Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Haverslev Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 10994 
[..]
Den 20. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
 
[..]
[..]
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til 
[..]
[..]
Ansøgningen er håndteret af COWI. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat-
bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.  
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering for projektet.  
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet. 
 
Lovgrundlag 
Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 
1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 
16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens 
§ 16 b.  
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
vurdere om projektet kan påvirke et internationalt 
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i 
bekendtgørelse om administration af internationale 
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår 
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse 
anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse 
benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende.  
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering 
(VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer 
og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).  
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. 
k. 
 
 
 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og 
miljøvurderingsloven:  
1. 
Der må årligt foretages bypass med gennemsnitligt 1.100 m3 
(maksimalt 2.500 m3) uforurenet oprenset sediment i henhold til det 
ansøgte.  
2. 
Der må i alt bypasses 11.000 m3 oprensningssediment inden for 
tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 3. 
3. 
Tilladelsen udløber med udgangen af 2036.  
4. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af 
mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til 
det ansøgte.  
5. 
Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages 
til andre.  
6. 
Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne 
bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse 
straks.  
 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:  
7. 
Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, 
som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse. De fartøjer, der 
udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk 
positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets 
position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem 
for skibsfart: AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal 
der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om 
fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI-nummer). Husk at 
påføre tilladelsens journalnummer 2025-10994. AIS-udstyret skal til 
enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Såfremt der 
sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og 
Kystdirektoratet underrettes.  
8. 
Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års 
bypasset mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet 
indberetningsskema. Indberetning skal ske på [email] Husk at 
påføre tilladelsens journal nummer 2025-10994.  
9. 
Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, 
såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for 
tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes  
 
 
 
 

 
 
3 
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, 
ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under 
anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet 
standes.  
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og 
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i 
henhold til anden lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske 
personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager 
indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået 
civilretligt ansvar.  
 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. 
oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre 
aktiviteter i danske farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af 
havbundsmaterialer foretages der en indledende vurdering af, om 
sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I 
dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og 
kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og 
nyttiggørelse.  
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte 
projekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af sediment 
på en del af kysten hvor der er stor erosion, hvormed sedimentet bevares i 
den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for 
at være tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der 
ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke 
synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. 
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt 
på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres 
inden for et bypassområde på 23,45 ha med dynamik, hvorfor sedimentet 
vurderes at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter 
placeringen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en 
væsentlig påvirkning af havbunden samt havmiljøet.  
 
Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 
13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i 
øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og 
grundvandsforekomster og sikre, opfyldelse af de miljømål, der er. Det 
følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), 
at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal 

 
 
4 
forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og 
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er 
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og 
grundvandsforekomster, ikke forhindres.  
 
Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede 
økologiske tilstand i projektområdet (Vandområde 235 Nibe Bredning og 
Langerak) ringe. Den ringe tilstand er baseret på tilstanden for 
fytoplankton, rodfæstede planter og bentiske invertebraer som er 
klassificeret som hhv. ringe, moderat og god.  
Der kan i forbindelse med bypass aktiviteten blive frigivet en mindre 
fraktion af kvælstof til vandfasen, hvilket helt lokalt kan medføre en 
mindre frigivelse af biotilgængeligt kvælstof og dermed en stigning i 
klorofyl-a niveauet.  
 
Kystdirektoratet vurderer at grundet bypasområdets placering, hvor der er 
strøm og eksponering for især vestenvinden vil dynamikken i området 
medfører en vis vandudskiftning. De næringsstoffer der frigives i 
forbindelse med bypass aktiviteten, vil derfor hurtigt blive transporteret 
væk fra vandområdet, og blive fortyndet ud i de øvrige vandområder.  
De næringsstoffer der frigives i forbindelse med bypass aktiviteten 
vurderes derfor ikke at kunne hindre målopfyldelse eller påvirke 
fytoplankton i vandområdet. Der vil udelukkende ske en midlertidig 
merbelastning i forbindelse med bypass aktiviteten som udføres på 10 - 25 
dage årligt. Projektet vurderes på baggrund heraf ikke at medføre 
tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse for vandområdet.  
 
