Høring - Ansøgning opfyld, spuns og flydebroer Korsør Lystbådehavn, Slagelse Kommune

-- AKT [telefon]-- BILAG 1 -- [ Ansøgning om inddæmning m.v. Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. ] --

Til: Kystdirektoratet (KDI) ([email])

[..] [..] [..] [..]

[..] Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

På vegne Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. fremsender jeg hermed ansøgning med bilag om inddæmning af areal, oprensning/dybning mm.

I er naturligvis velkomne til at ringe eller skrive for uddybende bemærkninger, eller hvis der måtte være spørgsmål.

[..]

[..] [..] [..] [..]

[..] [..]

[..] [..]

[..] Kystdirektoratet

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes.

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse: [ ]

Journal nr.: [ ]

Projekttype: [ ]

Sagsbehandler: [ ]

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler hvor anlægget opføres

Navn

Korsør Lystbådehavn A.m.b.a.

[adresse]

Lokalt stednavn | Postnr. | By

[ ] | 4220 | Korsør

Telefon nr. | Mobil nr. | E-mail

=== Side 3 ===

Miljøministeriet

Kystdirektoratet

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

[navn] (bestyrelsesformand i Korsør Lystbådehavn A.m.b.a.)

[adresse]

Lokalt stednavn | Postnr. | By

[ ] | 4220 | Korsør

Telefon nr. | Mobil nr. | E-mail

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato: 27/8-2025 | Underskrift: [håndskrevet underskrift]

D. Anlæggets placering

[adresse]

Postnr. | By | Kommune

4220 | Korsør | Slagelse Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

=== Side 4 ===

Miljøministeriet

Kystdirektoratet

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Korsør Lystbådehavn har gennem ca. 30 år lejet et landareal på ca. 4.800 kvm. (nytteareal) af Flådestation Korsør, som har opsagt lejemålet med udløb d. 1. juni 2026. Arealets primære anvendelse er til vinteropstilling af lystbåde, men kan efter nævnte dato ikke anvendes af lystbådehavnen længere. Selv med det opsagte areal er kapaciteten for vinteropstilling af lystbåde knap, idet der kun reelt er plads til ca. halvdelen af de både, som hører til lystbådehavnen. I forbindelse med opsigelsen har Korsør Lystbådehavn A.m.b.a afholdt møde med Flådestation Korsør, Forsvarets Ejendomsstyrelse og Slagelse Kommune. Der er fælles forståelse for behovet for inddæmningen i denne ansøgning, som ansøgningen primært vedrører.

Der ansøges om følgende forhold resp. ændringer:

• 1. Tilladelse til at inddæmme ca. 4.500 kvm. af havnebassinets nordøstlige del som vist på bilag 1, 2 og 4. Området har relativ lav dybde og besejles kun delvist af små joller. Denne del af bassinet vil naturligt, såvel for havnebassinet som for landarealet, være godt egnet til inddæmning. Der vil blive etableret spunsvæg jf. alle bilag, særlig tværsnit bilag 3.
• 2. Tilladelse til at foretage oprensning og uddybning af havnebassinet i op til en dybde på 3,5 m. jf. bilag 1, 2 og 4. Materialet vil udelukkende blive nyttiggjort som opfyld i det inddæmmede område jf. bilag 1. Der vil således ikke blive uddybet/oprenset mere end til opfyld på området nævnt under pkt. 1.
• 3. Tilladelse til at supplere den eksisterende brostruktur ved anlæg af flydebroer som vist på bilag 1 og 2 markeret med brunt. Der er p.t. ikke aktuelle planer for at gennemføre hele dette anlæg. Formålet er at skaffe flere bådpladser, der dels vil give mere fleksibilitet i havnebassinet og dels være genstand for optimeringen i forhold til gæstesejleres benyttelse af lystbådehavnen, f.eks. ved at tilbyde langskibspladser. Såfremt den ændrede brostruktur som vist etableres og udnyttes optimalt, vil den medføre at der bliver plads til op til 75 bådpladser mere i havnebassinet.

=== Side 5 ===

Miljøministeriet

Kystdirektoratet

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Etablering af forankret spunsvæg:

Spunsvægsindfatningen etableres som en traditionel stålspunsvæg med trapezformede stålprofiler. Spunsjernene vil blive installeret med enten en traditionel rammemaskine eller en gravemaskine med vibrator/rammhoved monteret.

Det forudsættes at der kan opfyldes delvist i arbejdsområdet inden spunsvæggen installeres, sådan at spunsvæggen kan installeres fra såvel fra land som fra vand.

