Kystpraksis Strandbeskyttelse Middelfart Kommune

Dispensation, delvist imødekommet Strandbeskyttelse

Dispensation til udvidelse af hævet terrasse samt værn i støbejern

Afgjort 25. august 2021  · Journalnummer 20-04445-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejeren af en bolig fra 1918 i landzone ud til Lillebælt i Middelfart Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udvide en eksisterende, hævet terrasse mod kysten med 10 m² i forbindelse med renovering. Terrassen skulle forsynes med værn i sortmalet støbejern som det eksisterende og eventuelt et glasværn for læ. Kystdirektoratet gav dispensation efter den lempeligere adgang for hævede terrasser i lovligt etablerede haver, da haven var etableret før 1968 og anvendelsen var opretholdt, og da udvidelsen er mindre, tilpasset boligens ydre fremtræden og ikke fremstår unødigt markant i kystlandskabet. Der blev givet afslag til glasværnet med henvisning til en restriktiv praksis, risikoen for refleksion i kystlandskabet og en uheldig præcedensvirkning.

Delvist afslag, fordi glasværnet ville kunne give refleksion i kystlandskabet og skabe en uheldig præcedens.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
50 m
Bygningen er fra
1918
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Terrasse

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 1. juli 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at udvide en eksisterende hævet terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Middelfart Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 1, jf. § 15, til den ansøgte udvidelse på 10 m2 af eksisterende, hævet terrasse samt opsætning af værn i sortmalet støbejern.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Kystdirektoratet meddeler samtidigt afslag til opsætning af glasværn.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse] ud til Lillebælt syd for Middelfart. Boligen ligger i landzone omtrent 50 m fra kysten og er konkret undtaget strandbeskyttelsen, mens arealet mellem boligen og kysten er omfattet af strandbeskyttelse, som den har været siden beskyttelsens indførelse i 1937. Boligen er opført i 1918, og arealet mellem boligen og kysten ses anvendt til have siden i hvert fald 1954.

Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Ejendommen er markeret med rød prik.

Kystdirektoratet har fra ejendommens ejer modtaget en ansøgning om dispensation til at udvide en eksisterende, hævet terrasse der ligger sammenbygget med boligen og ud mod kysten. Terrassen er hævet over terræn svarende til, at den har samme niveau som gulvet i boligens stueetage. Ejendommens ejer har ansøgt om dispensation til at udvide terrassen i forbindelse med at den eksisterende terrasse skal renoveres. Terrassen udvides med 10 m2, principielt som et kvadrat ved forlængelse af den eksisterende frem mod kysten. Terrassen mures op i fundablokke, der pudses og den eksisterende belægning føres udover udvidelsen. Terrassen forsynes med støbejernsværn, som den eksisterende samt eventuelt et glasværn i selvrensende, hærdet glas, for læ. Terrassen er hævet 1 m over terræn.

3

Figur 2, billede fra ansøgning af eksisterende terrasse

Figur 3, tegning af udvidelse af terrasse, fra ansøgningen

Af ansøgningen fremgår videre, at den eksisterende terrasse har så begrænset et omfang, at der ikke kan stå et spisebord af en størrelse, så der er siddeplads til alle i familien. Ved den ansøgte mindre udvidelse, vil der være plads til et større bord med stole. Det fremgår videre, at udvidelsen vil sikre, at regnvand effektivt kan ledes bort fra terrassen og boligen, med mindsket risiko for skader på sokkel, og øvrige bygningsdele som følge af fugt.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger umiddelbart op til ejendommens grænse mod søterritoriet. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er ansøgt om udvidelse af en eksisterende terrasse i have, udenfor området og hvor ejendommens kapacitet ikke udvides. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Der er ansøgt om udvidelse af en lovligt eksisterende hævet terrasse, der ligger sammenbygget med boligen. Formålet er forbedret afledning af regnvand fra terrassen af hensyn til boligen, men også bedre muligheder for anvendelse af terrassen til ophold, mv. Af ortofotos, mv. ses, at det er ejendommens eneste terrasse på kystsiden.

Af naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 1 fremgår, at der kan gives dispensation til hævede terrasser i tilknytning til boligen i lovligt etablerede haver. Kystdirektoratet finder, at haven er lovligt etableret forud for 1. januar 1968, da ejendommen ligger indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, samt at anvendelsen er opretholdt frem til i dag (kontinuitet). Det ansøgte er herefter omfattet af den lempeligere dispensationsadgang som ovenfor beskrevet.

5

Da der er tale om en mindre udvidelse af en eksisterende hævet terrasse, der fremstår tilpasset boligens ydre fremtræden og det ansøgte ikke medfører at terrassen fremtræder unødigt markant i kystlandskabet, meddeler Kystdirektoratet dispensation til den ansøgte udvidelse af terrasse. Den eksisterende terrasse er forsynet med sortmalet værn i støbejern, hvorfor der meddeles dispensation til, at værnet udvides til at omfatte hele terrassen, som ansøgt.

På baggrund af en restriktiv administrativ praksis, er Kystdirektoratet tilbageholdende med at meddele dispensation til værn i glas, da det kan medføre en uheldig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet, blandt andet i form af refleksion. Kystdirektoratet finder ikke, at der med ansøgningen er anført sådanne særlige forhold, der kan føre til en fravigelse af den restriktive praksis og medføre en dispensation. Risikoen for en uheldig præcedenseffekt i strid med formålet med bestemmelsen, er indgået med betydelig vægt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udvidelse af terrasse og sortmalet støbejernsværn, som ansøgt. Der meddeles samtidigt afslag til glasværn.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Middelfart Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] x
  • Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]

6

  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 112, Lillebælt

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat

  • og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000 -planerne for 2016 -21.

Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000

  • område i juni 2020.

Myndighederne sk al både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa -Kommissionen.

Udpe gningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgłrelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr.

112 (fra Natura

2000 -planen 2016 -21)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04445-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3785.