Høring - ansøgning om opfyld, spuns, kaj og 2 flydebroer Hellerup Havn, Gentofte Kommune

[Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes.

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse: [ ] | Journal nr.: [ ] Projekttype: [ ] | Sagsbehandler: [ ]

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres Navn [adresse] Lokalt stednavn | Postnr. | By [ ] | 2920 | Charlottenlund Telefon nr. | Mobil nr. | E-mail

1 === Side 2 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/[adresse] Lokalt stednavn | Postnr. | By [ ] | 2100 | København Ø Telefon nr. | Mobil nr. | E-mail

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato | Underskrift

18.9.2025 | [Håndskrevet underskrift]

D. Anlæggets placering

[adresse] – Hellerup Havn

Postnr. | By | Kommune

2900 | Hellerup | Gentofte

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

2 === Side 3 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Beskrivelse af anlægget

Det ansøgte anlæg omfatter en ombygning af den eksisterende kaj, der i dag fremstår med et aftrappet profil med en lav kajfront og 'hylde' til opbevaring af optimistjoller. Dele af det ønske anlæg ligger på søterritoriet. Den nuværende, ældre kajfront er stærkt nedbrudt og udskyllet materiale har reduceret vanddybden tæt på kajen i forhold til søkortets vanddybder. Der etableres en kaj og et nyt areal som skal anvendes til standpladser for joller. Arealet afsluttes med fast belægning. Afvanding sker til brønde på eksisterende landarealer. Der er fald mod havnebassinet for den nye jolleplads. Vandet ledes derved til kajarealet, hvorfra det ledes videre til en brønd på det eksisterende kajareal. Denne brønd leder vandet direkte ud i havnebassinet. Materialer fra oprensningen foran kajen indbygges bag kajen. Derudover tilføres rent grus mm. som underlag for den faste belægning, etableret ved opfyldning inden for ny kaj. De ældre, nedbrudte betonkonstruktioner indbygges/bevares i den nye anlægs landdel. Det opfyldte areal belægges med betonsten i niveau med eksisterende landarealer i Hellerup Havn i kote 1,5m med fald på 25 promille bort fra havnebassin og afvandes til kloak. Der etableres en smal, lav kaj i kote 1,10m ved den nye kajkant på sammen måde som de øvrige kajer i Hellerup Havn. Den smalle kaj afvandes til havnebassin. Den smalle kajkant fungerer alene som et færdselsareal. Det nye areal til jolleopbevaring indebærer ikke aktiviteter, der kan medføre forureninger. Den nye kaj etableres som spunset konstruktion i stål, med en træbeklædt 'facade' i azobé, der fremstår som en "Københavnervæg".

Det ønskede anlæg omfatter endvidere en ny flydebro vinkelret på kajkant med en længde på 28,9m og en bredde på 2,4m (inderste del 3.3m med en bredde på 3,0m) med en højde på 0,3m over havniveau og en tværgående bro langs kajen på 10,8m x 2,0m mellem vinkelrette bro og jollerampen i niveau med vinkelrette bro. Flydebroer er forbundet til land med fleksible ramper. Flydebroen kædeforankres og agterfortøjninger etableres som Y/T-bomme og som pæle.

Anlægget etableres med det formål at skabe et større landareal til jolleopbevaring og bådpladser til følgebåde og klubbåde.

Det nye anlæg påvirker ikke strømningsforhold og besejlingsforhold i den nuværende havn.

Anlæggets dimensioner:

På land: 13,86 x 29,49m (408,7m²) dog frataget eksisterende areal på 16,7x4,6m (76,8m²). I alt 331,9m².

Flydebro vinkelret på kaj: 28,9m x 2,4m-3,0m.

Flydebro langs kaj: 10,8 x 2,0m.

3 === Side 4 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

Der er ingen kumulation med andre projekter.

Da der er tale om en kombineret oprensning af havnebassinet og anvendelse af opgravet materiale til opfyldningen er der delvis jordbalance i projektet.

Der anvendes certificeret træ. Azobé, til etableringen af hammeren.

Spuns i stål med træbeklædning i azobé. 12 pæle til agterfortøjninger som borerør med plastkapper.

Jordankere i stål.

Offeranoder i zink.

Flydebroen etableres med præfabrikerede flydeelementer bestående af beton hvor på trædæk etableres på stedet.

Belægningen af det nye landareal består af betonsten.

Arealet er ikke fredet, omfattet af international natur- og miljøbeskyttelses eller beskyttet på andre måder.

Nærmeste Natura 2000-områder er:

142 Saltholm (9,2 km)

144 Nedre Mølleå og Jægersborg Dyrehave (4,7km)

Det vurderes ikke at en arkæologisk eller kulturhistorisk undersøgelse er relevant.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Opfyldningen sker ved etablering af vandtæt perimeter ved hjælp af spuns eller anden konstruktion beregnet til at skabe den nye kajfront. Der anvendes jordankre for at fastholde konstruktionen.