Det forventes at spunsjernene kan sættes ("sys") med vibrator, men at spunsjernprofilerne skal rammes det sidste stykke ned til endelig spidskote, da der er truffet hårdt moræneler i området omkring Korsør Lystbådehavn.

Opfyldning af areal bag spunsvæg:

Opfyldning af bagarealet bag den nye spunsvæg vil hovedsageligt blive opfyldt med materialer fra uddybning/oprensning i Korsør Lystbådehavn. Der vil fortrinsvist blive indbygget indbygningsegnede sandmaterialer. Materialerne vil enten blive pumpet ind bag spunsindfatningen eller blive grabbet ind med skovl. Materialet vil i begge tilfælde blive håndteret af et skib eller pram i havnen.

Belægningen i området vil blive etableret med tilkørt stabilgrus, som vil blive udlagt med gravemaskine og komprimeret med tromle.

Uddybning/oprensning i havnen:

Uddybning/oprensning i havnen vil blive foretaget af et graveskib med forankringsspyd eller fra flåde/pram med gravemaskine, som kan fiksere skibets position til et fast punkt i havnen. Der kan evt. blive anvendt en suppl. flåde til håndtering af materialerne.

Etablering af bådebroer:

For bådebroer der etableres i træ, vil der skulle rammes pæle i vandet. For flydebroer vil der skulle etableres forankringspæle. Pælene vil blive etableret fra en flåde eller pram, hvorpå der holder en gravemaskine med påmonteret vibrator eller rammeslag.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? [x] Ja [ ] Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives: 15.000 m3. (dog max behovet i inddæmningsområde (se nedenfor) m³

Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

=== Side 6 ===

Miljøministeriet

Kystdirektoratet

Sedimentet fra uddybningen/oprensningen nyttiggøres ved opfyld i det område, der inddæmmes jf. bilag 1. Der bliver ikke behov for klapning eller foretagelse af bypass.

=== Side 7 ===

Miljøministeriet

Kystdirektoratet

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

[x] Ja

[ ] Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives: Max 15.000 m³

Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

Der er primært tale om sandbund, dog lerbund nogen steder. Der er sideløbende med denne ansøgning iværksat ansøgning om nyttiggørelse af oprensningsmaterialet, herunder prøvetagning af oprensnings-/uddybningsmaterialet hos Miljøstyrelsen. Materiale vil blive nyttiggjort som opfyldningsmateriale i det nye inddæmmede område.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere

Evt. andet relevant materiale:

Der vedlægges kopi af tilladelse fra Kystdirektoratet af 28/2-2024 til ændring af sydlig og nordre mole i Korsør Lystbådehavn, j.nr. 23/06873-18.

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato: 27.aug.2025 | Fulde navn (benyt blokbogstaver): [navn] | Underskrift: [håndskrevet underskrift]

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

=== Side 8 ===

[Oversigtsplan over Korsør Lystbådehavn på luftfoto, tegning nr. 100, FORELØBIGT TRYK (20-08-2025). Viser havnebassinet med uddybnings-/oprensningsområde markeret med rød stiplet linje (kote -3,5 m, samlet areal ca. 80.000 m²), eksisterende broer (Bro 1-6), nyt opfyldt område (ca. 4.500 m²), kontur af ny spunsvægsindfatning (ca. 120 m), flydebro 7 fjernes, kontur af ny Jollebro (ca. 50 m), Korsør Flådestation, Havnekontor og Storebælt. Målestok 1:1000.]

NOTE:

Udenmerke mål er i mm

Koter er i m ift. DVR90

Koordinatsystem: UTM32N

Ortofoto fra [postnr by] er ikke målfast

Projekt: Ansøgning om ændringer af havnen Tegning: Oversigtsplan Projektnr.: [telefon]Målforhold: 1:1000 (A1) Dato: 2025-08-20

=== Side 9 ===

[Plan over Korsør Lystbådehavn vist på matrikelkort, tegning nr. 101, FORELØBIGT TRYK (20-08-2025). Samme anlæg som på forrige side: uddybnings-/oprensningsområde til kote -3,5 m (samlet areal ca. 80.000 m²) markeret med rød stiplet linje, eksisterende broer, nyt opfyldt område (ca. 4.500 m²), kontur af ny spunsvægsindfatning (ca. 120 m), Korsør Flådestation, Havnekontor og Storebælt, vist ovenpå matrikelgrænser. Målestok 1:1000.]

