Kystpraksis Søterritoriet Morsø Kommune
Tilladelse til moleforstærkning Ejerslev Havn, Morsø Kommune
Sagen kort
Morsø Kommune søgte om tilladelse til at forstærke to jordmoler i Ejerslev Havn på Limfjorden: en stenmole til sikring af østmolen (30 m og 51 m) og en forlængelse af stensætningen langs sydmolen (100 m), udført fra land med jordfyld, geotekstil og sten. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår om bl.a. færdigmelding, vedligeholdelse og fjernelse, og afgjorde samtidig, at der hverken skal udarbejdes en Natura 2000-konsekvensvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering. Direktoratet lagde vægt på, at formålet er at sikre havnens værker mod bølgepåvirkning og erosion, at projektet ikke ændrer strøm- eller bølgeforhold, at der er tale om genopbygning af eksisterende dæmninger i en eksisterende havn, samt at høringssvarene ikke gav anledning til indsigelser. Arbejdet udføres fra land med minimal undervandsstøj og ophvirvling, og derfor vurderedes det ikke at påvirke Natura 2000-området, ynglende terner eller bilag IV-arten odder væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
- Andet
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlæg eller anlægsmetoder kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning, og der skal sendes færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystzoneforvaltning
J.nr. 2025 - [postnr by]. [..]
Den 5. februar [postnr by]
Sendt på mail til: [navn]
[email]
Tilladelse til moleforstærkning Ejerslev Havn, Morsø Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til forstærkning af 2 moler ved Ejerslev Havn i Morsø Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Lovgrundlag
Etablering af molekonstruktioner på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af moleforstærkningerne, herefter kaldet anlægget, skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlæggene eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler i mod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. lagt vægt de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at sikre lystbådehavnens værker mod fremtidig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion. Det vurderes at moleforstærkningen ikke medfører ændrede strøm- eller bølgeforhold eller forhold nedstrøms molerne, da projektet udføres på inderside af jordvolden i lagunen samt langs kysten. Projekterne ligger i oplandet til Limfjorden i et område, der i Vandområdeplan 2021-2027 er målsat ”god økologisk tilstand”. Limfjorden er aktuelt vurderet til "ringe til dårlig økologisk tilstand". Den primære årsag til den manglende målopfyldelse på lavt vand skyldes næringsstofbelastning. Den fastsatte målsætning er at opnå "god økologisk og kemisk tilstand" i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv. Det er Kystdirektoratets vurdering, at moleprojekterne kun medfører en lokal fysisk påvirkning på en begrænset del af kyststrækningen og dermed ikke, hverken i sig selv eller i forbindelse med andre projekter, vil være til hinder for opfyldelsen af de fastsatte miljømål. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at projektet ikke medfører produktion af affald eller risiko for forurening, da der alene er tale om genopbygning og forstærkning af eksisterende jorddæmninger. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at forstærke de omtalte moler, jf. projektbeskrivelse, ved Ejerslev Havn i Morsø Kommune.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Inden for habitatområde nr. 16 og fuglebeskyttelsesområde nr. 12.
Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 16 er følgende:
Udpegningsgrundlaf for fuglebeskyttelsesområde nr. 12 er følgende:
Af marine naturtyper på udpegningsgrundlaget er sandbanke, lagune, rev, vadeflade og bugt, hvor naturtypen bugt ligger op til projektarealet. Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering der konkluderer at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen bugt. Dette begrundes med at der vil være minimal ophvirvling af sediment da projektet udføres fra land. Af marine arter på udpegningsgrundlaget er odder og spættet sæl. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arterne. Dette begrundes i at arbejdet udføres fra land, hvorfor der i forbindelse med arbejdet vil opleves minimal undervandsstøj. Desuden besejles området og oplever en grad af støj fra sejlads, hvorfor projektarealet ikke vurderes at være attraktiv for arterne. Projektarealet er desuden beliggende i fuglebeskyttelsesområde nr. 12. Dværgterne og havterne er ynglende fuglearter på udpegningsgrundlaget her. Projektet vurderes ikke at få en væsentlig negativ betydning for dværg- og havterner da nærmeste yngleområde for arterne ligger 4,5 km nord for projektarealet. Der er kendskab til bilag IV arten odder i Limfjorden. Marine pattedyr, som befinder sig i projektområdet, kan potentielt blive fortrængt fra et område som følge af undervandsstøj og tilstedeværelsen af anlægsmaskiner og fartøjer. Nærmeste odder er observeret i Dråby Vig som ligger ca. 9 km syd for projektarealet. Da projektet udføres fra land og medfører minimal undervandsstøj vurderes projektet ikke at påvirke bilag IV arten odder væsentligt. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at anlæggelsen af stenmoler ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten odder. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, ansøgers konsekvensvurdering og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets karakter og begrænsede omfang samt placering i forbindelse med en eksisterende havn.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering bekendtgørelse af lov om af projekter, der er omfattet af miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at anlægsarbejdet kan gennemføres fra land og uden at medføre gener for naboer. Konstruktionsmaterialer udgøres af sten og almindelige materialer der ikke medfører risiko for større affaldsproduktion eller forurening. Desuden er det vægtet, at projektet udføres i eksisterende lystbådehavn. Det vurderes af ansøger at projektet kan udfører i løbet af 8 uger. Nærområdet vil kunne opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet, men arbejdet i sin helhed forventes ikke at forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. Den minimale og lokale ophvirvling af bundsediment der kan finde sted i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes ikke at kunne påvirke fauna og flora på en væsentlig negativ måde. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af stenmole til sikring og forstærkning af Østmolen (30 m + 51 m) Desuden omfatter tilladelsen forlængelse af stensætningen langs Sydmolen (100 m).
