Kystpraksis Strandbeskyttelse Mariagerfjord Kommune

Lovliggørelse Strandbeskyttelse

Dispensation til vinduesparti og port i eksisterende bygninger i Mariagerfjord Kommune

Afgjort 18. september 2020  · Journalnummer 20-02802-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Den nye ejer af en skovbrugsejendom i landzone i Mariagerfjord Kommune søgte om lovliggørende dispensation til at bibeholde et vinduesparti mellem dørene i boligen og en tredje port i garagen. Ingen af delene fremgik af tegningerne i en dispensation fra 2008 til ny garage og renovering af boligen. Bebyggelsen ligger i den udvidede strandbeskyttelseszone omkring 150 m fra kysten. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at vinduespartiet og porten fremstår naturligt integreret og i sammenhæng med bebyggelsens øvrige ydre fremtræden. Ændringerne får efter direktoratets vurdering ikke bebyggelsen til at fremstå mere markant i kystlandskabet, og der ville have været dispenseret, hvis der var søgt på forhånd.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
150 m
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Udhus, garage eller carportVinduesændring

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I forbindelse med overtagelse af ovenstående ejendom, har du ansøgt Kystdirektoratet om lovliggørende dispensation til at bibeholde et vinduesparti boligen samt en port i garagebygningen på ejendommen.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til bibeholdelse af vinduesparti og port, som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen er ikke endelig før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen er dispensationen ikke endelig, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse] i Mariagerfjord Kommune. Ejendommen er noteret som skovbrugsejendom beliggende i landzone. Ejendommens bebyggelse (bolig og garage) er beliggende indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje omtrent 150 m fra kysten.

Miljøcenter Aalborg meddelte den 16. oktober 2008 dispensation til at opføre ny garage samt renovere boligen på ejendommen. Ejendommen har i 2020 skiftet ejer og den nye ejer har i forbindelse med overtagelsen af ejendommen konstateret, at der er to forhold på ejendommens bebyggelse, der ikke af tegninger, der er henvist til i afgørelsen. Ejer har forespurgt Kystdirektoratet om forholdene er lovlige, og direktoratet har svaret, at de i udgangspunktet må anses for ulovligt

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 etableret, da de ikke fremgår af tegningerne. Ejer har herefter ansøgt om retlig lovliggørelse af forholdene.

Figur 1, tegninger af bebyggelsen fra ansøgning og det, der er henvist til i afgørelsen

3

Figur 2, billede af eksisterende forhold – der ses vinduesparti mellem dørene på boligen og tre porte i garage i stedet for de to, der fremgår af tegningerne

Arealet er fredskovspligtigt.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

4

Et ulovligt etableret forhold kan lovliggøres enten retligt ved dispensation eller fysisk ved fjernelse. I udgangspunktet skal forholdet behandles som om, der var indgivet en forudgående ansøgning om dispensation.

Kystdirektoratet finder indledningsvist, at vinduespartiet mellem dørene på boligen og den tredje port i garagens facade mod gårdpladsen, er etableret uden forudgående dispensation. Kystdirektoratet finder samtidigt ikke, at der er tale om et forhold af underordnet betydning.

Kystdirektoratet finder, at vinduespartiet og porten fremtræder naturligt integreret i og i sammenhæng med bebyggelsens øvrige ydre fremtræden. Kystdirektoratet finder ikke, at ændringerne medfører at bebyggelsen fremtræder mere markant i kystlandskabet, end det ansøgte byggeri. Efter en samlet vurdering finder Kystdirektoratet, at der ville have været dispenseret til det opførte, havde der været ansøgt om det forud for opførelsen.

Efter en samlet vurdering og på ovenstående grundlag, meddeler Kystdirektoratet dispensation til bibeholdelse af vinduesparti og port, som ansøgt.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det

5 koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Venlig hilsen

[navn]

Områdechef

Afgørelsen er sendt til:

 Mariagerfjord Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, Østjylland, [email] kajak.dk; [email]; [email];

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02802-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3188.