Kystpraksis Strandbeskyttelse Langeland Kommune
Tilladelse til placering og udformning af bolig og driftsbygning
Sagen kort
Ejeren af en mindre landbrugsejendom på vestsiden af Langeland i Langeland Kommune søgte via en arkitekt om at nedrive den eksisterende bebyggelse fra 1923 og genopføre en bolig på ca. 205 m², en garage på 61 m², en overdækning på 17 m² og et maskinhus på 200 m² inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseszone, ca. 25 m fra kysten. Projektet blev ændret efter vejledning fra direktoratet om boligens størrelse og ydre fremtræden. Kystdirektoratet gav tilladelse efter undtagelsesbestemmelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, da byggeriet blev anset for nødvendigt for driften, og da en bolig på omkring 200 m² med udhuse dækker et nutidigt behov. Direktoratet lagde vægt på, at bebyggelsen genopføres på samme sted som den eksisterende, i en samlet reduceret størrelse, og at boligens grundform som længehus med 40 graders saddeltag og sort tagpap fremtræder passende til den meget kystnære placering. Natura 2000-området og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 25 m
- Bygningen er fra
- 1923
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 89 m² | 205 m² | +116 m² (+130 %) |
| |||
| Højde | – | 6,6 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 17. juli 2020, på vegne af ejendommens ejer, søgt om tilladelse til at genopføre bolig og driftsbygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune. Ansøgningen er den 12. oktober 2021 ændret til det projekt, der behandles nedenstående.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6 til, efter nedrivning af eksisterende bebyggelse, at genopføre bolig og driftsbygning med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen.
Tilladelsen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er tilladelsen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse], helt kystnært på vestsiden af Langeland ved Lindelse, syd for Rudkøbing. Ejendommen er landbrugsnoteret, beliggende i landzone og i den oprindelige 100 m strandbeskyttelseszone omtrent 25 m fra kysten, landværts Bogøvej. Ifølge oplysninger i BBR er ejendommen på 6,9 ha. Der er et stuehus på 1923 på 74 m2 bebygget areal med 15 m2 udnyttet tagetage for et samlet boligareal på 89 m2. derudover er der et 57 m2 udhus fra 1923, en staldbygning på 170 m2, en lade på 70 m2 samt et nyere maskinhus fra 2001 på 144 m2.
Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De orange streger markerer de vejledende matrikelskel.
Ejendommens ejer har via arkitekt den 17. juli 2020 ansøgt om, efter nedrivning af den eksisterende bygningsmasse, at opføre ny bolig og driftsbygning. Der er samtidigt søgt om at udvide boligarealet til mere nutidig standard. Kystdirektoratet vejledte den 27. august 2021 ansøger til, at boligens størrelse og ydre fremtræden stod i vejen for, at der kunne meddeles tilladelse. Efter dialog mellem ansøger og direktoratet fremsendte ansøger den 12. oktober 2021 et nyt projekt til behandling.
Der er således søgt om at opføre en ny bolig på 205 m2, en ny garage på 61 m2 samt en overdækning på 17 m2. Der opføres endvidere et nyt maskinhus på 200 m2. Garagen skal anvendes til parkering af ejers private bil, men også til opbevaring af bil, trailer og andre små køretøjer til driften.
Boligen opføres med ydervægge i teglsten, som pudses/vandskures og kalkes/males til en lys eller hvid overflade. Inddækninger laves i zink og taget dækkes med tagpap med listedækning i en sort eller mørkegrå farve. Taget er saddeltag med 40 graders hældning.
3
Figur 2, plantegning, fra ansłgning
Figur 3, facader mod syd og nord, fra ansłgning
4
Figur 4, facader mod vest og łst, fra ansłgning
Figur 5, situationsplan, fra ansłgning. Bemærk at boligens form er ændret til ovenstående i figur 2.
Maskinhuset opføres som en stålrammekonstruktion med saddeltag. Kiphøjden er oplyst til omtrent 6,6 m. Facader beklædes med mørke stålplader. Taget får en hældning på 20 grader og beklædes med tagpap, eternit eller stålplade, ligeledes i en mørk nuance.
5
Figur 6, facader af nyt maskinhus, fra ansłgning
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, skal Kystdirektoratet vurdere, om byggeriet kan påvirke Natura 2000- områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område (nr. 127, Det Sydfynske Øhav). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der sker genopførelse af bygningsmassen på samme placering som de eksisterende bygninger og i en reduceret størrelse. Der således tale om opførelse af bebyggelse, på samme areal, som i dag er bebygget og vil blive ryddet ved nedrivningen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV -arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
6
Begrundelse for afgørelsen
Efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv., lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet skal godkende bygningernes størrelse i forhold til det erhvervsmæssige behov i driften, samt ydre fremtræden og beliggenhed.
Der er tale om en landbrugsejendom af begrænset størrelse beliggende indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, hvorfor Kystdirektoratet har fundet anledning til at vurdere det konkrete behov for driftsbygning og størrelse på boligen, samt især boligens ydre fremtræden. Boligen anses for en driftsmæssigt nødvendig erhvervsbygning, da landbrugsejendomme efter landbrugslovens bestemmelser skal være forsynet med en passende bolig. Der er ingen nærmere krav til hvad ”passende” er. I den konkrete sag, hvor der er tale om en mindre ejendom beliggende indenfor 100 m strandbeskyttelseslinjen, har direktoratet vurderet, at den ansøgte bolig på omtrent 200 m2 med udhusbygninger, herunder maskinhus og garage, må anses for at dække et nutidigt behov i forhold til den nuværende, erhvervsmæssige drift af ejendommen.
Kystdirektoratet finder, at boligens grundform som længehus med tilbygning, forsynet med saddeltag med 40 graders hældning og sort pap på taget, fremtræder passende til den meget kystnære placering, ligesom placeringen på samme sted som den eksisterende bebyggelse, kan godkendes.
På denne baggrund vurderer Kystdirektoratet samlet, at beliggenhed og udformning af bolig, udhus og driftsbygning er hensigtsmæssig set i forhold til kystlandskabet.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund tilladelse til at opføre bolig og driftsbygning, som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
7
Bilagsliste
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Langeland Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
- Friluftsrådet centralt, [email]
- Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] x
- Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.nævneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Det Sydfynske Øhav
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000
-område nr.
127 (fra Natura
2000 -planen 2016 -21)
11
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000
-område nr. 127 (fra basisanalysen, juni 2020)
[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04463-7 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3824.