Kystpraksis Strandbeskyttelse Ærø Kommune
Dispensation til ændring af tagdækning, taghældning samt kviste
Sagen kort
En rådgiver søgte på vegne af ejeren af en landbrugsejendom i Ærø Kommune om dispensation til at skifte tagdækningen på tre bygninger fra stål, betontagsten og eternit til stråtag. Ejendommen ligger i den udvidede strandbeskyttelseszone ca. 110 m fra kysten. Ansøgningen omfattede også øget taghældning på én bygning og ombygning af fire eksisterende kviste fra firkantet til rund form. Kystdirektoratet fandt, at tagudskiftningen ikke var omfattet af undtagelsen i § 15a, fordi strå er væsentligt tykkere og kræver øget hældning, men gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at stråtag patinerer til en afdæmpet tone, at bebyggelsen vil fremstå ensartet, og at den øgede hældning giver mulighed for bedre isolering. Det lagde også vægt på, at runde kviste er almindelige på stråtage, og at kvistenes og vinduernes størrelse ikke øges.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 110 m
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 22. marts 2021, på vegne ejendommens ejer søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at ændre tagdækningen fra fast tag til strå, samt ændre form på fire eksisterende kviste i forbindelse med etablering af stråtag inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Ærø Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at ændre tag samt form på kviste, som ansøgt.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse], Marstal i Ærø Kommune. Ejendommen er landbrugsnoteret og beliggende med bygningerne indenfor den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen omtrent 110 m fra kysten.
Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De orange streger markerer de vejledende matrikelskel.
Naturstyrelsen meddelte i januar 2015 dispensation til at ændre tagmateriale (eternit til stål), udvide boligareal samt etablere kviste på boligen på ejendommen.
Kystdirektoratet har den 22. marts 2021 modtaget en ansøgning om dispensation til at etablere stråtag på tre af ejendommens fire bygninger, bygning 1, 4 og 5 på figur 2.
Bygning 1 er i dag dækket med ståltag med tagstensprofil, bygning 4 med betontagsten og bygning 5 med eternit.
På bygning 5 skal taghældningen samtidigt øges, for at sikre tilstrækkelig hældning til strå, og for at skabe plads til ekstra isolering.
De eksisterende fire kviste på bygning 1, skal konstruktionsmæssigt ændres fra firkantede til en rundere form, der passer til stråtag.
3
Figur 2, kortbilag fra ansøgning, der viser bygningerne på ejendommen
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om udskiftning af et eksisterende tag til andet materiale, uden at kapaciteten på ejendommen øges. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
4
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Udskiftning af tag, hvorved bygningshøjden ikke forøges, eller kun forøges i ubetydeligt omfang, kan ske uden dispensation jf. naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1 nr. 5.
I den konkrete sag, hvor der skiftes til et andet materiale, som er væsentligt tykkere, og på den ene bygning forudsætter øget taghældning, finder Kystdirektoratet at det ansøgte ikke er omfattet af undtagelsen men skal behandles efter dispensationsadgang i § 65b, stk. 1.
Kystdirektoratet finder, at ændringen fra fast tag til strå, ikke medfører at bygningerne vil fremtræde mere markant i kystlandskabet. Stråtag patinerer i løbet af kort tid til en mat, mørkgrå tone, som fremtræder afdæmpet i landskabet. Kystdirektoratet finder samtidigt, at det forhold at tagkonstruktionen på bygning 5 skal ændres, så taghældningen øges, er et sådant særligt tilffælde, at det kan begrunde en dispensation. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at bebyggelsen vil fremtræde ensartet efter udskiftningen af tagmaterialet, samt at der ved den øgede hældning bliver mulighed for at forbedre isoleringen.
Kystdirektoratet finder endvidere, at ombygningen fra firkantede kviste til mere runde former, der kan indbygges i stråtaget, er et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der er lagt vægt på, at kviste med runde former er almindelige på stråtage, samt at størrelse på kvistene, herunder vinduer, ikke øges ved ændringen.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til ændring af materiale på taget, øget taghældning samt til ombygning af kviste, som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
5
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet; Kreds Sydfyn, [email] Dansk Ornitologisk Forening Ærø, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-09444-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4060.