Dispensation til tilretning af tidligere dispensation til genopførsel, Aabenraa Kommune

Ansøgning

Du har den 19. april 2021 søgt om tilrettet dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til tidligere dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], [matrikel]. Aabenraa Kommune.

Den oprindelige dispensation blev givet d. 15. juli 2020 (J.nr. 20/00399-20).

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ansøgningen vedrører en beboelsesejendom med tilhørende bygninger, der i sin helhed ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje.

I den oprindelige dispensation blev der givet tilladelse til at genopføre en bolig, som vist nedenfor:

3

I den nye tilrettede ansøgning ser genopførslen således ud:

Ejers medsendte łnske om ændringer i denne ansłgning. Det ses at hłjden på byggeriet reduceres

• og at bredden forłges.

Ejer begrunder de ønskede ændringer således:

Fłlgende forhold/mål łnskes justeret:

1. Reduktion af facadehłjde på hovedhus:

Justering:

Facadehłjde, på hovedhuset, łnskes reduceret med 50 mm, fra de allerede godkendte 7000 mm til 6950 mm.

Tidligere/nuværende facadehłjde er 7150 mm.

Denne justering vil reducere facadearealet med yderligere 0.765 m2 (15,3 m x 0,05 m).

Begrundelse:

Vi arbejder på, at få en så lav facadehłjde som muligt, så den nye bygning får mindst mulig facadehłjde og dermed bliver så lidt fremtrædende som muligt.

2. Redukti on af facadehłjde på værksted:

Justering:

Facadehłjde, på værkstedsbygningen, łnskes reduceret med 100 mm, fra de allerede godkendte 3800 mm til 3700 mm.

Tidligere/nuværende facadehłjde er 7150 mm.

4

Denne justering vil reducere facadearealet yderligere med

0.52 m2 (5,2 m x 0,1 m).

Begrundelse:

Vi arbejder på, at få en så lav facadehłjde som muligt, så den nye bygning får mindst mulig facadehłjde og dermed bliver så lidt fremtrædende som muligt.

3. ˘ndring af hłjde, af vinduer i facade, på hovedhus og på værks ted:

Justering:

Vindueshłjde, for alle vinduer i hovedhus og værksted, łnskes łget med 100 mm. Den hłjde, der er godkendt i nuværende dispensation, er 2400 mm for store vinduer og 1500 mm for mindre vinduer. Ny hłjde for store vinduer łnskes at blive 2500 mm og for mindre vinduer 1600 mm.

Begrundelse:

Vi planlægger at benytte en facadeplade (Steni) der er 1200 mm bred og får at få dette mål til at passe med afstand mellem overkant af vinduer i stueetage og underkant af vinduer på 1. sal, samt mellem overka nt af vinduer på 1. sal og tagryg, med så lidt materialesplid som muligt, og så det ser pænest muligt ud, łnskes denne ændring.

4. ˘ndring af brede, af værksted:

Justering:

Østlige facadebrede (mod vandet) og dermed også den vestlige facadebrede (væk fra vandet), på værkstedsbygningen, łnskes łget med 200 mm, mod syd, fra de allerede godkendte 5200 mm til 5400 mm.

Denne justering vil łge facadearealet med 0,74 m2 (3,7 m x 0,2 m).

Begrundelse:

Vi arbejder overalt på facaden (både hovedhus og værksted) med en sektionsbrede på 900 mm, mod łst og vest. Med en brede på værkstedet på 5400 mm, går dette lige op med 5400 mm (5,4 / 0,9 = 6 sektioner).

Med reduktionen af hłjden for hovedhus og værksted, som nævnt ovenfor, på samlet 1,285 m2, vil denne forłgelse stad igvæk være mindre, end det der nu łnskes justeret med.

Vi łnsker også, at den sydlige facade af garage og værkstedsbygning flugter, som også vil passe hvis denne justering godkendes.

5. ˘ndring af dybde, af hovedhus:

Justering:

Nordlige og sydlige facadebred e, på hovedhus, łnskes łget med 100 mm, fra de allerede godkendte 8300 mm til 8400 mm. Med andre ord, dybden af hovedhuset łnskes 100 mm stłrre.

Denne justering vil IKKE łge facadearealet mod łst (mod vandet).

Denne justering vil IKKE flytte facaden mod łs t, tættere på vandet, da justeringen foretages mod vest (væk fra kysten).

5

Begrundelse:

Vi arbejder overalt på facaden (både hovedhus og værksted) med en sektionsbrede på 1200 mm, mod nord og syd. Med en b rede af den nordlige og sydlige facade på 8400 mm, g år dette lige op med 8400 mm (8,4 / 1,2 = 7 sektioner). Vi planlægger at benytte en facadeplade (Steni) der er 1200 mm bred og får at få dette mål til at passe bedst muligt med facademålet, med så lidt materialesplid som muligt, og så det ser pænest muligt ud, łnskes denne ændring.

6. ˘ndring af brede på bådehus:

Justering:

Bredden (facaden mod vandet) af bådehuset łnskes justeret/łget med 200 mm, fra de allerede godkendte 4800 mm, til 5000 mm.

Denne justering vil łge facadearealet med 0,52 m2 (2,6 m x 0,2 m). Areal af bådehuset bliver IKKE stłrre end de allerede godkendte maksimale 43 m2

Begrundelse:

Statikberegninger głr at vægge i bådehuset bliver 2 x 50 til 75 mm tykkere end forventet. Indretning og stłrrelse af facadeåbning betyder, at vi łnsker en indvendig brede på 4600 mm.

Brede af facadeåbning i bådehus forbliver uændret 3300 mm.

Reduktionen fra den nuværende/tidligere brede af bådhuset vil stadigvæk være meget betragtelig, fra 7800 mm til 5000 mm.

’HWVNDORJVnEHP UNHVDWGHPPW\NNH·Y JJ

H·LEnGHKXVHWVHWXGHIUD vandet, forventes at blive skjult af samme lave bevoksning, som den der IRUYHQWHVHWDEOHUHWSnVNU QWHQRJGHUPHGIRUYHQWHVGHQ·I facadebrede på bådehuset kun at blive 4600 mm.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov) ligger ca. 7 km mod sydvest.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000 området og karakteren af byggeriet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

6

Bilag IV -arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det vurderes at de ønskede ændringer til den tidligere dispensation er neutrale – noget reduceres en smule - andet forøges en smule.

De ønskede ændringer vurderes velbegrundede.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ønskede tilpasninger.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Aabenraa Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]

7

• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]