Dispensation til at genopføre bebyggelsen i Fredericia Kommune

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 29. september 2020 afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse af ejendommens bebyggelse med en væsentlig ændret placering midt på [matrikel], [adresse], Fredericia Kommune.

I har nu fremsendt fornyet ansøgning søgt om til genopførelse af beboelsen og udhuset med en placering i tilknytning til den nuværende.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte samt til terrænændringer i forbindelse hermed. Dispensationen omfatter endvidere dæksler mv. til jordvarme, nedsivning mv.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en helårsbolig beliggende i den udvidede del af strandbeskyt- telseslinjen i landzone. Ejendommen har et jordtilliggende på 9.999 m² og er bebygget med en bolig fra 1876 på 124 m² samt et udhus på 84 m². Grunden ligger på en skråning med toppen i kote 15 og bunden i kote 2.

Den eksisterende bebyggelse er placeret i kote ca. 2,5-3 på ejendommens svdvest- lige hjørne mod vandet. Der ansøges om at opføre en ny bolig med et areal på 216 m² i et plan, der opføres som to længehuse, der er sammenbygget ved et indgangs- parti. Den bageste længeindeholder såvel bolig som udhus på 85 m². Den ny beby- gelse rykkes ca. 10 m tilbage på ejendommen umiddelbart nord for den eksiste- rende i kote 4,3. Den ændrede placering ønskes af hensyn til klimasikring.

Byggefeltet ligger på den nedre del af det skrånende terræn mellem kote 3,5 oh kote 5, og terrænreguleres til kote 4,3 ved afgravning i bagkant og påfyldning foran bebyggelsen, således der skabes naturlige overgange i terrænet

Ejendommen markeret med rød pil

3

Område for terrænregulering

Højdekurver 0,5 m blå markering bebyggelse/grøn tilkørsel

Grundplan

Facade mod vander (over) og mod øst (under)

4

Der etableres jordvarme og terræn retableres hvor anlæg nedgraves. På nedenstående figur er vist synlige dæksler for jordvarme, spildevand mv.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 ("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:

"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m², kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning."

5

Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus.

Da boligen i nærværende sag opfylder ovennævnte betingelser, kan der gives dispensation til den ansøgte udvidelse af boligen op til 217 m².

Efter administrativ praksis meddeles der endvidere normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre ny bebyggelse, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Den ny bebyggelse opføres med lidt ændret placering af hensyn til klimasikring. Det ydre ændres til længehuse og størrelsen på boligen øges med 93 m² til 217 m² og udhuset genopføres i tilsvarende størrelse som tidligere.

Kystdirektoratet finder at, uanset udformning afviger fra det eksisterende, er denne ændring ikke i modstrid med de kystlandskabelige interesser, idet det vurderes, at bebyggelsen herved bliver mere harmonisk.

Efter en samlet vurdering af sagen, herunder at der ikke ses at være forhold som taler imod, meddeler Kystdirektoratet hermed dispensation til opførelse af den ny bebyggelse, herunder terrænændringen som beskrevet samt dæksler mv.

Det bemærkes, at nedgravning af jordvarmeanlæg og evt. fornyelse af siveanlæg ikke medfører varige terrænændringer, hvorfor dette ikke er dispensations- krævende.

Det indgår i Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgt i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse (se bilag 1), jf. ansnittet nedenfor.

International naturbeskyttelse

Kystdirektoratet har efter en konkret vurdering fundet, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt når der henses til anlæggets karakter, omfang og placeringen i området sammenholdt med afstanden til de nærmeste Natura 2000- områder og de konkrete arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegnin- gerne.

Etableringen af det ansøgte på lokaliteten vurderes endvidere ikke at kunne medføre en reel beskadigelse, indskrænkning eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende

6 plantearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Vurderinger hviler på et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltningen [email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er sendt til:

 Fredericia Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.