Kystpraksis Strandbeskyttelse Vesthimmerland Kommune
Afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførel
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus fra 1939 i et sommerhusområde i Vesthimmerlands Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre et ca. ½ m højt og 30 cm bredt stengærde i natursten med betonfundament mellem haven og en klit ned mod stranden. Gærdet skulle markere skellet mellem have og klit og lede hundeluftere uden om klitten for at mindske slid. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet sidestillede stengærdet med hegning og fandt, at kanalisering af færdsel kun under særlige forhold kan begrunde en midlertidig hegning, mens det ansøgte var permanent. Det var desuden ikke godtgjort, at der var et reelt problem med overbelastning af naturområdet. At gærdet ville være diskret, have begrænset synlighed fra kysten og ligge i haven, kunne ikke føre til et andet resultat.
Afslag, fordi et permanent stengærde sidestilles med hegning, og styring af færdsel kun kan begrunde midlertidig hegning.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Bygningen er fra
- 1939
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af stengærde ved sommerhus på [matrikel], [adresse], Vesthimmerlands Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af stengærdet.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et ældre sommerhus opført i 1939 på 45 m². Huset ligger i sommerhusområde omgivet af haveareal, der grænser op til §3- naturområder. Ansøger ønske at etablere et mindre stengærde mellem haveareal og tilgrænsende naturområder, som skal kanalisere færdslen ved, således at sliddet på naturområdet søværts beboelsen mindskes.
I ansøgningen anføres:
Jeg vil gerne søge om tilladelse til at opføre et lille stengærde i skillelinjen mellem haven og klitten ned til stranden, således at det udelukkede står på haveside.
Årsagen er at vi gerne vil lave en pæn markering mellem have og klitten.
Ydermere vil vi gerne beskytte klitten:
I dag bliver vores grund brugt af rigtig mange hundeluftere fra hele baglandet på deres daglige ture, og det er helt fint når turene går nede på selve stranden.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Men når hundelufterne vælger i stedet at gå ned gennem vores indkørsel, helt hen langs huset, og videre ud over klitten til stranden, betyder det at der opstår 4-5 stier hen over klitten, men nedslidning til følge. I forvejen er klitområderne med marehalm i tilbagegang i hele området, så et lille stengærde vi få folk til at ændre rute som vist i bilag 1, og dermed mindske nedslidning af klitten.
Jeg vil derfor gerne ansøge om følgende:
Opgøre stengærde i natursten som vist på luftfoto, bilag 1. ½ meter højt, 30 cm bredt, med ikke synligt betonfundament for at sikre stabilitet. I stil med gærde som vist på bilag 2, men væsentlig mindre i dimensioner og mindre sten (kunne ikke finde bedre foto).
Pga. hældning af selve stranden og klitten vil man ikke kunne se stengærde når man går tur på selve stranden. Stengærde vil kun være synligt hvis man går inde i vores have.
3
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af et stendige er at sidestille med hegning. Da hegning er dispensationskrævende kræver det ansøgte således dispensation.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at kanalisering af færdsel for at undgå uønsket slid på natur- og klitområder, som vil kunne medføre eksempelvis sandflugt, under særlige forhold vil kunne begrunde en midlertidig hegning.
Det ansøgte hegning er ikke af midlertidig karakter, hvorfor Kystdirektoratet ikke finder, at en sådan hegning vil kunne accepteres som en løsning, der sigter mod at ændre et evt. uhensigtsmæssig færdselsmønster.
Hertil kommer, at Kystdirektoratet på det foreliggende grundlag ikke finder det godtgjort, at der er et reelt problem med overbelastning af et naturområde, som vil kunne begrunde en midlertidig hegning. Ligeledes finder direktoratet ikke, at en evt. uhensigtsmæssig/ulovlig færdsel ved ejendommens beboelse vil kunne begrunde et anlæg som ansøgt.
Kystdirektoratet meddeler således efter en samlet vurdering afslag på det ansøgte.
4
At stendiget måtte fremtræde diskret i landskabet og har begrænset synlighed fra kysten, samt at det etableres i haveareal kan ikke føre til andet resultat.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
5
Afgørelsen er sendt til:
Vesthimmerlands Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Vesthimmerland, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02998-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2849.