Kystpraksis Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag på dispensation til opførelse af udhus ved landbrugsejendom

Afgjort 21. april 2020  · Journalnummer 20-01106-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejeren af en landbrugsejendom i landzone i Ringkøbing-Skjern Kommune søgte om at opføre et udhus/en driftsbygning på ca. 103 m² inden for strandbeskyttelseslinjen. Bygningen skulle placeres ca. 40-43 m fra stuehuset og bag to mindre fritidshuse. Kystdirektoratet anerkendte, at byggeriet var nødvendigt for landbrugsdriften. Byggeriet var dog ikke undtaget efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 6, fordi det efter praksis skal ligge inden for ca. 20 m af den eksisterende bebyggelse. Direktoratet gav afslag på dispensation, da bygningen landskabeligt ville ligge løsrevet fra stuehuset. Der var ingen særlig begrundelse for at fravige princippet om samlet bebyggelse, og den eksisterende spredte bebyggelse kunne ikke begrunde yderligere spredning.

Afslag, fordi bygningen skulle ligge 40-43 m fra stuehuset, hvor praksis kræver højst ca. 20 m til eksisterende bebyggelse.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Zone
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 103,3 m² –

Hvad blev der søgt om

NybyggeriUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 30. marts 2020 søgt om tilladelse til opførelse af udhus på 103,25 m2 ved landbrugsejendom inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse]. Ringkøbing- Skjern Kommune.

Afgørelse

Retlig afgørelse

Kystdirektoratet finder ikke, at den ansøgte bebyggelse er omfatte af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6, med en placering som oplyst i ansøgningen, jfr. nedenstående redegørelse. Det ansøgte kræver derfor dispensation efter § 15, stk. 1.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver endvidere afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens2 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af driftsbygningen med den ansøgte placering.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som landbrugsejendom.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Ejendommens jordtilliggender er fordelt på 7 parceller, der ligger adskilt fra hinanden og har et samlet areal på 24 ha. 4 af parcellerne er helt eller delvist omfatte af § 3- naturområder og 3 er i sin helhed ”ren” dyrkbar jord.

Hovedparcellen er bebygget med et stuehus på 84 m², et mindre udhus i tilknytning hertil på 10 m² og herudover en række sommerhuse hvoraf nogle har mindre udhuse. I alt er er registreret 13 bebyggelser på ejendommen heraf nogle sommerhuse/fritidshuse.

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke findes nogen reel driftsbygning på ejendommen i dag, ud over et udhus på 10 m².

Der ønskes opført et udhus på 103 m² som placeres ca. 40 m fra stuehuset og bag 2 mindre fritidshuse.

Udhusets placering – under omtrentlig angivelse stuehus ved grøn markering

3

Ejendommen – stuehus markeret blå

Ejendommen er beliggende i/op til Natura 2000-område nr. 69 -Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen (habitatområde nr. 62, fuglebeskyttelsesområde nr. 43) jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

4

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens 15 a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Før der gives tilladelse, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte.

5

Der kan endvidere ikke gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Kystdirektoratet lægger efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv. til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Det forudsættes, at ny bebyggelse placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende driftsmæssige bebyggelse. Efter praksis forstås dette som inden for en afstand af ca. 20 m fra den denne, hvilket i nærværende sag vil forudsætte en placering i tilknytning til stuehuset.

Det ansøgte skal opføres i en afstand af ca. 43 m fra stuehuset, og vil fremtræde som en bebyggelse, der er løsrevet fra stuehuet, hvorfor det ikke er omfattet af bestemmelserne i § 15 a, stk. 1, nr. 6, men kræver dispensation fra forbudsbestem- melsen i § 15, stk. 1.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at udhuset/driftsbygningen landskabeligt set vil ligge uhensigtsmæssigt og løsrevet for stuehuset, og der ses ikke at være en særlig begrundelse for at fravige princippet om at holde en bebyggelse samlet. At der i forvejen findes spredt mindre bebyggelse er ikke et særligt forhold, som kan begrunde en yderligere spredning af bebyggelsen, herunder at den placeres i tilknytning til fritidshuse på ejendommen.

Kystdirektoratet meddeler herefter af slag på dispensation til opførelse af bebyggelsen som ansøgt.

Det ansøgte vil efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

6

 landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, ringkoebing- [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

7

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01106-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2864.