Høring: Ansøgning om tilladelse til renovering af anlæg Sejerø Havn

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Kalundborg Kommune, Att. [navn], Chef for Plan, Byg og Miljø

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

A1 Consult A/S, Att. [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by] NV

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

2024.06.24

D. Anlæggets placering

Adresse

Havneplads, Sejerø Havn

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Kalundborg Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Formål

A1 Consult søger på vegne af Kalundborg Kommune om tilladelse til anlæg på søterritoriet ifm. renovering ved Sejerø Havn.

Projektet omfatter totalrenoveringen af ca. 113 m kaj samt nedrivning af eksist. stenkiste som erstattes af ca. 40 m flydebro i havnebassinet langs Havneplads i Sejerø Havn.

Eksisterende forhold

I forbindelse med en tilstandsvurdering af Havnsø Havn udført i september 2019, er det konstateret at konstruktionerne i det gamle fiskeri havnebassin, bestående af en ældre stenkiste og træspuns, står med begrænset restlevetid. Disse ønskes derfor renoveret, for at sikre stabiliteten og den fremtidig brug af arealerne.

Ved tilstandsvurderingen blev det konstateret at både den eksisterende kajindfatning og pieren fremstår udtjente og uden restlevetid. Langs hele kajindfatningen er der sket udvaskning flere steder og der er muligt udsyn til bagfyldet. Træspunsen er angrebet af pæleorm. Pælene i stenkisten er stærkt angrebet af pæleorm og ved inspektionen var ca. 50 % af pælediameteren væk. Derudover er flere pæle knækket og ikke i kontakt med havbunden, hvilket muliggør udvaskning af materialer. Stenene i stenkisten har sat sig og betondækket hænger kun i pælene.

Fremtidige forhold

Havnen ønsker den eksisterende kajvæg totalrenoveret ved at ramme en fri stålspuns foran den eksisterende kajindfatning som er udført i tropisk træ. Stålspunsen tilsluttes de eksisterende nabokonstruktioner, og fora[..]es, hvis muligt, i betondækket i bagarealet, da der ikke er plads til at etablere en ankerkonstruktion. Spunsen skal afsluttes og tilpasses, hvor den eksisterende stenkiste nedbrydes.

Stenkistens dæk nedbrydes, stenene i stenkiste opgraves, og lægges i depot på havnens areal, med henblik på fremtidig genanvendelse. Herefter nedbrydes den resterende konstruktion til bassinbund. Væggen ved den gamle stenkiste forventes fora[..]et i ankerblokke af beton i bagarealet. I stenkistens tidl. tracé etableres i stedet 2 stk. flydebroer á 20 m fora[..]et af kæder i ankerblokke i havbunden.

Se generelt tegn 001, 111, 200 og 201.

Miljø

Anvendelse af naturressourcer

I projektet anvendes der primært sand/sten, beton, stål og træ, leveret som rene materialer. Affaldsproduktion, forurening og gener (i byggefasen) Det vurderes, at der ikke vil være en større affaldsproduktion. Der anvendes primært sand, stål, beton og træ. Af udbudsmaterialet kommer det til at fremgå, hvor mange mængder der skal anvendes af hver del, hvorved affaldsproduktionen holdes nede. I byggefasen kan der forekomme gener i form af støj fra rammearbejdet. Det forventes at der kun arbejdes indenfor alm. arbejdstid dvs. 7.00 til 18.00, og kun på hverdage. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte væsentlighedsvurdering, se bilag A. Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier Anlægsarbejdet afviger ikke fra tilsvarende anlægsprojekter og det vurderes derfor ikke, at der er nævneværdig risiko for ulykker. Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), som godkendes af den tilsynsførende. Da projektområdet befinder sig i et havneområde af en mindre lystbådehavn, vil der ikke forekomme en nævneværdig risiko for arbejdet på søterritoriet. Inden opstart af projektet indberettes der til efterretninger for søfarende. Det fremtidige anlæg udgør ikke nævneværdige risici, da dette i høj grad minder om de eksisterende forhold.

4

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området

Anlægget grænser op til Natura 2000 område nr. 154, Habitatområde H135 og H244 og fuglebeskyttelsesområde F94 og F99, som dækker Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Anlæggets betydning for området er nærmere beskrevet i vedlagte væsentlighedsvurdering, se bilag A. Det bemærkes at projektområdet ligger uden for strandbeskyttelseslinjen og andre bygge- og beskyttelseslinjer. Anlægget ligger uden for områder af særlig historisk eller kulturel betydning.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Det vurderes, at anlægget ikke vil have nogen negativ påvirkning på miljøet eller befolkningen i området, se væsentlighedsvurderingen bilag A for yderligere.

Kumulation med andre projekter

A1 Consult eller Kalundborg Kommune er ikke bekendt med andre projekter i nærheden af projektområdet.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Stålspuns

Arbejdet med nedbrydning af eksist. kaj samt etablering af den nye vil blive udført hovedsageligt fra vand på flåde og evt. fra land. Opgravnings- og nedbrydningsarbejde forventes udført med hydraulisk gravemaskine fra flåde. Rammearbejdet forventes udført med enten rambuk eller vibrator. Konstruktioner i overgangen mellem land og vand vil delvist blive udført fra landsiden. Arbejdsmetoderne adskiller sig ikke fra lignende havneprojekter.

Stenkiste og flydebro

Stenkistens dæk nedbrydes, stenene i stenkiste opgraves, og lægges i depot, med henblik på fremtidig genanvendelse. Arbejdet forventes at udføres med hydraulisk gravemaskine fra flåde. Stenene opgraves med anlæg op i bagarealet, med henblik på at oprense rammelinjen til den fremtidige stålspuns samt etableringen af væggens fora[..]ing, se i øvrigt Snit B-B tegn 201. Herefter udlægges ankerblokkene til fora[..]ing af de nye flydebroer.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Stenkisten nedbrydes til -2,5 m tilsvarende vanddybden ved siden af ifølge Den Danske Havnelods.

