2026 - 30817 Tilladelse til etablering af spildevandsledning på tværs af Mariager Fjord (mellem [matrikel] og [matrikel]) Mariagerfjord Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
J.nr. 2026 - 30817 
[..]
Den 21. juli 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
  
 
[..]
[..]
[..]
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en spildevandsledning på 
[..]
[..]
[..]
Ansøgningen er indsendt og håndteret af COWI A/S. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter 
kystbeskyttelsesloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af 
miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af en spildevandsledning på søterritoriet kræver tilladelse fra 
Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 
28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en 
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven vurdere, 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven samtidig 
vurdere, om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
 

 
 
2 
 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse 
med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller 
ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
4. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet 
([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver 
anlæggets endelige position.  
5. 
Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig 
stand.  
6. 
Mariagerfjord Vand A/S er ejer og ansvarlig for nye og den gamle 
spildevandsledning. 
7. 
Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden 
tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.  
 
8. 
Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt:  
• 
anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. 
• 
anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks 
genetableres, eller 
• 
vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. 
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes 
umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. 
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand 
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som 
muligt.  
Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) 
dokumentation for reetableringen.   
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 

 
 
3 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for 
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions 
sikkerhed eller stabilitet. 
Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på høringssvaret fra Forsvaret 
om passage i fjorden ved nødsituationer til søs samt høringssvaret fra  
Beredskabsstyrelsen/Sikre farvande, hvor det bl.a. fremgår at spærring af 
sejlrenden skal forsøges undgås og holdes til et absolut minimum, og at 
retningslinjer skal følges. Kystdirektoratet skal dertil gøre opmærksom på 
bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved 
entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod 
projektet.  
Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler 
imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod 
projektet.   
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar samt formålet med projektet, som er at etablere en ny 
spildevandsledning. Begrundelsen er, at den nuværende ledning, der krydser 
Mariager Fjord er utæt som følge af beskadigelse. Ledningen er taget ud af drift og 
indtil den nye ledning er etableret, transporteres spildevandet fra sydsiden af 
fjorden i en slamsuger flere gange dagligt til den offentlige kloak på nordsiden af 
fjorden. Den nye ledning skal dermed genoprette en stabil spildevandsdrift i 
området. Ledningen skal etableres ved nedspuling i havbunden, dybde 0,5-1,5 m. I 
udgangspunktet finder Kystdirektoratet ikke, at dette er en tilstrækkelig dybde ift. 
påvirkning fra sejlads og oprensningsaktiviteter. Kystdirektoratet har dog i sagen 
lagt vægt på ansøgers oplysninger om, at den mindste dybde for den nye ledning 
forekommer på den lavvandede del af fjorden, hvor der ikke er sejlads med større 
både på grund af den ringe vanddybde, og hvor både strømhastighed og erosion er 
begrænsede. Ved krydsning af sejlrenden, hvor strømhastigheden er størst, udføres 
ledningen med en jorddækning på minimum 1,0 m. Endvidere forekommer der 
ikke opankring ved Hadsundbroen og der foregår ikke oprensning i området. 
Kystdirektoratet vurderer derfor, at ledningen ikke vil være til gene for sejladsen.  
Kystdirektoratet har endvidere lagt vægt på, at der anvendes nedspuling i stedet for 
gravning, idet nedspuling ikke kræver så stor arbejdsbredde på fjordbunden, og 
sediment kun påvirkes én gang. 

 
 
4 
I forhold til høringssvarene fra Forsvaret og Sikre Farvande/Beredskabsstyrelsen 
har I endvidere oplyst, at de stillede krav og retningslinjer for udførelsen i 
Mariagerfjord vil blive overholdt.  
 
