Kystpraksis Strandbeskyttelse Helsingør Kommune
Dispensation til anlæg af P-plads samt ændret anvendelse af bolig til børnehave
Sagen kort
Naturstyrelsen søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at ændre anvendelsen af en bolig i en bynær statsskov ved Espergærde i Helsingør Kommune til skovbørnehave for op til 30 børn inden for de eksisterende bygningsrammer samt til at anlægge en parkeringsplads til 10-12 biler og en vendeplads. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet fandt, at børnehaven kan medføre en øget belastning af området, men lagde vægt på, at en stor del af aktiviteten vil foregå på havearealet, og at de tilgrænsende skovarealer er bynære og i forvejen rekreativt udnyttede. Parkeringen blev anset som en naturlig følge af børnehaven, placeres i tilknytning til et rensningsanlæg og kan også bruges af skovgæster og dermed tjene et rekreativt formål.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Stat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
AndetAnvendelsesændring
Praksisflag
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til anlæg af P-plads samt ændret anvendelse af bolig til børnehave inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Helsingør Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til ændret anvendelse af boligen til skovbørnehave samt til etablering af 10-12 parkeringspladser samt en vendeplads for biler på det i redegørelsen viste areal.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Naturstyrelsen, Nordsjællands ejendom [adresse], har 2 af bygningerne siden omkring år 2000 været anvendt til udeskole for den nærliggende Grydemose Skole.
Ejendommens bolig og have ønskes nu anvendt til skovbørnehave for op til 30 børn inden for de eksisterende bygningsrammer, og der forventes ikke behov for udvendige ændringer af bygningsmassen.
Der vil endvidere være behov for etablering af en parkeringsplads for op til 10-12 biler samt en vendeplads hvor børnene kan sættes af så man undgår kørsel op til huset. Parkeringen skal betjene personale og besøgende til skovbørnehaven samt det øvrige publikum i Egebæksvang Skov. Pladsen placeres ud for Helsingør Forsynings Rensningsanlæg på det sydligste af den kommende skobørnehaves haveareal.
Parkering- og vendepladsen udformes efter en nærmere planlægning, og kan anlægges inden for det nedenfor viste område.
Areal hvor der kan indrettes parkering og vendeplads
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2,3 km mod nordvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det
3 ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Ændret anvendelse af en bygning uden ændring af bygningens ydre fremtræden, og uden den ændrede anvendelse er mere belastende for naturen, kræver ikke dispensation.
Kystdirektoratet finder umiddelbart, at en børnehave med op til 30 børn kan medføre en øget belastning af området, men finder ikke efter en konkret vurdering, at dette taler imod en dispensation.
Kystdirektoratet har herved lagt vægt på, at en stor del af den afledte aktivitet i området, vil ske inden for havearealet samt at de tilgrænsende skovarealer, der er bynære og i forvejen rekreativt udnyttede.
Kystdirektoratet finder endvidere at der som en naturlig følge af etableringen af skovbørnehaven kan indrettes parkering mv. på det ansøgte areal, der er placeret i tilknytning til rensningsanlægget. Det bemærkes, at parkeringen endvidere vil kunne anvendes at skovgæsterne, og således også tjene et rekreativt formål.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ændrede anvendelse af boligen til skovbørnehave, samt til indretning af parkerings- og vendeplads inden for det i redegørelsen viste område.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
4
Afgørelsen er også sendt til:
Helsingør Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
5
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
6
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-19171-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4074.