I den seneste vandområdeplan 2021 – 2027 er tilstanden for fytoplankton 
fastlagt til ringe økologiske tilstand baseret på en tilstandsværdi på 7,8 μg 
chl a/l. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse (dårlig) ligger ved 
9,7 μg chl a/l. Kystdirektoratet vurderer, at en merbelastning under disse 
forhold (varighed og vandudskiftning) ikke vil kunne påvirke tilstanden for 
bunddyr og ålegræs negativt. 
  
I forbindelse med bypass aktiviteten vil der kunne opleves sediment 
suspension samt aflejring af sediment på havbunden, hvilket potentielt set 
kan påvirke bunddyr og ålegræs. I den seneste tilstandsvurdering er 
tilstanden for ålegræs fastlagt til ringe økologisk tilstand baseret på en 
tilstandsværdi på 2 meter. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse 
er 1,2 meter. Bentiske invertebrater er fastlagt til moderat økologisk 
tilstand baseret på tilstandsværdien 0,71 EQR. Grænsen til den nærmeste 
lavere tilstandsklasse er 0,45 EQR.  
 
Ansøger har i forbindelse med sagen foretaget en hydrodynamisk MIKE 21-
modellering der viser en maksimal aflejring på 1 mm efter 31 dage.  

 
 
5 
Nibe bredning, hvor bypassområdet er beliggende, er stærkt 
bølgeeksponeret i perioder med kraftig vestenvind. Der er således en 
markant naturlig resuspension af de finkornede havbundsmaterialer i 
området, hvor der naturligt vil opleves sediment ophvirvling i vandsøjlen. 
Sedimentet som fordeles i et jævnt lag i bypassområdet og på minimum 6 
m dybde, vil i sin transport gennem vandsøjlen blive ført med strømmen og 
igen indgå i sedimenttransporten langs kyststrækningen.  
Aktiviteten vurderes således ikke at påvirke bundfauna eller flora negativt 
da udskygningsforholdene ikke vil være kritiske og fordi bundfauna og 
flora vurderes at være tilpasset et dynamisk miljø. Ansøger har desuden 
redegjort for at modelleringen viser at middelkoncentrationen for 
suspenderet stof maksimalt ligger på 2-10 mg/L for bypassområderne I 
meget små områder vil maksimumkoncentrationer, dog ligger mellem 100-
500 mg/L og over 500 mg/L. Disse koncentrationer vil kun forekomme i 
nærheden af fartøjet og vil falde hurtigt, efter at bypass er afsluttet. Bypass 
aktiviteten forventes at vare 10 - 25 dage.  
 
På ovenstående grundlag vurderes det, at bundfauna eller flora ikke vil 
blive påvirket af suspenderet sediment og at bypass derfor ikke vil 
forhindre, at målsætningerne om god økologisk tilstand mht. bundfauna og 
flora kan opretholdes. Med en kort lysdæmpning og en minimal aflejring 
vil påvirkningen ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fastsatte 
miljømål om god økologisk tilstand for vandområdet opnås.  
 
Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning at dynamikken i området, 
medfører en naturlig sedimentophvirvlingen i vandområdet, hvorfor 
sedimentet fra bypass aktiviteten hurtigt vil indgå i den naturlige 
sedimenttransport.  
På ovenstående grundlag er det Kystdirektoratets vurdering, at aktiviteten 
ikke vil medføre en tilstandsforringelse for hverken de biologiske 
kvalitetselementer klorofyl a, rodfæstede planter og bentiske invertebraer.  
 
I forbindelse med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives 
miljøfarlige fremmede stoffer til vandområdet. Der er i forbindelse med 
sagen indledningsvist foretaget analyser af tilstedeværelsen af miljøfarlige 
fremmede stoffer.  
Ifølge basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027, er vandområdet i 
ikke-god kemisk tilstand grundet overskridelse af bly, nikkel, kviksølv og 
cadmium i biota (EU prioriterede stoffer). Ansøger har udført en 
modellering og vurdering af koncentrationen af miljø fremmede stoffer der 
frigives fra sediment til vandfasen i forbindelse med bypassaktiviteten, ud 
fra analyser af sedimentet fra sejlrenden. Ud fra modelleringen vurderes, at 
de påvirkninger på vandmiljøet som bypassaktiviteten medfører, ikke 
udgør en forringelse eller hindrer, at fastsatte miljømål om god kemisk 
tilstand opretholdes  

 
 
6 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse 
eller forringe den kemiske tilstand. Kystdirektoratet har hertil tillagt det 
betydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. 
Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning, at selve bypass 
aktiviteten er en videreførelse af sediment, som er ophobet, som følge af en 
hård konstruktion (havneanlæg), hvorefter det igen kan indgå i den 
naturlige sedimentvandring langs kysten. 
  