Ved spunsning anvendes "soft start" metoden og arbejdstiden reguleres således at alle miljøforhold i forhold til støj og vibrationer overholdes.

Ingen arbejder ud over spunsning vurderes at have væsentlige indvirkninger på omgivelserne.

I forbindelse med oprensning anvendes siltgardin for at undgå sedimentspredning.

4 === Side 5 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? [x] Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives [ ]

Der oprenses til søkortets dybde.

Beskrivelse af hvordan sedimentet fra oprensning efterfølgende tænkes behandlet:

Indbygning i ny servicekaj. Arbejdsområde afgrænses med siltgardin.

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

[x] Ja

[ ] Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives 134 m² * 1,9m = 255 m³

Opfyldningen sker som angivet ovenfor og med rene, materialer bl.a. fra oprensningen i havneløbet og havnebassinet (Se nyttiggørelsestilladelse bilag 13).

Materialet består af nuværende havbundsmateriale silt/sand og nyt udefra kommende, rent materiale. Materialet fra havnebassinet vurderes ikke at være forurenet. Hvis der er tale om let forurenet materiale vil det blive indbygget i ny opfyldning og deponeret i egnet deponi og dermed ikke være til fare for omgivelserne.

Der udføres parallelt med denne ansøgning undersøgelse af bundsediment i havnebassinet for evt. forurening. Dette materiale eftersendes. Ligeledes søges Miljøstyrelsen om nyttiggørelsestilladelse.

5 === Side 6 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

I. Bilag

• Bilag 1 Oversigtskort 1:2.000
• Bilag 2 Anlæg indtegnet på søkort 1:500
• Bilag 3 Matrikelkort 1:500
• Bilag 4 Eksisterende forhold 1:200
• Bilag 5 Fremtidige forhold 1:200
• Bilag 6 Eksisterende forhold snit A-A og B-B
• Bilag 7 Fremtidige forhold snit A-A
• Bilag 8 Eksisterende forhold snit C-C
• Bilag 9 Fremtidige forhold snit C-C
• Bilag 10 Eksisterende forhold snit D-D
• Bilag 11 Fremtidige forhold snit D-D
• Bilag 12 Samtykkeerklæring
• Bilag 13 Nyttiggørelsestilladelse Evt. andet relevant materiale: [ ]

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato | Fulde navn (benyt blokbogstaver) | Underskrift

28. august 2025 | [navn] | [Håndskrevet underskrift]

Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100 [postnr by] via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

6 === Side 7 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritorier. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoeportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

7 === Side 8 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning, tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoeportalen.dk. Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8 === Side 9 === [Logo: Miljøministeriet Kystdirektoratet]

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigtsmæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Kystdirektoratet

9 === Side 10 === [Logo: HASLØV & KJÆRSGAARD Arkitekter | Proceskonsulenter Planlæggere | Landskabsarkitekter]

Hellerup Havn

MST ID nr. [telefon]

Til: Kystdirektoratet

Att: [navn]

Sag nr. GJ 50.0

26. marts [postnr by] som efterspurgt supplerende oplysninger.

Pæle materiale: Borerør med plastkappe.

Pæle antal: 16 pæle

Anlægsperiode ca. 2-4 mdr. i vinterperioden.

Arbejdsmetoder: Anlægget etableres dels fra land med div. entreprenørmaskiner og dels fra vandsiden ved hjælp af pram alt efter hvad der er mest logisk i forhold til de enkelte arbejder.

Ny spuns etableres 4,5 m foran eksisterende spuns.

Forventede antal dage med rammearbejde for pæle og spunsvæg:

2-3 rammedage for pæle

5-6 rammedage for spunsvæg

Med hensyn til vurdering ift. Natura 2000 og bilag IV arter samt vurdering af projektet ift. vandramme- og havstrategidirektiverne er der taget udgangspunkt i nuværende nyttiggørelsestilladelse da den omfatter samme område.

For kvantificering af de enkelte emner se venligst nyttiggørelsestilladelsen dateret 27.6.2025 J.nr. 2024-58043.

4.2 Vurdering i forhold til Danmarks Havplan Miljøstyrelsen skal ved meddelelse af nyttiggørelsestilladelse respektere hensynet til de arealudlæg, som følger af havplanen.

Det ansøgte optagnings- og oprensnings område er beliggende i et område der er udpeget som zone til respektafstande for luftfart (lr3).4 Inden for zone til respektafstande for luftart (lr3) kan der kun meddeles tilladelse m.v. til eller vedtages planer for arealanvendelse og anlæg, der ikke er fastsat udviklingszoner for, herunder arealanvendelse og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, hvis det er foreneligt med formålet med udlægningen af zonen, jf. havplanen.