Håndtering af den eksisterende ledning 
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at den eksisterende ledning skal afproppes og 
blive liggende under fjordbunden. I udgangspunktet er det Kystdirektoratets 
praksis, at eksisterende anlæg skal fjernes, når de ikke længere er i brug. Dette blev 
I oplyst om den 27. marts 2026.  
Efterfølgende har der i perioden mellem den 27. marts 2026 og 9. juli 2026 (inkl. 
høringsperiode) været korrespondance mellem jer og Kystdirektoratet om den 
eksisterende ledning, herunder ift. de miljømæssige konsekvenser ved dels at lade 
den ligge og ved at fjerne den.   
I oplyser, at den eksisterende ledning af plast er 50 år gammel, og tidligere forsøg 
på udbedring har vist, at den er meget skrøbelig og let går i stykker, når den skal 
håndteres. I vurderer derfor, at ledningen ved opgravning vil splintres i mange 
fragmenter og spredes over havbunden.  
Endvidere oplyses, at forskellige metoder til fjernelse har været overvejet. 
Opgravning fra land eller fra Hadsundbroen er ikke mulig, idet gravemaskinen i 
givet fald skal kunne række minimum 25 m, hvilket ikke er muligt. Opgravning fra 
pram med gravemaskine vurderes ligeledes umuligt på grund af den ringe 
vanddybde. Denne gravemetode blev af samme årsag fravalgt i 2013, hvor 
fjernvarmeledningen blev etableret. 
Ift. vanddybde oplyses, at fjordes tværprofil i ca. 55 pct. af profilet er lavvandet 
(vanddybde 0,5-1,0 m), og at havbunden på de steder består af meget bløde 
aflejringer. På de lavtvandede områder er det vanskeligt at anvende egnet 
gravemateriel. Ifølge jer vil det i praksis betyde, at det kræver etablering af en 
midlertidig kanal/rende med en bredde på ca. 20–25 m og en dybde på 2–3 m 
under eksisterende havbund for at give et graveskib adgang. Tidligere 
anlægsarbejder med fjernvarmen i området har vist, at gravearbejde vil give 
langvarige spor i havbunden. Opgravning vil endvidere indebære et omfattende 
gravearbejde med betydelig sedimentspredning, da der i samme område er 
tidligere efterladenskaber, herunder betonklodser og større sten, som også skal 
fjernes eller flyttes. I vurderer, at anvendelse af siltgardiner ift. begrænsning af 
sedimentspredning ikke er realistisk under de givne forhold, idet installationen af 
disse er tæt på umulig på grund af den meget lave vanddybde og den bløde, 
dyndede havbund. 
I konkluderer derfor, at en fuld fysisk fjernelse ikke forventes at kunne blive 
gennemført effektivt eller kontrolleret. 
Yderligere oplyses, at anlægsarbejdet ved etablering af den nye ledning ikke vil 
påvirke den gamle. Begrundelsen er, at der anvendes nedspuling, som er en mere 
skånsom metode. Der anvendes ved nedspuling en synkeledning som er kontinuert 
ballasteret. Det vil sige, at der ikke skal monteres betonklodser, som fylder i 
tværsnittet og som derved potentielt kan komme i kontakt med den gamle ledning. 
Kystdirektoratet skal bemærke, at I har oplyst, at det ikke vil være muligt at fjerne 

 
 