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

510 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Mellem ny- og gammel spuns indbygges egnet rent friktionsfyld.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

2024.06.24 [navn] Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100 [postnr by] via e-mail: [email]

7

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

8

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

9

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

TEGNINGSFORTEGNELSE

Sags nr.:

22.068 Dato: 2024.06.21 Sagsnavn: Havnsø Havn, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning Rev.:

TEGNINGER

REVISION:

Tegn. nr.:

Emne:

Type:

Dato:

A B C D E 001 Situationsplan, Myndighedsansøgning Plan 2024.06.21 111 Situationsplan, Fremtidige forhold Plan 2024.06.21 200 Snit A-A, Kajindfatning ved træspuns Snit 2024.06.21 201 Snit B-B, Kajindfatning ved stenkiste Snit 2024.06.21

7. Tegningsfortegnelse. Havnsø Havn, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3 Side 1 af 1

CAFÉ SEJERØ

HAVNEPLADS +1,4 +1,4 +1,4

• ☒ +1,4

NY KAJINDFATNING

NY FLYDEBRO

EKSISTERENDE

STENKISTE NEDBRYDES

A A B B PROJEKTOMRÅDE CAFÉ SEJERØ HAVNEPLADS PROJEKTOMRÅDE Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 20m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 200 - Snit, A-A Tegn. 201 - Snit, B-B
☐ Signaturer

Ny kaj

Nedbrydning af eksisterende stenkiste

Natura 2000

Matrikelkort

Eksisterende koter iht. Tilstandsvurdering 2023 x,xx 1:500 Oversigtsplan, 1:50.000 Søkort, 1:2.500 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.068 Havnsø Havn, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning Situationsplan, Myndighedsansøgning [..]/[..] Var. 2024.06.21 1:500

CAFÉ SEJERØ

HAVNEPLADS +1,4 +1,4 +1,4

• ☒ +1,4

NY KAJINDFATNING

NY FLYDEBRO

EKSISTERENDE

STENKISTE NEDBRYDES

A A B B Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.068 Havnsø Havn, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning Situationsplan, Fremtidige forhold ST/[..] 1:500 2024.06.21 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 20m Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 200 - Snit A-A, Kajindfatning ved træspuns Tegn. 201 - Snit B-B, Kajindfatning ved stenkiste
☒ Signatur

Fremtidig kaj

Eksisterende stenmole - Nedbrydes

BETONBELÆGNING, t=100 mm STABILGRUS, SG II, t=150 mm BUNDSIKRING, BL II, t=200 mm 500 EKSISTERENDE KONSTRUKTION NEDBRYDES I NØDVENDIGT OMFANG STRÆK, UNP240 SPUNS AZ18-700 DER OPFYLDES MED FRIKTIONSFYLD, MELLEM EKSISTERENDE OG FREMTIDIGE SPUNS ANKER LÆNGDE UKENDT EKSISTERENDE AFLØB EKSISTERENDE BETONBELÆGNING 10‰

• ☐ EKSISTERENDE HAVBUND

DV. 0,00

• ☐ Ca. -3,0

+1,4 HAMMER FYR KL. A, 150x300 mm FRIHOLDERVÆRK FYR KL. A, 150x150 mm Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.068 Havnsø Havn, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning Snit A-A, Kajindfatning ved træspuns ST/[..] 1:25 2024.06.21 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - - -

0.5 1m 0.25
0.75 Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 111 - Situationsplan, Fremtidige forhold

BETONBELÆGNING, t=200 mm STABILGRUS, SG II, t=150 mm BUNDSIKRING, BL II, t=200 mm INDBYGNING AF NYE FILTERSTEN HAMMER FYR KL. A, 150x300 mm OPBRYDNING AF EKSISTERENDE BETONDÆK OPBRYDNING AF EKSISTERENDE STENKISTE I ANLÆG 1:2, FOR OPRENSNING AF RAMMELINJE FRIHOLDERVÆRK FYR KL. A, 150x150 mm STRÆK, UNP240 SPUNS AZ18-700 EKSISTERENDE STENKISTE NEDBRYDES TIL FREMTIDIG KAJKANT

• ☐ EKSISTERENDE HAVBUND

VANDSPEJL

ANLÆG, 1:2 +1,4 DV. 0,00

• ☐ Ca. -2,5

Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

22.068 Havnsø Havn, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning Snit B-B, Kajindfatning ved stenkiste ST/[..] 1:25 2024.06.21 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - - -

0.5 1m 0.25
0.75 Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 111 - Situationsplan, Fremtidige forhold

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 1 af 22

Havnsø Havn, Sejerø Havn Renovering af kajindfatning Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000-område v. realiseringen af renovering ved Se- jerø [adresse].

Indledning

Projektet omfatter totalrenoveringen af ca. 113 m kaj samt nedrivning af ek- sist. stenkiste som erstattes af ca. 40 m flydebro i havnebassinet langs Hav- neplads i Sejerø Havn.

Figur 1 - Projektlokation, Sejerø Havn. I forbindelse med en tilstandsvurdering af Sejerø Havn udført i 2019, er det konstateret at konstruktionerne i det gamle fiskeri havnebassin, bestående af en ældre stenkiste og træspuns, har begrænset restlevetid. Disse ønskes derfor renoveret, for at sikre stabiliteten og den fremtidig brug af arealerne. Havnen ønsker den gamle kajvæg totalrenoveret ved at ramme en ny stål- spuns foran den eksisterende træspuns (se Figur 2). Derudover ønskes den gamle stenkiste nedbrudt og erstattet med en ny flydebro (se Figur 3).

Dato

2024.06.21 Udarb. [..] KS [..] Rev.

• Rev. Dato -

Projektnr. 22.068

Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 2 af 22

Figur 2 – Den eksist. træspuns i den gamle fiskerihavn i Sejerø havn. Trævæggen har tydelige tegn på angreb af pæleorm og begrænset restlevetid.

