Kystpraksis Strandbeskyttelse Fredericia Kommune
Dispensation til garage med udhus
Sagen kort
Ejeren af en helårsbolig i Fredericia Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at nedrive to utidssvarende udhuse på 43 m² og 35 m² og erstatte dem med en ny garage med udhus på 90 m². Den nye bygning skulle placeres inden for den udvidede strandbeskyttelseszone på det mindre udhus' plads op mod vejen, selv om den kunne have været placeret på et areal, der er undtaget fra strandbeskyttelse. Kystdirektoratet gav undtagelsesvist dispensation, da placeringen erstatter eksisterende bebyggelse og efter en samlet vurdering er den mindst indgribende for kystlandskabet. Det landskabeligt dominerende, fremskudte udhus fjernes, og på grund af sagens særlige forhold vurderede direktoratet, at der ikke skabes præcedens. Dispensationen blev givet på vilkår om, at udhuset på 43 m² fjernes, og at der ikke opføres ny bebyggelse på dets plads.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 90 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Det eksisterende udhus på 43 m² syd for boligen skal fjernes
- Der må ikke opføres ny bebyggelse på det fjernede udhus' placering
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre garage med udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Fredericia Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen er meddelt på vilkår, at et eksisterende udhus på 43 m² opført syd for boligen fjernes og at der ikke opføres ny bebyggelse her.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en helårsbeboelse beliggende på en grund på 3,4 ha (uden landbrugspligt), hvor hovedparten er § 3-beskyttet eng. Ejendommen er bebygget med en helårsbeboelse samt to udhuse på henholdsvis 43 m² og 35 m² samt et mindre drivhus.
Hovedparten af ejendommens areal blev omfattet af den udvidede strandbeskyt- telseslinjen bortset fra et areal på 800 m² omfattende hvor boligen og udhuset på 43 m². Ejendommens bebyggelse ligger op mod vejen bortset fra udhuset på 43 m², der ligger fremskudt i forhold til ejendommens naturarealer.
De to udhuse er utidssvarende og ønskes nedrevet og erstattet af et nyt udhus på 90 m² med garage og udhusareal. Ud over plads til ansøgers bil, skal udhus/ garage kunne rumme havetraktor samt plads til redskaber mv., som bl.a. anvendes til pleje af engarealet.
Uanset det ny udhus kunne placeres på arealet undtaget strandbeskyttelseslinjen, ønskers det placeret inden for det strandbeskyttede område hvor udhuset på 35 m² er beliggende. Herved kommer det til at ligge op mod vejen og ikke fremskudt i forhold til naturarealerne syd for ejendommens beboelse og det landskabeligt dominerende udhus på 43 m² fjernes. Det ny udhus opføres med gavlen mod vejen, hvorved det får en mindre facade mod vejen end det eksisterende og udsigten mod det åbne land bevares.
Ejendommens bebyggelse fra venstre: stuehus – udhus 43 m² (rødt tag) beliggende udenfor strandbeskyttet areal (fjernes)– udhus 35 m² hvor nyt udhus opføres
Under: Gavlen mod vejen af det nye udhus
3
Placering af nyt udhus (omtrentlig angivelse) – udhuset syd for boligen fjernes)
4
Udformningen af ny bebyggelse
Blå - ejendommens afgrænsning /Gul – strandbeskyttet område /
Rødt kryds - undtaget strandbeskyttelse /Grøn skravering - § 3-eng
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
5
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5 km mod nord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt, med omtrent samme placering, størrelse og udformning.
Uanset den ny udhusbygning kunne opføres syd for boligen hvor udhuset på 43 m² som fjernes er beliggende, på den del af ejendommen, som blev undtaget for strandbeskyttelseslinjen, da den blev udvidet til 300 m, finder Kystdirektoratet undtagelsesvist, at den ansøgte placering i det strandbeskyttede område – hvor den erstatter en eksisterende bebyggelse - efter en samlet vurdering i langt højere grad tilgodeser de landskabelige forhold i området end ved en placering syd for boligen.
Der er i vurderingen således lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte byggeri med denne placering vurderes at ville indebære den mindst indgribende påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation ikke vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager på grund af sagens særlige forhold.
Direktoratet har endvidere lagt afgørende vægt på, at det eksisterende udhus på 43 m² fjernes og stiller som vilkår, at der ikke placeres ny bebyggelse her.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelsen af det ny udhus som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
6
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Fredericia Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-15071 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 688.