Kystpraksis Strandbeskyttelse Stevns Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af bålhytte med ny placering inden for strandbeskyttelseslinjen

Afgjort 22. marts 2022  · Journalnummer 21-03431-13  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Stevns Kommune havde tidligere fået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en lejrplads med bålhytte, tre shelters, borde-bænkesæt og bålsteder ved et naturcenter. Kommunen søgte efterfølgende om at flytte den 49 m² store, åbne bålhytte i sortmalet træ tættere på indgangen til området og parkeringspladsen, oven på et eksisterende picnicområde med belægning. Kystdirektoratet gav dispensation og fandt fortsat, at der var tale om et særligt tilfælde, fordi faciliteterne understøtter naturcentrets undervisningsaktiviteter, og fordi bålhytten med den nye placering ligger i tilknytning til eksisterende anlæg på eksisterende belægning med begrænset synlighed. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder eller markfirben og andre bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 49 m² –

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Den 28. januar 2021 søgte I om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en bålhytte, tre shelters og tre borde-bænkesæt samt tilhørende bålsteder inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Stevns Kommune.

Den 21. januar 2022 meldte Kystdirektoratet dispensation til det tilpassede projekt.

Kystdirektoratet har den 23. februar 2022 modtaget en mail fra jer, hvor I vil høre om muligheden for at flytte bålhytten tættere på indgangen til Flagbanken. Det er denne nye placering af bålhytten der bliver behandlet i denne afgørelse.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Denne afgørelse erstatter den del af afgørelsen af 12. januar 2022 og med j. nr. 21/03431-8 der vedr. bålhytten.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Matriklerne er ejet af Stevns Kommune og området er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte og orange streger markerer de vejledende matrikelskel.

Stevns Kommune har i samarbejde med Stevns Naturcenter ønsket at etablere en lejerplads bestående af en bålhytte, tre shelters og tre borde-bænkesæt samt tilhørende bålsteder i området på Flagbanken.

Dette projekt meddelte Kystdirektoratet dispensation til den 12. januar 2022 (j.nr. 21/03431-8).

Den 23. februar 2022 modtog Kystdirektoratet en mail fra ansøger der ville høre om muligheden for at flytte bålhytten tættere på indgangen og parkeringspladsen,

3 oven på eksisterende picnic område, hvor der i forvejen er belægning. På fig. 2 ses den oprindelige dispenseret placering til bålhytten og på fig. 3 ses den nye ansøgte placering af bålhytten.

Fig. 2. Plantegning med den oprindelig ansłgte placering af bålhytten, der er givet dispensation til.

Fig. 3. Plantegning med bålhyttens nye ansłgte placering.

4

Den ønskede bålhytte vil blive udført i træ, der bliver malet sort, og taget vil blive beklædt med sort tagpapa. Den 49m2 store bålhytte vil have en længde på 890 cm og en bredde på 543 cm og vil blive opført uden sider. Bålstedet vil blive etableret i en bålkasse. Se fig. 4.

Fig. 4. Billeder fra ansłgningsmaterialet af den łnskede bålhytte.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 206, Stevns Rev) ligger ca. 90 m mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 206.

Natura 2000-område (nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund) som ligger ca. 23,7 km mod sydvest, er det nærmeste Natura2000- område med et fuglebeskyttelsesområde. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 147 og fuglebeskyttelsesområde nr. 84 og 89. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 22.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projekts karakter uden for det nærliggende marine natura 2000-område samt at område i forvejen er præget af friluftsaktiviteter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som

5 området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV -arter

På DOFbasen2 er der foretaget enkelte observationer af markfirben på lokaliteten ”Mandehoved” i 2008 og 2021. Lokaliteten ”Mandehoved” dækker et større område, hvor det ansøgte ligger i dette område. Derudover er der langs hele Stevns Klint registreret markfirben flere steder. Kystdirektoratet finder, at det ansøgte ikke vil påvirke markfirbenets bestandsstørrelse eller dens økologisk funktionalitet negativt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets lokale karakter, at det ansøgte placeres uden for beskyttet natur, og at området i forvejen er præget af en del menneskelige forstyrrelser, da området i dag anvendes rekreativt, som naturcenter og lejrplads. Det ansøgte vurderes derfor til ikke at forårsage en væsentlig øget forstyrrelse i området.

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for andre bilag IV- arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har ved den oprindelige ansøgning vurderet, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til lejerpladsen. I den forbindelse lagde Kystdirektoratet vægt på, at der var tale om faciliteter der skulle understøtte aktiviteterne ved Stevns naturcentret/-skolen og muliggøre undervisningsforløb for bl.a. skoleklasser, hvilket stiller krav om anlæg af en vis størrelse. Hertil kom, at anlægget efter direktoratets vurdering er placeret under hensyntagen til den omgivende natur, i tilknytning til eksisterende anlæg, samt at synligheden vil være begrænset.

Kystdirektoratet finder fortsat, at bålhytten med den nye placering, vil blive placeret i tilknytning til eksisterende anlæg, herunder indgangen til flagbanken samt parkeringspladsen. Derudover ligger Kystdirektoratet vægt på, at bålhytten ønskes placeret oven på eksisterende belægning i et område, der i dag er udlagt til picnicområde, samt at synligheden vil være begrænset.

Kystdirektoratet finder på dette grundlag, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til den ønskede placering af bålhytten.

2 https://dofbasen.dk/ - Dansk Ornitologisk Forenings database for observationer

6

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af bålhytte med den nye placering tættere på parkeringspladsen.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Stevns Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Stevns, [email]
  • Friluftsrådet centralt, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Østsjælland [email] x
  • Dansk Ornitologisk Forening, Stevns, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 206, Stevns Rev og Natura 2000 -område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstł Fjord og Grłnsund

(fra Natura 2000

-planen 20 22-27)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-03431-13 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4165.