Figur 3 – Den gamle stenkiste. Pælene i stenkisten er stærkt angrebet af pæleorm og ved inspektionen var ca. 50 % af pælediameteren væk. Derudover er flere pæle knæk- ket og ikke i kontakt med havbunden. Sejerø Havn grænser op til Natura 2000-område nr. 154, Habitatområde H135 (og H244) og Fuglebeskyttelsesområde F94 (og F99), som dækker Se- jerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Nærværende væsentlighedsvurdering afdækker evt. påvirkning af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag, og anvendes som tillæg til ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 3 af 22 Indhold

• 1. Indledning.................................................................................. 1
• 2. Eksisterende og fremtidige forhold................................................ 5
• 3. Lovgrundlag............................................................................... 6
• 4. Vandområdeplaner og ko[..]ete miljømål....................................... 7 4.1.1.

Økologisk tilstand............................................................. 7 4.1.2. Kemisk tilstand................................................................. 8

5. Områdets udpegningsgrundlag..................................................... 9
5.1. Områdets naturtyper.............................................................. 9
5.2. Områdets habitatarter........................................................... 12 5.2.1.

Enkelt månerude............................................................ 12

5.2.2. Mygblomst..................................................................... 12 5.2.3.

Kildevældsvindelsnegl...................................................... 12

5.2.4.

Skæv vindelsnegl............................................................ 13

5.2.5.

Sumpvindelsnegl............................................................. 13

5.2.6. Stavsild......................................................................... 14 5.2.7. Klokkefrø....................................................................... 14 5.2.8.

Stor vandsalamander...................................................... 14

5.2.9. Odder............................................................................ 15

5.3. Områdets fuglearter............................................................. 15 5.3.1.

Rørdrum (Y)................................................................... 15 5.3.2. Havørn (Y)..................................................................... 15 5.3.3. Rørhøg (Y)..................................................................... 16 5.3.4. Klyde (Y)....................................................................... 16 5.3.5.

Dværgterne (Y).............................................................. 16

5.3.6. Splitterne (Y)................................................................. 17 5.3.7. Havterne (Y).................................................................. 17 5.3.8.

Rødrygget tornskade (Y).................................................. 18

5.3.9.

Gråstruppet Lappedykker (T)............................................ 18

5.3.10. Grågås (T)..................................................................... 18 5.3.11. Sædgås (T).................................................................... 19 5.3.12. Bjergand (T).................................................................. 19 5.3.13. Edderfugl (T).................................................................. 20 5.3.14. Sortand (T).................................................................... 20 5.3.15. Fløjlsand (T)................................................................... 20 5.3.16. Klyde (T)....................................................................... 21

• 6. Projektjusteringer..................................................................... 21
• 7. Konklusion............................................................................... 21

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 4 af 22 Følgende bilag og tegninger er vedhæftet:

Tegninger

001 Oversigtsplan, Myndighedsansøgning 111 Situationsplan, Fremtidige forhold 200 Snit A-A, Kajindfatning ved træspuns 201 Snit B-B, Kajindfatning ved stenkiste

Bilag

Bilag 1 - n154-revideret-basis- analyse-2022-27

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 5 af 22

2. Eksisterende og fremtidige forhold Projektområdet Sejerø Havn grænser op til Natura 2000-område nr. 154, Ha- bitatområde H135 og Fuglebeskyttelsesområde F94, som dækker Sejerø Bugt. Se Figur 4 for yderligere.

Figur 4 – Angivelse af Natura-2000 område nr. 154, Habitatområde H135 og Fuglebe- skyttelsesområde F94. Havnen ønsker den eksisterende væg totalrenoveret ved at ramme en fri spuns foran den eksisterende kajindfatning som er udført i tropisk træ. Stål- spunsen tilsluttes de eksisterende nabokonstruktioner, og forventes at foran- kres i betondækket i bagarealet, da der ikke er plads til at etablere en anker- konstruktion. Spunsen skal afsluttes og tilpasses, hvor den eksisterende stenkiste nedbrydes. Stenkistens dæk nedbrydes, stenene i stenkiste opgraves, og lægges i depot, med henblik på fremtidig genanvendelse. Herefter nedbrydes den resterende konstruktion til bassinbund. Væggen ved den gamle stenkiste forventes for- a[..]et i ankerblokke af beton i bagarealet. I stenkistens tidl. tracé etableres i stedet 2 stk. flydebroer á 20 m fora[..]et af kæder i ankerblokke. Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 6 af 22 De eksisterende og fremtidige forhold er illustreret ved Figur 5.

Figur 5 – Illustration af eksist. og fremtidige forhold. De optegnede linjer viser fremti- dige forhold, hvor luftfotoet viser eksist. forhold, se også vedlagte tegning 111. Reno- veringen omfatter eksist. væg med ny spuns markeret med gul, nedbrydning af stenki- ste markeret med rødt og etablering af ny flydebroer med grå. Projektet forventes udført i foråret 2025 (mar. 2025 – maj 2025), anlægsar- bejdet forventes at vare ca. 3 måneder.

3. Lovgrundlag Nærværende afsnit har til formål at beskrive grundlaget for, hvorfor der fore- tages en væsentlighedsvurdering af projektet.

Natura 2000-områderne er udlagt inden for EU for at beskytte værdifulde na- turområder, dyr og planter, som er omfattet af habitatdirektivet og fuglebe- skyttelsesdirektivet. I Danmark er fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdi- rektivet indarbejdet i lovgivningen i habitatbekendtgørelsen. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal der udarbejdes en væsentlighedsvurdering af planer og projekter, som vil være placeret indenfor de beskyttede områder eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og udpegningsgrundlaget. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan afvises, at projektet kan på- virke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvens- vurdering. Ved en væsentlig påvirkning forstås en påvirkning som vil medføre skade på områdets økologiske funktionalitet. Vurdering af et projekts konse- kvenser for et berørt Natura 2000-områdes integritet skal foretages ud fra

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 7 af 22 Natura 2000-områdets ko[..]ete bevaringsmålsætninger, jf. bevaringsmål- sætningerne i Natura 2000-planerne. Hvor et Natura 2000 områdes udpegningsgrundlag er tilknyttet en målsat vandforekomst (dvs. indeholder eller er afhængig af en vandforekomst, om- fattet af vandplanlægningen) skal væsentlighedsvurderingen inkludere en samtidig vurdering af projektets mulige påvirkning af denne vandforekomsts tilstand, herunder muligheden for at forekomsten kan opnå eller fastholde det fastsatte miljømål i vandplanerne.

