Kystpraksis Strandbeskyttelse Odsherred Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til arealoverførsel i Odsherred kommune

Afgjort 16. februar 2020  · Journalnummer 20-00656-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Odsherred Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en justeret arealoverførsel i forbindelse med et projekt, hvor et rørlagt vandløb genåbnes, og der etableres et dige. Kommunen havde i 2019 fået dispensation til en arealoverførsel, men de byttede arealer var siden øget fra ca. 640 m² til 900 m², så kommunen kan eje og vedligeholde arealet med vandløb og dige. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt og vurderede, at behovet for arealoverførslen er et særligt tilfælde, idet der lægges vægt på behovet for at administrere og vedligeholde området. Direktoratet fandt, at dispensationen ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning, og at det ansøgte ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Arealoverførsel eller udstykning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 5. november 2018 dispensation til arbejder i forbindelse med genslyngning af åløb. Den 4. juli 2019 blev der dispenseret til arealoverførsel således Odsherred Kommune fik adkomst til dele af de berørte arealer.

Afgrænsningen af disse arealer ansøges ved nærværende ansøgning af 14. februar 2020 justeret i forhold til den gældende dispensation.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk.1, jf. § 15, til arealoverførslen som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

I ansøgningen anføres:

Ansøgningen er en del af Grønnehave Bæk projektet. I projektet genåbnes et rørlagt vandløb og der etableres et dige på privat jord, som der er givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

D. 4/7-2019 fik vi dispensation til arealoverførsel således, at Odsherred Kommune ejer den jord, hvor vandløb og dige er placeret.

Efterfølgende er størrelsen er arealoverførslen ændret, og vi søger dermed om ny dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Odsherred Kommune ønsker at råde over det areal, som det åbne vandløb og diget er etableret på. Ejeren af arealet skal stå for drift og vedligehold, og det ønsker Odsherred Kommune selv at varetage.

I bilag "Ændringskort" ses et kort over de arealer der ønskes byttet. Odsherred Kommune vil komme til at eje areal 4 og 5 og Mator areal 1 og 6. Begge de byttede arealer er 900 m2, og i den gamle ansøgning var arealerne ca. 640 m2.

3

Ejendommen er beliggende inden for skovbyggelinjen og op til Natura 2000- område nr. 164 (habitatområde nr. 164, fuglebeskyttelsesområde nr. 97), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Forbuddet mod udstykning administreres stramt der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selvom der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet mod arealoverførsel administreres noget mere lempeligt som følge af, at det i disse sager nogle gange er meget lidt

4 sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.

Det er Kystdirektoratets vurdering at behovet for arealoverførslen er et særligt tilfælde. Direktoratet har i sin afgørelse lagt vægt på, at der er behov for at administrere og vedligeholde området.

Det er herefter Kystdirektoratets vurdering, at der foreligger en tilstrækkelig begrundelse for at meddele dispensation. Det er tillige indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få en utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Der ses endvidere i den nu ansøgte justering af de arealer der overføre at være forhold som taler imod en justering af den gældende dispensation, hvorfor der hermed dispenseres som ansøgt.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af

5 sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Odsherred Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00656-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2934.