Kystpraksis Strandbeskyttelse Morsø Kommune
Tilladelse til at overdække en eksisterende gyllebeholder på landbrugsejendom, Morsø Kommune
Sagen kort
En rådgiver søgte på vegne af ejeren om tilladelse til at overdække en eksisterende gyllebeholder inden for strandbeskyttelseslinjen på en landbrugsejendom i landzone i Morsø Kommune. Overdækningen udføres i gråt plast med et midterparti på 7-8 m over terræn. Kystdirektoratet gav tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, da byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, og overdækningen, der skal hindre fordampning, er hensigtsmæssigt udformet og indpasset i landskabet ud fra beholderens placering landværts driftsbygningerne. Direktoratet fandt ingen landskabelige forhold, der talte imod, og vurderede, at bilag IV-arter ikke påvirkes.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Ukendt
- Zone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | – | 8 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne ejeren af ejendommen ansøgt om tilladelse til at overdække en eksisterende gyllebeholder inden for strandbeskyttelseslinjen på landbrugsejen- dommen [matrikel], [adresse]Morsø Kommune
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6, til overdækning af en eksisterende gyllebeholder med en placering og udformning som oplyst i ansøgningen, jfr. nedenstående redegørelse.
Denne tilladelse, fritager dig ikke fra at indhente øvrige nødvendige tilladelser/dispensationer efter anden lovgivning.
Du må ikke udnytte tilladelsen før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som landbrugsejendom. Kystdirektoratet meddelte den 29. september 2020 tilladelse til opførelse af en
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2 overdækket gyllebeholder på 5.000 m³., der kan opføres nord for den eksisterende gyllebeholder, der også ønskes overdækket.
Ansøger har oplyst at overdækningen af den eksisterende gyllebeholder udføres i gråt plast og midterpartiet vil have en højde af 7-8 m overterræn.
Gyllebeholderen der skal overdækkes
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Efter naturbeskyttelseslovens 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger.
Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
3
Der kan endvidere ikke gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Kystdirektoratet lægger efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv. til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at overdækningen af gylletanken, der skal hindre fordampning mv., er hensigtsmæssigt udformet og indpasset i landskabet ud fra den eksisterende gyllebeholders placering landværts driftsbygningerne.
Kystdirektoratet finder ikke, at der er landskabelige forhold, der taler imod, hvorfor overdækningen af gyllebeholderen hermed tillades.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
4
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
Specialkonsulent / Kystzoneforvaltningen
Afgørelsen er sendt til:
- Morsø Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]
- Dansk Ornitologisk Forening, [email]
- Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03784 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3223.