Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Ballen Havn sejlrende, Svendborg Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - [postnr by]. [..] 
Den 26. januar [postnr by] 
Sendt på mail til [navn] 
[email] 
 
 
 
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra 
Ballen Havn sejlrende, Svendborg Kommune 
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til 
1.000 m3 uforurenet oprensningssediment årligt, fra Ballen Havn sejlrende, 
på de vilkår som fremgår nedenfor. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat-
bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering for projektet. 
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet. 
 
Lovgrundlag 
Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 
1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 
16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens 
§ 16 b. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
vurdere om projektet kan påvirke et internationalt 
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i 
bekendtgørelse om administration af internationale 
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår 
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse 
benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering 
(VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer 
og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. 
k. 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og 
miljøvurderingsloven: 
1. 
Der må årligt foretages bypass med op til 1.000 m3 uforurenet 
oprenset sediment i henhold til det ansøgte. 
2. 
Tilladelsen udløber med udgangen af 2035.  
3. 
Der må i alt bypasses 5.000 m3 oprensningssediment inden for 
tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 2. 
4. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af 
mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til 
det ansøgte.  
5. 
Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages 
til andre.  
6. 
Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne 
bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse 
straks. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
7. 
Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, 
som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse  
De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk 
positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets 
position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem 
for skibsfart: AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal 
der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om 
fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI-nummer).  
Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-5662. AIS-udstyret 
skal til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. 
Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og 
Kystdirektoratet underrettes. 
8. 
Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års 
bypasset mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet 
indberetningsskema. Indberetning skal ske på [email] Husk at 
påføre tilladelsens journal nummer 2025-5662. 
 
9. 
Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, 
såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for 
tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes  
 
 

 
 
3 
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, 
ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under 
anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet 
standes.  
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og 
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i 
henhold til anden lovgivning. 
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske 
personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager 
indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået 
civilretligt ansvar. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. 
oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre 
aktiviteter i danske farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af 
havbundsmaterialer foretages der en indledende vurdering af, om 
sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I 
dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og 
kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og 
nyttiggørelse. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte 
projekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af 
oprensningssediment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i 
den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for 
at være tilstrækkeligt uforurenet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at 
der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der 
ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet.   
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt 
på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres 
inden for den bølgeaktive zone, mellem 1,5 m og 3 m dybde, hvor 
dynamikken er stor, hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige 
sedimenttransport straks efter placeringen. På den baggrund vurderes det, 
at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbunden samt 
havmiljøet.  
Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 
13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i 
øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og 
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er 

 
 
4 
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og 
grundvandsforekomster, ikke forhindres. 
Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede 
økologiske tilstand i projektområdet (vandområde nr. 15 Det sydfynske 
øhav) ringe. Den ringe tilstand er baseret på tilstanden for fytoplankton, 
rodfæstede planter og bentiske invertebraer, som alle er klassificeret i ringe 
økologisk tilstand. 
Kystdirektoratet vurderer at dynamikken i bypassområdet medfører relativ 
stor vandudskiftning. De næringsstoffer der frigives i forbindelse med 
bypass aktiviteten, vil derfor hurtigt blive transporteret væk fra 
vandområdet. Den del af de frigivne næringsstoffer, der når at blive optaget 
af fytoplankton i kystvandområdet vil potentielt kunne påvirke 
fytoplankton direkte og ålegræs og bunddyr indirekte. Der vil udelukkende 
ske en midlertidig merbelastning i forbindelse med bypass aktiviteten som 
udføres 1 gang hvert andet år i vinterhalvåret eller tidlig forår. Selve 
aktiviteten vil tage mindre end en uge  
Kystdirektoratet vurderer, at en merbelastning under disse forhold 
(varighed og vandudskiftning) ikke vil kunne påvirke tilstanden for 
bunddyr og ålegræs negativt. Ansøger har undersøgt bundforholdene i 
bypassområdet med dykker og desuden talt med lokale jollefiskere. 
Konklusionen er at området primært består af stenbund med en meget 
begrænset vegetation. Området er desuden stærkt strøm påvirket. 
Kystdirektoratet vurderer at dynamikken i området, medføre en naturlig 
sedimentophvirvling i vandområdet, hvorfor sedimentet fra bypass 
aktiviteten hurtigt vil indgå i den naturlige sedimenttransport. Aktiviteten 
vurderes ikke at påvirke bundvegetation negativ da ålegræsset i området 
vurderes at være tilpasset et dynamisk miljø, hvor der naturligt vil opleves 
sediment ophvirvling i vandsøjlen. Sedimentet som placeres i 
bypassområdet fordeles desuden i et jævnt lag inden for området, hvor det i 
sin transport gennem vandsøjlen vil blive ført med strømmen og igen indgå 
i sedimenttransporten langs kyststrækningen.  
Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den kemiske 
tilstand i projektområdet (vandområde nr. 1.15 Det sydfynske øhav) ikke-
god.  
I forbindelse med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives 
miljøfarlige fremmede stoffer til vandområdet. Der er i forbindelse med 
sagen indledningsvist foretaget analyser af tilstedeværelsen af miljøfarlige 
fremmede stoffer. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse 
eller forringe den kemiske tilstand. Kystdirektoratet har hertil tillagt det 
betydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. 
Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning, at selve bypass 
aktiviteten er en videreførelse af sediment som er ophobet som følge af en 