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet 
samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 
deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. 
Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten 
er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet 
alene er midlertidig.  
 
Projektområdet ligger i Danmarks Havplan i Natur- og 
miljøbeskyttelsesområde N41. Formålet med angivelsen af natur- og 
miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder 
som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000-områder eller som er 
fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Udlægningen 
medfører ingen begrænsning af gældende regler om natur- og 
miljøbeskyttelse. Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i 
strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund 
af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og 
egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.  
Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering 
af havbundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i 
denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra 
oprensningen medtages i nedenstående. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller 
nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med 
hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de 
arter, som området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal 
samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, 
at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede 
arter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering 
af projektets virkning.  

 
 
7 
Bypass området er placeret i den vestligste del af det marine Natura 2000-
område nr. 15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” og 
inkluderer fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning.  
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 15 (H15) Nibe 
Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er følgende:  
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (F1) er følgende 

 
 
8 
Ansøger har i forbindelse med sagen udarbejdet en 
væsentlighedsvurdering, med afgrænsning, således at habitatnaturtyper og 
habitatarter, som ikke påvirkes direkte eller indirekte er udeladt.  
Bypass området er placeret i den marine naturtype bugt (1160) og selvom 
ålegræs kan forekomme, er naturtypen domineret af blød siltet bund. 
Nærmeste anden naturtype er sandbanke (1110). Sandbankerne ligger 
meget lavvandet med en dybde på kun 1-6 m. Faunadækningen på 
sandbankerne ligger mellem 1-10% og består af blåmuslinger, strandsnegle, 
søanemone med flere. Af makroalger er der registreret plysalge, løs søsalat 
og buskformede rødalger samt ålegræs. Dækningsgraden varierer mellem 
2-40% med højeste dækningsgrader de steder, der blev fundet ålegræs 
ifølge basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2021) og mellem 5-10% ifølge 
kortlægningen udført af ansøger med ROV. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass aktiviteten ikke vil have 
væsentlig negativ påvirkning på habitatnaturtypen bugt og sandbanke idet 
sedimentet straks vil indgå i den naturlige sedimenttransport. 
Af arter på udpegningsgrundlaget med tilknytning til det marine er odder 
og spættet sæl. 
Bypassaktiviteten forgår i et område i Limfjorden, hvor der ifølge Arter.dk 
(2025) kun har været sporadiske observationer af odder. Projektet vil 
medføre begrænset undervandsstøj og ingen impulsstøj. Endvidere er 
bypassområdet ved Vår Enge vurderet ikke egnet yngle -og rasteområder 
for odder, idet odderen foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og 
fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Endvidere er 
oddere nataktive og eftersom bypassaktiviteten foregår i dagtimer i 
vinterhalvåret vil oddernes potentielle fødesøgning i området ikke blive 
påvirket. 
Der er observeret spættet sæl nær Haverslev Havn. Studier af 
adfærdsændringer har vist at sæler generelt ikke reagerer på fartøjer i 
afstande på over 200 m (Richardson & Greene,1995), hvorfor den øgede 
forekomst af oprensningsskibe i op til to uger årligt, ikke betragtes som 
værende af betydning for spættet sæl, idet området i forvejen besejles af 
færger på timedrift mm. Hvad angår fødesøgning og fouragering har 
spættet sæl gode mulighed for fødesøgning andre steder i Limfjorden end 
ved projektområdet, hvor sedimentfaner forventes at kunne forekomme i 
begrænset mængder i en kortvarig periode. 
På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering at der ikke 
vil være væsentlige påvirkninger ved bypass af sediment fra Haverslev Havn 
sejlrende på hverken odder eller spættet sæl. 
De trækkende og overvintrende fugle i Natura 2000-området N15 er 
fleksible i deres opholdssteder og er derfor ikke afhængige af enkelte 
områder for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Forstyrrelser fra 