NOTE:

Udenmerke mål er i mm

Koter er i m ift. DVR90

Koordinatsystem: UTM32N

Ortofoto fra [postnr by] er ikke målfast

Projekt: Ansøgning om ændringer af havnen Tegning: Anlæg vist på matrikelkort Projektnr.: [telefon]Målforhold: 1:1000 (A1) Dato: 2025-08-20

=== Side 10 ===

[Tværsnitstegning af ny spunsindfatning, tegning nr. 110, FORELØBIGT TRYK (20-08-2025), målestok 1:20. Viser fra land mod vand: Hammer i stål, Ny grusbelægning, Opfyldning med oprensnings- og uddybningsmaterialer, Ankerstang, Ankerplade i beton, Stræk, Stålspuns, kontur af eksist. havbund (vanddybde varierer).]

Koter:

+1,50 (nyt terræn) +0,50 (ankerkote) 0,00 (daglig vande) ca. -2,00 (eksist. havbund) -3,50 (maks. uddybning) -7,00 (spidskote spuns)

NOTE:

Udenmerke mål er i mm

Koter er i m ift. DVR90

Alt stål leveres i kvalitet S355

Tegning er ikke målfast

Projekt: Ansøgning om ændringer af havnen Tegning: Tværsnit af ny spunsindfatning ved opfyldningsområde Projektnr.: [telefon]Målforhold: 1:20 (A1) Dato: 2025-08-20

Tværsnit af ny spunsindfatning, 1:20

=== Side 11 ===

[Anlæg vist på søkort, tegning nr. 102, FORELØBIGT TRYK (20-08-2025). Søkort over Korsør Lystbådehavn, 1:5000 (56°) WGS-84, med havnegrænse (Harbour Limit), anlægget indtegnet med rød stiplet linje (uddybning/oprensning, nyt opfyldt område ca. 4.500 m², kontur af ny spunsvægsindfatning ca. 120 m, kontur af ny Jollebro ca. 50 m, flydebro 7 fjernes, eksisterende broer, nordlig og sydlig ydermole), Flådehavn og dybdetal. © Geodatastyrelsen. Målestok 1:5000.]

Projekt: Ansøgning om ændringer af havnen Tegning: Anlæg vist på søkort Projektnr.: [telefon]Dato: 2025-08-20

Anlæg vist på søkort, 1:5000

=== Side 12 ===

-- AKT [telefon]-- BILAG 2 -- [ Korsør lystbådehavn - Bilag 5 og 6 beskrivelser - ] --

Bilag til ansøgning om opfyldning, etablering af ekstra flydebroer, samt udvidelse af eksisterende bro i Korsør Lystbådehavn

Vurdering i forhold til bilag 5 og 6 i miljøvurderingsloven

Maj 2026

[Kort over Korsør og omegn med projektområdet markeret med en orange cirkel]

=== Side 13 ===

2

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger

Vurdering i forhold til bilag 5 og 6 i miljøvurderingsloven

1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

1.1 a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder

1.1.1 Svar Kyst-havneviden:

Projektets karakteristika er at lave en opfyldning af eksisterende havneområde (4500 m²) med oprensningsmaterialer (antal m³) fra havneområdet. Opfyldningsområde afgrænses ved at lave en ny spunsvægsindfatning (ca. 120 m lang og 8,5 m høj), som rammes eller nedvibreres til - 7 m under dvr90 ca. 5 meter ned i havbunden og med en topkote til 1,5 m over dvr90. Der søges desuden om at lave 140 m nye flydebroer af beton med henblik på at supplere antallet af bådpladser jf. figur nr. 1. Endelig laves en udvidelse af eksisterende bro på en 230 m strækning.

1.2 b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.

1.2.1 Svar Kyst-havneviden:

Den 27. april 2026 kl. ca. 11:00 til 11:30 blev havbunden i opfyldningsområdet besigtiget af Kyst-havneviden.

Besigtigelsen blev foretaget i stille vejr og dermed med klart vand, hvor havbunden kunne ses fra forskellige positioner rundt i havnen.

Havbunden i opfyldningsområdet består hovedesagelig af sand, men der blev også set mindre områder med blæretang. Der blev ikke set positionerne rundt om opfyldningsområdet observeret nogen form for ålegræs eller andre havgræsser. Se også udvalgte fotos af havbunden i opfyldningsområdet i bilag 1

Korsør Lystbådehavn ligger ca. 400 meter fra Natura 2000-område Natura område nr. 116, Centrale Storebælt og Vressen med kortlægning af naturtypen rev (1170). Opfyldningsområdet ligge inderst i havnen og de ekstra flydebroer ligger i selve havneområdet bag moler. Anlægsarbejdet med spunsning og derefter opfyldning samt ekstra flydebroer vurderes ikke at have påvirkning af Natura 2000 området, da der ikke vurderes at være sedimentspild eller ophvirvlen ved hverken opfyldningen, etableringen af flydebroer og udvidelse af eksisterende bro.