4. Vandområdeplaner og ko[..]ete miljømål Sejrø Havn ligger i vandområdedistrikt Sjælland og hovedvandopland Kalund- borg. Miljømål og tilstand for området i den seneste vandområdeplan 2021- 27 er angivet i Tabel 1 nedenfor.

Tabel 1 - Karakteristik af vandområdet nær Sejerø i vandområdeplan 2021-27.

Vandområdedistrikt:

Sjælland

Hovedvandopland:

Kalundborg

DK Vandområde ID:

28 EU Vandområde ID:

DKCOAST28

Navn:

Sejerø Bugt

Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

821 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potentiale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale:

Ringe økologisk til- stand Bemærkning til samlet økologisk tilstand/potenti- ale:

Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (kloro- fyl):

God økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, Rodfæstede bund- planter (eks. Ålegræs og vandaks): Ringe økologisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, bunddyr (bentiske invertebrater):

God økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt specifikke stoffer: God økologisk tilstand

4.1.1. Økologisk tilstand

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vur- dering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 er baseret på kvalitetsele- mentet rodfæstede planter, mens status for de øvrige kvalitetselementer er enten gode eller ikke anvendelige for vandområdet. For rodfæstede planter er der fastlagt et miljømål for dybdegrænsen for ho- vedudbredelse af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på minimum 9,8 m.

1 https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade/kystvande/DKCOAST217

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 8 af 22 Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være ringe. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet rodfæstede planter ikke er op- fyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 - Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i Sejerø Bugt.

Kvalitetselement

Parameter

Mål (MKK)

Aktuel værdi (2019) Tilstand Fytoplankton Klorofyl (sommergen- nemsnit) ≤ 1,2 µg/l 1,1 µg/l God Rodfæstede planter (dækfrøede) Dybdegrænse for ho- vedudbredelse ≥ 9,8 m 6,7 m Ringe Bunddyr (Bentiske invertebrater) Bundfaunaindeks ≥ 0,68 EQR 0,79 EQR God Vandets klarhed

Ikke an- vendelig Iltforhold

Ikke an- vendelig Nationalt specifikke stoffer (Biota) Methylnaphthalener, sum (CAS mgl.) ≤ 2400 µg/kg VV 15,9 µg/kg VV (2010) God

Der er en mindre risiko for en lettere ophvirvling af sediment i forbindelse med rammearbejdet. Anlægsarbejdet udføres indenfor havnens dækkende værker i et forholdsvis lukket havnebassin, hvorfor spredning af evt. ophvirv- let materiale begrænses hertil. Anlægsarbejdet planlægges at udført udenfor sejlsæsonen hvor der er færre både i havnen. Her er de rodfæstede planter mindre aktive hvorved påvirkningen begrænses. Det vurderes derfor ikke at projektet er til hindre for at målene for kvalitetsemnerne rodfæstede planter kan opnås. Der vil i forbindelse med projektet ikke blive anvendt eller udledt miljøfrem- mede stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer.

4.1.2. Kemisk tilstand

Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske til- stand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskri- delser af nonylphenoler, bly, kviksølv og cadmium. Spunsen som erstatter den gamle kaj dimensioneres med en 50 års levetid uden katodisk beskyttelse. Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke planlagt opsætning af anoder. Det vurderes samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand. Det vurderes, at

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 9 af 22 anlægsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på naturen i nærområdet omkring havnen.

5. Områdets udpegningsgrundlag Af Natura 2000 basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt fremgår det hvilke naturtyper samt arter, der er udpegningsgrundlag for området og ønskes be- skyttet. Naturtyper, arter og fuglearter fremgår af Figur 6 og Figur 7.

Figur 6 - Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 135.

Figur 7 – Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 94.

5.1. Områdets naturtyper Som det fremgår af Figur 8 nedenfor, grænser projektområdet op til marin habitatnatur.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 10 af 22

Figur 8 – Habitatnaturtyper for Habitatområde nr. 96. Det vurderes at projektet hverken direkte eller indirekte vil berøre habitat- områdets marine habitatnatur, da projektområdet er lokaliseret i et eksiste- rende havneområde. Projektområdet ligger i nærheden af naturtypen Bugt (1160), Rev (1170) og Sandbanke (1110), som det fremgår af Figur 9. Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 11 af 22

Figur 9 - Marine naturtyper for område nr. 154 (2004-2018) og fiskeriintensistet for 2013-2018.

Naturtypen bugter og vige (1160) er lavvandede områder med begrænset fersk påvirkning, og udgør dermed størstedelen af fjordene i de indre far- vande. Naturtypen Rev (1170) er områder på havbunden med hård bund, fx stenrev, ofte med en stor artsrigdom af dyr og planter. Naturtypen rev rummer også de såkaldte biogene rev, hvor den hårde bund er dannet af fx. Blåmuslinger eller hestemuslinger. Naturtypen sandbanke (1110) er dannet ved materialetransport langs ky- sterne for eksempel i form af revler, der kan være ubevoksede eller eventuelt med ålegræs. Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 12 af 22 I forbindelse med renoveringen af kajen vil den eksisterende træspuns blive renoveret ved at ramme/vibrere ca. 113 m ny stålspunsvæg foran. Herefter opfyldes der med rent friktionsfyld mellem den eksisterende væg og den nye og belægningen udføres som den eksisterende. Derudover vil den ca. 40 m lange strækning med stenkiste blive nedbrudt, og erstattet med nye flydebroer. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på natu- ren i nærområdet omkring havnen.

