Kystpraksis Strandbeskyttelse Roskilde Kommune
Dispensation til Jyllinge Kultur- og Musikfestival 2022-2024
Sagen kort
Arrangøren af en årlig lokal kultur- og musikfestival i Jyllinge søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde festivalen i august 2022 på et kommuneejet areal i Roskilde Kommune med to scener, lydtelt, boder, hoppepuder, segway-bane og parkering. Kystdirektoratet gav dispensation til festivalen i 2022 og desuden til tilsvarende arrangementer med samme placering og omfang i 2023 og 2024 på vilkår om opstilling og nedtagning inden for en uge før og efter, retablering af arealet og forbud mod terrænændringer. Direktoratet lagde vægt på, at der efter praksis ofte dispenseres til kortvarige arrangementer, at der tidligere er givet lignende dispensationer til samme festival, at arrangementet er for den brede befolkning og ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, samt afgørende vægt på, at arealet efterlades ryddeligt. Det ansøgte vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-området Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov eller bilag IV-arter væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Festivalen afholdes i august
- Udstyr som scener, telte og boder må opstilles tidligst en uge før og skal være fjernet senest en uge efter arrangementet
- Arealerne skal efter oprydning fremstå som før opstillingen
- Der må ikke foretages permanente eller midlertidige terrænændringer
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 25. maj 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til afholdelse af Jyllinge Kultur- og Musikfestival i august 2022 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Roskilde Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til afholdelse af Jylling Kultur- og Musikfestival i perioden 19.-21. august 2022. Desuden gives der med denne afgørelse dispensation til afholdelse af et tilsvarende arrangement med samme placering og omfang i 2023 og 2024.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
- Festivalen afholdes i august. Der må opstilles udstyr til festivalen som f.eks. scener, telte, boder osv. en uge før arrangementer, og det skal være fjernet senest en uge efter arrangementet er afholdt.
- Arealerne skal efter oprydningen fremstå som før opstillingen gik i gang.
- Der må ikke foretages terrænændringer, hverken permanent eller midlertidigt.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Jyllinge festival har ansøgt om dispensation til at afholde Jyllinge Kultur- og Musikfestival 2022 i perioden fredag den 19. august til søndag d. 21 august.
Naturstyrelsen meddelte den 24. juli 2014 og den 27. april 2015 dispensation til afholdelse af festivalen i hhv. 2014 og 2015. Kystdirektoratet meddelte den 15. marts 2016 dispensation til at afholde festivalen i 2016-2018, og den 12. juli 2019 dispensation til afholdelse af festivalen i 2019-2021.
Ansøger oplyser at rammerne og formatet af festivalen er de samme som ved de tidligere givne dispensationer.
I tidligere ansøgningsmateriale fremgår det, at Jyllinge Kultur- og Musikfestival er en begivenhed, der er kendetegnet ved, at den henvender sig til alle aldre. En festival hvis hovedformål er at skabe en oplevelse af samhørighed og fællesskabsfølelse i lokalområdet. Dette gennem et netværk der er samlet af så mange interessenter som muligt, lokale foreninger, sportsklubber, folkeskolen, fritidsklubber, kulturskolen, erhvervslivet etc.
Indslagene på festivalen skal være en bred vifte af musikgenrer og indslag af kulturel karakter såsom sport, kunst, dans mm., og de vil være aktiviteter i hele Jyllinge by på festivaldagene. Alt gratis for festivalgæsterne.
Kultur- og Musikfestivalen omfatter opsætning af to scener, lydtelt, diverse boder, hoppepuder, segway-bane, parkeringsplads m.m., jf. nedenstående oversigt.
3
Fig. 1. Oversigtskort over festivalpladsen. Tilsendt fra ansøger i en tidligere ansøgning.
Roskilde Kommune er ejer af arealet hvorpå festivallen holdes, og de støtter op om projektet.
En del af festivalpladsen er beliggende inden for 100 m beskyttelseszonen for et fredet fortidsminde (Kildeanlæg: Hellig Kors Kilde).
En stor del af festivalpladsen ligger inden for en kirkebyggelinje.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) ligger ca. 50 m mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets tidsbegrænsede karakter, at den ansøgte matrikel er noteret som landbrugsejendom, hvor bevoksningen i området holdes nede, samt at området i forvejen benyttes til rekreative formål. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
4
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Der er strandeng og overdrev på et stykke af matriklen ud mod kysten. Begge steder kan potentielt være levesteder for markfirben. Der er ikke registreret nogle observationer af markfirben i området, og det meste af overdrevet er indhegnet og afgræsses.
Kystdirektoratet lægger vægt på, at der er en vej mellem § 3 naturtyperne og den ønskede placering af festivalpladsen. Kystdirektoratet lægger yderligere vægt på, at størstedelen af overdrevet er indhegnet og afgræsses.
Kystdirektoratet lægger vægt på at bevoksningen på den ønskede placering af festivalpladsen holdes nede, og at området i øvrigt benyttes rekreativt af områdets besøgende.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter praksis dispenseres der ofte til arrangementer af kort varighed inden for de strandbeskyttede arealer, når disse kan afvikles uden at naturen eller landskabet påvirkes varigt af det.
Kystdirektoratet lægger i afgørelsen vægt på, at der tidligere er givet lignende dispensationer til afholdelse af Jyllinge Kultur- og Musikfestival, og at der dermed i flere år er blevet afholdt midlertidige arrangementer for den brede befolkning mod entré, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.
Kystdirektoratet lægger desuden afgørende vægt på, at arealet efterlades i ryddeliggjort stand som fastsat i vilkåret for afgørelsen.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til afholdelse af Jyllinge Kultur- og Musikfestival i 2022-2024.
5
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Roskilde kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email] Friluftsrådet centralt; [email] Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-18988-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4281.