Afslag på at genopføre et helårshus med udhus.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre et helårshus med udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Morsø Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en helårsbolig beliggende ca. 40 m fra kysten. Ejendommen ligger i den oprindelige del af strandbeskyttelseslinjen (op til 100 m fra kysten), og består af en helårsbolig opført oprindelig i 1½-plan og udbygget i 2007/08 med en tilbygning i ét plan. Endvidere er der et udhus på ejendommen i tilknytning til boligen. Boligen ligger med gavlen mod vandet og udhuset ligger vinkelret på boligen med facaden mod vandet.

Boligens bebyggede areal er på 130 m² hvortil kommer 62 m² udnyttet tagetage – i alt et boligareal på 192 m². Udhusets areal er på 78 m².

Ansøger ønsker at nedrive den eksisterende bebyggelse og genopføre en ny bebyggelse med tilsvarende placering, dog således at boligen nu placeres som udhuset med facaden mod vandet og udhuset opføres sammenbygget med boligen ind mod land.

Den ny bolig opføres i ét plan og udformet som et længehus med et boligareal på 175 m² samt med et overdækket areal på 34 m² under tilsvarende tag som boligen

• i alt 209 m² tagareal i modsætning til det eksisterende på 130 m². Idet facade- højden samtidig øges fra 2,4 m til 3,2 m, kiphøjden øges med ca. 1,8 m til knap 8 m og bygningen bredde øges fra 7,2 m til 9,3 m vil dette i kombination med det forøgede tagareal medføre en markant forøgelse af den ny boligs volumen i forhold til den eksisterendes.

Udhuset opføres med et areal på 58 m² som en vinkelbygning på boligen og med 18 m² drivhus i udhusets forlængelse.

I ansøgningen anføres bl.a.:

Det nye bygningsanlæg placeres omtrent på samme placering som eksisterende bygningsanlæg.

• Bygningsanlægget placeres tilbagetrukket fra kystskrænten / Kun tagkonstruktionen opleves fra stranden.
• Etagearealer: o Boligens etageareal reduceres fra 192m² til 175m² o Udhusets etageareal reduceres fra 78m² til 58m² + Øvrig sekundær bebyggelse: 34m² åben overdækning + 20m² drivhus
• Bygningstype: Længehuse med 45 graders sadeltag og traditionel fagdelt facade

Ansøgte bebyggelse:

Grundplan og visualisering

Kystdirektoratets sammenstilling af fronten mod vandet af den eksisterende bebyggelse (øverst) og den ansøgte (under). Den eksisterende bebyggelse er overtegnet med rød markering af den ansøgtes omrids

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

E Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om genopførelse/udskiftning af eksisterende bebyggelse med en ny, med omtrent samme placering, størrelse og udformning.

Det er således en lempeligere praksis for genopførelse, men dette forudsætter, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Direktoratet finder, at den ansøgte udformning af boligen medfører at det ansøgte kan omfattes at den lempeligere praksis for genopførelse, idet boligens volumen forøges i en sådan grad, at den ikke falder inden for de overfor nævnte betingelse om omtrent samme størrelse og udformning.

Det er på denne baggrund Kystdirektoratets opfattelse, at ansøgningen om genopførelse skal betragtes som en ansøgning om nyopførelse af en bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen. Det ansøgte forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, hvilket forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde der kan begrunde dispensationen.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til det ansøgte byggeri. Det indgår i denne vurdering, at den ændrede placering af boligen med facaden mod vandet sammenholdt med volumenforøgelsen vil medføre en markant og uønsket ændring af bebyggelsens påvirkning af kystlandskabet.

Det i ansøgningen anførte om at ”Kun tagkonstruktionen opleves fra stranden” kan ikke føre til en ændring af denne vurdering.

Der er således i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte byggeri vil indebære en væsentlig påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation vil endvidere kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til den ansøgte bebyggelse.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Morsø Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.