Kystpraksis Strandbeskyttelse Stevns Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Afgørelse om læskure samt ændret anvendelse af driftsbygning

Afgjort 29. marts 2022  · Journalnummer 22-17250-2  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejeren af en økologisk landbrugsejendom i landzone ved Stevns Klint i Stevns Kommune, der i sin helhed ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, søgte om dispensation til to flytbare læskure på ca. 5,25 x 5 m til fårehold samt til at indrette kontor til 2-3 personer og lager/arkiv i en overflødiggjort driftsbygning. Kystdirektoratet gav dispensation til læskurene, da hensynet til dyrevelfærd og driften udgør en særlig begrundelse, og placeringen nær gården er landskabeligt acceptabel, på vilkår om, at læskurene fjernes, hvis græsningen ophører. Om kontoret fandt direktoratet, at den ændrede anvendelse ikke belaster kystlandskabet, da brugen er begrænset til få personer et par dage om ugen, der ikke sker ydre ændringer, og bygningen er overflødiggjort, så der ikke opstår yderligere bebyggelse.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Zone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetAnvendelsesændring

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Læskurene skal fjernes umiddelbart, hvis græsningen ophører
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse om læskure samt ændret anvendelse af driftsbygning inden for strandbeskyttelseslinjen på landbrugsejendommen [matrikel], [adresse], Stevns Kommune

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til læskure inden for strandbeskyttelseslinjen samt til ændret anvendelse af overflødiggjort driftsbyg- ning til kontor på landbrugsejendommen [matrikel], [adresse], Stevns Kommune.

Afgørelse

Retlig afgørelse

Kystdirektoratet finder, at den i redegørelsen beskrevne ændrede anvendelse af en overflødiggjort driftsbygning til kontor ikke er en dispensationskrævende ændret anvendelse, og derfor umiddelbart tilladt jf. beskrivelsen i redegørelsen for sagen.

Dispensation

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. i vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som landbrugsejendom. Ejendommen har et areal på ca. 10,4 ha, der er omlagt til økologisk drift, og som drives sådan. Ejendommen er i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelses- linjen og går helt ud til kystskrænten - Stevns Klint. De ”reelle” landbrugsarealer – ud over bebyggelse samt mindre bevoksninger, udgør ca. 9 ha, og der er ikke registreret beskyttede naturtyper på ejendommen.

Den nuværende ejer overtog ejendommen 23. maj.2019, og ejendommens fremtidige drift – og bygningernes arealer - baseres på et dyrehold afpasset efter ejendommen tilliggende og forpagtning af ca. 7 ha naboareal.

Ved afgørelsen af 17. marts 2022 blev den ny bebyggelsens placering og udformning endelig godkendt.

I forbindelse med dyreholdet ønskes mulighed for placering af to læskure somt etablering af kontor/lager i overflødiggjort driftsbygning jf. redegørelsen nedenfor.

Læskure

Ansøger anfører:

Hermed ansøgning om opsætning af 2 stk. læskurer til brug for vores dyr i den periode, hvor de ikke alle kan komme retur til stalden grundet vædderlam og gimmere.

I forbindelse med perioden op til slagtning ca. 1-2 måneder før slagtning skal dyrene holdes adskilt på hver sin fold i vædderlam og gimmere for at undgå indavl.

Af den årsag ønsker vi mulighed for opsætning af 2 stk. læskurer (se vedlagte foto fra CN Agro). Læskurene tænkes placeret så tæt på vores gård, altså i den nord-vest lige del af vores marker. Dette er også med størst afstand til kysten.

3

Læskurene er opbygget med en galvaniseret jern ramme og beklædt med træ. Leverandøren kunne evt. være CN Agro som producere den i forskellige størrelser. Den tænkte størrelse vi kunne anvende har følgende dimensioner:

Bredde: 5,25 m Dybde: 5,00 m Sidehøjde: 2,25 m De kan nemt flyttes fra fold til fold i et par løftekroge med frontlæsseren på traktoren.

Ændret anvendelse af overflødig bygning

Ved samme lejlighed vi jeg ligeledes spørge om mulighed for at indrette kontorer til 2-3 personer, samt lager/arkiv i overflødiggjort landbrugsbygning. Det er bygning B2 på tegningen.

4

Der vil ikke blive øget trafiktryk til og fra gården, da kontorerne kun vil blive brugt 1-2 dage om ugen.

Lageret/arkivet er tiltænkt til opbevaring af mine firmaers regnskaber/doku- mentation samt diverse. Ca. 125 m2.

Der er på ingen måde tale om kørsel med store køretøjer.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 206 – Stevns Rev) er et marint område, der omfatter havet umiddelbart ud for kysten. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke det marine Natura 2000-område. Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter, samt at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Læskure

Læskurene opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse og kræver derfor dispensation efter § 65b, stk. 1.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at de hensyn til dyrevelfærd samt de driftsmæssige hensyn, som er målet medopførelsen af læskurene, udgør en særlig begrundelse for at meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, til at opføre de to ansøgte læskure.

Kystdirektoratet finder at den ansøgte placering er landskabeligt acceptable. Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til de ansøgte læskure. Læskur skal fjernes umiddelbart hvis græsningen ophører.

Indretning af kontor i overflødig driftsbygning

Det er Kystdirektoratets vurdering, at en ændret anvendelse af en del af en driftsbygning til kontor ikke ses at medføre nogen øget belastning af kystlandskabet, idet der er forudsat en begrænset anvendelse til alene at omfatte 2-3 personer et par dage om ugen. Endvidere sker ingen ydre ændringer af bygningen.

Der lægges endvidere til grund, at den omhandlede driftsbygning, hvori kontor indrettes må anses for at være en overflødiggjort bygning. Den ændrede anvendelse vil således ikke medføre yderligere bebyggelse på ejendommen.

5

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til den ændrede anvendelse af driftsbygningen.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Stevns Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Stevns, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Østsjælland [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Stevns, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-17250-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3848.