Kystpraksis Klitfredning Holstebro Kommune
Dispensation til nedgravning af samletank
Sagen kort
En entreprenørvirksomhed søgte på vegne af ejerne om dispensation fra klitfredningen til at grave en samletank ned i forbindelse med genopførelsen af et sommerhus i et sommerhusområde i Holstebro Kommune. Projektet efterlader to synlige brønddæksler. Kystdirektoratet gav dispensation, da samletanken blev anset som nødvendig infrastruktur, og spildevandshåndtering er et anerkendelsesværdigt formål. Direktoratet lagde desuden vægt på, at gravearbejdet er begrænset og udføres på én dag uden væsentlig risiko for sandflugt, og at terrænet retableres. Det indgik også, at dækslerne placeres landværts og i tilknytning til sommerhuset i et bebygget område, så kystlandskabet ikke påvirkes væsentligt. Direktoratet vurderede, at et nærliggende Natura 2000-område ved Nissum Fjord og bilag IV-arter ikke påvirkes.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Virksomhed
- Zone
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 4. juni 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til nedgravning af samletank inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Holstebro Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Du skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
2
Redegørelse for sagen
Generelt om matriklen:
Jordstykket, [matrikel], ligger i et sommerhusområde mellem Husby og Thorsminde, vest for Ulfborg. Matriklen er omfattet af klitfredningslinjen i sin helhed, se fig. 1.
Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orange prikkede område markerer det klitfredet areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
På matriklen er et sommerhus der den 9. marts 2023 fik dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 til genopførelse (j.nr. 22/22259-11).
Samletank:
Nærværende ansøgning omhandler nedgravning af en samletank i forbindelse med opførelsen af sommerhuset i sommeren 2024. Placeringen af samletanken er vist med rød markering på fig. 2.
3
Fig. 2. Situationsplan af det nye sommerhus. Den ønskede samletank samt forbindelse til sommerhuset er markeret med rød, illustrationen er indsendt af ansøger.
Efter nedgravningen af samletanken vil der være to synlige dæksler. Typen af dæksel der ønskes anvendt er til Ø800 mm brønd, se fig. 3.
Fig. 3. Billede af den ønskede type dæksel, indsendt af ansøger.
I forhold til sandflugtsdæmpning anfører ansøger bl.a.:
”Selve arbejdet i forbindelse med gravearbejdet til samletank tager 1 dag så der når ikke at komme sandflugt.” Hertil har ansøger oplyst at der anvendes køreplader i forbindelse med genopførelsen af sommerhuset.
I forhold til retableringen af terrænet samt vegetationen efter arbejdet skriver ansøger bl.a.: ”Alt bevoksning skrabes nænsom af i arbejdsområdet og ligges til side. Når vi er færdig med at grave tanken ned vil vi stille og rolig udlægge det afgravede materiale ud igen og dermed ” skjule ” at vi har været der.”
4
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 65, Nissum Fjord) ligger ca. 115 m mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 58 og fuglebeskyttelsesområde nr. 38. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 4.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede omfang samt at terrænet retableres efter det midlertidige indgreb. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte gravearbejde på klitfredet arealer samt etableringen af de to ansøgte permanente dæksler er i strid med henholdsvis klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 og naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, hvormed disse forhold er dispensationskrævende og skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1. Dette betyder, at det ansøgte skal udgøre et særligt tilfælde for at opnå dispensation.
Kystdirektoratet anser den ansøgte samletank som nødvendig infrastruktur i forbindelse med genopførelsen af sommerhuset. Kystdirektoratet bemærker, at de to dæksler etableres landværts og i tilknytning til sommerhuset.
Kystdirektoratet vurderer, at nedgravningen af samletanken og etablering af de to dæksler indebærer gravearbejde af begrænset karakter samt har en begrænset påvirkning af kystlandskabet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at gravearbejdet i forbindelse med etableringen af samletanken foretages på én dag, hvilket ikke udgør en væsentlig risiko for sandflugt. Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at de to dæksler etableres landværts og i tilknytning til sommerhuset i
5 et bebygget sommerhusområde. På denne baggrund finder Kystdirektoratet ikke, at de to dæksler vil påvirke kystlandskabet væsentligt.
Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering, at den ansøgte samletank udgør et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at spildevandshåndtering er et anerkendelsesværdigt formål og at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod projektet.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til nedgravning af den ansøgte samletank som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Holstebro Kommune, [email] / [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, Holstebro, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Naturstyrelsen Vestjylland, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04997 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 38.