 
 
5 
hård konstruktion/sejlrende, hvorefter det igen kan indgå i den naturlige 
sedimentvandring langs kysten. 
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet 
samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 
deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. 
Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten 
er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet 
alene er midlertidig. 
Projektområdet ligger i Generel anvendelseszone G51 i Danmarks Havplan.  
Formålet med udlægning af området til generel anvendelseszone er at sikre, 
at der inden for området er mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt 
aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, herunder fx 
havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse.  
Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke er i strid med havplanen. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete 
vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.  
Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering 
af havbundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i 
denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra 
oprensningen medtages i nedenstående.  
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige 
for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres 
påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som 
området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig 
vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af 
habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, 
at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede 
arter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering 
af projektets virkning.   
Det nærmeste marine Natura 2000-område (nr. 127 Det Sydfynske Øhav) 
er beliggende mere end 1 km syd for bypass-området.  
Bilag IV arten marsvin kan forekomme i området. 
 
 
 

 
 
6 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 127 Det Sydfynske Øhav: 
  
 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en 
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller 
fuglebeskyttelsesområdet. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil 
ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i 
øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de 
arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der 
ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. 
Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, 
placering og karakter samt afstanden til nærmeste marine Natura 2000-
område.   

 
 
7 
Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller 
ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for 
bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individniveau. 
Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af 
begrænset omfang og varighed, samt at arbejdet udføres udenfor 
ynglesæson og ikke medfører impulsstøj, som er særligt generende for 
marsvin.  
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete 
vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
 
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)  
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af 
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter 
(VVM). 
Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 
til lovbekendtgørelsen.  
For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet 
udtalelser fra andre berørte myndigheder.  
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære 
sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projektet.  
Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen 
skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt 
afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens 
sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker op 
til 2 gange årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-
aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige.  
 
Kystdirektoratet har ligeledes vurderet at der er tale om videreførelse af 
oprensningssediment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i 
den naturlige sedimenttransport langs kysten. I den forbindelse er det 
vægtet, at sedimentet udlægges i et stort bypassområde. Sedimentet 
vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter 
udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af 
havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte 
bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet 
som helhed i området. 
Forud for at der kan ske bypass, skal sedimentet oprenses fra Ballen Havns 
indsejling. Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse, men 