2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.

2.1 Svar Kyst-havneviden:

Der kan evt. være en påvirkning af marsvin, spættet sæl og gråsæl og fisk som følge af ramning. Marsvin er en del af udpegningsgrundlaget for det nærligggende Natura område nr. 116, Centrale Storebælt og Vressen (1)(2021, Miljøstyrelsen).

2.1.1 Vurdering af påvirkning af marsvin

Eksisterende status for marsvin

Marsvinene i habitatområde H100 som er en del af Natura-område 116 tilhører bælthavsbestanden (indre farvande) står følgende:

I rapport om forholdene i de marine områder i Danmark (2) ([postnr by] J.W. & Høgslund S)

"Indre danske farvande

Forvaltningsområdet for marsvinepopulationen i Kattegat, bælthavene og den vestlige Østersø (Bælthavspopulationen) er blevet optalt fire gange: 2012, 2016, 2020 og 2022. Den seneste optælling under SCANS-IV i 2022 gav et estimat på 14.402 marsvin (95 % konfidensinterval: 9.555 – 21.769 marsvin) og en tæthed på 0,34 marsvin/km². Dette er betydeligt lavere end estimaterne for 2016 på 42.000 marsvin (SCANS-III) og for 2012 på 40.000 marsvin (MiniSCANS, Viquerat m.fl. 2014), men sammenlignelig med den nyere Mini-SCANS-II undersøgelse fra 2020 på 17.301 marsvin (Unger m.fl. 2021). Den estimerede trend fra 2012 til 2022 er negativ med et årligt fald på -1,5 %."

Status for marsvin i bælthavet er vurderet som stærkt ugunstig (1)(2021, Miljøstyrelsen). Tolerancen for evt. påvirkninger af marsvin er således meget lille.

[Graf: A Bælthavet - Marsvin, antal (0-80.000) over årene 2010-2024 med fejlbjælker for estimaterne]

Figur nr. 2 viser udviklingen i antal marsvin i de indre danske farvande som færvande som marsvin i natura 2000-område nr. 116 tilhører.

=== Side 14 ===

3

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger

[Plantegning over det ansøgte (opfyldningsområde, ekstra flydebroer samt udvidelse af eksisterende bro) på luftfoto, FORELØBIGT TRYK. Viser Korsør Lystbådehavn med uddybning/oprensning til kote -3,5 m (samlet areal ca. 80.000 m²) markeret med rød stiplet linje, nyt opfyldt område (ca. 4.500 m²), kontur af ny spunsvægsindfatning (ca. 120 m), eksisterende Bro 1-6, flydebro 7 fjernes, kontur af ny Jollebro (ca. 50 m), Korsør Flådestation, Havnekontor og Storebælt. Målestok 1:1000.]

Figur nr. 1 viser plantagning over det ansøgte (opfyldningsområde, ekstra flydebroer samt udvidelse af eksisterende bro).

=== Side 15 ===

4

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger

Påvirkning ved inddragelse af havbundsområde og ekstra flydebroer

Da opfyldningsområdet ligger på for lavt vand i forhold til forekomst af marsvin, samt at flydebroer og udvidelse af eksisterende bro etableres i selve havneområde bag moler, hvor der er mange lystbåde, kan der afvises at være en væsentlig påvirkning af marsvin.

Påvirkning med støj fra ramning af spuns

En væsentlig påvirkning af marsvin vil være permanet høreskade. Afvigende adfærd i form af bevægelse væk fra støj vurderes ikke som en væsentlig påvirkning (lav intensitet). Af figur nr. 3 ses afstanden i forhold til permanent høreskade for marsvin ud fra forskning og modellering på åbent vand (3) (2020, Rambøll).

Tallene i figur nr. 3 er konservative, da molerne i Korsør lystbådehavn i praksis vil gøre, at påvirkningen fra undervandsstøjen vil være mindre. I praksis vil marsvin dog hurtigt bevæge væk fra støjkilder, og derved er det kun hvis marsvin opholder sig meget tæt på støjkilden (< 300 m), at der er risiko for permanent høretab. Sandsynligheden for, at marsvin vil opholde sig i området inde i Korsør lystbådehavn, hvor der skal rammes ny spuns, vurderes, at være meget lille, og der vurderes derfor ikke at være behov for afværgeforanstaltninger ift. undervandsstøj. Det vil i praksis betyde, at marsvin vil bevæge sig væk fra rammingsområdet og ikke opholde sig inden for 300 m zonen som vil være maks. 100 m udover eksisterende moler (ca. 200 m fra rammeområde til nærmeste ydre mole).