5.2. Områdets habitatarter 5.2.1. Enkelt månerude Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt:

Citat: ”Enkelt månerude vokser på nøgen jordbund eller i lavt- voksende vegetationsdække på strandoverdrev, overdrev og tid- ligere sø- eller havbund. Arten har altid været særdeles sjælden i Danmark,” Citat: ”Enkelt månerude er fundet tre steder i Natura 2000-om- rådet. Disse er de eneste kendte voksesteder i landet. Artens meget meteoriske optræden på voksestederne gør det vanskeligt at fastslå nogen bestandsudvikling. Arten synes at forekomme på sine voksesteder i en kort årrække for derefter at forsvinde igen.” Projektområdet egner sig ikke som levested for enkelt månerude og nærme- ste observerede levested for arten er Saltbæk Vig ca. 18,6 km fra projektom- rådet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.2. Mygblomst

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Mygblomst vokser på nøgen jordbund eller i mosdækket i rigkær (ekstremrigkær). Arten har tidligere været kendt fra flere end 100 lokaliteter i Danmark, primært i den kontinentale re- gion, men med enkelte forekomster i den atlantiske.” Citat: ”Mygblomst vokser på fem forskellige lokaliteter ved Salt- bæk Vig. Forekomsterne er alle i rigkær og udgør spredningsbio- logisk sandsynligvis én bestand. Den samlede bestand tæller flere tusinde planter og er utvivlsomt landets største.” Projektområdet egner sig ikke som levested for mygblomst og nærmeste ob- serverede levested for arten er Saltbæk vig ca. 20,4 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.3. Kildevældsvindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Kildevældsvindelsnegl lever i kalkrige rigkær og kilde- væld. Den ca. 2 mm lange snegl findes på visne blade nær jord- overfladen inde i tuer af græsser og star-arter samt i de små

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 13 af 22 eller større lag af fugtige, visne blade, der fra tuerne strækker sig hen over terrænoverfladen.” Citat: ”Miljøstyrelsen vurderer, at forekomsterne er begrænset til meget små områder af natura 2000-områdets i øvrigt meget store rigkær. Miljøstyrelsen vurderer, at området har potentiale til at huse en stabil bestand af kildevældsvindelsnegl, men at den sydlige lokalitet er truet af tilgroning.” Projektområdet egner sig ikke som levested for kildevældsvindelsnegl og nærmeste observerede levested for arten er Saltbæk vig ca. 20,6 km fra pro- jektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.4. Skæv vindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Skæv vindelsnegl lever på både tørre og fugtige steder. Arten er ca. 2 mm lang og kan forekomme i en række biotoper, fra fugtige enge, rigkær, starsumpe og strandvolde til mere tørre levesteder som overdrev, blandet løvskov, markhegn og stengærder. Den findes især på kalkholdig eller kalkrig bund.” Citat: ”Skæv vindelsnegl er i Novanaprogrammet overvåget på 5 lokaliteter i området. Det drejer sig om tre lokaliteter ved Saltbæk Vig, én på Eskebjerg Vesterlyng og én på Nekselø. […]. Området vurderes som helhed at kunne rumme en stabil bestand af skæv vindelsnegl.” Projektområdet egner sig ikke som levested for skæv vindelsnegl og nærme- ste observerede levested for arten er Nekselø ca. 15,9 km fra projektområ- det. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.5. Sumpvindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø: Citat: ”Sumpvindelsnegl lever på fugtige steder, især på kalk- holdig eller kalkrig bund. Arten er 2-3 mm lang og findes på ældre og især visne blade fra lige over jord- eller vandoverfla- den og opefter inde i bevoksninger eller tuer af høje star-arter og lignende planter.” Citat: ”Sumpvindelsnegl har været fundet på tre overvågnings- lokaliteter i området. På to lokaliteter (Kaldredkæret og Kaldre- dlysningen) blev arten fundet i betydeligt antal ved overvåg- ning 2012 og 2019. Citat: ”Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de overvågede be- stande i området er relativt store og stabile og, at en fortsat stabil og levedygtig bestand af sump-vindelsnegl i området ikke er truet.” Projektområdet egner sig ikke som levested for sumpvindelsnegl og nærme- ste observerede levested for arten er Saltbæk vig ca. 20,6 km fra projektom- rådet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 14 af 22 5.2.6. Stavsild Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Stavsilden er en vandrefisk, der yngler i ferskvand og vokser op i havet. Der er ikke sikkert kendskab til, at arten no- gensinde har ynglet i de danske vandløb. Herhjemme træffes den som en gæst fra landene syd for Danmark, hvor den gyder i de store mellemeuropæiske vandløb.” Citat: ” Stort set alle de registreringer der sker stavsild her- hjemme gøres i havet, og kun ganske få individer er truffet i vandløb. Derfor betragtes den blot som en strejfer. Af samme grund har de danske vandløbs tilstand ingen direkte betydning for artens forekomst herhjemme.” Citat: ”I Danmark er arten truffet i størst antal langs vestkysten, hvor arten sammen med andre fiskearter samler sig omkring havneanlæg fx ved sluserne i Hvide Sande og Thorsminde. I NO- VANA-programmet er arten eftersøgt i de vandløb, hvor arten indgår i de pågældende habitatområdernes udpegningsgrund- lag.” Det kan ikke udelukkes at stavsild kan befinde sig i nærheden af projektom- rådet. Arten er eftersøgt i områdets vandløb, og der kan derfor ikke siges no- get om bestanden for området. Projektområdet er ikke af særlig betydning for arten, og anlægsarbejdet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.7. Klokkefrø