5 
den gamle ledning ved at blotlægge den, da ledningen vil gå i stykker og 
fragmentere.   
I har også argumenteret for, at den eksisterende ledning ikke vil medføre 
forurening over tid. Det oplyses bl.a., at idet spildevandet har lavere vægtfylde en 
havvandet (saltvand) vurderes det mest sandsynligt, at spildevandet, der var i 
ledningen, da den blev taget ud af drift, allerede er udsivet gennem utæthederne og 
derfor nu hovedsageligt er fyldt med havvand samt indtrængende sand og småsten. 
Den samlede mængde spildevand i ledningen udgjorde ca. 2,8 m3, hvilket ikke 
vurderes at have medført kritisk belastning af havmiljøet. Da ledningen tidligere 
har fungeret som en trykledning, hvor hastigheden i ledningen er forholdsvis høj, 
er der ikke aflejret slampartikler og kloaksediment i denne.  
Den eksisterende ledning er nedgravet i havbunden i ca.  ca. 1,5 meters dybde og 
vil derfor ikke være påvirket af UV-stråling eller sollys. Iltindholdet i sedimentet 
omkring ledningen må forventes at være lavt, tæt på anoxiske forhold, og 
temperaturen vurderes at ligge relativt konstant i intervallet 2–8 °C. Den lave 
iltkoncentration og den stabile, lave temperatur medfører en begrænset 
mikrobiologisk aktivitet. Sammenholdt med, at materialet PE generelt er meget 
modstandsdygtigt over for naturlig biologisk nedbrydning, vurderes det derfor, at 
ledningen ikke vil blive biologisk nedbrudt. 
Kystdirektoratets vurderer, at der er flere forhold i den konkrete sag, som 
sammenlagt taler for, at den eksisterede ledning kan blive liggende i stedet for at 
fjerne den. Kystdirektoratet ligger i vurderingen bl.a. vægt på, at den porøse 
plastledning ved opgravning vil fragmentere i mange mindre dele og spredes ud 
over fjordbunden. Dette skal ses ift. projektets placering, hvor et Natura 2000-
område ligger 50 m øst for projektområdet, herunder den marine habitatnaturtype 
bugt og området har flere fuglearter på udpegningsgrundlaget. Ifølge Natura 2000-
basisanalysen 2022-2027 nævnes eksempelvis, at fjordområdet Mariager Fjord er 
et af landets vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås, og desuden nævnes at 
knopsvane har en nogenlunde stabil forekomst som trækfugl i 
overvågningsperioden 2004-17, hvor især Mariager Fjord blev brugt som raste-, 
fouragerings og fældeplads for arten.     
Bredden af Mariagerfjord er snævre ved Hadsundbroen, og strømmen vil derfor 
være kraftigere på det sted, især ved sejlrenden, hvor det er dybest. Den 
dominerende strømretning ved broen er mod øst mod Natura 2000-området, 
hvilket skyldes den udadgående vandføring kombineret med den dominerede 
bølgeretning fra vestlige retninger. Spredning af mindre dele plast kan endvidere 
påvirke faunaen, herunder marsvin, odder, fisk og fugle i området, der kan optage 
plast.  
Endvidere er det lagt til grund, at vanddybden på over halvdelen af tværprofilet er 
lavvandet med blød bund under sandet, som giver vanskelige betingelser for 
gravearbejdet. Der skal flyttes mange kubikmeter sediment, da det oplyses, at der 
skal graves en kanal, der er 25 m bred og 3 m dyb i fjordens bredde. 
Kystdirektoratet har endvidere overvejet krav om spunsning rundt om ledningen, 
men er gået bort fra det krav, idet metoden ikke er egnet pga. den bløde bund, 
spærring af fjordkrydsningen samt påvirkning af vandgennemstrømning i fjorden 
samt afstrømning fra opland til fjorden.  

 
 
6 
Det er også tillagt betydning, at den gamle ledning er tømt for spildevand, da den 
har fungeret som trykledning. Endvidere, at den i det miljø, hvor den ligger, ikke vil 
blive nedbrudt. Det er også lagt til grund, at ledningen ikke vil blive påvirket 
udefra. Det gælder både ift. etablering af den nye ledning, at der er forbud mod 
opankring nær Hadsundbroen, og idet der ikke foretages oprensning i området.  
Derudover er det tillagt betydning, at den nye ledning ligger i samme tracé som den 
eksisterende ledning.  
En fjernelse af ledningen vil også betyde en yderligere lukning af sejlrenden i en 
periode. I forbindelse med etablering af den nye ledning er der gjort rede for, at 
nedspuling kræver en anlægsperiode på 3-5 dage, mens nedgravning vil tage ca. 10 
dage. Kystdirektoratet vurderer også, at spunsning vil tage længere tid på grund af 
et større og omfattende anstillingsarbejde. I forhold til etablering af den nye 
ledning har Sikre Farvande oplyst, at spærringen af sejlrenden skal forsøges undgås 
og holdes til et absolut minimum. Forsvaret oplyser i høringssvaret, at når der er 
nødsituationer til søs er der behov for at kunne passere projektområdet. 
Kystdirektoratet vurderer, at dette også gøre sig gældende i forbindelse med 
fjernelse af ledningen.  
I er blevet partshørt om, at såfremt den eksisterende ledning bliver liggende, vil 
Kystdirektoratet i en tilladelse stille vilkår om, at forsyningen fortsat er ejer og 
ansvarlig for begge ledninger, dvs. også hvis der efterfølgende sker ødelæggelser på 
den eksisterende/gamle ledning, som skal håndteres/opryddes. Den bedste viden 
på nuværende tidspunkt er, at den ikke forårsager skade på natur og miljø. 
Ud fra ovenstående forskellige forhold finder Kystdirektoratet derfor, at praksis i 
denne konkrete sag kan fraviges. Dette skyldes de konkrete omstændigheder, som 
er forbundet med at fjerne ledningen pga. ledningens tilstand, lav dybde og blød 
bund. Hertil ligger ledningen på tværs af en fjord med en sejlrende. Endvidere, at 
anlægsarbejdet ikke kan udføres på en anden måde, og at der er forbundet en stor 
risiko for, at der vil blive tilført flere mindre plastfragmenter til Mariager Fjord. Det 
er også blevet tillagt vægt, at ledningen er tømt og ligger i et miljø, hvor den ikke 
skaber forurening.  
 
