Kystpraksis Strandbeskyttelse Haderslev Kommune
Dispensation til arealoverførsel
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus på en skråning ned mod vandet i Haderslev Kommune søgte via en landinspektør og sammen med naboerne om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en arealoverførsel, hvor skellene parallelforskydes, så husets terrasser, der i dag ligger ind på naboejendommene, bliver en del af ejendommen. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at forbuddet mod arealoverførsel administreres mere lempeligt end udstykning, og at det er lidet sandsynligt, at tilstanden vil ændres, da plateauet over skrænten i mere end 20 år har været udnyttet som en del af ejendommens terrasse. Arealoverførslen bringer således de matrikulære forhold i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse, og der etableres ingen nye fysiske skel.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Haderslev Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et sommerhus beliggende på en grund på 538 m². Boligen ligger på et mindre plateau bag en foranliggende ca. 14 m høj skrænt ned mod vandet. Boligens terrassearealer strækker sig på begge sider ind på de tilgrænsende ejendomme, hvorfor der ansøges om, at ejendommens skel parallelforskydes således at terrasser mv. bliver en del af ejendommen. Det vurderes at stort set hele plateauet over skrænten, som bliver en del af ejendommen, er bebygget/ udnyttet, og det vurderes ud fra luftfotografier at strækkes sin mere end 20 år tilbage i tiden.
Ejendommen er omfattet af fredskov samt fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Grøn/eksisterende skel – rød/ansøgte nye skel blå/strandbeskyttelseslinjen
3
I ansøgningen anføres:
Pga. uoverensstemmelse mellem det matrikulære skel og den naturlige skel-linje i marken, ønsker ejeren af ejendommen [adresse] samt naboerne til ejendommen at få ”tilrettet” de matrikulære skel ved arealoverførsel. I vedhæftede kortudsnit vises de nuværende matrikulære skel med grøn linje. Disse skellinjer ønskes ændret ved arealoverførsel, således at de røde linjer fremover vil udgøre de matrikulære skel. Ejendommen ligger i strandbeskyttelseslinje markeret med blå stiplet linje på vedhæftede kortudsnit. Der vil udelukkende være tale om en teknisk ændring, hvor de matrikulære skel tilpasses forholdene. Der vil ikke ske fysisk ændring af tilstanden, ej heller vil ændringen medføre øget risici for etablering af forhold i strid med bestemmelserne for strandbeskyttelseslinjen. På ovenstående baggrund ansøges om dispensation til at foretage de ovenfor nævnte arealoverførsler.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger 2,8 km mod øst. Det er Kystdirektora- tets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området eller vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealer, der er strandbeskyttet. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Praksis vedrørende udstykning er restriktiv. Begrundelsen er bl.a., at selve det forhold, at der fremkommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel.
Forbuddet mod arealoverførsel administreres mere lempeligt som følge af, at det i disse sager er mindre sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre faktiske ændringer af kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelsen. Når det er tilfældet, stilles der lempelige krav til den særlige begrundelse.
I den konkrete sag vurderes, at der kan stilles lempeligere krav til begrundelsen, idet det findes lidet sandsynligt, at der vil kunne ske ændring af tilstanden, i og
4 med de ”anvendelige dele” af arealerne der ønskes overført – plateauet bag skræntoverkanten - allerede er udnyttede som en del af ejendommens terrasse mv.
Den ansøgte arealoverførsel har således til formål at bringe de matrikulære forhold i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse og der etableres ikke nye fysiske skel.
Kystdirektoratet på denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagen, at der hermed kan meddelelse dispensation til arealoverførslen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Haderslev Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, [email] / [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Haderslev, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]: Slots- og Kulturstyrelsen, [email] Miljøstyrelsen, [email];
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
5
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
6
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-04076-5 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3417.