Miljøstyrelsen har hørt transportministeriet, som forvalter området for indflyvningsplaner for luftfart og respektafstande for luftfart. Transportministeriet har oplyst at de ingen bemærkninger har. Det vurderes

=== Side 11 === derfor, at tilladelse til den ansøgte optagning er forenelig med zone til respektafstande for luftfart (lr3), og er dermed ikke i strid med havplanen. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Oprensnings- og etableringsområdet ligger i et område, der er udlagt til naturbeskyttelsesformål (N) - N38. Området er udpeget som havstrategiområde.

De nærmere regler for områderne fremgår af den relevante natur- og miljøbeskyttelseslovgivning og beskyttelsen af områderne følger afgrænsningen heri. Miljøstyrelsen vurderer at det ikke vil være uforeneligt med naturbeskyttelsesformålet at tillade den ansøgte oprensning. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

4.3 Vurdering af sedimentet I forbindelse med ansøgningen om genplacering af havbundsmaterialer blev der i november 2024 foretaget analyser af materiale fra de to delområder. For begge delområder er forureningsgraden under nedre aktionsniveau.

Ansøger har oplyst, at materialerne primært består af sand, og at det kan anvendes til nyttiggørelse på land.

4.4 Vurdering i forhold til vandområdeplaner

Ifølge § 8, stk. 2 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter kan der kun træffes afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Ifølge § 8, stk. 3 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter kan der kun træffes afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen:

• 1. ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand, og
• 2. ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger

I vandområdeplanerne bedømmes de enkelte vandområder i forhold til den økologiske og den kemiske tilstand.

• 1. Den økologiske tilstand inddeles i 5 klasser: Høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
• 2. Den kemiske tilstand inddeles i to klasser: god eller ikke god.

Optagningsstedet ligger i vandområde 6 "Nordlige Øresund". Området skal opfylde miljømålene "God Økologisk tilstand" og "God kemisk tilstand".

=== Side 12 ===

3.4.1 Økologisk – og kemisk tilstand

Som indikator for vandområdeplanernes økologiske tilstand i kystvande anvendes følgende kvalitetselementer: rodfæstede planter, som udtryk for dybdeudbredelsen af ålegræs, klorofylkoncentrationen, som udtryk for fytoplanktonbiomasse, bundfauna, som beskriver tilstanden af de bunddyr, der lever nede i sedimentet, samt miljøfarlige stoffer, der omhandler de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav. Miljøstyrelsen vurderer derfor opgravningens påvirkning på disse konkrete parametre. Den kemiske tilstand vurderes for stoffer optaget på EU's liste over prioriterede stoffer. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

For vandområde 6 "Nordlige Øresund", er den økologiske tilstand vurderet til at være moderat for gældende vandområdeplan 2021-2027, se tabel 2. Dette er baseret på tilstanden af fytoplankton, rodfæstede planter, bentiske invertebrater og nationalt specifikke stoffer. Kvalitetselementet fytoplankton i vandområdet er vurderet ud fra en modeleret klorofyl a koncentration på 1,4 µg/L, der er baseret på data i tidsrummet 2014-2019. Med en kravværdi på 1,5 µg/L vurderes vandområdet at være i god økologisk tilstand ift. dette kvalitetselement. Ift. hovedudbredelsen af ålegræs er de seneste målinger foretaget i 2019 og viser en dybdegrænse på mellem 5,4 m og 6,8 m i vandområdet, og med en kravværdi på 6,3 m vurderes vandområdet at være i god økologisk tilstand ift. dette kvalitetselement. Bundfaunaindekset i vandområdet ligger på 0,63 EQR-0,66 EQR i 2019 og med en kravværdi på 0,68 vurderes vandområdet at være i moderat tilstand ift. dette kvalitetselement.

Den ikke-gode tilstand for nationalt specifikke stoffer er vurderet på baggrund af Methylnaptalener som er fundet i en koncentration på 0,0445 ug/kg VV (Miljøkvalitetskrav= 0,010277 ug/kg VV). Denne overskridelse er fundet i matricen sediment Den kemiske tilstand for vandområde 6 "Nordlige Øresund" er vurderet til at være ikke-god for gældende vandområdeplan 2021-2027. Denne vurdering er lavet på baggrund af koncentrationer af bly, cadmium, BDE og kviksølv målt i matricen biota, samt antracen og nonylphenoler målt i matricen sediment. De målte koncentrationer og de overskredne miljøkvalitetskrav for disse stofparameter kan ses i tabel 3. Det bemærkes, at der for den konkrette sag ikke er blevet analyseret for BDE og Nonylphenoler, da stofferne ikke har oprindelse i havne og derfor ikke betragtes som relevante for nærværende optagning.