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Klokkefrø foretrækker lavvandede, soleksponerede, per- manente vandhuller med god vandkvalitet, og hvor undervands- vegetation samtidig giver gode muligheder for fødesøgning og skjulesteder. Arten er følsom overfor forurening og overskygning af vandhullerne, ligesom tilstedeværelse af fisk og andefugle kan have negative konsekvenser for arten.” Citat: ”I forbindelse med de to seneste overvågningsperioder er klokkefrø fundet i 9 vandhuller på Nekselø. Den nærmere place- ring af fundstederne fremgår af nedenstående kort. Arten blev fundet i 9 vandhuller i 2018 og 7 vandhuller i 2015. Den samlede bestand på øen er lille og sårbar og bestandsstørrelsen har bety- delige udsving fra år til år.” Projektområdet egner sig ikke som levested for klokkefrø og nærmeste ob- serverede levested for arten er Nekselø ca. 13,4 km fra projektområdet. Pro- jektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.8. Stor vandsalamander

Af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt fremgår det der er registreret 16 vandhuller for den udpegede art, Stor vandsalamander, indenfor habitatom- rådet. Stor vandsalamander findes især i lavvandshuller og søer uden fiskebestand, som ikke forefindes i det aktuelle projektområde eller vil blive berørt af pro- jektet.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 15 af 22 Projektområdet egner sig ikke som levested for stor vandsalamander og nær- meste observerede levested for arten er Nekselø ca. 13,4 km fra projektom- rådet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.2.9. Odder

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Arten kan findes i både saltvand og ferskvand, og foretrækker især uforstyrrede vand- løb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulesteder i form af tæt vegetation.” Citat: ”Der er ikke kendskab til ko[..]ete trusler mod odder i om- rådet. Da området samtidig rummer mange tørvegrave og rela- tivt uforstyrrede vandløbsstrækninger og moseområder vurderes det, i sammenhæng med tilstødende Natura 2000-områder, at have potentiale til at understøtte en stabil bestand af odder.” Odderen er ikke registreret i projektområdet, og den nærmeste registrering af odderen er i Bregninge Å ca. 22,5 km fra området. Den åbne naturtype bugt som projektområdet befinder sig i, synes ikke umiddelbart egnet som levested for odderen. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.3. Områdets fuglearter 5.3.1. Rørdrum (Y) Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt:

Citat: ”Rørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddæk- kede rørskove ved søer, fjorde og vandløb. Arten er overvejende standfugl, men kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre.” Citat: ”Rørdrum er ny på udpegningsgrundlaget for Saltbæk Vig (F99). Eneste fund i Novanaprogrammet er fra 2019, hvor der blev registreret ét ynglepar ved Grevens Sø. Der er kortlagt to mulige levesteder for rørdrum i området. Det drejer sig dels om rørskoven omkring Grevens Sø og dels om rørskoven omkring Ti-Dam syd øst for Saltbæk Vig. Begge mu- lige levesteder er registreret i høj tilstand. De høje tilstande skyl- des primært at levestederne rummer relativt store arealer med våd rørsump. Det vurderes, at der ikke er væsentlige lokale trus- ler mod en fortsat yngleforekomst af rørdrum i natura 2000-om- rådet.” Projektområdet egner sig ikke som levested for rørdrum og nærmeste mulige levested for arten er Saltbæk Vig ca. 18,7 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.3.2. Havørn (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Artens ynglelokaliteter udgøres af områder ved kysten el- ler ved større søer med skov og fourageringsområder i form af

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 16 af 22 fladvandede kystnære områder, laguner og andre vandområder. Reden placeres normalt i et stort træ med godt udsyn og få menneskeskabte forstyrrelser specielt i starten af yngletiden.” Citat: ”Havørn har ynglet umiddelbart op til Saltbæk Vig med ynglesucces i 2013, 2015 og 2016. Da reden faldt ned byggede parret i 2017 en ny rede indenfor fuglebeskyttelsesområdet (F99). Arten har haft ynglesucces det nye sted i både 2018 (2 unger) og 2019 (3 unger). Der vurderes ikke at være væsentlige trusler mod artens fortsatte yngleforekomst i området.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på havørn, da projektområdet ligger uden for dennes vanlige ynglesteder.

5.3.3. Rørhøg (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Rørhøg yngler primært i vådområder med veludviklede rørskove og fouragerer desuden ofte over dyrkede marker, enge og græsarealer.” Citat: ”Dette sikrer tilsammen gode yngleforhold for arten i om- rådet. I to af de mulige levesteder ynglede rørhøg i 2019. Det drejer sig om ved Grevens Sø (2 par) og syd for Korevlerne (1 par). Der vurderes ikke at være aktuelle trusler for artens fort- satte yngleforekomst i dette Natura 2000-område. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på rørhøg, da projektområdet ligger uden for dennes levested. Nærmeste registrerede leve- sted for rørhøg er på Nekselø ca. 13,8 km fra projektområdet.

5.3.4. Klyde (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lav- vandede fjordkyster og i salte eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation.” Citat: ”Det vurderes, at der ikke er væsentlige aktuelle trusler, som kan forhindre en fortsat yngleforekomst af klyde i natura 2000-området som helhed.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på klyde, da projektområdet ligger uden for dennes yngleområde og levesteder. Nærme- ste registrerede levested for klyden ligger ca. 5,5 km fra projektområdet syd- øst på Sejerø. Dette levested er dog vurderet til at være i moderat tilstand muligvis grundet konkurrence om plads i forhold til skarv og rastende gæs.

5.3.5. Dværgterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende grad på åbne vegetationsløse og stenede strande. […]. Ynglebestanden af dværgterne har formentligt været stabil i antal siden 1980, mens antallet af ynglekolonier i samme periode er faldet

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 17 af 22 betydeligt. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at især at være prædation fra rovdyr i ynglekolonierne samt bortskylning af reder i forbindelse med ekstreme højvander i yngletiden. Artens valg af ynglelokalitet på strande betyder også flere steder en væsentlig forstyrrelse fra menneskelig færdsel i yngletiden.” Citat: ”Der er i området kortlagt syv mulige ynglesteder for dværgterne. De seks er i god eller høj tilstand, primært fordi de- res beliggenhed giver stor grad af beskyttelse mod forstyrrelser og prædation fra rovdyr som f.eks. ræv. […]. Bortset fra dette vurderes der ikke at være væsentlige trusler mod dværgternes mulige ynglesteder i området.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på dværg- terne, da projektområdet ligger uden for dennes levested. Nærmeste regi- strerede levested for dværgternen er ca. 5,5 km fra projektområdet sydøst på Sejerø. Levestedet er vurderet til at være i god tilstand.