8
aktiviteter i forbindelse hermed vurderes ikke at medføre væsentlige 
kumulative påvirkninger på havmiljøet. Der er ikke kendskab til andre 
projekter eller aktiviteter, som kan medføre en kumulativ påvirkning.
Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres 
oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene 
erfaringer med det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse 
med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066).
Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen 
bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, 
eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.
Projektbeskrivelse 
Tilladelsen omfatter bypass af 5.000 m3 oprensningssediment over 10 år. 
Der må årligt bypasses op til 1.00 m3 sediment indenfor bypass-området 
markeret med grønt på nedenstående figur. Bypass-området har en 
vanddybde på 1,5 - 3 meter og er ca. 36 ha. stort. 
Sedimentet bypasses med grab eller med splitpram. 
Bypass-aktiviteten udføres hvert andet år i vinterhalvåret eller tidligt forår.
Figur 1. Bypass området følger 1,5 og 3 m kurverne mellem de to 
knapnålsmarkeringer, bypass området er antydet med sort 
streg.
Havbundsmaterialerne bypasses indenfor følgende koordinater, jf. figur 1, 
dette sikres ved at anvende ekkolod på fartøjet
Nv: 55 grader 02.429 N 10 grader 28.529 E 
Nø: 55 grader 01.579 E 10 grader 30.981 E 
Sv: 55 grader 02.418 N 10 grader 28.518 E 
Sø: 55 grader 01.560 N 10 grader 30.986 E

 
 
9 
For yderligere oplysninger om projektet henvises til ansøgningsmaterialet. 
 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring 
hos Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for 
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, 
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, 
Slots- og Kulturstyrelsen, og Helsingør Kommune samt sendt til orientering 
til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhushusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforeningen for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og 
Geodatastyrelsen. 
Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger. 
 
Beredskabsstyrelsen – SIFA skrev den 21. november 2025 bla. følgende: 
” (…) Sikre Farvande har ingen sejladssikkerhedsmæssige indsigelser til 
klapsagen (…).” 
 
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 18. december 2025 følgende: 
”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt 
dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. 
Vi har modtaget dette svar på denne høring fra Bælternes Fiskeriforening/ 
Danmarks Fiskeriforening PO:  
”Bælternes Fiskeriforening og DFPO, ønsker under ingen omstændigheder 
klapning, særligt set i lyste af den fokus der på det dårlige vandmiljø i 
Lillebælt og de sydfynske farvande. Vi vil derfor opfordre til man 
genanvender det opgravede materiale til andet formål”” 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skrev den 18. 
december 2025 bla. følgende: 
”SGAV gør opmærksom på, at det fremgår af bekendtgørelse om 
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 797 af 13/06/23), 
at der for vandområder med manglende målopfyldelse ikke må træffes 
afgørelser, der kan medføre forringelse af tilstanden eller hindre 
målopfyldelse, herunder det fastlagte indsatsbehov for reduktion af 
kvælstofbelastning af kystvandområder. SGAV kan oplyse at 
kystvandområde det Sydfynske Øhav, nr. 214, som potentielt vil blive 
påvirket af den ansøgte bypass, er i ringe økologisk tilstand og dermed ikke 
i målopfyldelse; jf. høringsversionen af genbesøget af Vandområdeplan 
2021 – 2027 (endelige version forventes offentliggjort ultimo 2025).  
Ansøger oplyser i BILAG 2, at der planlægges for at udføre bypass i et 
område på 6 til 12 m’s dybde. Ansøger vurderer (se BILAG 2) at det 
planlagte bypass ikke vil påvirke den økologiske tilstand væsentligt. SGAV 
gør opmærksom på, at der for det berørte målsatte kystvandområde, det 

 
 