 
 
9 
oprensningsfartøjerne vil være lokale og kortvarige, og fuglene kan let flytte 
til nærliggende områder i denne periode. Bypassaktiviteterne er begrænset 
til små, lokaliserede områder, uden risiko for sediment- eller 
forureningsspredning udenfor sejlrenderne, hvilket sikrer, at fuglenes 
fødegrundlag ikke påvirkes væsentligt.  
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en 
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, eller være i konflikt med 
områdets målsætninger. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil 
ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i 
øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de 
arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der 
ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. 
Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller 
ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for 
bilag IV arten odder, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets 
vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af begrænset omfang (en uge 
årligt i vinterhalvåret) og placering (i den bølgeaktive zone). Desuden 
tillægges det betydning at sedimentet spredes jævnt over hele bypass 
arealet, at området i forvejen har en betydelig skibstrafik samt at arbejdet 
udføres udenfor ynglesæson og ikke medfører impulsstøj. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete 
vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
 
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM) 
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse 
af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter 
(VVM).  
Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 
til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har 
Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. 
  
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære 
sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, 
at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. 
Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske 
ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden 
oplyst, at bypass-aktiviteten sker over 10-25 dage en gang årligt. Eventuelle 
påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale 
og midlertidige.  

 
 
10 
Kystdirektoratet har ligeledes vurderet at der er tale om videreførelse af 
oprensningssediment opstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i 
den naturlige sedimenttransport langs kysten. I den forbindelse er det 
vægtet, at sedimentet udlægges i et stort bypassområde. Sedimentet 
vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter 
udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af 
havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte 
bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet 
som helhed i området, og der kun sjældent vil være overlappende 
aktiviteter.  
 
Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres 
oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene 
erfaringer med det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse 
med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066).  
Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen 
bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, 
eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. 
 
Projektbeskrivelse  
For at sikre dybdeangivelsen på 2 m i Haverslev Havn sejlrende, søges om 
oprensning af 11.000 m3 sediment over 10 år. 
 
 
Der må årligt bypasses maksimalt 2500 m3 sediment indenfor bypass-
området. Til oprensning af sedimentet i sejlrenden (markeret med rødt på 
ovenstående figur) anvendes et fartøj med påmonteret gravemaskine, som 
efterfølgende sejler til bypass-pladsen Vår Enge (markeret med blåt på 
ovenstående figur). Koordinaterne for bypass området ses i nedenstående 
tabel. 

 
 
11 
 
No 
ETRS89 
WGS84 
X 
Y 
Øst 
Nord 
1 
527711 
6319753 
9° 27' 23" 
57° 1' 13" 
2 
528295 
6319785 
9° 27' 58" 
57° 1' 15" 
3 
528630 
6319821 
9° 28' 18" 
57° 1' 16" 
4 
528953 
6319857 
9° 28' 37" 
57° 1' 17" 
5 
528964 
6319708 
9° 28' 38" 
57° 1' 12" 
6 
528619 
6319664 
9° 28' 17" 
57° 1' 11" 
7 
528144 
6319622 
9° 27' 49" 
57° 1' 9" 
8 
527576 
6319611 
9° 27' 15" 
57° 1' 9" 
9 
527375 
6319615 
9° 27' 3" 
57° 1' 9" 
10 
527373 
6319746 
9° 27' 3" 
57° 1' 13" 
 
Skibet arbejder ved højvande i op til 11 timer i døgnet, hvis vejret tillader 
det. Det tager ca. 2 timer og et kvarter at laste fartøjet, sejle til bypass-
pladsen, bypasse sedimentet og sejle retur til oprensningsområdet. 
Bypassområdet omfatter et areal på ca. 23,45 ha, og har en 
minimumsdybde på 6 meter. 
 