5.3.6. Splitterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Splitterne yngler i Danmark på oftest på mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i tilknytning til hættemågeko- lonier.” Citat: ”Omvendt vurderes de to mulige levesteder med moderat tilstand (sydspidsen af Sejerø og Sanddobberne) at være mode- rat truet af især menneskelig forstyrrelse. Overordnet set vurde- res der ikke at være lokale trusler, som forhindrer at området (Sejerø Bugt) kan huse en yngleforekomst af splitterne.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på splitterne, da projektområdet ligger uden for dennes yngleområde og levesteder. Nær- meste registrerede levested for splitternen ligger ca. 5,5 km fra projektområ- det sydøst på Sejerø. Dette levested er dog vurderet til at være i moderat til- stand grundet menneskelig forstyrrelse.

5.3.7. Havterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubebo- ede øer og sandrevler med sparsom vegetation.” Citat: ”I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 42 ynglepar i dette fuglebeskyttelsesområde. Antallet af ynglepar har ligget nogen lunde stabilt de år bestan- den er opgjort siden 2004.” Citat: ”Forstyrrelse fra mennesker og hunde vurderes også at være minimale i disse områder. Der vurderes således ikke at være lokale trusler, som kan forhindre fortsat yngleforekomst af havterne i området.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på havterne, da projektområdet ligger uden for dennes yngleområde og levesteder.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 18 af 22 Nærmeste registrerede levested for havternen ligger ca. 4,4 km fra projekt- området sydøst på Sejerø. Levestedet er vurderet til at være i god tilstand.

5.3.8. Rødrygget tornskade (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller mindre lysåbne naturtyper, herunder heder, overdrev, ryddede eller stormfaldne skovområder, ådale under tilgroning m.fl. Den dan- ske ynglebestand blev i 1990'erne opgjort til 1500-3000 yngle- par, og det vurderes at bestanden fortsat er på samme niveau.” Citat: ”Ved den lejlighed blev der registreret ni ynglepar ved Saltbæk Vig og tre i Sejerø Bugt (Nekselø og Sanddobberne). Det vurderes, at særligt Saltbæk Vig, Nekselø og området ved Sanddobberne rummer store og velegnede ynglebiotoper for rød- rygget tornskade. Det vurderes endvidere, at der ikke er lokale trusler mod arten i områderne, som derved fortsat kan under- støtte en stabil ynglebestand af rødrygget tornskade.” Projektområdet egner sig ikke som leve- eller ynglested for rødrygget torn- skade, og projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.3.9. Gråstruppet Lappedykker (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Gråstrubet lappedykker er en udbredt dansk ynglefugl især på Øerne, men også i det østlige Jylland. I forbindelse med træk og overvintring træffes arten stort set udelukkende til havs, hvor den især i det udpegede fuglebeskyttelsesområde i Sejerø Bugt og Nekselø er registreter i store flokke.” Citat: ”Rastende gråstrubet lappedykker blev optaget på udpeg- ningsgrundlaget for Saltbæk Vig (F94) ved seneste revision i 2019. Arten er registreret rastende i området i 2013, 2014, 2015 og 2016. Antallet af optalte rastende fugle varierer meget og er indsamlet med forskellige metoder og på forskellige tidspunkter. […]. Her blev optalt henholdsvis 1069 og 2439 fugle. Der er ikke kendskab til trusler, som kan forhindre en fortsat betydelig fore- komst af rastende gråstrubet lappedykker i Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme gråstruppet lappedykker i nær- heden af projektområdet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af rammearbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bli- ver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af arten, da habitatområdet indeholder gode muligheder for øvrige raste- og fourageringsområder.

5.3.10. Grågås (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Grågås er en udbredt ynglefugl i Danmark. Den danske ynglebestand suppleres i efteråret af trækfugle fra Norge der trækker gennem Jylland og fugle fra Sverige, der trækker igen- nem Østdanmark.”

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 19 af 22 Citat: ”Saltbæk Vig er en af landets vigtigste fældeområder for grågæs. Antallet af rastende grågæs er registreret årligt siden 2004 med et minimumtal på 35 og et maksimumstal på 4500. Bestandstallene fra de sidste seks tællinger rummer de fire høje- ste bestandstal (maks. 4500 fugle). Det vurderes derfor, trods et svingende bestandstal fra år til år, at antallet af rastende grågæs samlet set er gået frem i perioden 2004 til 2017.” Grågæssenes vigtige fældeområde ved Saltbæk Vig ligger ca. 15 km fra om- rådet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

5.3.11. Sædgås (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Den danske bestandsnedgang kan også ses i lyset af lune vintre, der betyder, at flere gæs overvintre i Sverige. Den inter- nationale flyway-bestand af tundrasædgås har været stabil eller voksenden. I Danmark har bestandsforekomsten været fluktue- rende siden 2005.” Citat: ”På den baggrund konkluderes det, at arten (særligt racen taigasædgås) har haft en generel tilbagegang i området. Årsagen er ukendt, men klimaændringer kan ikke udelukkes. Der vurde- res i øvrigt ikke at være lokale forhold som truer en fortsat fore- komst af rastende sædgæs i området.” Grundet den fluktuerende forekomst af arten og at dennes foretrukne raste- område er Saltbæk Vig, vurderes projektet ikke at påvirke arten.