10 
Sydfynske Øhav nr. 214 (jf. høringsversionen af genbesøget af 
Vandområdeplan 2021 – 2027), er fastlagt et miljømål for at ålegræs skal 
kunne brede sig ud til mindst 8,3 m’s dybde med mindst 10 % dækning. 
Der ansøges således om tilladelse til at udføre bypass på dybder, der ligger 
indenfor ålegræssets miljømålsdybde. Der mangler derfor en mere konkret 
og uddybet begrundelse for, at den ansøgte aktivitet ikke vil påvirke den 
økologiske tilstand negativt.  
Det fremgår af BILAG 2 til ansøgningsmaterialet: ”Ingen kumulative 
effekter, da ingen øvrige bypass-tilladelser findes i området”. SGAV gør 
opmærksom på, at der mangler at blive redegjort for eventuelle 
kumulerede effekter med øvrige aktiviteter udover andre bypass 
aktiviteter, som eks. klapning og sejlads.  
SGAV gør opmærksom på, at der mangler oplysninger om på hvilken 
årstid, der vil blive foretaget bypass. Både flora og fauna i kystvandområder 
er mest følsomme overfor forstyrrelser som bypass i sommerhalvåret hvor 
temperaturen er højere, og alle biologiske processer generelt går hurtigere.  
Endelig gør SGAV opmærksom på, at fysiske forstyrrelser at det marine 
sediment, som bypass og andre graveaktiviteter, vil frigive næringsstoffer 
til vandfasen og evt. medføre øget iltforbrug, der hvor sedimentet placeres. 
Der mangler en vurdering af disse potentielle effekter på kystvandområdet 
fra det ansøgte projekt.  
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 15. december 2025 
følgende:  
”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre 
myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; 
tilladelse til genplacering af sediment fra sejlrenden til Ballen Havn.” 
- 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 
13.januar 2026 følgende bemærkninger:  
” (…) Med henvisning høringssvar fra Bælternes Fiskeriforening, DFPO og 
Fiskeristyrelsen, vil vi gerne påpege, at der ikke er tale om klapning men 
udelukkende om bypass. Ved bypass flyttes sediment (sand) fra 
indsejlingen til havnen nedstrøms i østlig retning og placeres langs kysten i 
den bølgeaktive zone. Der er således tale om at udnytte de naturlige 
strømforhold ved havnen og langs kyststrækningen. Materialet ved havnens 
indsejling er ophobet gennem årene og kommer opstrøms fra kysten vest 
for havnen. Nedenstående kort (figur 1) viser området hvor vi påtænker at 
gennemføre bypass. Dette vil være i søterritorium og indenfor den 
bølgeaktive zone således, at materialet videreføres langsgående kysten og i 
overensstemmelse med de naturlige sedimentationsprocesser. Bypasset vil 
blive gennemført i den bølgeaktive zone (brændingszonen/surf-zonen) 

 
 
11 
således, at vi udnytter bølgeenergien til at fordele materialet naturligt langs 
kysten. Årsagen hertil er, at vi vil sikre  
i) 
naturlig spredning og profilbygning,  
ii) 
ii) opretholdelse af det naturlige sedimentbudget, 
iii) 
 iii) mindre risiko for "kvælning" af havbunden  
iv) 
iv) økonomi og effektivitet. 
(…) På den udpegede lokalitet er bunden belagt med sten og sand. Der er 
ikke ålegræs i det udpeget område. Lokale fiskere, og andre som bor langs 
denne kyststrækning, og som har indgående kendskab til dette område, har 
bekræftet at der ikke er ålegræs i det udpeget område. Tidligere fremsendt 
video og billedmateriale lidt længere uden for 3 meter dybdekurven giver 
ligeledes dokumentation for at der heller ikke her er ålegræs. Det udpeget 
område er relativt stort, og det skal påpeges at materialet (sandet) vil blive 
jævnt fordelt over en flerårig periode. Dette betyder, at der vil være tale om 
nogle få mm sand, som vil blive lagt på bunden fordelt ud i området.  
Bypasset i den udpeget lokalitet vurderes ikke til at ville bevirke 
akkumulative effekter, der hober sig op over tid eller forstærkes, ved at 
eventuelt flere projekter finder sted i samme område. Der er ingen lignende 
bypass- eller klapningsprojekter i eller ved det udpeget område (der 
henvises til Miljøstyrelsens oversigt). Kumulativ skyggeeffektivitet vil være 
meget begrænset og kortvarig, da bypasset fortages i den bølgeaktive zone 
og i et strømaktivt område. Der vil ikke være ophobning af miljøfarlige 
stoffer da materialet er rent og indenfor de lovpligtige grænseværdier (der 
henvises til tidligere fremsendte prøvesvar). Der kan heller ikke forventes 
større fysisk tildækning og ændring af eventuelle habitater på udpeget 
lokalitet.  
Der er ikke målt kvælstofindhold på prøverne fra indsejlingen til havnen. 
Prøverne viser dog tydeligt, at der er tale om relativt rent sand (som er 
kommet fra kysten vest for havnen). Det skal nævnes, at ved indsejlingen er 
der strøm og bølgeaktivitet der skyller de fine, kvælstofrige partikler væk. 
Det tilbageværende materiale, som ønskes flyttet består primært af relativt 
rene, grove sand partikler typisk med lavt kvælstofindhold. Bølgeaktivitet 
og grov kornstørrelse gør at materialet, der ønskes flyttet, forventes at 
indeholde lidt kvælstof. Iltforbruget ifm. ansøgte bypass forventes derfor at 
være minimalt.  
Vi har også taget højde for kommentarer vedr. tidspunkt for udførelse af 
bypasset og således ændret perioden til november-marts. Denne periode 
anses for at være optimal pga. lav biologisk aktivitet, iltrigt vand og fauna i 
dvale. De naturlige vinterstorme vil ligeledes hjælpe med at vaske og fordele 
sedimentet, så det finder sin naturlige plads i kystens profil. Sandet vil 
således transporteres naturligt hen til de erosionsramte områder langs 
kysten. (…)”  
 

