Kystpraksis Strandbeskyttelse Mariagerfjord Kommune
Afslag til genopførelse af udvidet sommerhus
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at nedrive et sommerhus på 29 m² fra 1920 og opføre et nyt sommerhus på 65 m² med 15 m² overdækning og et skur på 12 m² i Mariagerfjord Kommune. Ansøger henviste til et kommunalt brev fra 1999 om bebyggelsesmuligheder og til et nyt sommerhus opført på naboejendommen i 2002. Kystdirektoratet gav afslag, fordi projektet afviger så væsentligt i størrelse fra det eksisterende hus, at det skal betragtes som nyopførelse og ikke som genopførelse efter praksis. Direktoratet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Det lagde også vægt på, at nabobebyggelsen var opført uden for den dagældende 100 m-linje, og at en dispensation ville kunne få uønsket præcedensvirkning.
Afslag, fordi det nye sommerhus afviger så meget i størrelse fra det gamle, at det regnes som nyopførelse.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Bygningen er fra
- 1920
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 29 m² | 65 m² | +36 m² (+124 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opførelse af større sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Mariagerfjord Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af et sommerhus på 65 m² med 15 m² overdækning og 12 m² udhus til erstatning for et eksisterende på 29 m².
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Sommerhuset er i BBR registreret som et sommerhus på 29 m², opført i 1920 uden toiletforhold. Huset er beliggende på en grund på 982 m², hvoraf ca. halvdelen var omfattet af den tidligere strandbeskyttelseslinjen på 100 m.
Strandbeskyttelseslinjen blev den 9. august 2003 udvidet fra 100 m til 300 m, hvorved ejendommen sammen med naboejendommen, [adresse] i sin helhed blev omfattet af strandbeskyttelse. Naboejendommen 5b var ligeledes delvist omfattet af den tidligere 100 m linje, og der blev i 2002 – før udvidelsen af strand- beskyttelseslinjen – opført et nyt sommerhuse på ejendommen uden for den dagældende 100 m linje. Kommunen havde forinden i skrivelse af 1. december 1999, tilkendegivet bebyggelsesmulighederne i forhold til planloven for begge
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2 ejendommen ved en placering uden for den dagældende 100 m strandbeskyt- telseslinje.
Ejendommen 5c markeret med blå pil. Oprindelige 100 m linjen trukket op med blå. Naboejendommen 5b ligge umiddelbart syd for 5c.
Ansøger ønsker at opføre et nyt sommerhus på 65 m² med et overdækket areal på 15 m² samt et skur på 12 m² til erstatning for det eksisterende hus på 29 m². Projektet er gengivet på nedenstående bygningstegning.
I ansøgningen anføres bl.a.:
Med nærværende dispensationsansøgning søges der om tilladelse til at nedrive eksisterende sommerhus og tilladelse til at genopføre et nyt og tidssvarende sommerhus på [adresse].
Vedr. sommerhuset størrelse henviser til brev af 1. december 1999 fra Mariager Kommune samt den tilladelse der givet i forbindelse med nedrivning og opførelse af sommerhus på [adresse]. – bilag 3.
Der er umiddelbart ikke et ønske om at opføre en carport, hvorfor dette areal ønskes integreret i det bebyggede areal for sommerhuset i form af et øget overdækket areal og beboelsesareal.
Det nye sommerhus placeres omtrent på samme placering som eksisterende sommerhus, men trukket ca. 0,5 meter frem på grunden, således et redskabsskur kan opføres på bagsiden af huset /grunden – uden at det kan ses fra fjordsiden.
3
Ejendommen markeret med blå pil
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt eller om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
4
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses- lovens § 15 - strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
I denne sag ønskes et sommerhus med et areal på 29 m² erstattet med et nyt sommerhus på i alt 65 m² samt 15 m² overdækning og 12 m² skur.
Det ansøgte afviger så væsentligt fra det tidligere byggeri med hensyn til størrelse, at det på denne baggrund er Kystdirektoratets opfattelse, at ansøgningen om genopførelse skal betragtes som en ansøgning om nyopførelse af en bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til opførelsen af ny bebyggelse på ejendommen.
At der på naboejendommen måtte være opført en ny bebyggelse i 2002 kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes, at denne bebyggelse er opført uden for den dagældende strandbeskyttelseslinje, og det indgår endvidere i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager i strid med bestemmelsens formål.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opførelse af ny bebyggelse på ejendommen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
5
Afgørelsen er også sendt til:
Mariagerfjord Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04645-4 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3335.