Samlet vurderes, at der ved gennemførelse af projektet kan afvises en væsentlig påvirkning af beva-ringsmålsætningerne for marsvin.

2.1.2 Påvirkning af fugle

Vurdering af fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 og fugle generelt Projektet anlægs- og driftfase kan påvirke fugle på følgende måde:

• Indragelse af yngle, raste og fødeområder/arealer
• Forstyrrelse af anlægsarbejde (støj)

Vurderingen er taget fra tidligere væsentlighedsvurdering fra 2023 udført i forbindelse med ansøgning om nye moler i Korsør lystbådebavn (7) kombineret med en vurdering i forhold til indragelse af havnbundsareal og vurdering af støj

Natura områdets fuglearter

Klyde (Y)

Nedenstående tekster er uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Centrale Storebælt og Vresen:

Citat: "Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lav-vandede fjordkyster og i salte eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation."

Citat: "De ynglende fugle er registreret ved Lejodde, (...)."

Citat: "I området er der kortlagt 2 levesteder for klyde. Det ene område er ved Lejodde. (…) Det andet levested er på den syd-østlige tange på Sprogø…"

Nærmeste kortlagte levested og yngleområde for klyden ligger ca. 5 km fra projektområdet.

[Tabel: Marsvin]

Aktivitet | Permanent høretab Middel/Maks Afstand (m) | Adfærd Middel/Maks Afstand (m) Impulsstøj (stationær modtager) | 2.310/5.020 | 4.070/9.860 Impulsstøj (modtager bevæger sig væk) | 300 | -

Figur nr. 3 viser afstand i forhold til permanent høretab fra undervandsstøj fra ramning af pæle for marsvin (6)([postnr by]) basseret på følgende kilder (4)(2008, Wyatt,), (5)([postnr by]), (6)(2016,Tougaard)

=== Side 16 ===

5

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger

Dværgterne (Y)

Nedenstående tekst er uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Centrale Storebælt og Vresen:

Citat: "Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende grad på åbne vegetationsløse og stenede strande."

Citat: "Samtlige ynglefugle er registreret på Lejodde, (…)."

Citat: "I området er der kortlagt to levesteder for dværgterne. Det ene område er ved Lejodde. (…) Det andet levested, som er beregnet til at have høj tilstand, er på Sprogø…"

Nærmeste kortlagte yngleområde og levested for dværgterne ligger ca. 5 km fra projektområdet.

Splitterne (Y)

Nedenstående tekst er uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Centrale Storebælt og Vresen:

Citat: "Splitterne yngler i Danmark på oftest mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i tilknytning til hættemågekolonier."

Citat: "Alle ynglefulge i området er registreret på Sprogø. (…) I området er der kortlagt ét levested for splitterne beliggende på Sprogø."

Nærmeste kortlagte yngleområde og levested for splitterne ligger ca. 9 km fra projektområdet.

Fjorcterne (Y)

Nedenstående tekst er uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Centrale Storebælt og Vresen:

Citat: "Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller hættemåge. Arten ses også ynglende på indlandslokaliteter."

Citat: "Fjordternen er registreret både på Lejodde og på Sprogø. I området er der kortlagt levesteder for fjordterne. Det ene område er ved Lejodde. (…) Det andet levested er på den sydøstlige tange på Sprogø."

Nærmeste kortlagte yngleområde og levested for fjordterne ligger ca. 5 km fra projektområdet.

Havterne (Y)

Nedenstående tekst er uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Centrale Storebælt og Vresen:

Citat: "Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubebo-ede øer og sandrevler med sparsom vegetation."

Citat: "Samtlige ynglefugle i området er registreret ved Lejodde, (…)."

Citat: "I området er der kortlagt to levesteder for havterne. Det ene område er ved Lejodde (…) Det andet levested er på den sydøstlige tange på Sprogø."

Nærmeste kortlagte yngleområde og levested for havterne ligger ca. 5 km fra projektområdet.

