Kystpraksis Strandbeskyttelse Faaborg-Midtfyn Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til arealoverførsel ml. to haver

Afgjort 11. december 2020  · Journalnummer 20-00742-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En landinspektør søgte på vegne af to grundejere om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at overføre en ca. 3-4 meter bred jordstrimmel på ca. 200 m² mellem to beboelsesejendomme i landzone i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skellet var uklart, fordi der står to hække i grænsen. De to eksisterende hække skulle fjernes og erstattes af en ny hæk i det nye skel. Kystdirektoratet gav dispensation til arealoverførslen og den nye hæk og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en mindre jordstrimmel mellem to boligejendomme, at den nye hæk blot er en parallelforskydning af de ca. 32 meter lange eksisterende hække, som fjernes, og at det ansøgte ikke ændrer kystlandskabet i strid med strandbeskyttelsens formål. Praksis for arealoverførsel er mere lempelig end for udstykning.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Zone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Arealoverførsel eller udstykningBeplantning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Landinspektørfirma Nørgaard har den 20. februar 2020 på vegne af sagens to grundejere ansøgt om dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttel- seslinjen sådan, at et areal fra [matrikel] ([adresse]) arealoverføres til [matrikel] ([adresse]).

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte arealoverførsel.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensa- tionen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Redegørelse for sagen

Der er ansøgt om arealoverførsel af et areal i det nord-sydgående skel mellem [adresse] nr. 4 og nr. 5. Begge ejendomme ligger i landzone og grænser mod nord op til et sommerhusområde. De to ejendomme har delvis samme ejerkreds. I ansøgningen fra Landinspektørfirma Nørgaard er det oplyst, at det er vanskeligt på stedet at konstatere, hvor grænsen mellem de to ejendomme reelt forløber. Dette skyldes bl.a., at der forløber to bevoksninger (hække) i grænsen mellem de to ejendomme. Den ene hæk udgør en række store buske.

Det areal, der ønskes arealoverført svarer reelt til det område, der er beplantet med de to rækker hække ml. de to ejendomme. På figur 1 er det arealet, der ligger øst for den røde streg og det vestlige skel af [matrikel] iht. matriklens oplysninger – et areal med en bredde på ca. 3-4 meter. Arealet omfatter ca. 200 m². I forbindelse med en evt. arealoverførsel ønskes de to eksisterende hække fjernet og erstattet af en ny hæk i det nye skel.

Figur 1 - [adresse] nr. 4 (vestlige ejendom) og [adresse] nr. 5 (østlige ejendom) samt visning af ønsket arealoverførsel

3

Arealoverførslen medfører ingen tilstandsændringer, og der skabes ikke nye adgange til kysten.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (Flensborg Fjord og Nybøl Nor) ligger ca. 4 km fra den aktuelle sag.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på den ansøgte udstykning ikke ændrer på tilstanden af arealet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Den ansøgte arealoverførsel, der medfører fastlæggelse af et nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen forudsætter dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Tilplantning med hæk kræver endvidere en dispensation.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealer, der er strandbeskyttet. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Praksis vedrørende udstykning er restriktiv. Begrundelsen er bl.a., at selve det forhold, at der fremkommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel.

Forbuddet mod arealoverførsel administreres mere lempeligt som følge af, at det i disse sager er mindre sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre faktiske ændringer af kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelsen. Når det er tilfældet, stilles der lempelige krav til den særlige begrundelse.

4

I den konkrete sag vurderes der at være tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til den ansøgte arealoverførsel samt plantning af ny hæk. Der er hermed lagt vægt på, at der er tale om overførsel af mindre jordstrimmel mellem to beboelsesejendomme i landzone, og at der i øvrigt ikke ses at være forhold, der taler afgørende mod det ansøgte. Der er endvidere lagt vægt på, at etablering af hækbeplantning i det nye skel alene udgør en parallelfor- skydning af længden på de to ca. 32 meter lange hække. Der er indgået i vurderingen, at de eksisterende hække fjernes. Efter en samlet vurdering ses det ansøgte ikke at vil medføre ændringer i kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelsen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte udstykning.

Det bemærkes, at ejendomsberigtigelse mod kysten ikke kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Venlig hilsen

[navn]

Områdechef

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er sendt til:

 Faaborg-Midtfyn Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn, faaborg- [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Faaborg-Midtfyn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

5

 Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00742-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2940.