Dispensation til genopførelse af bygning

Ansøgning

Den 2. februar 2021 modtog Kystdirektoratet en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af en bygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Lolland Kommune.

Kystdirektoratet meddelte den 11. februar 2021 dispensation til den ansøgte genopførelse. Den 11. august 2021 har Kystdirektoratet modtaget en ny ansøgning vedr. projektet. Den nye ansøgning skyldes ændringer af tagkonstruktionen.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Denne afgørelse erstatter den tidligere meddelte dispensation af 11. februar 2021, j.nr. 21/04004-4.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet meddelte den 29. januar 2021 afslag til etablering af en natur- og friluftshytte på den pågældende matrikel (se fig. 1) på baggrund af den ændrede anvendelse som var tiltænkt med projektet (j.nr. 20/04897-1).

På baggrund af afslaget blev ansøgningen revideret. Den 11. februar 2021 meddelte Kystdirektoratet dispensation til det reviderede projekt (j.nr. 21/04004-4), der omhandlede genopførelse af bygningen.

Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer ejendommen. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

De nuværende forhold

Skovfogedboligen benyttes i dag til jagtlige formål, mandskabsophold for egne medarbejder ifm. naturpleje i området og ganske få friluftsaktiviteter, som traditionelt vist har fundet sted på ejendommen.

Skovfogedboligen er på 118 m2 fordelt på et udhus på ca. 21,6 m2 og et murstenshus med et beboelsesareal på 97 m2, hvor stueplanet udgør 52 m2 og 1. sal 45 m2. Ydervæggene er ca. 2,8 m høje, mens totalhøjden for huset eksklusiv skorsten er ca. 7 m (se i fig. 2).

3

Fig. 2. Billeder fra ansøgningen af den nuværende skovfogedbolig.

Det ansøgte

Den ansøgte natur- og friluftshytte erstatter den nuværende skovfogedbolig. Natur- og friluftshytten placeres således, at det eksisterende fundament fra skovfogedboligen benyttes. Hytten er tænkt opført i 170 mm bjælker i FSC certificeret træ med græstag i én etage.

Natur- og friluftshytten har et grundareal på 97 m2 eksklusiv en veranda på ca. 35 m2. Det fremgår af den tidligere meddelte dispensation, at ydervæggene vil have en højde på ca. 3 m, mens hyttens totalhøjde vil være ca. 4 m.

Det fremgår af den nye ansøgning, at der på baggrund af konstruktionsmæssige udfordringer er behov for at øge den totale byggehøjde samt ændre konstruktionen af tagets opbygning. Derudover vil tagmaterialet ligeledes blive ændret. Følgende ændringer af projektet fremgår af den nye ansøgning:

• ”Tagkonstruktion bygges af gamle træspær fra en af vores gamle lader som betyder at taghældningen vil blive lidt højere pga tykkelsen og beskaffenheden af spærene.
• Isolereringskravene for BR21 gør at vi skal forøge tykkelsen af selve tagkonstruktionen som forhøjer byggehøjden.
• Derudover har vi med fokus på at gøre bjælkehytten så simpel som mulig forsøgt at lave en så enkel tagflade som betyder at tagkonstruktion i to hele tagflader (sadeltag) skal dække både indgang (som er gjort mindre) og veranda. Dette betyder også der ikke kan samle sig grene, løvfald og andre ubehageligheder i skotrenden der kan blokere fra vandafledningen fra taget. Dette resulterer også i en lidt højere byggehøjde.
• Den udvidede tagflade skal være med til at beskytte bjælkerne markant mere mod regn og vind. Se skitse hvor den røde streg markerer omridset af tagfladen.
• Samtidig har vi blevet frarådet at benytte os af græs/sedumtag da det vil rådne og ikke forblive grønt på grund af skygge og løvfald fra de store

4 træer. Tagspån vil falme hurtig til en grålig naturlig tone og falde diskret ind i skoven ligesom resten af bygningen.”

De ansøgte ændringer af projektet vil, ifølge den nye ansøgning, medfører, at byggehøjden bliver 5,5 m.

Natur- og friluftshytten vil indeholde opholdsrum, som er opdelt med en stor åben pejs. Dertil en indgang, et toilet samt et køkken med egen indgang. Fig. 3 viser grundplanen for natur- og friluftshytten, mens fig. 4-5 viser visualiseringer af den tidligere dispenserede hytte. Det bemærkes, at tagmaterialet er ændret samt tagkonstruktionen.

Fig. 3. Grundplan for den ansøgte natur- og friluftshytte. Den orange firkant markerer tagets afgrænsning.

Fig. 4. Visualiseringer af den tidligere ansøgte natur- og friluftshytte. Det bemærkes, at tagkonstruktion ændres ift. det viste på billedet.

5

Fig. 5. Visualisering af den ansøgte natur- og friluftshytte. Det bemærkes, at tagkonstruktion ændres ift. det viste på billedet.

Det fremgår af ansøgningen, at byggepladsen vil være ca. 400 m2, mens den nærliggende flis- og parkeringsplads vil kunne fungere som materialeplads på ca. 380 m2. Der vil ifølge ansøgningen derfor være en minimal påvirkning af eksisterende træer.

Det fremgår endvidere af ansøgningen, at den genopførte bygning skal have samme anvendelse som den nuværende, således at aktivitetsniveauet i skoven ikke øges.

Bygningen ønskes genopført således, at den fremstår som en naturlig del af skovmiljøet samt er mere neutral og skjult fra kysten.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og Inderfjord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 158 og fuglebeskyttelsesområde nr. 88. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 23.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at genopførelsen ikke medfører en ændret anvendelse af arealet samt, at den genopførte bygning har samme placering som den nuværende. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som

6 området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse til – efter nedrivning - at genopføre en ny bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

7

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Lolland Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Lolland, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Lolland, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. område nr. 179, Nakskov Fjord og Inderfjord

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 179 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

11

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 179 (fra basisanalysen, juni 2020)