For yderlig oplysning henvises til ansøgningsmaterialet. 
 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring 
hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre 
Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og 
Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og 
Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og 
Kulturstyrelsen, Jammerbugt Kommune samt sendt til orientering til 
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og 
Geodatastyrelsen. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Søfartsstyrelsen - Havplan skrev den 19. september 2025 følgende:  
”Havplansekretariatet har ingen bemærkninger til høringen”. 
 
Beredskabsstyrelsen skrev den 29. september 2025 bla.: 
”Sikre Farvande har ingen sejladssikkerhedsmæssige indsigelser til 
klapsagen. 
Sikre Farvande har følgende bemærkninger: 

 
 
12 
• 
Bypass området har en minimumsdybde angivet i søkortet, i forhold 
til middelvandstand (DVR-90), som skal overholdes under og efter 
arbejdets udførelse. 
• 
Såfremt afmærkninger ønskes flyttet ifm. arbejdet, skal Sikre 
Farvande modtage en ansøgning herom. 
• 
Uddybningen må ikke gribe forstyrrende ind i skibsfarten der følger 
sejlrenden ved uddybningsområdet. 
• 
BEK nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved 
entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal 
følges ifm. arbejdet. 
• 
Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder 
til søs kan anvendes i relevant omfang. 
(…).” 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 20. oktober 
2025 bl.a. følgende:  
”Høringssvar for Kystvande vedr. bypass af sejlrendesediment Haverslev Havn, 
Jammerbugt Kommune.”  
Ad 1) (…) ”Det fremgår af bilag B, at ”På baggrund af at der ikke sker en 
tilførsel af kvælstof og fosfor, vurderes der at projektet ikke vil hindre 
målopfyldelse i vandområdet”. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og 
Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at enhver tilførsel og/eller 
frigivelse af kvælstof som følge af projektaktiviteter er at betragte som en 
øget kvælstofbelastning på det konkrete kystvandområde. 
Ad. 2). SGAV gør også opmærksom på, at selvom øgede koncentrationer af 
suspenderet sediment som følge af projektaktiviteterne kan befinde sig 
inden for rammerne af naturligt forekommende koncentrationer af 
suspenderet sediment, skal øgede koncentrationer af suspenderet sediment 
som følge af projektaktiviteterne betragtes som en yderligere suspension og 
dermed vurderes som en forøgelse af det suspenderede materiale.” 
 
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 16. oktober 2025 følgende:  
”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt 
dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på 
denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle 
fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det 
ansøgte.” 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 8. oktober 2025 
følgende:  

 
 
13 
”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre 
myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; 
bypass af sejlrendesediment i Haverslev Havn.” 
- 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 
12. november 2025 følgende bemærkninger:  
COWIs kommentar på vegne af Jammerbugt kommune til Styrelsen for 
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø  
Ad 1): Da der oprenses og bypasses i samme vandområde vil der ikke blive 
tilført kvælstof eller fosfor fra ét vandområde til et andet vandområde. 
Dermed er der ikke tale om tilførsel af kvælstof og fosfor.  
Derimod kan der blive frigivet kvælstof og fosfor som følge af 
projektaktiviteterne. Af Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning 
af visse miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand og havområder 
med ofte stillede spørgsmål og svar, VEJ nr. 9183 af 11/03/2024 fremgår: 
”Ved vurdering af, om en beregnet stigning i koncentrationen vil være 
målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i, hvad der kan måles 
med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte 
analysemetoder, der opfylder kravene til analysemetoder for kemisk 
analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, sediment og biota, 
som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.  
Målbarhed er defineret som, ”Et nærmere angivet multiplum af 
detektionsgrænsen ved en koncentration af parameter, som med 
rimelighed kan bestemmes med et acceptabelt niveau af nøjagtighed og 
præcision. Kvantifikationsgrænsen kan bestemmes med en passende 
standard eller prøve og kan beregnes ud fra det laveste kalibreringspunkt 
på kalibreringskurven, ekskl. Blindprøven… Kvantifikationsgrænsen er i 
denne bekendtgørelse defineret som 3 gange detektionsgrænsen…”. 
 
