Kystpraksis Søterritoriet Faaborg-Midtfyn Kommune
Tilladelse til styret underboring Avernakø, Fåborg-Midtfyn Kommune
Sagen kort
Et fibernetselskab søgte om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til en styret underboring på søterritoriet ved Avernakø i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor et tomrør på 110 mm med et lyslederkabel placeres 1-2 m under havbunden. Boremaskinen placeres på land. Kystdirektoratet gav tilladelse på en række vilkår om bl.a. underretning, færdigmelding, vedligeholdelse og eventuel fjernelse. Direktoratet lagde vægt på, at formålet er en bedre internetforbindelse til øen, og at arbejdet foregår under havbunden uden indgreb i den. Ansøgers redegørelse for et eventuelt blow-out med bentonit blev anset for tilstrækkelig, og direktoratet vurderede, at projektet ikke hindrer målopfyldelse efter vandområdeplanen. På grund af projektets begrænsede omfang vurderede direktoratet desuden, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav eller bilag IV-arten marsvin, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Virksomhed
- Lovgrundlag
- Andet
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Boringen skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ledningsejer skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Reparationer skal meddeles, og ændringer af position eller nedgravningsdybde skal godkendes på forhånd
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til en styret underboring mellem [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af LandSyd. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af understyrede boringer på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:
- 1. Udformningen og etableringen af boringen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Ledningsejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
7. Ved eventuelle senere reparationer af ledningen skal Beredskabsstyrelsen samt Kystdirektoratet underrettes efter gældende regler.
8. Såfremt en reparation foranlediger ændring af rørledningens position eller nedgravningsdybde, skal disse ændringer forud for arbejdets udførelse godkendes af Kystdirektoratet. Ajourførte detailtegninger og positionsbestemmelser sendes til Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen og Geodatastyrelsen.
- 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) dokumentation for reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på at det er en forudsætning for tilladelsen, at der opnås samtykke fra kabelejere af eksisterende kabler på havbunden indenfor 200 meter af den projekterede kabelføring. Der er indhentet samtykke fra ejeren af de to matrikler fra hvilke kabelføringen starter og slutter.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med høringen har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gjort opmærksom på, at der i ansøgningsmaterialet mangler en konkret redegørelse og vurdering af de potentielle direkte og indirekte påvirkninger fra eventuelle blow-out. Ligeledes mangler der en vurdering ift. frigivelse af kvælstof som følge af eventuelle blow-out. Ved partshøringen er ansøger kommet med følgende bemærkninger:
(…)”Ved udførelsen af en underboring pumpes der boremudder (såkaldt bentonit) ind i borehullet. Boremudderet er ikke under et højt tryk da det kun skal sikre at borehullet ikke falder sammen. Et blow-out kan forsages af tør jordbund der sprækker, eller at borehovedet rammer en stor sten, der så danner revner i jordbunden hvorved bore-mudderet finder den letteste vej ud. Når dette sker, ses der et trykfald på manometeret på boremaskinen, og føreren stopper boringen og lukker for bentonitten øjeblikkeligt. Derefter køres borestængerne retur til start og der forsøges igen med en ny boring i en anden dybde eller med et retningsskifte. Blow-out kan ikke udelukkes. Erfaringsmæssigt sker det dog sjældent, kun ca. ved 1 ud af 100 boringer. Ved et blow-out udledes der erfaringsmæssigt mellem 0,1 og 1,0 m3 boremudder. Evt. sedimentspredning ifm. et blow- out er derfor kun meget lokal. Bentonit er en meget fed plastisk lerart der er miljøgodkendt og ikke indeholder næringsstoffer. Datablad for bentonit er tidligere fremsendt ifm. nærværende ansøgning.”
Det er Kystdirektoratets vurdering, at ansøger har redegjort for de påvirkninger der vil være ved et eventuelt blow-out. Yderligere begrundelse fra ansøger findes i afsnittet Sagsgennemgang.
Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand ringe for projektområdet, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at en styret underboring ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand, idet der er tale om en boring under havbunden og uden fysisk påvirkning på sedimenter. Der vil således ikke ske ophvirvling af sediment. I forbindelse med et eventuelt blow-out med frigivelse af mindre mængder bentonit til følge, vil næringsstofbalancen ikke blive påvirket idet bentonit er en naturligt forekommende lerart uden indhold af næringsstoffer. Den understyrede boring vil ikke forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer.
Borearbejdet foregår i den generelle anvendelseszone G50 i Danmarks
Havplan. Formålet med den generelle anvendelseszone er at sikre, at der inden for området er mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse. Det vurderes, at den ansøgte understyrede boring ikke er i strid med intensionerne med den fremlagte Havplan. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at modernisere infrastrukturen på Avernakø i form af en bedre internetforbindelse. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægsarbejdet foregår udelukkende under havbunden og uden indgreb heri, hvorfor projektet ikke vurderes at påvirke områdets miljø negativt eller at påvirke områdets øvrige anvendelse. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til en styret underboring mellem de to matrikler.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Det nærmeste marine Natura 2000-område er nr. 127 ”Det Sydfynske Øhav”, beliggende 2,8 km øst for det ansøgte. Der er desuden kendskab til bilag IV arten marsvin. Udpegningsgrundlaget er følgende for Natura 2000 område nr. 127 er:
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at modernisere internetforbindelsen på Avernakø. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægsarbejdet ikke berører havbunden. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og at boringen ikke vil påvirke eller interagere fysisk med havbunden. Desuden er det vægtet at anlægsfasen udføres fra land og derfor ikke støjer væsentligt i havmiljøet.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter en styret underboring hvor et tomrør med en diameter på 110 mm placeres 1-2 m under eksisterende havbundskote. Tomrøret skal indeholde et lyslederkabel til datatransmission. Kablet starter og slutter i borehuller der anlægges på land. Ansøger har oplyst at Fåborg-Midtfyn Kommune søges om arbejderne der sker på land særskilt.