Edderfugl (T)

Nedenstående tekster er uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Centrale Storebælt og Vresen:

Citat: "Omkring Vresen er der store, åbne vandflader og muslingebanker, hvor edderfugl kan fouragere og raste, så det vurderes, at der ikke er umiddelbare trusler mod edderfuglsforekomst i området. Ligeledes vurderes der ikke at være trusler mod edderfugls forekomst ved Sprogø og Halskov"

Citat: "Edderfugl raster i varierende omfang ved Vresen, samt på Sprogø og Halsskov Rev."

Forstyrrelse af rastende fugle af anlægsarbejde fra ramning

Der kan være en forstyrrelse af fugle som følge af ramning af pæle. Der er ikke støjgrænser for påvirkningen af fugle, men som en guideline begynder en påvirkning af fugles øer ved en støjforstyrrelse på 60 dB (A) (12) (Robert J. Dooling et.al.2007). Det er ud fra en regnearkberegning af støjudbredelsen, korrigeret for viden fra modelberegninger af støj i andre sager vurderet, at en worst case støjpåvirkning (over 60 dB (A)) af fugle vil være op til 500 m fra rammingsstedet.

Da projektet foregår uden for fuglenes ynglelid af hensyn til aktiviteterne i lystbådehavnen kan det afvises, at der vil være påvirkning af ynglende individer af fuglene på udpegningsgrundlaget

Desuden vurderes, at rastende og fødesøgene fugle kan fortrække, uden at der sker skade på disse, som følge af støj fra ramning.

Vurdering af arealinddragelse alle fugle

Ved opfyldning og spunsindfatning inddrages ca. 4500 m² havbund indenfor havnens dækkende værker, som i hovedsageligt består af sandhavbund uden vegetation. Der er kun et lille område med blæretang og der vokser ikke ålegræs eller andre havgræsser jf. besigtigelse den 27 april i bilag 1. Påvirkningen ved inddragelse af havbunden vurderes at udgøre en ubetydelig påvirkning af fødegrundlaget for fugle på udpegningsgrundlaget og fugle generelt, og en væsentlig påvirkning kan afvises.

Samlet vurdering af fugle

Der vurderes samlet at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af yngle, levesteder eller rasteområde og dermed bevaringsmålsætningerne for fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 116 Centrale Storebælt og Vressen.

=== Side 17 ===

6

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger

2.1.3 Påvirkning af gråsæl og spættet sæl

Bevaringsstatus er gunstig for spættet sæl og ugunstig for gråsæl (7) (2025, J. Fredshavn el.al.).

Da anlægsområdet til opfyldning består havneområde (4500 m²) med en dybde på 0,5 m til 2,0 m vil anlægsområdet ikke være yngle eller rasteområde for gråsæl eller spættet sæl.

Der vurderes ud fra en enkelt beregning af støjpåvirkningen (Høkerformlen i regneark) ubetydelig påvirkning af potentielt yngle og rasteområde med en luftbåren støjpåvirkning på 53 dB (A) 650 m fra anlægsområde ved en kildestyrken på Lp 115 dB (A)).

Af figur nr. 4 ses, at der ikke er observerede levesteder/kolonier af sæler i nærheden af lystbådehavnen.

Evt. fødesøgende individer, der vil være i nærheden af anlægsområdet i anlægsperioden, vurderes let at kunne fortrække til andre områder uden at få støjmæssige og dermed adfærdsmæssige påvirkninger.

Da inddragelsen af 4500 m² havneareal vurderes at være en ubetydelig påvirkning af fisk, vurderes der også en ubetydelig påvirkning af gråsæl og spættet sæls fødegrundlag som følge af projektet.

Samlet vurderes, at der kan afvises væsentlig påvirkning fra projektets anlægs og driftfase på bevarings-målsætningen for gråsæl og spættet sæl.

2.1.4 Påvirkning af fisk

Havbundsinddragelsen, spunsindfatningen samt de ekstra flydebroer vurderes at have ubetydelig påvirkning af fisk. Dette da havområdet er havneområde med aktivitet, og det vurderes, at være en mindre indskrænkning af fiskens fødeområde. Det vurderes samtidig, at fisk kan fortrække til andre områder i ramningsperioden.

2.1.5 Påvirkning med støj og støv

Støj fra ramning/nedvibrering af spuns vil i den periode anlægsprojektet varer (2 måneder) kunne forårsage overskridelser af de vejledende støjgrænser for vibrationer i nærheden af anlægsområdet jf. anbefalede støjgrænseværdier i figur nr 5. Ud fra en worst case støjberegning i excel vil ejendomme i op til 305 m. Der er i beregningen ikke taget højde for bebyggelse dvs og modellering sandsynligvis vil vise mindre støjudbredelsesområde. Det anbefales, at beboerne i nærheden at området orienteres om påvirkningen i anlægsperioden.

