte toilet.

Terrænændringer; Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan opnå dispensation jf. naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1. Der er i vurderingen lagt vægt på, at terrænændringerne har til formål at sikre handicapadgang til en ansøgt handicapvenlig toiletbygning. Der er yderligere lagt vægt på, at hævningen af terrænet med ca. 1 m er den mindst indgribende måde at sikre handicapadgang til toilettet.

Kystdirektoratet vurderer endvidere ikke, at den ansøgte terrænændring vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et forholdsvist lille område der hæves, så det kommer i niveau med vejen og den bagvedliggende matrikel.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

10

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af handicapvenlig toiletbygning med fliseareal og udebruser, samt nødvendige terrænændringer i forbindelse med dette.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Assens Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Assens, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Assens, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

11

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

12

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

13

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt

(fra Natura 2000-planen 2022-27)