For marint vand er detektionsgrænsen 0,02 mg N/l og 0,003 mg P/l. Det 
betyder, at koncentrationerne skal være over  
0,02*1000*3 = 60 μg N /l  
0,003*1000*3 = 9 μg P /l  
I forbindelse med ansøgning om bypass er der foretaget en modellering der 
viser frigivelsen af Total N og Total P.  

 
 
14 
 
 
Figur 1 Figuren viser middelkoncentration (øverst) og 
maksimumkoncentration (nederst) for kvælstof.  
 
Figur 1 viser, at den maksimale frigivelse af total N generelt ligger under 12 
μg/l, men ligger på >12 μg/l i meget små områder. Koncentrationerne i 
hele vandområdet ligger under 60 μg N /l, og er dermed ikke målbare. Det 
fremgår ligeledes af figuren, at den højeste middelkoncentration for frigivet 
kvælstof ligger på 0,6 μg/l, som således heller ikke er målbar.  
Figur 2 viser, at den maksimale frigivelse af fosfor generelt ligger under 6 
μg/l, men ligger på 6-12 μg/l og >12 μg/l i meget små områder i et kort 
tidsrum (vurderet til maksimal 17 timer). Det fremgår ligeledes af figuren, 
at den højeste middelkoncentration for frigivet fosfor ligger på 0,2 μg/l for 
oprensnings- og bypass-aktiviteterne i Haverslev, og denne 
middelkoncentration er dermed ikke målbar.” 

 
 
15 
 
 
Figur 2 Figuren viser middelkoncentration (øverst) og 
maksimumkoncentration (nederst) for fosfor.  
 
Ud fra ovenstående beregninger samt betragtninger vurderes det, at bypass 
i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak, ikke vil hindre 
målopfyldelse for kvælstof og fosfor, hvor der er et indsatsbehov. Dette 
skyldes, at koncentrations-stigningen i vandområdet ikke er målbart. 
 
COWIs kommentar på vegne af Jammerbugt kommune til Ad 2):  
COWI er enige i SGAVs bemærkning om at øgede koncentrationer af 
suspenderet sediment, som følge af projektaktiviteterne, betragtes som en 
yderligere turbiditet og dermed vurderes som en forøgelse af det 
suspenderede materiale i vandfasen, selvom disse koncentrationer kan 
befinde sig inden for rammerne af naturligt forekommende 
koncentrationer af suspenderet sediment.  
COWI har i kap. 10 i bilag A skrevet: ”Det vurderes, at kumulative effekter 
af oprensning og bypass/klapning i de nævnte projekter ikke vil have en 
væsentlig påvirkning på arter og habitatnaturtyper på 
udpegningsgrundlaget, da den naturlige sedimenttransport i Limfjorden 

 
 
16 
er relativ høj og der løbende er gennemsejling af selve sejlrenden af 
forskellige fartøjer”. 
COWI medgiver at ovenstående kan ses som, at der konkluderes, at 
kumulative effekter er ubetydelige, da de er inden for rammerne af den 
naturlige suspenderede sedimenttransport.  
For ovenstående afsnit er der ment, at påvirkningerne af kumulative 
effekter af oprensning og bypass/klapning vil være så lille, at den vurderes 
at være ubetydelig, både i sig selv som sammen med andre projekter i 
nærheden og dermed ikke have en væsentlig påvirkning på arter og 
habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget. 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
anvendelsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår 
retlige forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk 
typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den 
myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den 
er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. 
for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i 
gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i 
Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig 
interesse i afgørelsen, 

 
 
17 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål 
er beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen 
berører sådanne interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for 
arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig 
interesse i afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål 
er beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen 
berører sådanne interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres 
formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for 
arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller 
love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 
100 medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. 
Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man 
sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet 
videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, 
som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 

 
 
18 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver 
klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er 
færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og 
Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
[navn] 
 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Bilag 1 - VVM screeningsskema 
 
Kopi: Rådgiver, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, 
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn 
Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, 
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, 
Slots- og Kulturstyrelsen, Jammerbugt Kommune, Danmarks 
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for 
Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen. 
 
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets 
hjemmeside. 

 
 
19 
Bilag 1 - VVM screeningsskema 
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, 
pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at 
afgøre, om projektet er VVM pligtigt.  
 
