Søg Søterritoriet Morsø Kommune
Tilladelse til badebro ved Næssund gl. mole i Næssund Havn, Morsø Kommune
Sagen kort
En aktivitetshavn på Mors i Morsø Kommune søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at erstatte en eksisterende badebro ved en gammel mole med en ny bro på 10 x 5 m i FSC-certificeret træ på seks pæle, hvor bredden øges fra 1 m til 5 m, med et åbent gelænder i den ene side og en ståltrappe. Kystdirektoratet gav tilladelse med vilkår om, at broen ikke må møbleres eller belyses, da der ikke fandtes væsentlige hensyn imod projektet. Der blev lagt vægt på, at formålet er at renovere og udvide en eksisterende bro til gavn for badende og besøgende, at broen ligger i tilknytning til en havn med offentlig adgang, at det enkle gelænder ikke hindrer udsyn eller skæmmer det landskabelige indtryk, og at det begrænsede anlægsarbejde fra land ikke påvirker det tilstødende Natura 2000-område i Limfjorden eller bilag IV-arterne marsvin og odder væsentligt. Kommunen vurderede, at projektet ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Der kræves hverken konsekvensvurdering eller VVM.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
- Andet, Kystbeskyttelseslovens § 16 a
Hvad blev der søgt om
Bro eller badebro
Praksisflag
- Fodaftrykket øges (ja)
- Kommunen positiv (ja)
- Vilkår stillet (ja)
- Naboindsigelser (nej)
- Genoptaget sag (nej)
9 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
- Begrænset omfang
- Erstatter eksisterende
- Natura 2000 og bilag IV
- Offentlig adgang og friluftsliv
Vilkår
- Badebroen udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer kræver ny tilladelse fra Kystdirektoratet
- Broen må ikke møbleres, og der må ikke etableres belysning på broen
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
- Færdigmelding med endelig position sendes til Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) og Geodatastyrelsen
- Ejer skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelse og anlæg må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon] CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk Kystdirektoratet J.nr. 2025 - [postnr by]. [..] Den 19. juni [postnr by] Morsø Kommune Sendt på mail til [navn] [email] Tilladelse til badebro ved Næssund gl. mole i Næssund Havn, Morsø Kommune. Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til opførelse af en badebro ved Næssund gl. mole i Næssund Havn, Morsø Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Lovgrundlag Etablering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). 2 Tilladelsen gives på følgende vilkår Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 1. Udformningen og etableringen af badebroen, herefter kaldet anlægget, skal ske i overensstemmelse med det ansøgte. 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 3. Broen må ikke møbleres og der må ikke etableres belysning på broen. 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse. 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position. 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) dokumentation for reetableringen. Fælles bemærkninger: Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 3 Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Ligesom Kystdirektoratet med denne tilladelse ikke har godkendt anlæggets badesikkerhed. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at renovere og udvide den eksisterende badebro med henblik på af forbedre forholdene for badende og besøgende. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning at broen etableres i tilknytning til en havn. der vil være offentlig adgang samt at broen etableres med et mindre simpelt gelænder i den ene side og således ikke vil hindre udsyn eller skæmme det landskabelige indtryk. Ifølge vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 for vandområde Limfjorden er den samlede økologiske tilstand for vandområde Limfjorden moderat, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at renovering og udbygning af badebroen ved Næssund Havn, med ramning af 6 pæle ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand, idet der er tale om renovering og udvidelse af et mindre eksisterende anlæg. Anlæg af badebroen udføres fra land og der vil således være en minimal ophvirvling af bundmateriale som vil aflejres lokalt i forbindelse med rammearbejdet. Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. Næssund Havn er beliggende i den generelle anvendelseszone G2 i Danmarks Havplan. Formålet med den generelle anvendelseszone er at sikre, at der inden for området er mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse). Det vurderes, at det ansøgte ikke er i strid med intensionerne med den fremlagte Havplan. 4 For at sikre, at anlægget ikke får en mere dominerende påvirkning har Kystdirektoratet valgt at indsætte vilkår 5 om, at anlægget ikke må møbleres. For at sikre, at anlægget ikke får en dominerende påvirkning har Kystdirektoratet valgt at indsætte vilkår 5 om, at anlægget ikke må møbleres. valgt at indsætte vilkår nr. 3. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at opførelse af en ny badebro ved Næssund gl. mole i Næssund Kommune. Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og Fuglebeskyttelsesområde F27. Udpegningsgrundlaget er følgende: 5 Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne marsvin og odder. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne marsvin og odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Badebroen etableres på naturtypen bugt der indeholder forskellige bundtyper, under og omkring badebroen er der sandbund. Den nye badebro etableres som erstatning for en allerede eksisterende badebro. Broen bygges på 6 pæle og bredden øges fra 1 m til 5 m. Længden på ca. 10 m og adgangsforhold vil være uændret. Der vil således ikke blive ændret i gennemstrømningsforhold, men der vil ske en mindre forøgelse af det areal der skygges for. Det er Kystdirektoratets vurdering at den ændrede skyggepåvirkning ikke vil påvirke naturtypen væsentligt og derfor ikke vil få væsentlig betydning for naturtypens bevaringsstatus. På udpegningsgrundlaget er de marine arter odder og spættet sæl relevante. Odder færdes overalt på Mors langs vandløb og kyster. Odderens yngleområder er karakteriseret ved store uforstyrrede naturområder med gode muligheder for skjul og stabile føderessourcer. Spættet sæl lever primært af fisk, men de tager også blæksprutter og krebsdyr. De foretrækker kystnære farvande med rigelig føde og uforstyrrede hvilepladser som sandbanker og øer. For begge arter som lever i tilknytning til det marine miljø eller i overgangen fra det terrestriske og det marine miljø gælder at eksisterende havneanlæg og badebroer ikke er egnede leve- eller ynglesteder. For de udpegede fuglearter gælder, at ingen af dem har fouragerings- eller rastearealer på eller i nærheden af projektområdet Bilag IV arten marsvin er registreret i Limfjorden nær Mors, som sporadiske gæster idet der ikke findes en fast, permanent bestand i Limfjorden. Bilag IV arten odder findes på hele Mors. Projektet vil, i anlægsfasen under rammearbejdet af de 6 pæle, medføre kortvarig støj/undervandsstøj, som potentielt kan påvirke marsvin og odder. Da arbejdet foregår få meter fra havnen, på lavt og åbent vand antages det at arterne vil have let ved at søge væk under rammearbejdet der forventes udført på mindre end en dag. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, at der er tale om renovering og mindre udvidelse af et eksisterende anlæg samt den kystnære placering i tilknytning til en havnemole. Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. 6 Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter. Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter anlæg af en ny badebro til erstatning af den eksisterende badebro. Broen opføres af FSC certificeret træ, 10 x 5 m og funderes på 6 pæle, eksisterende betonfundament og stenmolen. Vanddybden er ca. 1,5 m. Broen etableres med 3 meter åbent gelænder mod stenmolen hvorpå der monteres en redningskrans. Desuden etableres en galvaniseret ståltrappe ligeledes med gelænder på venstre side. Anlægget etableres fra land. Koordinator56°44'17.3"N 8°30'11.5"E For yderligere oplysninger om projektet henvises til ansøgningsmaterialet. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Morsø Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, og Geodatastyrelsen. Figur 1. Nuværende bro. Figur 2. Den ansøgt bros udformning. 7 Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 6. maj 2026 bl.a. følgende: ” (…) BRS/SIFA’s bemærkninger til høring om badebro Næssund Havn, Morsø Kommune. • Af søkortet fremgår et strømkabel ved planlagt placering af badebroen. Her henvises til at ledningsejeren skal godkende evt. arbejder i havbunden jf. bekendtgørelse nr. 939 af 27/11/1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger. BRS/SIFA henviser generelt til bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.” Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 18. maj 2026 følgende: ” Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; badebro i Næssund Havn.” Morsø Kommune skrev den 8. maj 2026 følgende: ”Det er Morsø Kommunes vurdering, at projektet, som det er beskrevet i ansøgningsmaterialet, ikke vil få væsentlige indvirkninger på miljøet. Det er desuden kommunens vurdering, at projektet er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige forhold for området. Morsø Kommune har ingen øvrige bemærkninger til projektet.”. Alle bemærkninger blev sendt i partshøring. Ansøger har i forbindelse med partshøringen oplyst at de har været i dialog med TDC net da det af Beredskabsstyrelsen omtalte kabel har vist sig at tilhøre TDC. TDC net skrev den 12. juni 2026 følgende: ”Vores afdeling for søkabler bekræfter, at det nævnte kabel ikke er i brug.” 8 Klagevejledning Dette dokument indeholder tre afgørelser: • afgørelse om at give tilladelse til projektet • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. For afgørelserne gælder følgende: • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 9 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 1) miljøministeren, 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. Med venlig hilsen [navn] [email] 10 Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Morsø Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4641 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 595.