Anlægget etableres ved styret underboring 1-2 m under havbunden. Boremaskinen placeres på land.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vejle Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, og Geodatastyrelsen, Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Beredskabsstyrelsen skrev den 6. august 2025 bl.a. følgende:
…” Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges”....
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 27. august følgende:
” Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”.
Etablissement– og Terrænkommandoen skrev den 19. august 2025 følgende: ”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til styret underboring ved Avernakø.”
Fåborg-Midtfyns Kommune skrev den 27. august 2025 bla. følgende:
(…)”Begge områder hvor boringshullerne skal anlægges er beskyttet strandeng efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og arbejdet kræver derfor en dispensation fra bestemmelserne i loven. Faaborg-Midtfyn Kommune er indstillet på at give en dispensation til arbejdet. Men der skal oplyses dimensionerne på boringshullerne, der er nødvendige for at gennemføre boringerne i. I området umiddelbart øst for det østlige borehul er der kendskab til klokkefrø og muligvis tilstedeværelse af strandtudse. Kommunen mener dog ikke at arbejdet vil have nogen effekt på arterne eller deres yngle- og rasteområder”.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 28. august 2025 bl.a. følgende: (…)” Det følger af § 8, stk. 3 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen kan medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23). Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at der i det ansøgte materiale mangler en konkret redegørelse og vurdering af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de biologiske kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, og bunddyr. Herunder mangler der en konkret redegørelse og vurdering af de potentielle direkte og indirekte påvirkninger fra eventuelle blow-out. Ligeledes mangler der en vurdering ift. frigivelse af kvælstof som følge af eventuelle blow-out”.
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring den 1. september 2025 og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: (…) ” Ved udførelsen af en underboring pumpes der boremudder (såkaldt bentonit) ind i borehullet. Boremudderet er ikke under et højt tryk da det kun skal sikre at borehullet ikke falder sammen. Et blow-out kan forsages af tør jordbund der sprækker, eller at borehove- det rammer en stor sten, der så danner revner i jordbunden hvorved bore- mudderet finder den letteste vej ud. Når dette sker, ses det et trykfald på manometeret på boremaskinen, og føreren stopper boringen og lukker for bentonitten øjeblikkeligt. Derefter køres borestængerne retur til start og der forsøges igen med en ny boring i en anden dybde eller med et retningsskifte. At der kan ske blow-out kan ikke udelukkes. Erfaringsmæssigt sker det dog sjældent, kun ca. ved 1 ud af 100 boringer. Ved et blow-out udledes der erfaringsmæssigt mellem 0,1 og 1,0 m3 boremudder. Evt. sediment spredning ifm. et blow-out er derfor kun meget lokal. Bentonit er en meget fed plastisk lerart der er miljøgodkendt og ikke indeholder næringsstoffer. Datablad for bentonit er tidligere fremsendt ifm. nærværende ansøgning.
- (2) Fytoplankton Den potentielle påvirkning på fytoplankton i vandområdet vil dels være en hæmmet vækst, som følge af evt. sedimentspredning og deraf følgende øget turbiditet, dels en stimulering som følge af frigivelse af næringssalte. De to modsatrettede virkninger vil være midlertidige, og vil betyde at der ikke forventes væsentlig samlet påvirkning af fytoplankton. Der er derfor ikke risiko for at projektet vil påvirke muligheden for at opnå en god tilstand for kvalitetselementet fytoplankton i vandområdet.
- (3) Rodfæstede planter Da påvirkningsområdet ved underboringen og ved evt. blow-out er meget begrænset og lokalt forventes det at eventuelle rodfæstede planter igen kan etablere sig indenfor sit naturlige udbredelsesområde. Der er derfor ikke risiko for at projektet vil påvirke muligheden for at opnå en god tilstand for kvalitetselementet rodfæstede planter i vandområdet.
- (4) Bunddyr Eventuelle bunddyr i boringsområdet eller ved blow-out stedet vil lokalt blive påvirket. Påvirkningen vurderes at være meget lokal og ikke væsentlig. Projektet vurderes ikke at udgøre en risiko for muligheden for at opnå en god tilstand for kvalitetselementet bunddyr i vandområdet.
- (5) Frigivelse af kvælstof og miljøfarlige stoffer Der er ikke udført miljøprøver af sedimentet i boringsområdet, men da området befinder sig uden for havneområder, og i et område med begrænset menneskelig aktivitet, forventes sedimentet at være rent. Evt. indhold af kvalitetselementer, og evt. mængde frigivet til vandet vurderes at være meget begrænset og tilsvarende alm. baggrundsforurening. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljøfarlige
forurenende stoffer. Det vurderes at der ikke er risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer vandområdet” (…)
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig
[email]
Kopi: LandSyd, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Fåborg-Midtfyn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-40213 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 453.