3.4.2 Vurdering af påvirkning af økologisk- og kemisk tilstand

Overordnet set medfører nyttiggørelsen af opgravningsmaterialet på land, at miljøfremmede stoffer tages ud af vandområdet. Da projektet ikke inkluderer klapning er der heller ikke andre vandområder, der tilføres miljøfarlige stoffer ved genplacering af sediment. Den økologisk- og kemiske tilstand kan dog påvirkes ved flere processer under optagningen af sediment herunder sedimentspild, der kan øge turbiditeten og medfører tildækning, samt frigivelse af næringsstoffer og begravede miljøfarlige stoffer, der gøres biotilgængelige.

=== Side 13 ===

Klorofyl

Ved frigivelse af næringssalte fra optagningsmateriale og ved nedbrydning af organisk materiale herfra, kan der ske en hurtig opblomstring af planktonalger og dermed af vandets klorofylindhold i perioder, hvor planktonets vækst ellers er begrænset af mangel på næringsstoffer i vandet. Derfor skal det overvejes, om optagning af store mængder bør undgås i algernes vækstsæson.

Miljøstyrelsen forventer ikke en mærkbar påvirkning af klorofylindholdet eller af vandets iltindhold som følge af optagningen, da der er tale om optagning af relativt små mængder sand med et meget lavt indhold af organisk materiale (glødetab på 1,2 % af TS). Som for kemisk tilstand vurderer Miljøstyrelsen derfor, at der ikke er grund til at stille vilkår til optagningsmetode, eller til begrænsning af tidspunkt i løbet af året. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Ålegræs

Ålegræs kan teoretisk set påvirkes af sedimentfaner på to måder: Dels ved direkte tildækning af planterne, hvis sedimentet aflejres på bladene, dels ved at vandet bliver uklart i sedimentfanerne, så lyset ikke når ned til planterne i en længere periode.

Der er cirka 150 meter syd fra optagningsområdet observeret relativt tæt vegetation. I vandområdet er ålegræs observeret til at have en dybdegrænse på 1,6-2,7 m og kan derfor forekomme i nærområdet til optagningsområdet hvor dybden ligger på 0-10 meter. I vandområdet er kravværdien for ålegræs 6,3 m. Ålegræs vil derfor ikke forventes at forekomme i selve indsejlingen, da dybden her er 10 m og da renden er strømfyldt.

Det begrænsede spild af de sandede materialer (500 m3) i forbindelse med optagningen vurderes at bundfældes igen i selve indsejlingen eller helt tæt derpå. Desuden er der tale om en optagning, der overstås inden for relativ kort tid. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at der hverken vil ske en tildækning af planter eller en uklarhed i vandet, der kan medføre en reduktion af ålegræssets vækst af betydning for vandområdets tilstand ift. ålegræs. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Bundfauna

De bunddyr, der befinder sig i indsejlingen og ved ny servicekaj, vil blive fjernet i forbindelse med oprensningen. Arealmæssigt vil disse påvirkninger dog udgøre en ubetydelig del af vandområdet og der vil hurtigt kunne ske en genindvandring af dyr fra de nære omgivelser. Miljøstyrelsen vurderer, at forstyrrelserne af optagning vil være lokal og kortvarig og vil derfor ikke forringe tilstanden for bunddyr på vandområdeniveau. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Kemisk tilstand

Materialet består hovedsageligt af rent sand med en lille organisk fraktion (glødetab på 1,2 % af TS) og niveauer af miljøfarlige stoffer under nedre aktionsniveau. Miljøstyrelsen forventer et forholdsvis lille spild på 500 m3

=== Side 14 === ved indsejlingen, hvilket er 5% af oprensningsmængden og det vurderes at der vil være tale om endnu mindre ved oprensningen og etableringen af servicekajen. På baggrund af optagningsmaterialets lave indhold af miljøfarlige stoffer, som for alle målte parametre befinder sig under nedre aktionsniveau, samt på baggrund af den begrænsede mængde, som optages fra et forholdsvist lille areal ift. vandområdets samlede størrelse, vurderer Miljøstyrelsen, at det vil være utænkeligt at vandområdet vil blive påvirket af miljøfarlige stoffer i forbindelse med optagningen. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Indholdet af organisk materiale giver heller ikke grund til at stille vilkår til optagningsmetode, eller til begrænsning af tidspunkt for optagningen i løbet af året. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Samlet vurdering

Miljøstyrelsen vurder samlet, at optagningen i indsejlingen til Hellerup Havn ikke vil medføre en forringelse af den økologiske- og kemiske tilstand i vandområde 6. Aktiviteten vurderes derfor ikke at ændre på vandområdets mulighed for at opfylde god økologisk og god kemisk tilstand. Det samme vurderes at være tilfældet for området ved servicekajen.