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er 
beskrevet i lovens bilag 6. 
 
Vurdering af miljøpåvirkning 
Vurderes det som en 
mulighed, at 
projektet/anlægget kan 
få en væsentlig 
indvirkning på miljøet 
med hensyn til følgende 
kriterier? 
Ja Nej Bemærkninger 
1. Projektets 
karakteristika: 
 
 
 
 
 Dimensioner  
 
X 
Ansøgningen omhandler oprensning og 
bypass af sediment fra sejlrenden til 
Haverslev Havn. Der søges om tilladelse til 
at oprense en maksimal årlig mængde på 
2.500 m³ (gennemsnitlig 1.100 m3) og i alt 
11.000 m³ i tilladelsens gyldighedsperiode 
på 10 år. Til oprensningen anvendes et 
specialiseret fartøj med en påmonteret 
gravemaskine. Materialet genplaceres i 
bypassområdet Vår Enge. Bypass-området 
er ca. 23,45 ha.  
Det er Kystdirektoratets vurdering, at 
bypassaktiviteten ikke vil have nogen 
skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne 
vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at 
der alene vil ske ophvirvling af sediment, 
mens sandet bypasses. Ansøger har 
desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker 
10-25 dage årligt. Eventuelle påvirkninger i 
forbindelse med bypass-aktiviteten 
vurderes at være lokale og midlertidige.  
Kumulation med andre 
projekter 
 
X 
Jammerbugt Kommune søger desuden om 
tilladelse til oprensning og bypass af 
sediment fra sejlrenden til Attrup Havn. 
Der ansøges om at anvende det samme 
bypassområde som i nærværende 

 
 
20 
ansøgning med oprensning af 
gennemsnitligt 2000 m³ årligt og 20.000 
m³ i alt i løbet af en 10-årig 
gyldighedsperiode. Derudover oprenses 
årligt maksimalt 100.000 m³ sediment fra 
Aggersundbroen til Vår Enge (Marbjerg 
Løb og Bejstrup Løb). Der er tale om en 
aktivitet tæt på bypassområdet, hvorfor der 
kan forekommen en ekstra mængde 
suspenderet sediment hvis oprensningen 
sker samtidig. 
Anvendelse af 
naturressourcer 
 
X 
I forbindelse med projektet vil der ikke 
blive benyttet naturressourcer, da projektet 
omhandler oprensning og bypass af 
sediment fra sejlrenden, som primært 
består af silt og fint sand. Det vurderes, at 
projektet ikke vil have en væsentlig 
indvirkning på vandforbruget eller 
biodiversiteten i området. 
Affaldsproduktion  
 
X 
Sedimentet er vurderet tilstrækkeligt 
uforurenet til at blive genplaceret på 
søterritoriet.  
Oprensningen og den efterfølgende bypass 
forventes ikke at generere væsentlig 
affaldsproduktion. Eventuel dagrenovation 
fra oprensningsarbejdet håndteres i 
overensstemmelse med Jammerbugt 
Kommunes affaldsregulativ.  
Forurening og gener 
 
 
X 
Der forventes støj fra oprensningsfartøjet i 
forbindelse med transport til 
bypassområdet såvel over som undervands. 
Undervandsstøj fra oprensningsfartøjet 
karakteriseres ikke som impulsstøj. 
Projektet finder sted over en begrænset 
periode på maksimalt 10 - 25 dage om året  
Bypassområdet er beliggende, hvor støj fra 
sejlaktiviteter allerede er en del af den 
lokale lydkulisse. Derfor vurderes 
påvirkningen at være minimal, med kun 
lokale og kortvarige støjgener.  
 
Risikoen for ulykker, 
navnlig under hensyn til 
de anvendte materialer 
og teknologier 
 
X 
Anlægsfasen anses som almindeligt 
anlægsarbejde med det normale risici, der 
må forventes ved den slags anlægsarbejde.  