5.3.12. Bjergand (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Bjergand yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og østover til det nordlige Rusland. Arten træffes i Danmark som trækfugl i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområ- der, men kan også ses overvintrende i større søer. Fuglene ra- ster øjensynligt om dagen for at tage på fourageringstogter om natten.” Citat: ”Bjergand raster i Sejerø Bugt i betydeligt antal. Overvåg- ningen viser et svingende antal fra maks. 1000 i perioden 2004- 2009 til maks. 6000 i perioden 2010-2017. Tallene kan være i underkanten af det reelle, idet bjergand som regel raster meget klumpet fordelt og flokke derved kan overses mellem tælle-tran- sekterne […]. På trods af denne usikkerhed i forhold til sejlads' indflydelse på rastende bjergænder, vurderes der ikke at være trusler, som kan forhindre en fortsat forekomst af rastende bjergænder i Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme bjergand i nærheden af projekt- området. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af rammearbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig på- virkning på bjerganden, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourageringsområder.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 20 af 22 5.3.13. Edderfugl (T) Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Edderfugl yngler i Nordeuropa mod syd til Holland, og er også en almindelig ynglefugl i Danmark.” Citat: ”Et stort antal ederfugle raster i Sejerø Bugt. Store be- standssvingninger kan skyldes, at optællingerne ikke altid er gjort på det optimale tidspunkt. De maksimale antal fugle i peri- oderne 2004-2009 og 2010-2017 er henholdsvis 16.433 og 19.591, hvilket antyder, at bestanden er stabil til svagt sti- gende.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme edderfugle i nærheden af pro- jektområdet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af arbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på edderfuglen, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourage- ringsområder i Sejerø Bugt.

5.3.14. Sortand (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Sortand yngler fåtalligt i Island og i Storbritannien og mere almindeligt i Skandinavien og østover til det nordlige Rus- land. Arten forekommer talrigt i de danske farvande det meste af året dels i fældningstiden i sensommeren, dels træk- og vinterti- den.” Citat: ”Et stort antal sortænder raster i Sejerø Bugt. Det højeste bestandstal er på 15.544 (2008), det laveste på 1.788 (2012). Betydelige bestandsudsving fra år til år kan skyldes, at dataind- samlingen ikke er sket med den samme metode hvert år. […]. På grund af områdets karakter med store havområder, hvor sort- ænder vælger at raste, vurderes der ikke at være lokale trusler, som kan forhindre en fortsat forekomst af rastende sortænder i Sejerø Bugt. Det skal dog bemærkes, at DCE Aarhus Universitet i en rapport fra 2017 har påvist en mulig konflikt mellem sejlads og rastende sortand i visse områder af Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme sortand i nærheden af projekt- området. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af ar- bejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på sortand, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fouragerings- områder i Sejerø Bugt.

5.3.15. Fløjlsand (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Fløjlsand yngler i Skandinavien og det nordlige Rusland. Som vintergæst er den ret almindelig i danske havområder pri- mært i de indre danske farvande og med de største antal i Aal- borg Bugt og i Sejerøbugten.”

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 21 af 22 Citat: ”Sejerø Bugt huser i træktiden en bestand af fløjlsænder som overstiger 1 % af den nationale bestand. Bestandsstørrelsen svinger betydeligt fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at vur- dere bestandsudviklingen. På grund af områdets karakter med store havområder, hvor fløjlsænder vælger at raste, vurderes der ikke at være lokale trusler, som kan forhindre en fortsat fo- rekomst af rastende fløjlsænder i Sejerø Bugt. Det skal dog be- mærkes, at DCE Aarhus Universitet i en rapport fra 2017 (nr. 239) har påvist en mulig konflikt mellem sejlads og rastende havdykænder i visse områder af Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme fløjlsand i nærheden af projekt- området. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af ar- bejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på fløjlsand, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourage- ringsområder i Sejerø Bugt.

5.3.16. Klyde (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Klyde yngler spredt over store dele af Europa, og som trækfugl træffes klyde almindeligt på kystlokaliteter over det me- ste af landet, men dog på forholdsvis få lokaliteter.” Citat: ”Da det formentlig primært er danske fugle, der tælles på de danske fældepladser kan nedgangen afspejle en tilbagegang af den danske ynglebestand, men den samlede vesteuropæiske bestand er sandsynligvis i fremgang” Citat: ”Sejerø Bugt huser i Alleshave Bugten en betydelig fore- komst af rastende (fældende) klyder. Forekomsten varierer no- get fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at vurdere bestandsud- viklingen. Der vurderes ikke at være aktuelle trusler mod fore- komsten, idet forstyrrelser fra landsiden begrænses at områdets fredningsbestemmelser.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme klyde i nærheden af projektom- rådet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af arbej- der i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre om- råder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på kly- den, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourageringsom- råder i Sejerø Bugt og påvirkningen begrænses af fredningsbestemmelserne i området.

6. Projektjusteringer Det vurderes ikke relevant at foretage justeringer af de ydre rammer for pro- jektet.

Støjende og vibrerende arbejder udføres indenfor alm. arbejdstid, dvs. hver- dage mellem 7:00 og 18:00.

7. Konklusion De største trusler mod arter i Natura 2000-området vurderes at foregå under udførelsesperioden, hvor der ifm. rammearbejdet vil forekomme perioder med støjende aktivitet. Området befinder sig inden for havnens dækkende værker og er generelt et område som ikke er af væsentlig betydning for

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Sejerø Havn, Renovering af kajindfatning_3_OK Side 22 af 22 habitatområdets udpegningsgrundlag. Den fremtidige påvirkning af Natura- 2000 området vurderes uændret. Det vurderes således, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-område nr.

154 væsentligt (herunder Habitatområde H135 og Fuglebeskyttelsesområde

F94), og dermed ikke vil være til hindring for, at Natura 2000-området kan opfylde sine målsætninger fremadrettet.

Samtykkeerklæring

Ansøgning om anlæg på søterritoriet

Hermed gives der fuldmagt til, at A1 Consult A/S kan ansøge om anlæg på søterritoriet ifm. projektet 22.068 Havnsø Havn, Sejrø Havn, Renovering af kajindfatning

[navn], Kalundborg Kommune

Dato

2024.06.20 Udarb. [..]

Projektnr. 22.068