4.5 Vurdering i forhold til Havstrategidirektivet Miljøstyrelsen skal jf. havstrategilovens § 18 sikre, at optagningen og oprensningen ikke medfører påvirkninger, som vil være uforenelige med opnåelse af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter lovens §§ 12 og 13. Forpligtelsen til ikke at meddele tilladelse i strid med miljømål og indsatser indtræder i takt med, at de enkelte dele af havstrategierne fastlægges endeligt.

Det danske havterritorium er opdelt i to havområder, henholdsvis Nordsøen, herunder Kattegat, og Østersøen. Havmiljølovens målsætninger implementeres gennem udarbejdelse af havstrategier for hver af havområderne, jf. havstrategilovens § 4, stk. 1.

I første del af Danmarks Havstrategi II6 fastlægges en definition på "god miljøtilstand", den aktuelle miljøtilstand i de danske havområder (basisanalyse) samt 68 konkrete miljømål til sikring af opnåelse af en god miljøtilstand.

I Danmarks Havstrategi II defineres, hvad der forstås ved god miljøtilstand for 11 såkaldte deskriptorer. Deskriptorerne udgør forskellige kategorier af forhold, der beskriver miljø- og naturtilstanden samt påvirkningen fra menneskelige aktiviteter. Identificeringen af de 11 deskriptorer og beskrivelserne af god miljøtilstand er fastlagt i overensstemmelse med havstrategilovens bilag 2.

Deskriptorerne omfatter 1) Biodiversitet, 2) Ikke hjemmehørende arter, 3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, 4) Havets fødenet, 5) Eutrofiering, 6) Havbunden, 7) Hydrografiske ændringer, 8) Forurenende stoffer, 9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, 10) Marint affald og 11) Undervandsstøj.

=== Side 15 ===

For hver deskriptor fastlægger havstrategien en række miljømål med tilhørende indikatorer. En indikator er et parameter, som anvendes til at vurdere om miljømålet er opfyldt. Miljømålene er bindende, og skal derfor iagttages i forbindelse meddelelse af tilladelse til nyttiggørelse, dog således, at hvis de miljømæssige aspekter er omfattet af miljømål fastsat i en henhold til en vandplan eller Natura 2000-plan, erstatter et sådant miljømål de målsætninger, som er fastsat efter havstrategien, jf. havstrategiloven § 2, stk. 2.7

Biodiversitet

Formålet med deskriptor 1 er at sikre, at biodiversiteten opretholdes. Da der endnu ikke fastlagt tærskelværdier for god miljøtilstand for pelagiske habitater og fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, indgår disse forhold derfor ikke i vurderingen. Der endnu ikke er fastsat kriterier for, hvordan dette skal måles.

Ikke hjemhørende arter

Havstrategiens miljømål for ikke-hjemmehørende arter fokuserer på at begrænse tilkomst af nye ikke-hjemmehørende arter og at begrænse de negative effekter af invasive arter. Da oprensningsmaterialerne skal nyttiggøres på land, vurderes det, at dette ikke vil indebære introduktion af ikke-hjemmehørende arter.

Erhvervsmæssigt fiskeri. Havstrategiens miljømål for erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande er fastsat med reference til den fælles fiskeripolitik, som fastslår, at fangstniveauer og fiskebestandes reproduktion skal være bæredygtig. Hensyn til fiskeriforhold varetages i nyttiggørelsestilladelser gennem en vurdering af påvirkningen af fiskeriinteresserne i lokalområdet. Dette sker gennem høring af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det vurderes at ovenstående ikke er relevant for det aktuelle projekt.

Havets fødenet

Havstrategiens miljømål for havets fødenet omhandler sikring af fornøden viden for fremadrettet at kunne fastsætte tærskelværdier for Miljømål for denne deskriptor påvirkes ikke af det ansøgte, idet optagningen ikke påvirker dyr og planter på bestandsniveau. Se afsnittet om økologisk- og fødenettets tilstand. Samspillet mellem de forskellige arter i et fødenet er komplekst og i konstant variation, og det er med det nuværende vidensgrundlag vanskeligt at identificere mål, der skal sikre opnåelsen af god miljøtilstand.

Hydrografiske ændringer

Havstrategiens miljømål for hydrografiske ændringer angiver, at konkrete projekter alene skal have lokale virkninger og i øvrigt udformes under hensyn til miljøet. Da havnen er et allerede eksisterende anlæg, vil der ikke ske nye hydrografiske ændringer i området som følge af selve oprensningen og etableringen af servicekajen.

=== Side 16 ===

Marint affald

Havstrategiens miljømål for marint affald handler bl.a. om, at mængden af marint affald skal reduceres væsentligt, og at tab af fiskeredskaber skal forebygges. Da materialerne bringes på land, vurderes det, at der ikke vil ske en tilførsel af affald til havet.

