Kystpraksis Strandbeskyttelse Holstebro Kommune
Dispensation til tidsbegrænset hegning af et areal til hundeluftning, Holstebro Kommune
Sagen kort
En lokal borgerforening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at indhegne et ubenyttet areal på ca. 85 x 145 m ved Thorsminde i Holstebro Kommune som midlertidigt hundeluftningsområde med trådhegn på 80 cm høje pæle samt bord-/bænkesæt, skraldestativ og holder til hundeposer. Kystdirektoratet gav tidsbegrænset dispensation til udgangen af 2025. Selv om anlægget næppe er et mindre anlæg, fandt direktoratet, at der forelå et særligt tilfælde, fordi hele den smalle tange er dækket af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen, så alternative placeringer reelt mangler. Direktoratet lagde desuden vægt på den bynære placering, det friluftslivsfremmende formål, at hegnet ligner et landbrugshegn og ikke vil være landskabeligt dominerende, at området er frit tilgængeligt, og at der ikke opstår uønsket præcedens. Det nærliggende Natura 2000-område og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket væsentligt; anlægget kan snarere mindske færdselstrykket på de følsomme kystområder.
Fakta
- Ejendom
- Ubebygget
- Ansøger
- Forening
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Dispensationen er tidsbegrænset til hegning og anvendelse som hundeområde indtil udgangen af 2025
- Ud over hegnet må kun opstilles et bord-/bænkesæt, et skraldestativ og en holder til hundeposer ved indgangen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til tidsbegrænset hegning af et areal til hundeluftning på [matrikel], Holstebro Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til hegning af området og anvendelse af det til hundeområde indtil udgangen af 2025. Ud over hegning kan opstilles et bord/bænkesæt, skraldestativ samt holdet til ”hundeposer” ved indgangen til arealet.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Thorsminde Borgerforening ansøger om tilladelse til at etablere et midlertidig indhegnet hundeareal på ca. 85x145 m syd øst for byen. Området indhegnes med stormasket trådhegn opsat på 80 cm høje pæle, svarende til hegning i Naturstyrelsens hundeskove. Der opsættes endvidere et bord/bænkesæt, skraldestativ og holder til hundeposer ved indgangen. Ansøger anfører:
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Vi har med tilladelse fra Thorsminde Havn, som ejer arealet, fået lov at låne det til formålet. Hundearealet vil blive indhegnet med træstolper og hegn, lignende som Skov og Naturstyrelsen anvender i landets skove. Det indhegnet areal vil blive opført således, at der ikke vil blive foretaget nogen skade på naturen og dens omgivelser, udover de huller, der skal bruges til træstolperne, ligesom den vil blive opført således, at når det skal nedtages igen, vil arealet, naturen og området ikke blive berørt eller ændre karakter.
Arealet ligger på nuværende tidspunkt ubenyttet hen, og vi ser det som en rigtig god mulighed for både at udnytte grunden til et godt formål og samtidig at skabe et fælles mødested for hundeejere og deres hunde uden, at det er til gene for naboer og øvrige beboer.
Hundområdet rød markering – gul Natura 2000 - området
Områder omfattet af strand- og klitfredning på tangerne. Rød markerer umatri- kuleret areal der ligeledes er strandbeskyttet. Hundeområde blå markering.
3
Ejendommen er beliggende i/op til Natura 2000-område nr. 65 – Nissum Fjord (habitatområde nr. 58, fuglebeskyttelsesområde nr. 38), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
4
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at indhegning af et område på ca. 85x145 m, med et relativt traditionelt landbrugshegn.
Uanset set samlede anlæg næppe kan karakteriseres som værende et mindre anlæg, finder Kystdirektoratet, at der er særlige forhold som kan begrunde en dispensation til anlægget.
Thorsminde ligger på en smal tange med henholdsvis strand- og klitfredningslinje på hver sin side, som adskillige steder overlapper, hvorved hele tangen er helt dækket. Muligheden for at placere et tilsvarende anlæg uden for strandbeskyt- telses- eller klitfredningslinjen er således meget om ikke helt begrænset på tangerne.
5
Det ansøgte areal ligger bynært, og der ses ikke at være væsentlige landskabelige forhold, som taler imod det ansøgte, når der henses til dets friluftslivsfremmende formål, samt at hegnet næppe vil være landskabeligt dominerende, dets udformning tæt på landbrugshegn taget i betragtning.
Kystdirektoratet finder således efter en samlet vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde som kan begrunde en dispensation.
Det indgår i Kystdirektoratets vurdering, at anlægget vil være frit tilgængelige for områdets besøgende, samt at en dispensation på grund af de særlige forhold ikke findes at medføre en uønsket præcedens i andre sager.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke det nærliggende Natura 2000-området væsentligt når der henses til, at der i forvejen er fri færdsel i området, herunder langs stranden med hunde, samt at anlægget må antages at medføre et mindre færdselstryk ud mod den mere følsommer kystområder.
Der ses endvidere ikke at være negative kumulative virkninger ved anlægget, idet det snarer vil have en kontraktiv virkning som mindsker trykket på de bynære dele af natura 2000 området. Det ansøgte vil endvidere ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
6
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent / Kystzoneforvaltningen
Afgørelsen er sendt til:
Holstebro Kommune, [email] / [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Holstebro, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] [email];
7
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03804-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3158.