Anlægget etableres ved at tilkøre jordfyld på lastbil der udlægges med en gravemaskine, tildække med geotekstil, grabsten og dæksten, der ligeledes tilkøres på lastbiler og udlægges med gravemaskine. Projektet forventes at kunne udføres på 8 uger. Grunden hvorpå arbejdet skal udføres, ejes af Morsø Kommune.
For yderlig information henvises til ansøgningsmaterialet.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Moesgaards Museum, Morsø Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening og Foreningen af Danske Digelag, Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 10. december 2024 bl.a. følgende:
” Den ansøgte forstærkning af Ejerslev Havns værker giver ikke anledning til indsigelser” (..).
Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø skrev den 20. januar 2025 bl.a. følgende:
”(…) Efter modtagelse af din henvendelse har denne været sendt i intern høring ved berørte enheder. Disse enheder er nu vendt retur med bemærkningen om at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ingen bemærkninger har til det ansøgte.”.
Fiskeristyrelsen skrev den 27. november 2024 følgende:
” Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og vi har ikke bemærkninger til projektet.”.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 16. december 2024 følgende:
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; forstærkning af Ejerslev Havns værker.”.
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring, ingen af høringssvarene gav anledning til yderligere bemærkninger.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystzoneforvaltning
[telefon]
[email]
Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaards Museum, Morsø Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1 - VVM screeningsskema
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Det samlede projekt omfatter forstærkning af jordmoler der udgør en del af Ejerslev lystbådehavns moleværker. Arbejdet udføres fra land ved at tilkøre rent jordfyld på lastbil og udlægge med gravemaskine. Jordfyldet tildækkes med geotekstil og herefter tilkøres grab- og dæksten på lastbil og udlægges med gravemaskine. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på at moleforstærkningen etableres i en lystbådehavn og indenfor havnens dækkende værker.. |
| Kumulation med andre projekter | Nej | KDI har ikke kendskab til igangværende projekter i området. |
| Anvendelse af naturressourcer | Nej | Der benyttes således almindelige materialer til havnekonstruktionsanlæg og der benyttes ikke knappe ressourcer. |
| Affaldsproduktion | Nej | Der forventes ingen affaldsproduktion. |
| Forurening og gener | Nej | En mindre og lokal ophvirvling af sediment inde i havnen kan ikke udelukkes i forbindelse med anlæg af jordfyld og sten. Spredning af sedimentet i forbindelse med etableringen af stenmolerne vil være lokal og vurderes ikke at påvirke naturressourcer i området. Det vurderes at området kortvarigt vil opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet, men at arbejdet i sin helhed ikke vil forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. |
| Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier | Nej | Anlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med de normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde. |
| 2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Projektet udføres i havneområde |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Det vurderes ikke at der er naturressourcer i området, som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet. |
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a) vådområder | – | Ikke relevant |
| b) kystområder | Nej | Projektet udføres i Ejerslev Havn |
| c) bjerg- og skovområder | – | Ikke relevant |
| d) reservater og naturparker | Nej | I Natura 2000-område nr. 16 som projektområdet er beliggende i, inkluderer flere fuglebeskyttelsesområder. Projektarealet ligger således i Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og de udpegede fuglearter hav- og dværgterne har yngleplads 4,5 km herfra. Desuden er område udpeget for trækfuglene kortnæbbet gås, lysbuget knortegår, hvinand samt toppet skallesluger Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ betydning på fuglebeskyttelsesområderne, grundet projektets karakter, samt at området i forvejen oplever en del sejlads. Projektet udføres i Natura 2000- område nr. 16, |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | Nej | Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000- område nr. 16. Udpegningsgrundlaget fremgår af denne afgørelse. Der er endvidere kendskab til forekomst af bilag IV arten odder. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets karakter, begrænsede omfang og placering i havneområde. |
| f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet | Nej | Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse. |
| g) tætbefolkede områder | Nej | Ejerslev Havn er beliggende ca. 500 m fra landsbyen Ejerslev. De kortvarige støjgener i dagtid på hverdage som følge af anlægsarbejdet vurderes ikke at genere landsbybeboerne væsentligt. |
| h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. | Nej | Projektet vil ikke påvirke landskabet. Hverken Vikingeskibsmuseet eller Slots- og Kulturstyrelsen har haft bemærkninger til projektet i forbindelse med høringen. |
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4482 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 462.