 
 
21 
2. Projekters placering - 
den miljømæssige 
sårbarhed i de 
geografiske områder, 
der kan blive berørt af 
projektet, skal tages i 
betragtning, navnlig: 
 
 
 
- nuværende 
arealanvendelse 
 
X 
Der er tale om et åbent havareal, der 
benyttes til alm besejling og  
bypassplads. Det er ikke kendskab til 
sårbare områder. Det vurderes, at projektet 
ikke vil være i konflikt med gældende 
arealanvendelse i området.  
 
-naturressourcernes 
relative rigdom, kvalitet 
og 
regenereringskapacitet i 
området 
 
 
X 
Det vurderes, at der ikke er naturressourcer 
i området, som vil blive væsentligt negativt 
påvirket af projektet. I den forbindelse er 
det tillagt vægt, at der er tale om 
videreførelse af sediment, som er ophobet i 
forbindelse med et havneanlægs 
tilstedeværelse.  
 
- det naturlige miljøs 
bæreevne med særlig 
opmærksomhed på 
følgende områder: 
 
 
 
a) vådområder 
   
 
 
Ikke relevant 
b) kystområder  
 
 
X 
Bypass-området er beliggende ca. 30 min 
sejlads fra Haverslev Havn sejlrende, på 
søterritoriet.  
 
c) bjerg- og 
skovområder  
 
 
 
Ikke relevant 
d) reservater og 
naturparker  
 
 
X 
Bypassområdet ligger i Nibe- og Gjøl 
Bredning Vildtreservat, et reservat for 
trækfugle. I dette område er det forbudt at 
udøve jagt eller på anden måde forårsage 
skade på, indfange eller forjage pattedyr og 
fugle.  

 
 
22 
Det forventes, at projektet ikke vil have en 
væsentlig indvirkning på Nibe- og Gjøl 
Bredning Vildtreservat, da de forventede 
påvirkninger vurderes at være minimale og 
vil være lokale og kortvarige. Projektet vil 
ikke involvere indfangning eller forjagelse 
af pattedyr og fugle; dog kan disse 
midlertidigt blive fortrængt fra 
projektområdet under  
oprensning og bypass. Det er dog forventet, 
at de vil vende tilbage til området, når 
projektet er gennemført.  
e) områder, der er 
registreret eller fredet 
ved national lovgivning; 
særligt beskyttede 
områder udpeget af 
medlemsstater i henhold 
til direktiv 79/409/EØF 
og 92/43/ EØF  
 
 
X 
Projektet er beliggende i det marine Natura 
2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær 
Ådal og Sønderup Ådal.  
Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke 
vil medføre en væsentlig påvirkning  
af Natura 2000-området. Kystdirektoratet 
vurderer således at der ikke vil ske en 
væsentlig forringelse af naturtyper og 
levesteder eller at projektet i øvrigt vil 
medføre forstyrrelser, der har betydelige 
konsekvenser for de arter, som området er 
udpeget for. Kystdirektoratet vurderer 
derfor, at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering for projektet. 
Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. 
projektets begrænsede omfang, placering og 
karakter.  
Kystdirektoratet vurderer videre, at 
projektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige 
udbredelsesområde for bilag IV arten 
odder, samt påvirke arten på individniveau. 
Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at 
bypassområdet ikke udgør egnede yngle- 
eller rasteområder, bypass-aktivitetens 
begrænsede omfang og varighed, samt at 
arbejdet ikke medfører impulsstøj.  
f) områder, hvor de i 
fællesskabslovgivningen 
fastsatte 
miljøkvalitetsnormer 
allerede er overskredet  
 
X 
Projektet vurderes ikke at have væsentlig 
indvirkning på miljøkvaliteten i området i 
forhold til eksisterende forhold. Dette 
vurderes bl.a. på baggrund af, at det 
ansøgte projekt ikke medfører væsentlig 
forøget anvendelse.  

 
 
23 
 
g) tætbefolkede områder  
 
 
X 
Bypass-aktiviteten foregår i et område hvor 
der i forvejen er en del skibstrafik. Det 
vurderes på baggrund heraf, at projektet 
ikke vil medføre øgede støjgener, eller 
øvrige gener.  
 
h) vigtige landskaber set 
ud fra et historisk, 
kulturelt eller 
arkæologisk synspunkt. 
 
X 
Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft 
bemærkninger til det påtænkte arbejde.