Der vil ellers kun være støj fra almindelige entreprenørmaskiner, og der vurderes ikke væsentlige støvpåvirkninger, da materialerne er stål, beton, træ og sediment fra havnen.

Ved etableringen vil der arbejdes i dagtimerne, og Slagelse Kommunes krav vedr. støj- og støvpåvirkninger vil overholdes.

Risiko for skader ved ramning/nedvibrering

Inden for 25 m fra ramning/nedvibreringstedet vil der være risiko for skader på bygninger. Der bliver foretaget en nærmere ingeniørvurdering af risikoen for skade på bygninger inden anlægsprojektet.

Derudover vil der være mærkbare vibrationer på bygninger inden for 120 m fra rammeaktiviteten og 60 m ved nedvibrering.

[Kort: Figur nr. 4 Kort over habitatområder for spættet sæl og gråsæl i danske farvande. Viser større sælkolonier i NOVANA-overvågning (spættet sæl, gråsæl, spættet/gråsæl), habitatområder og EEZ, med områder markeret som Kattegat, Limfjorden, Vadehavet, Vestlige Østersø, Danmark, Tyskland, Sverige. Projektområdet ved Korsør markeret.]

Figur nr. 4 Kort over habitatområder for spættet sæl og gråsæl i danske farvande. Større kolonier med spættet sæl og lokaliteter, hvor der fast observeres gråsæler, er vist med henholdsvis røde og gule cirkler eller en rød/gul kombination, hvis både spættet sæl og gråsæl findes på samme lokalitet. De grå nuancer indikerer de fire forvaltningsområder (Limfjorden, Vadehavet, Kattegat og vestlige Østersø) for spættet sæl i Danmark. Det eneste område, hvor der kun findes gråsæler, er på Ertholmene nordøst for Bornholm (5)(2024, Hansen J.W og Høgslund S.). Orange angiver anlægsområde.

=== Side 18 ===

7

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger skade på bygninger er mærkbare vibrationer på bygninger inden anlægsprojektet.

Derudover vil der være mærkbare vibrationer på bygninger inden for 120 m fra rammeaktiviteten og 60 m ved nedvibrering.

2.1.6 Påvirkning i forhold til vandrammedirektivet

Sedimentmaterialet der skal anvendes til opfyldning er rent i forhold til klapvejledningens grænseværdier, samt opfyldningen vil kun komme i kontakt med havet ved oversvømmelse af arealet ved ca. en 20 års hændelse jf. Kystdirektoratets nyeste højvandsstatistik for Korsør havn. I forhold til påvirkning fra stoffer der ærsag til dårlig kemisk værdi i nyeste vandplan anbefales det at anvende oprensningsmateriale fra område 3, da der kun er en lille overskridelse i forhold til miljøkvalitetskravet på bly og nikkel i sedimentprøverne fra dette område jf bilag 2.

Det vurderes, at en evt. påvirkning af overflade ved en oversvømmelse ikke vil forårsage en kemisk påvirkning der er anderledes end i dag ved at sedimentet ligger i havneområdet.

På det foriggende grundlag vurderes projektet ikke at have en påvirkning af områdets eksisterende økologiske og kemiske tilstand samt at hindre opnåelsen af måsætning for gældende vandplan om god økologisk og kemisk tilstand.

2.1.7 Vurdering i forhold til havstrategi

I pjece fra Miljøministeriet (2019, Miljøministeriet) står der følgende vedr. havstrategiplanen

"Danmarks Havstrategi II er en seksårig strategi, der skal medvirke til at skabe et sundere og bedre havmiljø til gavn for mennesker, dyr og planter – nu og i kommende generationer.

EU's havstrategidirektiv fra 2008 har været med til at sætte havmiljøet på dagsordenen både i Danmark og i resten af Europa. Men presset på havet stiger i takt med øget vækst og udvikling.

Havstrategidirektivet er baseret på en økosystembaseret tilgang til området. Det betyder, at den samlede udnyttelse af havet skal være forenelig med god miljøtilstand. Med andre ord skal der være balance mellem beskyttelse og benyttelse af havet".

I henhold til §18 havstrategiloven er offentlige myndigheder forpligtede til at overholde mål i havstrategi loven.