Vandområder 
Projektet ligger ud til vandområdet Mariager Fjord, ydre (DK-ID 160). Ifølge 
vedtaget genbesøg af vandområdeplan2021-2027 er den samlede økologiske 
tilstand ringe for vandområdet, mens den kemiske tilstand er ikke god. 
Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god 
kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og kemiske tilstand er således 
ikke opfyldt.  
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at ledningen etableres vha. nedspuling, hvor 
der vil forekomme en lille ophvirvling af sedimenter, som lokalt kan påvirke 
sigtbarheden i vandet inden for få meters radius. Hovedparten af sedimentet vil 
blive aflejret i området omkring anlægsarbejderne erfaringsmæssigt inden for 10-
50 meter afhængigt af strømningsforholdene. 
Der er ikke taget sedimentprøver af fjordbunden, men det oplyses, at bunden i den 
ydre del af Mariager Fjord generelt er grov og sandet med få procent organisk 
materiale. I sejlrenden består de groveste sandkorn. Der vil derfor være få metaller 

 
 
7 
og et lavt niveau af kvælstof og fosfor, som kan blive frigivet herfra under flytning af 
bundsedimenter. Under sandet er der på over 50 pct. af strækningen blød bund.  
Kystdirektoratet vurderer, at arbejdet i forbindelse med etableringen af 
spildevandsledningen, ikke vil hindre målopfyldelsen for vandområdet. Det er lagt 
til grund, at anlægsarbejdet på søterritoriet vil være op til 5 arbejdsdage og dermed 
kortvarigt. Endvidere lægger Kystdirektoratet vægt på, at den begrænsede 
påvirkning er lokal ved fjordkrydsningen, og sedimentspredningen er begrænset til 
10-50 m. Derudover finder Kystdirektoratet, at nedspuling er en skånsom 
etableringsmetode. Det oplyses, at på fjordbunden udføres nedspuling af ledningen 
ved anvendelse af en jolle eller slæbebåd udstyret med kompressor. To dykkere på 
bunden styrer nedspulingsudstyret, som består af en specialdesignet vogn med 
påmonterede nedspulingslanser. Fra andre sager har Kystdirektoratet kendskab til, 
at bunddyr i ledningens tracé kan påvirkes lokalt, hvor der spules. Påvirkningen vil 
dog være minimal og midlertidig, og det vurderes, at den naturlige strøm og 
vandbevægelser i området over tid vil udligne de små synlige ændringer i 
havbunden fra hjul og spuling. Sedimentsammensætningen vil hurtig genoprettes. 
Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II 
kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. 
Etablering af udløbsledningen foregår i (den generelle anvendelseszone G127) i 
Danmarks Havplan. Formålet med den generelle anvendelseszone er at sikre, at der 
inden for området er mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, 
der ikke planlægges for med havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, 
kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse). Det vurderes, at det 
ansøgte projekt ikke er i strid med intensionerne med den fremlagte Havplan. 
Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere 
spildevandsledningen på tværs af Mariager Fjord.  
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 50 m fra Natura 2000-område nr. 14, Ålborg 
Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, hvor der også er registreret 
fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og habitatområde nr. 14. Udpegningsgrundlaget 
fremgår af bilag 1. 
Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering og blandt de relevante naturtyper på 
udpegningsgrundlaget er den marine naturtype bugt (1160), der findes ca. 50 m fra 
projektet. Naturtypen indeholder forskellige bundtyper og har indslag af ålegræsser 
samt en række hvirvelløse dyr, herunder muslinger, børsteorme og snegle. 