Eutrofiering

Havstrategiens miljømål for eutrofiering er bl.a., at dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor for Østersøen skal følge de maksimalt acceptable tilførsler, som er blevet fastsat i HELCOM (de såkaldte HELCOM-lofter). Dette sikrer, at der på sigt kan opnås god miljøtilstand for eutrofiering. For Nordsøen er der endnu ikke fastsat tærskelværdier for næringsstoffer. Det vurderes ikke, at der vil opstå eutrofieringseffekter af oprensningen, da oprensningsmaterialet primært består af sand med en lille organisk fraktion (glødetab på 1,2 % af TS), og at evt. sedimentspild vil bundfældes inden for kort afstand. Det vurderes således, at optagningen ikke vil have en effekt på iltforholdende i området.

Havbundens integritet

Havstrategiens miljømål for havbundens integritet omhandler bl.a. beskyttelse af Øresund og supplerende beskyttede områder samt Oprensning anses som værende en fysisk forstyrrelse. Ved aktiviteter, der medfører en forstyrrelse af havbunden, kan ændringen genoprettes, hvis opbygning af viden og bidrag til fastsættelse af tærskelværdier for tab og forstyrrelse når aktiviteten ophører. Dette er tilfældet ved oprensning, hvor de arter, som lever på optagningsstedet, vil genindvandre efter aktiviteten er ophørt. I Østersøen udgør oprensningen kun en ubetydelig del af den samlede forstyrrelse, og påvirkningen af havbunden ved oprensning er derfor begrænset. Den forstyrrelse af havbunden, som den ansøgte oprensning medfører, vil være afgrænset til optagningsområdet. Da forstyrrelsen derfor er meget lokal og midlertidig vurderes den ikke at være af betydning for at målet om god miljøtilstand opnås.

Forurenende stoffer

Havstrategiens miljømål for forurenende stoffer skal bl.a. sikre, at de grænseværdier, der er fastsat, overholdes. Kravene til god kemisk tilstand er vurderet i afsnittet om vandområdeplaner, afsnit 4.4. kemisk tilstand. Det vurderes i afsnittet, at oprensningen ikke vil ændre på vandområdets kemiske tilstand.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr

Havstrategiens miljømål for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum handler bl.a. om, at udledningen af forurenende stoffer ikke må lede til overskridelser af gældende grænseværdier. Områdets kemiske tilstand indikerer ikke, at fisk og skaldyr vil blive påvirket af miljøfarlige stoffer. Kravene til god kemisk tilstand er vurderet i afsnittet om Vandområdeplaner, afsnit 4.4.

=== Side 17 ===

Undervandsstøj

Havstrategiens miljømål for undervandsstøj handler bl.a. om, at skadelige virkninger af impulsstøj for dyr skal undgås. For lavfrekvent støj er der mål om fastsættelse af tærskelværdier og opbygning af viden. Emnet behandles under afsnittet om bilag IV-arter. Det vurderes ikke, at undervandsstøj fra oprensningen og etableringen af servicekajen vil påvirke marine arter i øvrigt.

Havstrategiområder

Oprensningsområdet er beliggende i et almindeligt beskyttet havstrategiområde som er et naturbeskyttet område, se afsnit 4.2. Danmarks Havstrategi II, første del - god miljøtilstand, basisanalyse og miljømål side 24-25

Aktiviteter kan dog finde sted, såfremt det efter en konkret vurdering kan ske uden at skade områdets integritet. Aktiviteter som er nødvendige for sejlads, f.eks. oprensnings- og oprensning af sejlrende er dog undtaget fra kravet om en konkret vurdering (sameksistensvurdering) i de almindelig beskyttede havstrategiområder

Samlet vurdering i forhold til havstrategi

Det vurderes, at oprensningen ikke vil medføre påvirkninger, som vil være uforenelige med opnåelse af havstrategiens miljømål.

4.6 Vurdering af kumulerede effekter Da tilsandingen af havne og sejlrender er en kontinuerlig løbende proces, er der brug for en løbende oprensning. Det er strøm og bølger, der har flyttet sand og andet havbundsmateriale ind i havnene og ned i sejlrenderne, og de samme naturkræfter virker også på det spild, der vil være i forbindelse med oprensningen ved servicekajen.

Oprensningsområdet ligger ca. 1,8 km fra nærmeste bypassområde, ca. 14 km fra nærmeste klapplads, ca. 4,4 km fra nærmeste råstofindvendingsområde og ca. 2 km fra nærmeste spildevandsudledning. Det vurderes, at det spild, der vil være i forbindelse med oprensningen og etableringen af servicekajen, vil bundfældes i nærområdet omkring indsejlingen til havnen og idet der er tale om en meget beskeden sedimentmængde, vil oprensningen ikke give anledning til kumulerede effekter af betydning som følge af samtidig oprensning og de førnævnte aktiviteter.

4.7 Vurdering i forhold til Natura 2000-områder En nyttiggørelsestilladelse er omfattet af kravet om vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder efter § 6 i BEK nr 1098 af 21/08/2023 som udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter.