 
 
12 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
x 
afgørelse om at give tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelsesloven 
x 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. 
kysthabitatbekendtgørelsen 
x 
afgørelse om, at der ikke skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering (VVM) 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
x 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår 
retlige forhold.  
x 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
x 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk 
og www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller 
www.virk.dk typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem 
Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i 
Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for 
virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret 
betales med betalingskort i Klageportalen. 
x 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig 
interesse i afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål 
er beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen 
berører sådanne interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for 
arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
x 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 

 
 
13 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig 
interesse i afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål 
er beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen 
berører sådanne interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for 
arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
x 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller 
love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 
100 medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. 
Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man 
sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet 
videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, 
som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver 
klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er 
færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og 
Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. 
 
 
 
 
 

14
Med Venlig Hilsen
[navn]
[email]
Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.
Kopi til: Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissements-
og Terræn kommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Helsingør Kommune 
samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk 
Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, 
EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Dansk Sejlunion og Landsforening 
for digelag i Danmark.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets 
hjemmeside.

 
 
15 
Bilag 1 – VVM screeningsskema 
 
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, 
pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at 
afgøre, om projektet er VVM pligtigt.   
 
 
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er 
beskrevet i lovens bilag 6. 
 
Vurdering af miljøpåvirkning 
Vurderes det som en 
mulighed, at 
projektet/anlægget kan få 
en væsentlig indvirkning 
på miljøet med hensyn til 
følgende kriterier? 
Ja Nej Bemærkninger 
1. Projektets 
karakteristika: 
 
 
 
 
Dimensioner  
 
x 
Det samlede projekt omfatter årligt 
bypass af op til 1000 m3 sediment fra 
Ballen Havns indsejling. Sedimentet 
genplaceres ved bypass-området, som er 
vist i projektbeskrivelsen. Bypass-
området er ca. 35 ha. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at 
bypassaktiviteten ikke vil have nogen 
skadelige indvirkning på miljøet. Ved 
denne vurdering har vi lagt afgørende 
vægt på, at der alene vil ske ophvirvling 
af sediment, mens sandet bypasses. 
Ansøger har desuden oplyst, at bypass-
aktiviteten sker hvert andet år, mellenm 
november og marts måned. Eventuelle 
påvirkninger i forbindelse med bypass-
aktiviteten vurderes at være lokale og 
midlertidige.  
 
Kumulation med andre 
projekter 
 
x 
Der er ikke kendskab til andre projekter 
eller aktiviteter, som kan medføre en 
kumulativ påvirkning. 
 

 
 
16 
Anvendelse af 
naturressourcer 
 
x 
Det er tale om videreførelse af 
oprensningssediment nedstrøms på 
kysten, hvormed sedimentet bevares i 
den naturlige sedimenttransport langs 
kysten. 
 
Affaldsproduktion  
 
x 
Sedimentet er vurderet tilstrækkeligt 
uforurenet til at blive genplaceret på 
søterritoriet. 
 
