Kystpraksis Strandbeskyttelse Haderslev Kommune
Dispensation til genopbygning af eksisterende skur, Haderslev Kommune
Sagen kort
Efter et afslag på at erstatte et udhus på 48 m² med et nyt skur på 60 m² ved en helårsbolig 40-60 m fra kysten i Haderslev Kommune søgte ejeren på ny om at genopføre udhuset med samme areal, placering og næsten samme udformning, nu med sedumtag og isolerede mure. Kystdirektoratet gav dispensation, da det efter fast praksis normalt dispenseres til at genopføre et udhus med omtrent samme placering, størrelse, karakter og anvendelse som det eksisterende. Det blev stillet som vilkår, at udhuset højst isoleres med 10 cm indvendig isolering, svarende til det, der var tilkendegivet i det forudgående afslag.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Afstand til kysten
- 60 m
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 48 m² | 48,5 m² | +0,5 m² (+1 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Udhuset må ikke isoleres ud over 10 cm indvendig isolering
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 17. maj 2021 afslag på dispensation til genopbygning af eksisterende skur inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Haderslev Kommune.
I afslaget blev anført, at Kystdirektoratet skal tilkendegive, at der vil kunne dispenseres til et udhus/skur med samme dimensioner – højde og bebygget areal
- som det eksisterende, og med 10 cm indvendig isolation.
Du har efterfølgende fremsendt fornyet ansøgning hvor skurets størrelse er reduceret svarende til det eksisterende.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, og stk. 3, nr. 9, jf. § 15, til at genopføre skuret. Det stilles som vilkår, at der ikke isoleres ud over med 10 cm.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
2
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en helårsbeboelse beliggende 40-60 m fra kysten. Ejendommen et boligareal på 178 m² og herudover findes på ejendommen et udhus på 48 m² samt et skur på 18 m².
Kystdirektoratet meddelte den 17. maj 2021 afslag på dispensation til at nedrive udhuset og i stedet opføre et nyt skur på 60 m². Direktoratet tilkendegav i afgørelsen, at ”der vil kunne dispenseres til et udhus/skur med samme dimensioner – højde og bebygget areal – som det eksisterende, og med 10 cm indvendig isolation”.
Der er nu ansøgt om at opføre et skur med sammen areal, placering of næsten samme udformning som det eksisterende. Vurderet ud fra tegningsmaterialet er der isolation af ydermure, men dimensionerne fremgår ikke direkte.
Taget bliver et sedum-tag og ikke eternit som det eksisterende udhus tag.
Ejendommen – blå pil markerer placeringen af udhuset der genopføres
3
Grundplan nyt udhus
Facade mod gårdsplads – taget er sedum-tag
4
Eksisterende udhus
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område nr. 112 – Lillebælt, ligger 1,4 km mod øst, og det er Kystdirektoratets vurdering, at genopførelse af et udhus ikke kan påvirke Natura 2000-området, samt at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelse- slovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt udhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
I denne sag ønskes et udhus på 48 m² erstattet med et nyt med samme beliggenhed, udformning og med et tilsvarende areal på 48.5 m². Hvor det tidligere skur var uisoleret opføres det ny efter tegningen at bedømme med isolerede mure, uden at der nærmere er redegjort herfor.
5
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der ikke er særlige forhold, der taler imod det ansøgte, idet det dog stilles som et vilkår, at udhuset alene er isoleret hvad der kan forventes dispenseret til efter § 65, b, stk. 3, nr. 9. (10 cm indvendig isolation) jf. tidligere tilkendegivelse ved det forudgående afslag.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførelse af udhuset.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Haderslev Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, [email] / [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Dansk Ornitologisk Forening, Haderslev, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-11495-2 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3553.