Optagningsområdet er beliggende ca. 10 km fra Natura 2000-område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. Området består af Habitatområde H126 Saltholm og omliggende hav og Fuglebeskyttelsesområde F110 Saltholm og omliggende hav.

Vurderingen af påvirkningen på Natura 2000-området N143 er sket på baggrund af følgende oplysninger om området:

=== Side 18 ===

• Natura 2000 Basisanalyse 2022-2027 for området10
• MiljøGIS for Natura 2000-områder, herunder kortlægning af marine habitattyper og fuglebeskyttelsesområder.

Natura 2000-området har et samlet areal på 7.256 ha, hvoraf 5.434 ha er hav11. De naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 126, beliggende i Natura 2000-område N14, fremgår af tabel 6. Den marine del af habitatområde 14 er specielt udpeget for at beskytte naturtyperne sandbanke (1110), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170). Derudover er habitatområdet udpeget for at beskytte de marine arter spættet sæl, gråsæl og marsvin. På baggrund af optagningsområdets afstand til Natura 2000-område nr 142 vurderes det, at habitatområdets naturtyper ikke vil blive væsentligt påvirket af de små, lokale og kortvarige forstyrrelser, som optagningen kan medføre.

Vurdering og konklusion

Spættet sæl

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. I dette område fælder og yngler spættet sæl på det sydlige Saltholm og småøerne Svaneklapperne syd herfor med de mange store sten, der rager op over vandet.

Det vurderes, at det er usandsynligt at oprensningen lokalt kan påvirke tilgængeligheden af føde for sæler, og at det påvirkede område vil være meget lille i forhold til udbredelsen af lignende havbund/fødesøgningsområder, som er tilgængelige for sæler i området til habitatområdet. Desuden forventes sedimentspild i forbindelse med optagningen ikke at påvirke sælernes mulighed for at lokalisere byttedyr, da sæler i stor stil bruger deres knurhår til at lokalisere bytte. Undervandsstøj og tilstedeværelsen af skibene, der skal udføre optagningen, kan virke forstyrrende for sæler. Optagningsområdet er dog beliggende i et område med skibstrafik, og sælerne i området må derfor forventes at være tilpasset til skibstrafik. Desuden vurderes det, at sælerne vil kunne fortrække til andre lignende fødesøgningsområder, mens oprensningen/etableringen pågår.

Gråsæl

Gråsælen er ligesom spættet sæl knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde og uforstyrrede yngle-/og hvilepladser. I forhold til spættet sæl svømmer gråsælen over større afstande. I dette område raster gråsæl fåtalligt og sporadisk på rækken Svaneklapperne og de mange store sten omkring det sydlige Saltholm.

Det er ikke muligt at sige noget om gråsælens bestandsudvikling for dette område Det vurderes, at det er usandsynligt at oprensningen/etableringen lokalt kan påvirke tilgængeligheden af føde for sæler og, at det påvirkede område vil være meget lille i forhold til udbredelsen af lignende havbund/fødesøgningsområder, som er tilgængelige for sæler i området til habitatområdet. Desuden forventes sedimentspild i forbindelse med oprensningen/etableringen ikke at påvirke sælernes mulighed for at

=== Side 19 === lokalisere byttedyr, da sæler i stor stil bruger deres knurhår til at lokalisere bytte. Undervandsstøj og tilstedeværelsen af skibene, der skal udføre oprensningen og etableringen, kan virke forstyrrende for sæler. Oprensnings- og etableringsområdet er dog beliggende i et område med skibstrafik, og sælerne i området må derfor forventes at være tilpasset til skibstrafik. Desuden vurderer Miljøstyrelsen, at sælerne vil kunne fortrække til andre lignende fødesøgningsområder, mens oprensningen/etableringen pågår. Dette må også gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

Marsvin

Marsvinene i habitatområde nr. 14 tilhører bestanden i Østersøpopulation og bælthavsbestanden. Miljøstyrelsen har vurderet på marsvin i afsnit om Bilag-IV arter. Disse tæller 500 individer mens bælthavsbestanden tæller knap 40.000 individer. Datagrundlaget for området udgøres af satellitsenderdata og akustiske data. Området vurderes at være af middel betydning for populationen af marsvin, da der er tale om et relativt stort område (>20 km2) med middel tæthed af marsvin i mindst en sæson.

På baggrund af de vurderinger, som fremgår af nyttiggørelsestilladelsen, har Miljøstyrelsen samlet vurderet, at habitatområdets arter og naturtyper ikke vil blive væsentligt påvirkede af de forstyrrelser, som en opgravning i henhold til denne tilladelse vil kunne medføre. Det vurderes at noget lignende er gældende for oprensning og etableringen af servicekajen.