 
 
8 
Nærmeste anden marin naturtype er vadeflade (1140) ca. 2 km fra projektområdet. 
Ifølge ansøgningsmaterialet er der inden for de seneste 10 år observeret odder 
(1355) og marsvin (1351) inden for en afstand på 1,5 km af projektområdet 
(arter.dk, 2026). Derudover findes stavsild (1103), spættet sæl (1365) og 
bæklampret (1096), flodlampret (1099) og havlampret (1095) over 1,5 km væk. Alle 
de nævnte arter er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område, 
heraf er marsvin og odder bilag IV-arter, hvorfor de også er behandlet både som 
bilag II-og bilag IV-arter. 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne. Kystdirektoratet 
vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og 
levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige 
konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne 
marsvin og odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering for projektet. Ift. naturtypen bugt har Kystdirektoratet lagt til 
grund, at sedimentspredningen er begrænset, og at en minimal påvirkning vil være 
med det sediment, som er i fjordbunden. Ift. bilag IV-arterne fremgår det af 
væsentlighedsvurderingen, at påvirkningen ikke er væsentlig pga. den korte 
anlægsperiode, og hvor arter i tilfælde af genepåvirkninger kan trække væk, indtil 
arbejderne er færdiggjorte. Odderen er derudover nataktiv, og dens færden 
forventes derfor ikke at blive påvirket af projektet. 
I forhold til fugle er det vurderingen, at aktiviteterne fra anlægsarbejderne ikke vil 
kunne lede til væsentlige påvirkninger. Det begrundes dels med den korte 
anlægsperiode, at området i forvejen er præget af menneskelig aktivitet i form af 
havneaktiviteter, nærtliggende veje samt skibstrafik. Endvidere vil det være muligt 
for arter at søge væk i den korte anlægsperiode.  
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering, skyldes bl.a. de begrænsede påvirkninger som følge af 
anlægsmetoden nedspuling og en kort anlægsperiode.  
 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 
eller 2 i miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af 
et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. 
Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel 
sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng 
med andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved 
kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, 
som ikke har oplyst om andre projekter. 

 
 
9 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter anlæg af en spildevandsledning. Ledningen udføres som Ø160 
PE, SDR 11m SESU-leding. Ledningen har indbygget ballastering i en omgivende 
mineralfyldt-plastkappe. Det betyder, at den ydre diameter bliver Ø200 (20 cm). 
Ledningen etableres med jorddækning på 0,5-1,5 m inden for samme tracé, dog 
med en afstand på op til 2 m for fra den eksisterende ledning. Den mindste 
jorddækning ift. den nye ledning forekommer på den lavvandede del af fjorden, 
hvor der ikke kan ske sejlads med større både på grund af den ringe vanddybde, og 
hvor både strømhastighed og erosion er begrænsede. Ved krydsning af sejlrenden, 
hvor strømhastigheden er størst, udføres ledningen med en jorddækning på 
minimum 1,0 m. Der forekommer ikke opankring i området, idet dette er forbudt 
på grund af nærheden til Hadsundbroen. Endvidere foretages der ifølge 
Mariagerfjord Kommune ikke oprensning i området. 
Et oversigtskort fremgår af bilag 2. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at vi alene er myndighed for selve 
ledningen.  
 
Anlægsmetode 
Anlægget etableres ved nedspuling i havbunden ved anvendelse af en jolle eller 
slæbebåd udstyret med kompressor. To dykkere på bunden styrer 
nedspulingsudstyret, som består af en specialdesignet vogn med påmonterede 
nedspulingslanser. Denne metode muliggør, at rørledningen nedsænkes i den 
opspulede fjordbund. Det opspulede bundsediment lægges tilbage over ledningen i 
én arbejdsgang i takt med nedbringelse af ledningen. Det oplyses, at under 
arbejdets udførelse vil det være nødvendigt at spærre sejlrenden for gennemsejling 
i en kortere periode.  
Det samlede arbejde på søterritoriet er op til 5 dage.  
 
Vedligeholdelse og beredskab 
Ift. vedligeholdelse oplyses, at den nye ledning etableres ved itrækning i den nye 
Ø200/160 SESU ledning. Såfremt den nye ledning på et senere tidspunkt skal 
udskiftes, kan dette ske ved udtrækning af den eksisterende ledning og indtrækning 
af en ny. Udskiftningen kan udføres uden opgravning og uden påvirkning af den 
eksisterende ledning. 
Eventuelle skader på SESU-ledningen kan udbedres ved lokal frispuling omkring 
skadestedet, udført efter samme princip som ved etableringen, dvs. ved anvendelse 
af dykkere og spuleaggregat. Det beskadigede ledningsafsnit fraskæres og erstattes 
med et nyt ledningsstykke, som sammenkobles ved brug af overgangsstykker. 
Inden reparationen påbegyndes, udtrækkes medierøret fra SESU-ledningen. Efter 
afsluttet udbedring genetableres medierøret ved itrækning. 
 
