Kystpraksis Strandbeskyttelse Faaborg-Midtfyn Kommune
Dispensation til opførelse af nyt sommerhus på lejet grund, Faaborg-Midtfyn Kommune
Sagen kort
Ansøger søgte på ny om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at erstatte et sommerhus fra 1927 på lejet grund helt ud til stranden i Faaborg-Midtfyn Kommune med et nyt længehus på 68 m² med gavlen mod vandet og en terrasse på knap 40 m², der er lidt mindre end den eksisterende. En tidligere dispensation fra 2017 var bortfaldet, fordi den ikke var udnyttet. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse af sommerhuse og lagde vægt på, at det nye hus, selvom karakteren ændres, vil være mere diskret i kystlandskabet, er placeret mindre fremskudt end det eksisterende huss mest fremskudte parti og har en væsentligt reduceret facade mod vandet.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Bygningen er fra
- 1927
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 68 m² | 68 m² | uændret |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 14. maj 2017 dispensation fra strandbeskyt- telseslinjen til opførelse af nyt sommerhus på lejet grund på [matrikel], [adresse]. Faaborg-Midtfyn Kommune.
Dispensationen blev ikke udnyttet og bortfalde i maj 2020, og du har fremsendt ny ansøgning om dispensation til opførelse af et nyt sommerhus.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af nyt sommerhus som ansøgt og beskrevet nedenfor.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om opførelse af nyt sommerhus til erstatning for det eksisterende.
Det eksisterende sommerhus ligger helt ud til stranden på lejet grund, Huset er opført i 1927 og registreret i BBR med et bebygget areal på 68 m², hvoraf 56 m² er
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2 boligareal og 12 m² garage. Ansøger oplyser, at garagen er indrettet til værelse for 50 år siden, og indgår i boligarealet.
Det nye hus har et bebygget areal på 68 m², og er udformet som et længehus, placeret med den korte side/gavlen mod vandet - jf. nedenstående tegning. Fronten af den ny bebyggelse placeres (stort set) svarende til midterpartiet af den nuværende bebyggelse set i forhold til kysten, og husets facade mod vandet er reduceret væsentligt i forhold til den nuværende bebyggelse.
Der etableres en terrasse foran og delvist på siderne af huset. Den ny terrasse får et areal på knap 40 m², hvilket er 3-5 m² mindre end den eksisterende. Et værn mod havet bibeholdes.
Nyt sommerhus
3
4
Eksisterende bebyggelse
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
5
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet lægger til grund at den eksisterende bebyggelse har et boligareal på 68 m² som oplyst af ansøger.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyt- telseslovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
Uanset karakteren af huset ikke er den samme som det eksisterende, er det Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om et hus, der vil være mere diskret i kystlandskabet. Endvidere er det placeret, så det er knap så fremskudt som det eksisterendes mest fremskudte parti og facaden mod vandet er reduceret væsentligt.
På denne baggrund finder Kystdirektoratet, at der kan meddels dispensation til den ansøgte bebyggelse med terrassen med bibeholdt værn.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
6
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
Afgørelsen er sendt til:
Faaborg-Midtfyn Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn, faaborg- [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Faaborg-Midtfyn, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03222-5 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3084.