Forurening og gener 
 
 
x 
Der vurderes ingen væsentlige gener 
eller forurening. Det er almindeligt 
arbejde fra skib. 
 
Risikoen for ulykker, 
navnlig under hensyn til 
de anvendte materialer og 
teknologier 
 
x 
Bypass-området bliver ikke umiddelbart 
benyttes til andet maritimt formål. 
Derfor vurderes ingen risiko for ulykker. 
 
2. Projekters placering - 
den miljømæssige 
sårbarhed i de 
geografiske områder, der 
kan blive berørt af 
projektet, skal tages i 
betragtning, navnlig: 
 
 
 
- nuværende 
arealanvendelse 
 
x 
Der er tale om et åbent havareal, der 
ikke umiddelbart benyttes til andet 
maritimt formål. Det er ikke kendskab til 
sårbare områder. 
 
-naturressourcernes 
relative rigdom, kvalitet 
og regenereringskapacitet 
i området 
 
x 
Det vurderes, at der ikke er 
naturressourcer i området, som vil blive 
væsentligt negativt påvirket af projektet. 
I den forbindelse er det tillagt vægt, at 
der er tale om videreførelse af sediment, 
som er ophobet i forbindelse med et 
havneanlægs tilstedeværelse. 
 
- det naturlige miljøs 
bæreevne med særlig 
opmærksomhed på 
følgende områder: 
 
 
 
a) vådområder   
 
x 
Ikke relevant 

 
 
17 
b) kystområder  
 
 
x 
Bypass-området er beliggende i 
nærheden af Ballen Havn, på 
søterritoriet. 
c) bjerg- og skovområder  
 
x 
Ikke relevant 
d) reservater og 
naturparker  
 
x 
Der er hverken reservater eller 
naturparker i eller i nærheden af 
projektområdet.  
 
e) områder, der er 
registreret eller fredet ved 
national lovgivning; 
særligt beskyttede 
områder udpeget af 
medlemsstater i henhold 
til direktiv 79/409/EØF og 
92/43/ EØF 
 
x 
Det nærmeste marine Natura 2000-
område (nr. 56: Det Sydfynske Øhav) er 
beliggende mere end 1 km syd for 
bypass-området.  
Der kan forekomme bilag IV arten 
marsvin i området. 
Kystdirektoratet vurderer, at projektet 
ikke vil medføre en væsentlig påvirkning 
af Natura 2000-området. 
Kystdirektoratet vurderer således at der 
ikke vil ske en væsentlig forringelse af 
naturtyper og levesteder eller at projektet 
i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har 
betydelige konsekvenser for de arter, som 
området er udpeget for. Kystdirektoratet 
vurderer derfor, at der ikke skal 
udarbejdes en konsekvensvurdering for 
projektet. Kystdirektoratets vurdering 
skyldes bl.a. projektets begrænsede 
omfang, placering og karakter samt 
afstanden til nærmeste marine Natura 
2000-område.   
Kystdirektoratet vurderer videre, at 
projektet ikke vil beskadige eller 
ødelægge yngle- eller rasteområder i det 
naturlige udbredelsesområde for bilag IV 
arten marsvin, samt påvirke arten på 
individniveau. Kystdirektoratets 
vurdering skyldes bl.a. at bypass-
aktivitetens begrænsede omfang og 
varighed, samt at arbejdet ikke medfører 
impulsstøj.  
 

 
 
18 
f) områder, hvor de i 
fællesskabslovgivningen 
fastsatte 
miljøkvalitetsnormer 
allerede er overskredet  
 
x 
Projektet vurderes ikke at have væsentlig 
indvirkning på miljøkvaliteten i området 
i forhold til eksisterende forhold.  
 
g) tætbefolkede områder  
 
x 
Bypass-området er beliggende tæt på 
land, men i et meget tyndt befolket 
område. Det vurderes på baggrund 
heraf, at projektet ikke vil medføre 
støjgener, eller øvrige gener. 
h) vigtige landskaber set 
ud fra et historisk, 
kulturelt eller 
arkæologisk synspunkt. 
 
x 
Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft 
bemærkninger til det påtænkte arbejde.