 

 
 
10 
Fjernelse af den nye ledning 
Levetiden for den nye ledning vurderes at være mere end 100 år, og der forventes 
derfor ikke samme behov for udskiftning som for den eksisterende ledning.  
Selve fjernelsen kan ske ved at SESU-ledningen helt eller delvist blotlægges ved 
frispuling af jorddækningen, hvorefter ledningen langsomt trækkes på land, hvor 
den sektionsvis overskæres og bortkøres til godkendt deponi. En arbejdsgang, som 
sikrer, at den gamle ledning ikke berøres eller bliver yderligere beskadiget.  
  
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Mariagerfjord Kommune samt 
sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk 
Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin 
Natur og Geodatastyrelsen, samt naboer. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 11. juni 2026 bl.a. følgende:  
- 
”Spærringen af sejlrenden skal forsøges undgås og holdes til et absolut 
minimum. [i høringssvaret er vedhæftet skabelon for ansøgning om 
arbejdsområde] 
 
- 
Mulighed for passagerender for fjordens brugere skal undersøges. 
 
- 
Fjordens brugere skal høres (både fritid og erhverv) ang. evt. spærring af 
sejlrende og dokumentation sendes til [email] 
 
- 
Risikovurdering skal udfyldes og sendes til vurdering til SIFA i henhold til 
Bekendtgørelse nr. 1229 af 2023 om sejladssikkerhed ved 
entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i de danske farvande 
(vedhæftet). Risikovurdering skal indeholde forslag til risikoreducerende 
tiltag i forbindelse med en eventuel spærring, f.eks. brug af 
vejlederfartøjer på hver side af projektområdet. 
 
- 
En revideret tidsplan for projektet skal meddeles til SIFA. 
 
- 
Forudgående aftale med kabel og ledningsejere skal laves inden 
påbegyndt arbejde i henhold til bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 
1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger 
(kabelbekendtgørelsen) (vedhæftet), da arbejdet er planlagt indenfor en 
kabelbeskyttelseszone (søkort udsnit vedhæftet). 

 
 
11 
• 
Arbejdet skal indberettes til Efterretninger for Søfarende senest 4 uger før 
påbegyndelse og efter endt arbejder efter gældende retningslinjer. 
  
Der kan afholdes et møde mellem SIFA og bygherre ved afklarende spørgsmål og 
efter modtagelse af risikovurderingen, hvis dette vurderes nødvendigt og/eller 
gavnligt. 
  
Retningslinjer for indberetninger til Efterretninger for 
Søfarende, [email] med cc Sikre Farvande, [email], indsendes følgende 
ca. 4 uger før arbejdet påbegyndes: 
• 
Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet 
tidspunkt for afslutning 
• 
Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, samt koordinater for 
projektområdet 
• 
Oplysninger herunder koordinater for evt. oprettelse af midlertidige 
arbejds-/forbudsområde og afmærkning heraf. 
• 
Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne 
• 
Eventuelt oplysninger om evt. permanent eller midlertidig afmærkning. 
• 
Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom 
til [email]” 
  
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 2. juli 2026 følgende:  
”Der kan opstå nødsituationer til søs, hvor Forsvaret, som ansvarlig for Search 
and Rescue, har behov for at passere projektområdet, hvori spildevandsledningen 
planlægges etableret.” 
 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende 
bemærkninger:  
”Vi har gennemgået de indkomne høringssvar og har ingen bemærkninger hertil. 
De stillede krav og retningslinjer for udførelsen vil blive overholdt.”. 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
anvendelsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  

 
 
12 
• 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 

 
 
13 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret 
bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
[email] 
 
 
Kopi: COWI, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– 
Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og 
Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, 
Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Mariagerfjord 
Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen 
Marin Natur og Geodatastyrelsen, samt naboer. 
 
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. 
 
 
 
 
 
 

 
 
14 
Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 14 
 
 
 
 
Bilag 2 

 
 
15 
Oversigtskort, hvor den kraftige røde linje viser placeringen af 
spildevandsledningen vest for Hadsundbroen både på ortofoto og søkort. Øst for 
Hadsundbroen er højspændingskabler. Vest for Hadsundbroen er fibernet (gul), 
fællesledning (grøn), fjernvarme (lilla). 
 
Signatur 
 
 
 
 
 
 
 
Landside nord 

 
 
16 
 
Landside syd