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 110 i Natura 2000-område N142 " Sandholm og omliggende hav" ses i nyttiggørelsestilladelsen.

Bestanden af fugle kan påvirkes af opgravningsaktiviteter, hvis arbejdet bevirker, at en væsentlig del af deres fødegrundlag reduceres. Desuden kan de forstyrres af støj fra opgravningsaktiviteter, der foretages tæt på deres ynglepladser. Både trækfugle og ynglefugle kan blive forstyrret i perioder, hvor de raster på vandet, for eksempel i perioder, hvor de er i fjerfældning, og derfor har svært ved at lette fra vandet.

Som det fremgår af afsnittet om vandområdets økologiske og kemiske tilstand, vurderer Miljøstyrelsen, at opgravning ikke vil medføre væsentlige reduktioner i områdets bundvegetation, bunddyr eller fisk. Fuglenes fødegrundlag vurderes derfor ikke at blive reduceret på grund af opgravning. Dette vurderes ligeledes at gælde for oprensningen og etableringen af servicekajen. Miljøstyrelsen vurderer desuden, at der er tilstrækkeligt med alternative fourageringspladser/levesteder som fuglene kan anvende, hvis de i nogle områder forstyrres af optagningsaktiviteten. Noget lignende vurderes at være gældende for oprensnings- og etableringsaktiviteten. Den nærmere vurdering af påvirkningen af fugle på udpegningsgrundlaget er derfor foretaget på baggrund af den mulige fysiske forstyrrelse, arbejdet inkl. oprensningen og etableringen af servicekajen kan medføre for fuglene. Idet optagningsområdet foregår i indsejlingen til Hellerup Havn og inden for de dækkende værker, hvor der løbende forekommer sejladsaktivitet vurderer Miljøstyrelsen, at fugle der potentielt fouragerer i området, er tilpasset til forstyrrelser i form af sejladsaktivitet.

=== Side 20 ===

Samlet vurdering af de mulige påvirkninger på Natura 2000-området. Af de samme grunde, som fremgår af den ovenstående redegørelse, er det Miljøstyrelsens vurdering, at optagningen, i henhold til nærværende tilladelse, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områdernes habitattyper, de beskyttede arter i habitatområdet eller de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. Noget lignende vil gælde for oprensnings- og etableringsområdet – i endnu mindre grad.

4.8 Vurdering i forhold til bilag IV-arter Alle arter af hvaler, herunder marsvin, er bilag IV-arter, der kan forekomme i oprensningsområdet, og som derfor er relevante i forhold til nærværende vurdering. Det skal derfor vurderes af om opgravningen og etableringen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i arternes naturlige udbredelsesområde, jf. habitatbekendtgørelsens § 10.

Marsvin er den eneste regelmæssigt forekomne hvalart i området, og vurderingen i forhold til hvaler vil derfor behandle mulige påvirkning på marsvin.

Marsvin anvender deres hørelse til fødesøgning idet arten kan ekkolokalisere. Marsvin kan derfor være følsomme over for støj. Miljøstyrelsen vurderer, at støjgener i forbindelse med oprensningen ikke er så kraftige, at de påvirker hørelsen hos fisk og pattedyr. Derfor vil støj i forbindelse med oprensningen kun medføre kortvarige forstyrrelser for de dyr, der befinder sig i nærheden af optagningsområdet. Noget lignende vil gælde for oprensningen, mens der vil blive anvendt "soft start" metode ved nedbanking af pæle og spuns ved etablering af servicekajen. Da havpattedyr lever i områder med nedsat sigtbarhed, vil kortvarige og lokale sedimentfaner ikke påvirke deres levevis.

Da projektet tidsmæssigt er meget begrænset, og da optagningen ikke vurderes at medføre langvarige forandringer på havbunden, vil både fisk og pattedyr hurtigt kunne genoptage deres færden i området efter endt oprensning. Hverken marsvin eller de fisk, som udgør deres fødegrundlag vurderes at blive påvirket i et sådant omfang, at fødeudbuddet for marsvin forringes. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at oprensning i henhold til tilladelsen ikke vil have en væsentlig negativ betydning for marsvin. Noget lignende må gælde for det aktuelle projekt i forbindelse med anlæggelsen af servicekajen.

4.9 Vurdering af øvrige interesser På baggrund af indkomne høringssvar vurderer Miljøstyrelsen, at aktiviteterne i henhold til denne tilladelse kan gennemføres uden øvrige interesser, påvirkes væsentligt. Noget lignende vurderes at være gældende for oprensningen og etableringen af servicekajen.

4.10 Konklusion Den samlede vurdering er, at en tilladelse til at optage materialet fra det indtegnede område i indsejlingen til Hellerup Havn på de angivne vilkår vil være acceptabel i henhold til den gældende lovgivning og vejledning herom

[Afskrevet fra scannede sider 1-20 af 29; resten er ikke afskrevet]