Det vurderes ikke, at opfyldning vil have en negativ påvirkning i forhold til deskriptorerne i havstrategien. Det begrundes med:

• Opfyldningområdet består af sandhavbund dvs der er ikke observeret ålegræs og kun minimal anden tang/havgræs vegetation i opfyldnings området
• Der kan afvises væsentlige påvirkninger af bevaringsmålsætningerne for Natura 2000 udpegningsgrundlag og bilag IV arter
• Der er ikke en kemisk påvirkning af opfyldningen og ved evt. fremtidige oversvømmelser af opfyldningsområdet.

2.1.8 Samlet vurdering af væsentlig påvirkninger

Udover ovenstående forventes, at der ikke vil være miljøaspekter, der vil være berørt i væsentlig grad af projektet.

[Tabel: Anbefalede støjgrænseværdier for vibrationer] Områdetype | Vejledende grænseværdi L_den Boliger i rene boligområder (hele døgnet) | 75 dB(A)

Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 18 – 07; Børneinstitutioner og lignende | 80 dB(A) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 07 - 18; Kontorer, undervisningslokaler og lignende | 80 dB(A) Erhvervsbebyggelse | 85 dB(A)

Figur nr. 5 viser de anbefalede støjgrænseværdier for vibrationer (8) (Miljøstyrelsen, 2024)

=== Side 19 ===

8

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger

3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:

3.1 a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant

3.1.1 Svar fra Kyst-havneviden

Der er ikke affald fra etablering af jernspuns og opfyldning af havområde samt etablering af flyderbroer samt udvidelse af eksisterende træbro.

3.2 b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.

3.2.1 Svar fra Kyst-havneviden

Der anvendes 120 m jernspuns i en højde af 8,5 m og med en ca tykkelse på 42 cm dvs. ca 430 m³ jern. Der anvendes rent oprensningsmateriale til som opfyldningsmateriale (antal m³). De 140 m nye flydebro vil være med træmaterialer af eksisterende bro vil være med træmaterialer (træbro på pæle). Der inddrages 4500 m² havneområde/havbund til opfyldningen som hovedsageligt består af sandbund jf figur nr. 1 samt bilag 1.

=== Side 20 ===

9

Korsør Lystbådehavn - opfyldning mm - bilag 5 og 6 vurderinger medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet vii) tætbefolkede områder viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.

5.2.1 Svar fra Kyst-havneviden

• a) Arealinddragelse som følge af projektet fremgår af figur nr. 1 i dette dokument.
• b) Se afsnit nr. 3.2.1
• c) Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke bevaresmålsmætningerne for udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områder samt bilag IV-arter.

Anlægget vurderes ikke at påvirke miljøkvalitetsnormer (vandrammedirektivet) eller i det hele taget påvirke flora og fauna i det marine miljø.

Anlægget vurderes ikke at påvirke tæt befolkede områder.

6. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i § 20, stk. 4, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:

a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt) b)Der kan være en støjmæssig kumulativ effekt i forbindelse med flådestationens omfattende opgradering, der også omfatter etablering af spuns med opstart i 2026 og frem til 2028. Da projektet med spunsning i lystbådehavnen vurderes til at tage maks 2. måneder vurdere effekten som marginal og ikke væsentlig.

• c) Se afsnit nr.3.2.1
• d) Se afsnit nr. 3.1.1
• g) Der vurderes ikke risiko for folks sundhed, da der ikke er affald fra projektet og udledningen fra en gravemaskine ved anlægsprojekt ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og den støjmæssige forstyrelse er over en kortere periode.

5. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:

• a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse
• b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund
• c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:
• i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger ii) kystområder og havmiljøet iii) bjerg- og skovområder iv) naturreservater og -parker
• v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af

• 4. 1. Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
• a) hele projektets dimensioner og udformning
• b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter
• c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet
• d) affaldsproduktion
• e) forurening og gener
• f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden
• g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som føge af vand- eller luftforurening).

4.2.1 Svar Kyst-havneviden

a) Projekters karakteristika er at lave en opfyldning af eksisterende havneområde (4500 m²) med oprensningsmaterialer (antal m³) fra havneområdet. Opfyldningsområde afgrænses ved at lave en ny spunsvægsindfatning (ca. 120 m lang og 8,5 m høj), som rammes eller nedvibreres til - 7 m under dvr90 ca. 5 meter ned i havbunden og med en topkote til 1,5 m over dvr90. Der søges desuden om at lave 140 m nye flydebroer af beton med henblik på at supplere antallet af bådpladser jf. figur nr. 1. Endelig laves en udvidelse af eksisterende bro på en 230 m strækning.

Vurdering i forhold til bilag 6 i miljøvurderingsloven

[Afskrevet fra scannede sider 1-20 af 30; resten er ikke afskrevet]